Holdet 2024 SaC/1a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Per Vollmond
Hold 2024 SaC/1a (1a SaC)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ideologier, vælgeradfærd og politisk system
Titel 2 Dansk økonomi
Titel 3 Socialisation og identetetsdannelse før og nu

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ideologier, vælgeradfærd og politisk system

FAGLIGE MÅL̶
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

LÆRINGSMÅL
Konkrete læringsmål er anført under hvert modul.

FAGLIGE FOKUSPUNKTER
Hvad er en politisk ideologi; De tre klassiske ideologier og deres opståen i en historisk kontekst; Liberalisme, Konservatisme og socialisme; Ideologiske forgreninger: Socialliberalisme, Socialkonservatisme og nationalkonservatisme, Socialdemokratisme, Revolutionær socialisme, Neoliberalisme, Grønne ideologier, Nationalisme, Populisme og  Identitetspolitik; Partier og vælgere; Klassepartier og catch-all-partier; Kerne- og marginalvælgere; Issue-voting og issue-ownership; Fordelingspolitik og værdipolitik; Partierne og deres ideologiske og politiske orientering; Parti- og vælgeradfærd; Downs og Molins model.
Eastons definition på politik; Tre politiske styreformer; Hvad er demokrati: Repræsentativt/indirekte demokrati og direkte demokrati; Konkurrencedemokrati (Alf Ross) og deltagelsesdemokrati (Hal Koch); Eastons model af det politiske system; Politik og magt - forskellige magtbegreber; Magtens tredeling; Parlamentarisme og præsidentielt politisk system; Positiv og negativ parlamentarisme; Den parlamentariske styringskæde - to modeller; Borgernes og andre aktørers indflydelse; To valgmåder, toparti- og flerpartisystemer; Folketingets og regeringens rolle i den parlamentariske styringskæde; Lovgivningsprocessen i fire faser; Forvaltningens rolle; Udlandets indflydelse og suverænitet; EU's magtinstanser og lovgivning; FN og WTO; Danske EU-forbehold; Politisk deltagelse og medborgerskab; Civile rettigheder, politiske rettigheder, sociale rettigheder og pligter; Retssystemet, demokrati og rettigheder; Statsborger, medborger og modborger; Aktive medborgere i civile fællesskaber, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, som politiske forbrugere, i debatter og i virtuelle netværk; Formel og reel politisk indflydelse; De fire M-ord: Mobilisering, medbestemmelse, mægtiggørelse og myndiggørelse i et konkurrence- og i et deltagelsesdemokrati.

Forskellige arbejdsformer har været anvendt: Pararbejde og i større grupper, elevpræsentationer, klassediskussioner, digital quiz, skriftligt arbejde samt klassedialog mellem eleverne og mig.

KERNESTOF
- 'Politiske ideologier'. Fra Luk samfundet op, af Peter Brøndum m.fl. Columbus 2021. 4. udgave, s. 100-120 (21 s.)
- 'Demokrati og medborgerskab'. Fra Luk samfundet op, af Peter Brøndum m.fl. Columbus 2021. 4. udgave, s. 121-151 (31 s.)

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Jagten på Putins venner er et hårdt slag mod den europæiske højrebølge', af Bent Winther. Fra Berlingske d. 4/3 2022 (4 s.)
- 'Mange danskere begyndte pludseligt at stemme mod egne interesser', af Morten Vestergaard. Fra Jyllands-Posten d. 10/5 2021 (3 s.)

I alt 59 sider.

VIDEOER
- 'Hvorfor er Ukraine så vigtigt for Rusland?' på www.youtube.com/watch?v=j5O0tNeqdUM
- 'Enhedslisten om socialisme ' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- 'SF om folkesocialisme' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- 'Socialdemokratiet om socialdemokratisme' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- 'Radikale Venstre om socialliberalisme' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- 'Venstre om liberalisme' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- 'Liberal Alliance om liberalisme' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- 'Dansk Folkeparti om nationalkonservatisme' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- 'Nye Borgerlige om politiske ideologier' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- 'Søren Hviid om nationalkonservatisme' på https//luksamfundetop.dk/kapitel-5/debatfilm
- 'How is power divided in the United States government?' på www.youtube.com/watch?v=HuFR5XBYLfU
- 'Why Socrates Hated Democracy' på www.youtube.com/watch?v=fLJBzhcSWTk
- 'Dit Demokrati | Hvad bestemmer EU?' på www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY
- 'Dit Demokrati | Hvordan lovgiver EU?' på www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
- 'Dit Demokrati | Hvem må være med i EU?' på www.youtube.com/watch?v=ED7rPDtZkPM
- 'EU-love, som påvirker dit liv' på www.youtube.com/watch?v=XLJvFxin60A
- 'Hvad betyder med- og modborgerskab' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-6/instruktionsvideoer
- 'Dit Demokrati | Nej til Maastrichttraktaten' på www.youtube.com/watch?v=b55zfICFcPQ
- 'Explainer: Hvad er forsvarsforbeholdet?' på www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-forsvarsforbeholdet_306115
- 'Unges lave valgdeltagelse' på https://luksamfundetop.dk/kapitel-6/debatfilm .
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk økonomi

FAGLIGE MÅL̶
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare samfundsmæssige problemer
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.

LÆRINGSMÅL
Konkrete læringsmål er anført under hvert modul.

FAGLIGE FOKUSPUNKTER
Hvad økoomi handler om; Behovspyramide, prioriteringer og privatøkonomi; Indkomst, forbrug og livskvalitet; Marked, markedsmekanismen, udbud, efterspørgsel, prisdannelse og markedsligevægt; Det økonomiske kredsløb og de fem sektorer; Skattesystemet, afgifter og tilskud; Hvad er en god økonomi - de økonomiske mål; Forskellige typer af arbejdsløshed; Konkurrenceevne; Konflikter mellem forskellige økonomiske mål; BNP-vækst og økonomiske konjunkturer - høj- og lavkonjunktur og deres betydning for de økonomiske sektorer i kredsløbet; Økonomiske politikker; Kontraktiv og ekspansiv finanspolitik; Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik; Strukturpolitik, stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien; Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi; Finansloven og den offentlige sektor.

Forskellige arbejdsformer har været anvendt: Pararbejde samt klassedialog mellem eleverne og mig.

KERNESTOF
- 'Økonomiske ressourcer, forbrug og behov', s. 167-195. Fra Luk samfundet op, af Peter Brøndum m.fl. Columbus 2021. 4. udgave (29 s.)

I alt 29 sider.

VIDEOER
- 'Det økonomiske kredsløb og konjunktursvingninger' på www.youtube.com/watch?v=XZQdnJTeu5Q
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Socialisation og identetetsdannelse før og nu

FAGLIGE MÅL̶
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

LÆRINGSMÅL
Konkrete læringsmål er anført under hvert modul.

FAGLIGE FOKUSPUNKTER
Socialisering: Primære, sekundære, tertiære (medier og reklamer) og dobbeltsocialisering; Socialiseringsarenaer og sommerfuglemodellen; Normer, sociale roller, rollekonflikter og social kontrol; Fire familietyper; Multisocialiseringsmodellen; Identitet og fire identitetsniveauer; Sociale grupper; Mead, rolleovertagelse, Me og I; Forskellige gruppetyper; Kulturelle forskelle og identitet; Hofstedes løgmodel; Benedict Anderson om sammenhængskraft og forestillet identitet; Thomas H. Eriksen om jeg- og vi-kultur, om den rene identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet; Honneths teori om de tre anerkendelsesbehov; Integration og de tre integrationstyper; Individualiseringen, den kulturelle frisættelse og subkulturer.
Goffman, identitet og begreberne face, setting, frontstage og backstage; Identitetsdannelse, branding, image og de sociale medier; Brinkmanns kritik af individualiseringen og individernes frie valg.
Riesman og samfundstypernes socialkarakter; D. Bouchet om myren sneglen og kamæleonen; Det traditionelle samfund og det moderne samfund; Tönnies, Gemeinschaft og Gesellschaft; Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund og dets tre kendetegn; Ontologisk sikkerhed og eksistentiel angst; Thomas Ziehes teori om det senmoderne samfund - kulturel frisættelse og formbarhed samt individets tre reaktionsmønstre; Ulrich Beck og risikosamfundet; Valgbiografi og institutionaliseret individualisering; Socialkarakteren i det senmoderne samfund.

ARBEJDSFORMER
Forskellige arbejdsformer har været anvendt: Pararbejde, arbejde i større grupper, elevpræsentationer, klassediskussioner, Kahoot, skriftligt arbejde samt klassedialog mellem eleverne og mig.

KERNESTOF
- 'Identitet i forandring'. Fra Luk samfundet op, af Peter Brøndum m.fl. Columbus 2021. 4. udgave, s. 29-60 (31 s.)
- 'Samfund og individ'. Fra Luk samfundet op, af Peter Brøndum m.fl. Columbus 2021. 4. udgave, s. 61-78 (18 s.)

SUPPLERENDE MATERIALE
- 'Her er Danmarks 37 forskellige familieformer' på https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer (2 s.)
- 'Regnbuefamilien er blevet større' på https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/regnbuefamilien-er-blevet-storre?publisherId=3274962&releaseId=13577691 (3 s.)
- 'Jeg bliver aldrig rigtig dansk - og aldrig rigtig arabisk', af Layal Freije. Fra Politiken d. 30/7 2017 (4 s.)
- 'Forskellige former for integration', egne figurer (2 s.)
- 'Var alting bedre i gamle dage? ' på www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-08-15-var-alting-bedre-i-gamle-dage (1 s.)
- 'Danmark og danskerne i 70 år' på file:///G:/Mit drev/Samf C 2021-22/Identitet, socialisation og integration/Statistisk Tiårsoversigt 2019.pdf . Vi læste siderne 8-13 (6 s.)
- 'Ekspert: Ministers forslag om flere kvinder i bestyrelser får ingen betydning' på www.dr.dk/nyheder/penge/ekspert-ministers-forslag-om-flere-kvinder-i-bestyrelser-faar-ingen-betydning (2 s.)

I alt 69 sider.

VIDEOER OG LYD
- 'Glasgow climate change summit faces huge challenges - BBC News' på www.youtube.com/watch?v=vKiNfHaWvH4
- 'Diplomat på sammenbruddets rand og en rasende Greta: Se syv ikoniske øjeblikke fra FNs klima-topmøder' på www.dr.dk/nyheder/viden/klima/diplomat-paa-sammenbruddets-rand-og-en-rasende-greta-se-syv-ikoniske-oejeblikke
- 'Hvorfor er identitet vigtigt i samfundsfag' fra https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/instruktionsvideoer
- 'Hvad handler socialisation om' fra https://luksamfundetop.dk/kapitel-2/instruktionsvideoer
- 'De perfekte piger' på www.dr.dk/drtv/se/de-perfekte-piger_52514
- 'Hvornår er man ægte dansker?' på www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/hvornaar-er-man-aegte-dansker-dit-pas-goer-dig-ikke-noedvendigvis-til
- ´'Dansk Folkeparti - Valgvideo 2007' på www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es
- 'Elevrådsformand til Martin Henriksen: Vi er lige så danske som alle andre' på www.dr.dk/nyheder/indland/video-elevraadsformand-til-martin-henriksen-vi-er-lige-saa-danske-som-alle-andre#!/
- 'Marie Krarup stemmer kun ja til muslimer, hun kender' på www.dr.dk/lyd/p1/detektor-radio/detektor-2021-11-19 . Vi hørte fra 0.00-0.03.04 og fra 0.10.36 - 0.32.28
- 'Diskrimination' fra https://luksamfundetop.dk/film/debatfilm-kapitel-2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer