Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
X - Slagelse Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi C
|
|
Lærer(e)
|
Dennis Kuntz
|
|
Hold
|
2024 gu 3 BiC/s (24 gu 3 BiC s)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Mikrobiologi - Hvad er multiresistente bakterier?
Kernestof:
- Cellebiologi: overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler
- Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
- Enzymer: overordnet opbygning og funktion
- Biokemiske processer: respiration og gæring
- Evolutionsbiologi: eksempler på evolutionsmekanismer
Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Mikroskopi af dyre- og planteceller
- Rapportforsøg Gærcellers aktivitet
- Journalforsøg Bakterier og håndhygiejne
- Ur-dyret (demo)
- Journalforsøg Survival of the fittest
Mundtlig/skriftlig formidling:
- Ur-dyret (mundtligt)
Fagligt stof:
- Biologi i udvikling C-niveau 2. udgave: 9-21, 33-41, 195-198, 203-208
- https://videnskab.dk/krop-sundhed/en-fremtid-uden-antibiotika-hvad-goer-vi/
Kernebegreber:
Pro- og eukaryot cellers opbygning og funktion. Dyre-, plante- og bakterieceller. Mikroskopi. Mikroorganismer. Enzymers opbygning og funktion. Reaktionshastighed. Optimum og denaturering. Mikroorganismers vækst og vækstkurven. Vækstfaktorer (temperatur og pH). Respiration og gæring. Evolution og evolutionsteori. Naturlig selektion og eksempler (Darwins finker og birkemåleren). Multiresistente bakterier. Antibiotika. Antibiotikaresistens. Plasmidoverførsel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Biologirapport: Gærcellers aktivitet
|
30-09-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Genetik - Hvorfor ligner vi vores forældre?
Faglige mål:
- anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
- udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed
- bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
- formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
Kernestof:
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af DNA
- Genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, det centrale dogme og mutation
Supplerende stof:
- Sygdom
Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Isolering af DNA fra jordbær
- Journalforsøg Lactoseintolerans
- Byg din egen DNA-model (demo)
- Øvelse Tag kroppen i brug Gelelektroforese
Mundtlig/skriftlig formidling:
- Proteinsyntese skærmoptagelse (mundtligt)
- Lav din egen lærebog Lactoseintolerans (skriftligt)
- Det grønne bord (mundtligt)
- Bjarne og genetikken C (skriftligt)
Fagligt stof:
- Biologi i udvikling C 1. udgave: s. 93-95
- Biologi i udvikling C-niveau 2. udgave: s. 117-133, 136-146
- Genetik og molekylærbiologi - Det Centrale Dogme | Biotech Academy:
https://www.youtube.com/watch?v=f3pZbMEkR5U
- Genetik og molekylærbiologi - Transskription | Biotech Academy:
https://www.youtube.com/watch?v=LDJrdwR8emM
- Genetik og molekylærbiologi - Translation | Biotech Academy:
https://www.youtube.com/watch?v=bfXepz-YUt8
- Exact Instructions Challenge PB&J Classroom Friendly | Josh Darnit:
https://www.youtube.com/watch?v=FN2RM-CHkuI
- DNA i kriminalsaker - 1 - DNA-analyser:
https://www.viten.no/filarkiv/dnakrim/#/id/5c139b3fa6928b2c09edbacc
Kernebegreber:
DNA og gener. DNA's opbygning og funktion. Baseparringsprincippet. Gener og kromosomer. Replikation. Proteinsyntesen (transskription og translation). Mutationer (genmutationer og kromosomafvigelser). Autosomer og kønskromosomer. Heterolog og homolog. Allele gener. Genetiske grundbegreber (dominant, recessiv, genotype, fænotype, homozygot, heterozygot). Nedarvning af autosomale og kønsbundne monogene egenskaber og sygdomme. Krydsningsskemaer. Nedarvningsmønstre og stamtavler. Lactoseintolerans. PCR. Gelelektroforese.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Arbejd selv 23/9
|
25-09-2024
|
|
Skærmoptagelse: Proteinsyntesen
|
31-10-2024
|
|
Journal: Lactase - hvem er lactoseintolerant?
|
04-11-2024
|
|
Bjarne og genetikken
|
11-11-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Forplantning - Hvordan bliver et barn til?
Kernestof:
- Fysiologi: et udvalgt organsystems opbygning og funktion, forplantning og hormonel regulering
Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Mikroskopi af testikler og æggestokke
Mundtlig/skriftlig formidling:
- Whiteboards om hormonregulering (mundtligt)
- "Lav din egen lærebog" om kønshormoner (skriftligt)
- Skærmoptagelse hormonregulering (mundtligt)
- Fremlæggelser af prævention og kønssygdomme (mundtligt)
- Whiteboards om årsager til ufrivillig barnløshed (mundtligt)
- Whiteboards om kunstig befrugtning (mundtligt)
- Informationsfolder om metoder til prænatal diagnostik (skriftligt)
Fagligt stof:
- Biologi i udvikling C-niveau 2. udgave: 153-186
Kernebegreber:
Kønsorganernes funktion hos mænd og kvinder. Mikroskopi. Kønshormonernes (GnRH, FSH, LH, testosteron, østrogen og progesteron) funktion hos mænd og kvinder. Negativ og positiv feedback. Sædcelleproduktion. Menstruationscyklus. Prævention. Kønssygdomme. Fødsels- og aborttal. Graviditet. Fosterudvikling. Ufrivillig barnløshed. Behandling af barnløshed. Prænatal diagnostik.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Skærmoptagelse: Hormonregulering
|
19-12-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
4
|
Fordøjelsen - Hvad er sund kost?
Kernestof:
- Cellebiologi: membranprocesser
- Makromolekyler: overordnet opbygning og biologisk funktion af carbohydrater, lipider, proteiner
- Enzymer: overordnet opbygning og funktion
- Fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, et udvalgt organsystems opbygning og funktion, og hormonel regulering
Supplerende stof:
- Sundhed
Eksperimentelt arbejde:
- SWH-journalforsøg Blodsukkermåling Jul
- Journalforsøg Spytamylases nedbrydning af stivelse
- Rapportforsøg Osmose i kartofler
- En tur på Den Gyldne Måge (demo)
Mundtlig/skriftlig formidling:
- ChatGPT-opgave om kroppens organsystemer (skriftligt)
- Leksikonopslag og whiteboards om makro- og mikronæringsstoffer (mundtligt/skriftligt)
- Whiteboards om fordøjelsessystemet (mundtligt)
- Figurtegninger om cellemembranen, diffusion og faciliteret diffusion (skriftligt)
- Figurtegning om næringsstoffernes optagelse (skriftligt)
- Fremlæggelser og whiteboards om type 1-diabetes, type 2-diabetes, respiration, kroppens energibalance og BMI og THR (mundtligt)
Fagligt stof:
- Biologi i udvikling C-niveau 2. udgave: 20-32, 55-84, 88-91
- Biologibogen C s. 25-26
- Kroppen i fokus s. 26-27
- Kulhydrat glukose i kosten:
https://www.youtube.com/watch?v=2BmoXR5y7W0
- Protein i vores kost:
https://www.youtube.com/watch?v=dkNJSv6JpQg
- Fedt i kosten. Mættet Umættet fedtsyrer triglycerider:
https://www.youtube.com/watch?v=ovln_dNOlBU
- Hvad er sundt, og hvad er usundt?:
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere/myter-om-mad-oversigt/-myter-om-mad-uddybning#Hvad-er-sundt-hvad-er-usundt-video
- Hvad er op og ned på kulhydrater?:
https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere/myter-om-mad-oversigt/-myter-om-mad-uddybning#Hvad-er-op-og-ned-paa-kulhydrater
Kernebegreber:
Kroppens organsystemer. Kostens energiindhold. Kostvaner og kostråd. Fordøjelsen. Kulhydrater. Proteiner. Fedtstoffer. Kostens energifordeling. Enzymers opbygning og funktion. Reaktionshastighed. Optimum og denaturering. Cellemembranens opbygning og funktion. Passive og aktive transportprocesser. Diffusion. Faciliteret diffusion. Osmose. Næringsstoffernes optagelse. Blodsukkerregulering. Insulin og glukagon. Type 1- og type 2-diabetes. Glykæmisk indeks. Motion og sundhed. Kroppens energibalance.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Journal: Blodsukkermåling
|
19-12-2024
|
|
Biologirapport: Osmose i kartofler
|
03-03-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
5
|
Økologi - Vandløb som økosystem
Formål:
Økologi - Vandløb som økosystem
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for hvordan økosystemer er bygget op og hvorledes levende organismer påvirkes af hinanden og det omkringliggende miljø. Først gennemgås grundbegreberne og de generelle grundtræk og faktorer for alle økosystemer, hvorefter der dykkes ned i vandløb som økosystem.
I forløbet indgår en ekskursion til Tude Å, hvor eleverne undersøger de abiotiske forhold og artsdiversiteten for at vurdere vandkvaliteten, samt efterfølgende afrapportering.
Gennem forløbet skal eleverne opnå forståelse for følgende kernebegreber:
Økosystemers opbygning. Fotosyntese. Fødekæder og fødenet (græsnings- og nedbryderfødekæde). Respiration. Primærproduktion (BPP=NPP+R). Respirationstab og fødepyramide. Abiotiske og biotiske faktorer. Næringssalte (nitrat og fosfat). Minimumsloven. Konkurrence (inter- og intraspecifik). Kulstofkredsløb (biologisk, geokemisk og globalt). Drivhuseffekt. Vandets kredsløb. Vanddyr og iltoptagelse. Vandløbet som økosystem. Vandforurening. Makroindeks. Biodiversitet.
Faglige mål:
- Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og enkle biologiske problemstillinger
- Udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed
- Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser og dokumentere eksperimentelt arbejde hensigtsmæssigt
- Anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder til enkle beregninger, beskrivelse og analyse
- Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
- Anvende relevante digitale værktøjer, herunder matematiske, i en konkret faglig sammenhæng
- Formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
- Demonstrere forståelse af sammenhænge mellem fagets forskellige delområder
Kernestof:
- Biokemiske processer: fotosyntese, respiration
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet
Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Makroindeks
- Rapportforsøg Makroindeks Ekskursion Tude Å
- Journalforsøg Fotosyntese og respiration i vandplanter
Mundtlig/skriftlig formidling:
- Fremlæggelser om vandløb som økosystem, abiotiske faktorer, liv i vandløbene, iltoptagelse og bestemmelse af vandløbskvalitet (mundtligt)
- Whiteboards om carbons kredsløb (mundtligt/skiftligt)
- Tegninger af vandløb som økosystem (mundtligt/skriftligt)
Materiale:
- Biologi i udvikling C-niveau 2. udgave: 215-232, 228-235, 237-250
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Biologirapport: Makroindeks Tude Å
|
10-04-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
|
|
Titel
6
|
Eksamensforberedelse
Mundtlig/skriftlig formidling:
- Prøveeksamenspræsentation af udtrukket eksamensopgave (mundtligt)
- Udarbejdelse af dispositioner til eksamensopgaver (skriftligt)
|
|
Indhold
|
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Prøveeksamen
|
06-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024521160",
"T": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024521160",
"H": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d74024521160"
}