Holdet 2024 bl ReB/csh - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e) Tina Benedikte Drejer Hummelmose
Hold 2024 bl ReB/csh (24 bl ReB csh)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion B
Titel 2 Hinduisme
Titel 3 Islam
Titel 4 Kristendom
Titel 5 Hovedværkslæsning, Markusevangeliet
Titel 6 Moderne asatro
Titel 7 Etik + projekt
Titel 8 repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion B

Faget repeterer fagbegreber introduceret på ReC og introducerer fagbegreber og teori til ReB . For stor del af holdet vil begge dele være helt nyt stof, da I starter ReC og ReB på samme tid.

Forløbet skal sætte jer i stand til at:


̶  disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
̶  karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:

Dorte Thelander Motzfeld: "Religion. Teori - Fænomenologi-Metode", Systime 2012-2018, s.7-31 (indtil "Kognitionsforskning"), s.36 m.-38 m., s.40-41, s.46 m.-48, s.69- 80 m.,  s.86-89 (indtil "Fra ritualer...), s.92 n. -97 (minus tekstboks side 96-97)

Allan Poulsen: "Hinduismen", Systime 2012-13, Tekst 29 (s.174-175 ø.)

1. Mosebog, Kap.1 og 2.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/1_Mos/1

Kayne West: "Jesus Walks (Version 1) (EXPLICIT)
https://www.youtube.com/watch?v=67j5zvTX6Mo
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Hinduisme

Forløbet har fokus på hinduismens klassiske og moderne former. Vi arbejder således med eksempler på både religionens formative, historiske og nutidige skikkelser. Særligt i Indien, men også med udblik til livet som hindu i Vesteuropa, særligt Danmark, i nutiden. Vi arbejder således bl.a. med Hare Krishna i Danmark.

Eleverne introduceres til centrale begreber, såsom atman, karma, samsara, brahman og moksha, ligesom vi arbejder med centrale hovedguder og de tilhørende gudinder (trimurti og disses familier) indenfor hinduismen, ligesom vi arbejder med de tre frelsesveje, som introduceres i Bhagavadgita.

Vi arbejder med både de daglige ritualer (puja), højtider og overgangsritualer (samskara).

Der er også fokus på, at eleverne anvender en religionsfaglig terminologi i analysen af tekst, billeder og film.

Forløbet skal således sætte eleverne i stand til at:

– redegøre for hinduisme, herunder denne religions formative, historiske og nutidige skikkelser
- analysere tekster fra religionens tidlige udviklingshistorie og nutiden
– anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
– karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materialer:

A. Ahle m.fl.: "Horisont", Gyldendal, 2013, s. 203-206, s.215-224, s.226 (tekst 1), s.231-33 (tekst 6 og 7)

Allan Poulsen: "Hinduismen", Systime 2012-2013, s.28-39, s.40-50, s.56-60,  s.85-99, s.137-40 (tekst 11), s.147-148 (tekst 16), s. 149 (tekst 17) og s.175 m.-176 (tekst 30)

”Religion. Teori, Fænomenologi, Metode”, s.65-67

"Dansk-tamilske Vipesan er træt af slangernes sociale kontrol", dr.dk, 20. januar, 2019 https://www.dr.dk/mitliv/dansk-tamilske-vipesan-er-traet-af-slangernes-sociale-kontrol-jeg-har-holdt-kaeft-laenge-nok

Samskara er de hinduistiske overgangsritualer, af Isabelle Hazen, Kristeligt Dagblad, d.14. juni, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/samskara-er-de-hinduistiske-overgangsritualer

Filmisk m.m.

Omar Marzouk: "Grin med Gud/Hinduismen", minuttal 3.12-5.30, 7.25-11.13, 12.18-14.20, 15.24-20, 21.05-22.48, 24.06-25.01

"Himlen over Danmark. En sang for Krishna"

"How to have a Puja at Home" https://www.youtube.com/watch?v=Pbxlh8oRNWU

De to små film om Divali og Holi https://www.britannica.com/video/Diwali-festival-significance-traditions/-283960

"Hvad betyder det at være hindu?", BBC, 2021, https://www.dr.dk/drtv/episode/hvad-betyder-det-at-vaere_-hindu_291334
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam

Vi ser på islams opståen og udvikling, herunder spaltning i sunni og shia samt forskelle og ligheder på de to retninger.  I forbindelse med arbejdet med den formative periode ser vi kort på, hvorledes islam påvirkes af det omgivende samfund, herunder andre monoteistiske religioner i middelalderens arabiske område.

Vi ser på centrale skrifter, forestillinger og ritualer, herunder overgangsritualer.

Vi ser på begrebet sharia og eleverne introduceres kort til lovskolerne.

Desuden arbejder vi med islam i den senmoderne vesten, herunder euro-islam. I den forbindelse inddrager vi også debat om islam i en senmoderne verden.

Vi har særligt fokus på kvinder og islam i den sidste del af forløbet, herunder debatten om kvindelige imamer og Mariam Moskeen i Danmark.  


Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale sider ved islam, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser

̶ islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og
hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster

̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode

- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

̶  karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver


– karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

Materialer:

Jens Forman: "Islam og muslimerne", Systime 2011, s. 9-14, s. 17-27, s.28 (skimlæsning), s.29 m.--34, s.44-51, s.53-58, tekst 1 (s.90-91 m.), tekst 6 (s.96 n.-98 m.) og tekst 7 (s.98 n.- 100 m.)  tekst 21 (s.120-121)

Deniz Kitir: ”Klassisk og moderne islam”, 2010-2020, 2.udgave, 1.oplag, s.127 m.-133,  s.141-147, s.178-181, s.209-11, s.216 m.-220

Filmisk materiale:

"Hvad betyder det at være muslim?" BBC, 2022 (CFU-lån)

"Hajj - pilgrimsrejse til Mekka", BBC, 2003 (CFU-lån)

"Den kvindelige danske imam" https://www.dr.dk/studie/religion/kvindelige-imamer#!/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kristendom

I forløbet ser vi på kristendommens udvikling fra den formative periode/kristendommens grundlæggelse til i dag. Vi arbejder med såvel klassiske som nutidige tekster, herunder nedslag i de synoptiske evangelier i sammenligning med Johannes-evangeliet.

I kristendommens historiske udvikling fra det traditionelle samfund til det moderne og senmoderne beskæftiger vi os især med kristendommens danske historie efter Reformationen, men har også udblik til andre dele af verden i det senmoderne samfund.

Vi arbejder med hvorledes kristendommen bliver en selvstændig religion med vægt på Paulus og dennes betydning som religionsstifter, herunder skiftet fra den gamle til  den nye pagt fra "noget for noget" til "noget for ingenting".

Vi arbejder med Luther og opgøret med den katolske kirke, som fører til Reformationen. I det 19. århundrede ser vi på Søren Kirkegaard og N.F.S. Grundtvig samt Indre Missions opståen. I det 20. århundrede ser vi på K.E. Løgstrup og Johannes Sløk, mens vi inddrager Jan Lindhardt i det 21. århundrede. Desuden ser vi på, hvorledes man i DK også påvirkes af tendenser indenfor international teologi.

Vi arbejder også med et kort med Viborg Domkirke, som et eksempel på helligsted (arkitekturhistoriker J. G. Davies om helligsteder + Emilé Durkheim om det hellige/ideel domæne). Her ser vi også på et udvalg af Joakim Skovgaards malerier i Viborg Domkirke, som suppleres med billeder fra Domkirkens hjemmeside og billeder fra lex.dk af domkirken (se de sidstnævnte billeder i arbejdsark vedhæftet d. 8. november, 2024)

I en del af forløbet har vi fokus på katolicisme i dag, herunder komparativt med lutheransk protestantisme.  I forløbet indgår et besøg til Slagelse Katolske Kirke og en samtale med præsten her.

Desuden indgår en rundvisning på Slagelse Kloster, hvor vi bl.a. ser Helligåndssalen med to fresker malet i 1938 af kunstneren Niels Larsen Stevns: "Den barmhjertige Samaritaner" og "De ti Spedalske" samt kirkerummet.

Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale sider ved kristendom, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser

kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det
Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster

– karakterisere og analysere forskellige materialer ved anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

– karakteriser og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefra perspektiver

– karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst

Materialer:

Allan Ahle m.fl.: "Horisont", Gyldendal 2013, s.85-90

"Religion Teori Fænomenologi og Metode", s.152 m.-153 ø.

Katrine Haaning m.fl.: "Kristendom - tro og praksis", Systime 2016, s. 21 nederst (fra "2. tilstand: Den gamle pagt") - 33,
SKIFT TIL I-bogen, I har ikke mere i fil. Opgivelserne  herunder er opdelte, så I kan se de enkelte links, som vi arbejder med i modulerne. Men de er alle sammen til "Kristendom - tro og praksis".
Det kan være nemmere at gå ind på de enkelte moduler via studieplanen og så trykke på de enkelte links dér.

"Kristendom - tro og praksis",  s.182-187 = https://kristendom.systime.dk/?id=123#c229 + https://kristendom.systime.dk/?id=128 I skal starte nede ved tabellen med overskrifterne "Det Gamle Testamente" og "Det nye Testamente". Altså ikke åbne alle de mange "lyserøde" underafsnit, som er først i linket. Start først med at læse under tabellen over GT og NT ved sætningen "Kristendommens helligskrift består..."
Kristendom -tro og praksis, s.220-226 = https://kristendom.systime.dk/?id=147(minus boksen ”Trosretninger i Danmark”). Vi ser videoen på 4 minutter i modulet (”Nadverstriden”),  
"Kristendom – tro og praksis", s190 m.-193 = https://kristendom.systime.dk/?id=126 + https://kristendom.systime.dk/?id=127
"Kristendom- tro og praksis", s.194-196 = https://kristendom.systime.dk/?id=175 (minus Opgave Den barmhjertige samaritaner og de to tekster, som er grundlaget for opgaven om lignelsen)
"Kristendom tro og praksis", s.207m-211ø. I i-bogen hedder afsnittet "Paulus som kristendommens grundlægger" = https://kristendom.systime.dk/?id=177
Kristendom – tro og praksis, s.233-238 ø. = https://kristendom.systime.dk/?id=185 (indtil Øvelse – Indre Mission og Grundtvig)
"Kristendom -tro og praksis", s.238 m.-244 ø. = https://kristendom.systime.dk/?id=148 (indtil Øvelse: Løgstrup og Sløk)
"Kristendom – tro og praksis", s.245 n.-246 n. + s.249 ø.-252 ø. = https://kristendom.systime.dk/?id=149  (spring afsnittene om Jan Hjärpe over og rul hen til overskriften "To inspirationskilder til den senmoderne tænkning". Læs videre derfra og ned til siden slutter)
"Kristendom – tro og praksis" s.259-262 ø. + de ekstra I-bogs afsnit ”Pinsefisken” og ”Synd bliver til dyd” = https://kristendom.systime.dk/?id=165 (minus Opgave Lindhardt og Grosbøll)
"Kristendom – tro og praksis", s.199 n.-202 = https://kristendom.systime.dk/?id=176 (minus ”Prædiken i DR Kirken”)

”Pinsekirken og den katolske kirke kæmper om den kristne sjæl i Afrika og Latinamerika” af Bjørn Thomassen, Kristeligt Dagblad, 17. januar, 2022 https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/pinsekirken-og-den-katolske-kirke-kaemper-om-den-kristne-sjael-i-afrika-og-latinamerika

”Sociolog: Den katolske kirke mister sit greb om den italienske befolkning”, af Mads Frese, Kristeligt Dagblad, 6. marts, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/sociolog-italienerne-sekulariseres-som-resten-af-vesten

"Hvad er forskellen på katolicisme og protestantisme?" Af Christian Hjortkjær og Isabelle Hazen, Kristeligt Dagblad, 25. marts, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/hvad-er-forskellen-paa-katolicisme-og-protestantisme

”Det føltes ikke rigtig for Rasmus at være protestant: ville jeg være kristen, måtte jeg hoppe i med begge ben og blive katolik”, fortalt til Malene Fenger-Grøndahl, Kristeligt Dagblad d.26. juni, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/jurastuderende-min-interesse-ridderordener-foerte-mig-til-kristendommen

"Må jeg stille dig et nærgående spørgsmål? Hvad tror du på?" Af Tilde Thordahl Andersen, Kristeligt Dagblad, 26. marts, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-og-sjael/maa-jeg-stille-dig-et-naergaaende-spoergsmaal-hvad-tror-du-paa

Niels Hyldahl: "Evangelierne synoptisk opstillet", Det danske Bibelselskab, 1996, afsnit 29,  248 og 279

Niels Hyldahl: "Johannesevangeliet", https://lex.dk/Johannesevangeliet

Bjergprædiken, kap. 5
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/matt/5

Paulus brev til romerne, kap. 5 [url]https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Rom/5[7url]

Paulus´ brev til galaterne, kap. 5 https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/Gal/5

Apg. 2.1-13
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/2

Joakim Skovgaards billeder i Viborg Domkirke (udvalgte billeder hentet på Religionsportalen)

https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/ (skimlæsning)

"Værdiundersøgelse 20172, uddrag af spørgsmålene om religion og tro, (V62, V64,  V69 og V70)

Filmisk materiale m.m.

https://www.dr.dk/studie/religion/5-skarpe-om-kristendommen Vi ser "5 skarpe om Jesus"

ekskursion til Vor Frue Kirke (Slagelses katolske kirke) og møde med sognepræst P. Michal Bienkowski

ekskursion til Slagelse Kloster og rundvisning ved klosterforstander Helle Jürgensen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hovedværkslæsning, Markusevangeliet


Eleverne skal kunne:

- redegøre for centrale sider ved kristendom, herunder religionens formative, historiske og nutidige skikkelser
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst

Materialer:
Markusevangeliet kap. 1-16
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Moderne asatro

Forløbet har fokus på moderne asatro, men trækker også tråde til religionsskiftet nordisk religion/kristendom og hvorledes dette skifte påvirkede religionsudøvelsen i Danmark på såvel individ som samfundsplan.
I forbindelsen med introduktionen af senmoderne asatro introduceres også kort New Age-religiøsitet. I arbejdet med den senmoderne asatro ser eleverne således både på historiske rødder og senmoderne religiøsitet. Vi ser på, hvorledes moderne asatro har etableret sig i Danmark i dag på både individ, som gruppeplan og hvorledes asatroen præger den enkelte troendes verdensopfattelse og dagligdag. Vi arbejder med forskellige typer af både indefra og udefra materialer, herunder ritualer.
Forløbet slutter af med en mini-projekt, hvor eleverne træner anvendelsen af teorier på et empirisk materiale.

Forløbets faglige mål:

Eleverne skal kunne:

̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode

̶ redegøre for væsentlige sider af yderligere en valgfri religion

̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier

- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund

Materialer:

E. Andreasen m.fl.: "Religion og Kultur", Systime, 2005-2010, 3. udgave, s.213 -215ø. + s. 216n.- 219 ø.,

Allan Ahle, Christian Vollmond:” Vikingernes religion”, s.103-112, s.126-132, tekst 30 (s.135 m.- 137) og tekst 32 (s.140 m.-142)

Birgit Andersen m.fl.: "Senmoderne Religiøsitet i Danmark", Systime 2008, s.18-26, tekst 3 (s.36m. -39 m.) og tekst 4 (s.39 m.-41)

Den Højes Tale strofe 7, 12, 43, 58, 61, 71, 75, 76, her hentet fra https://www.heimskringla.no/wiki/Uddrag_af_H%C3%A1vam%C3%A1l (stroferne er indsat i arbejdsarket til d. 19. februar)

Filmisk materiale:

Hedningen, heksen og Hyldemor, afsnit 1 og 2 https://www.dr.dk/drtv/serie/hedningen-heksen-og-hyldemor_324103
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Etik + projekt

Vi arbejder med såvel religiøs, som sekulær etik i forløbet, hvor der også trækkes tråde til, hvad vi tidligere har arbejdet med at etik indenfor den enkelte religion, især kristendom.

Eleverne introduceres flere former for etiske teorier og teoretikere (pligtetik, nytte-/lykkeetik, situationsetik/spontane livsytringer, tabuetik, Immanuel Kant, Jeremy Bentham, Anthony Giddens, Ulrich Beck, Hartmut Rosa, Andreas Reckwitz, K.E. Løgstrup og Lars-Henrik Schmidt) ligesom vi genopfrisker kristen etik og dets fundament.

Vi ser også på, om der er etiske dogmer, som kan ses som værende absolutte (f.eks. næstekærlighed) eller er etiske dogmer altid relative og kulturafhængige.

Vi ser på definitionsmæssige forskelle på begreberne etik og moral, ligesom vi taler om begreber som kategoriseringer, determinisme og indeterminisme.

Holdet har desuden fordybet sig i to etiske dilemmaer efter holdets eget valg, nemlig spørgsmålet om aktiv dødshjælp og spørgsmålet om biologisk/kulturel køn og kønsopfattelser.

Forløbet skal således sætte eleverne i stand til at:
- Redegøre for væsentlige sider af et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

En del af modulerne i perioden er afsat til arbejdet med projektet.

Materialer:

Katrine Haaning m.fl.: ”Kristendom -tro og praksis”, s.74-79 (indtil ”Opgave – Analyse af feltbeskrivelse”) ( minus ”Opgave-billedobservation”, s.75) =  https://kristendom.systime.dk/?id=189&L=10 og https://kristendom.systime.dk/?id=190&L=10 Bogen er dog ikke helt identisk med det sidste link, da bogen ikke har afsnittet "observationstyper med"
samt s.92-100 (minus alle opgaver og øvelser på disse sider samt, hvad der i øvrigt er angivet nedenfor. Reelt læses ca. 2 sider) = de følgende links  https://kristendom.systime.dk/?id=195&L=10 (Læs kun til og med ”Feltarbejdes regler” og spring undervejs ”Øvelse – Aktivering af ordforråd” over)  
https://kristendom.systime.dk/?id=196&L=10 Du skal kun læse kun læse de ca. 10 linjer, om ”Feltarbejdet undersøger” + teksten under overskriften ”Scouting” på denne side. Dvs. i alt ca. 17 linjer. Alt andet springer du over.
https://kristendom.systime.dk/?id=198&L=10 Her skal du kun læse afsnittene om "3 etiske hovedregler" og "Skolerepræsentanter". Alt andet springer du over.

Dorte Thelander Motzfeldt: ”Religion og Etik”, Systime, 2016, s.7-12

Lise Ludvigsen m.fl.: ”Etik i det senmoderne samfund”, Systime 2022, s. 9-12, s.15-21

Jeremy Bentham: Af “En indføring i principperne for moral og lovgivning”, 1789 (uddrag på Religionsportalen) fil vedhæftet modul d.26. marts, 2025

Immanuel Kant: Af “Grundlæggelse af moralens metafysik”, 1785 (uddrag på Religionsportalen) fil vedhæftet modul d.26. marts, 2025.

Det Etiske Råds udtalelse om dødshjælp 2023, s.53 m.- 57 ø. (afsnit 6.2.3 Forskellen på palliative indsatser og dødshjælp) https://etiskraad.dk/Media/638319994915209616/Det%20Etiske%20R%C3%A5ds%20udtalelse%20om%20d%C3%B8dshj%C3%A6lp%202023.pdf

"Etikprofessor, Ingen læge skal være herre over, hvad du skal, når du har ganske kort tid tilbage at leve i", af Maja Funch (journalist), Kristeligt Dagblad, 11. juli, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/etikprofessor-ingen-laege-skal-vaere-herre-over-hvad-du-skal-naar-du-har-ganske-kort-tid

"Dødshjælpsdebat slår gnister på Bornholm, og flere udvalgsmedlemmer fik slet intet bifald", af Henrik Hoffmann-Hansen (politisk redaktør), Kristeligt Dagblad, 13. juni, 2024. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/doedshjaelpsdebat-slaar-gnister-paa-bornholm-og-flere-udvalgsmedlemmer-fik-slet-intet

"9 ud af 10 præster er modstandere af aktiv dødshjælp", af Philip Christoffersen (journalist), Kristeligt Dagblad, 03.10.23 https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-og-tro/9-ud-af-10-praester-er-modstandere-af-aktiv-doedshjaelp

"Kathrine Lilleør har altid været modstander af aktiv dødshjælp. Indtil nu", af Jeppe Shropp, Kristeligt Dagblad, 15. marts, 2023, debatinterview https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/kathrine-lilleoer-har-altid-vaeret-modstander-af-aktiv-doedshjaelp-indtil-nu

"Dødshjælp kan være svaret på voksende ældreudgifter i Belgien: ”Jeg ved godt, det er følsomt, men vi skal virkelig turde have den debat” af Birthe Pedersen, Kristeligt Dagblad, d.16. april, 2024 https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/belgisk-debat-doedshjaelp-er-svaret-paa-voksende-aeldreudgifter

"Der er brug for mere forskningsbaseret viden om kønsidentitet og kønskorrigerende behandling" https://etiskraad.dk/Media/638364228125142363/Der%20er%20brug%20for%20mere%20forskningsbaseret%20viden%20om%20k%C3%B8nsidentitet%20og%20k%C3%B8nskorrigerende%20behandling.pdf

"Forfatter: Min nevøs 14-årige søn kom til familiepåskefrokost i kort sort nederdel og netstrømper," Politiken, 27. marts, 2024 https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9799754/Min-nev%C3%B8s-14-%C3%A5rige-s%C3%B8n-kom-til-familiep%C3%A5skefrokost-i-kort-sort-nederdel-og-netstr%C3%B8mper

Sørine Gotfredsen havde også kvaler med at være en pige. Men tanker om kønsskifte var ren fantasi, af Sørine Gotfredsen, Kristeligt Dagblad, 22. august, 2022  https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/soerine-gotfredsen-havde-ogsaa-kvaler-med-vaere-en-pige-men-tanker-om-koensskifte-var-ren

Transkønnet: Jeg er en kvinde, bare fordi jeg er en kvinde. Det behøver ikke være så dybt det hele, Politiken, 24. maj, 2024 https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art9883191/Jeg-er-en-kvinde-bare-fordi-jeg-er-en-kvinde.-Det-beh%C3%B8ver-ikke-v%C3%A6re-s%C3%A5-dybt-det-hele

”Sognepræst: En konfirmand spurgte mig forleden, hvorfor der er så mange mænd i kristendommen” af Lizette Harritsø Lauritzen, Politiken, d.23. oktober, 2021 https://politiken.dk/debat/art8421559/En-konfirmand-spurgte-mig-forleden-hvorfor-der-er-s%C3%A5-mange-m%C3%A6nd-i-kristendommen.-Pludselig-s%C3%A5-jeg-det-p%C3%A5-helt-ny-m%C3%A5de

”At køn er en social konstruktion, er kvindeundertrykkelse i forklædning”, af Lilly B. Tang, Information 17. juni, 2022, https://www.information.dk/debat/2022/06/koen-social-konstruktion-kvindeundertrykkelse-forklaedning


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer