Holdet 2022 IdC/an 1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Kasper Levring
Hold 2022 IdC/an 1 (3an IdC 1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Flagfootball
Titel 2 Salsa
Titel 3 Badminton
Titel 4 Træningsprojekt
Titel 5 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Flagfootball

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknik og taktik i flag football. Der
arbejdes med forskellige tekniske færdigheder såsom kaste/gribe samt forskellige teknikker til at løbe i fri position. Derudover arbejdes der også med det taktiske element i flag football og ikke mindst holdsamarbejdet. I hele forløbet er man inddelt i faste hold for at kunne udarbejde en god playbook. Der lægges vægt på meget tid til selve spillet, da det er den bedste måde at lære de mange regler på. Tidsreglen på 30 sekunder ml. hvert spil bør overholdes for at undgå for lange pauser og for lav intensitet.
Forløbet afsluttes med en forløbsprøve, hvor man testes i sine tekniske færdigheder samt
evner i det færdige spil.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kaste en amerikansk fodbold, så den roterer rigtigt i luften
- Gribe en amerikansk fodbold stående/i bevægelse - både lave og høje bolde
- Udføre forskellige løberuter med retningsskift (cuts) og med temposkifte
- Have en vis forståelse for reglerne i spillet samt de mest brugte udtryk
- Have en taktisk og teknisk forståelse af forskellige defence-principper
- Have en taktisk og teknisk forståelse af forskellige offence-principper, herunder bredde og dybde i spil.
- Have spilforståelse og løbe i henhold til de aftaler, som ens playbook indeholder

Praksisteori:
Skadhede, Thomas m.fl. ”Yubio 2022” s. 685-693 (Flag Footballs historie, regler)
Skadhede, Thomas m.fl. ”Yubio 2022” s. 675 (Løbebaner)
Skadhede, Thomas m.fl. ”Yubio 2022” s. 443-444 (Læringstrinsmodellen)
Iversen, Evald B. m.fl: ”Din idræt C”. 2019. s. 126-132 (Spilfasemodellen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Salsa

Formål:
Formålet med salsa-forløbet er at opnå en grundlæggende forståelse for de centrale elementer i dansen. I de første moduler vil hovedvægten være på dansens trin, teknikker, udtryk og enkelte variationer samt på at få en musikforståelse for dansens rytme og tælling. (Stil og rytme). I de følgende moduler vil fokus være på at få bygget flere variationer på og få finpudset dansens trin, teknik, føring og udtryk. (Føring og bevægelsesmuligheder). Der arbejdes løbende med flere forskellige rutiner, hvor de lærte variationer sættes sammen på relevante måder.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Tekniske færdigheder mht. placering og bevægelse af fødder, ben og hofte i dansen
- Tekniske færdigheder mht. kropsholdning og dansefatninger
- Kunne flere forskellige dansevariationer.
- Sætte variationerne sammen til små serier inden for den valgte dans
- Beherske en længere rutine
- Bevægelser i takt til musikken
- Begynde på det korrekte taktslag i musikken
- Kunne føre en partner/blive ført af en partner.
Teori:
”De fire grundelementer i dans for 2”.
”Hvad er salsa”. Fra faktalink.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Badminton

Formålet med forløbet er en grundlæggende indføring i teknikken omkring spillignende situationer. Først læres de basale greb, derefter bygges benarbejdet og flere forskellige slag på. Der arbejdes med forskellige sammensætninger af slag (slagserier), og det hele bliver pakket ind i mange forskellige kamplignende spil på særligt halv bane. Grunden til, at der ikke spilles på fuld bane er, at det sjælden kan lade sig gøre pladsmæssigt på idræt C-niveau.

HVAD SKAL JEG KUNNE?
- Kende slagene serv, clear, drop, netdrop og lob
- Være bekendt med de grundlæggende regler i badminton
- Beherskelse af grundlæggende benarbejde frem til nettet og tilbage til baglinjen
- Beherskelse af benarbejde til henholdsvis kort forhånds- og kort baghånds-hjørne
- Rimelig beherskelse af netdrop fra forhånd og lob fra både forhånd og baghånd
- Rimelig beherskelse af clear, drop og lang forhåndsserv
- Kunne udføre slagsekvenser hvor det er tydeligt at se hensigten med slaget
- Have en taktisk forståelse af både boldens og egen placering på banen.

Praksisteoretisk er der arbejdet med parathedshjul, læringstrinsmodel og kendetegn ved net-væg-spil
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Træningsprojekt

Mål:
Opnå færdigheder i politiets fysiske test og arbejde frem mod en forbedringer i 2-3 af tests efter en 8-10 ugers periode med træning.
De skal vælge 2400 meter løb.
Opnå viden om aerob træning, anaerob træning, samt styrketræning.
Kende til og kunne anvende begreberne aerob og anaerob effekt og kapacitet.
Ydermere lære at opstille en målsætning og opnå viden, om hvilke motivationsformer, der spiller ind når man sætter sig en målsætning.
Eleverne skal i dette forløb udforme, gennemføre og evaluere deres eget træningsprojekt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Repetition

Repetition af forløb fra 2g som bliver opgivet til eksamen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer