Holdet 2p Ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jens Risbjerg, Niels Henrik Jessen, Thomas Nilsson
Hold 2024 Ks/1p (1p Ks-hi, 1p Ks-re, 1p Ks-sa, 2p Ks-hi, 2p Ks-re, 2p Ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Magten i Danmark ca. 500 til 2020
Titel 2 Globalisering og kulturmøder
Titel 3 Islam - særfagligt
Titel 4 Folkedrab med fokus på Holocaust
Titel 5 Politik og magt i Danmark (SAMF)
Titel 6 Identitetsdannelse Historie
Titel 7 Identitetsdannelse i traditionelle - Religion
Titel 8 Identitetsdanellse i det senmoderne (fællesfagligt
Titel 9 Det gode samfund (Hist.)
Titel 10 Det gode samfund (SAMF)
Titel 11 Det gode samfund - Religion fællesfagligt
Titel 12 Dansk økonomi (særfagligt)
Titel 13 Særfagligt: Jødedom
Titel 14 Ideologiernes kamp

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Magten i Danmark ca. 500 til 2020

Velkommen til jeres KS studieplan.

Vi skal igang! I skal lære, hvad historie er, og hvordan man arbejder med faget. Kort fortalt, så skal I lære, hvordan man studerer, så i kan blive studerende.

MAGTENS HISTORIE I DANMARK CA. 500-2020
Vi foretager nogle nedslag (lange linjer) i Magtens historie i Danmark.

Vikingetid
Middelalder
Enevælde og Reformation
Demokrati

Følgende læringsmål/fagligemål fokuseres der på:


I skal have opnået en viden om magtens udvikling i Danmark fra Vikingetiden til i dag.
I skal kunne anvende historisk metode
I skal have opnået viden om historiske sammenhænge i Danmark
I skal kunne forklare og undersøge historiske problemstillinger ved anvendelse af historiefaglige begreber
I skal kunne forklare på hvilken måde historie kan bidrage til at øge forståelsen af nutidige problemstillinger.
I skal kunne redegøre for forskellige magtstrukturer samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
I skal kunne diskutere egne kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
I skal kunne anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie til at opnå forståelse af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Metoder I skal beherske efter forløbet:
I skal kunne være kritiske og analysere og anvende forskelligartede materialetyper
I skal kunne gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
I skal kunne formidle historiske sammenhænge mundtligt på et redegørende, analyserende og vurderende niveau ved anvendelse af historiefaglige begreber/termer
I skal kunne argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
I skal kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Gennem kernestoffet skal I opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet i Magtens udvikling i Danmark er:
I skal have en viden om dansk historie og identitet
I skal have en viden om styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
I skal være på vej til at beherske historiefaglige metoder
I skal vide hvad historiebrug er samt kunne anvende teorien.
I skal vide hvordan forholdet mellem aktør og struktur har været i et historisk og nutidigt perspektiv


Anvendt litteratur (kompendium til forløbet):
Andersen, Lars. Gyldendal. 2010.
-Fokus 1 s. 64-70 (vikingetiden)
-Danmarkshistorien i korte træk s.31-35, 39-41, 37-39 (middelalder)
-Grundbog til Danmarkshistorien s. 73-77, 101-104, 114-117 (enevælde og reformation)
-Danmarkshistorien i korte træk, s.80-84 (demokrati)
Grubb, Ulrik. Overblik. Antikken. Grækenland. s. 21-32.

Kildekritik:
-Grundbog til Danmarkshistorien. s. 297.

Historiebrug:
Halberg og Coley. Dansk vestindien. Frydenlund 2016. s. 137-140

Kilder:
Widukind og Adam af Bremen om danskernes overgang til kristendommen
-Saxo's Gestae Danorum
-Gud indstifter standssamfundet fra viborgbispen Frans Rosenbergs stambog fra begyndelsen af 1600-tallet: http://denstoredanske.dk/@api/deki/files/85115/=bd-07-268.jpg
-Frederik d. 3.'s håndfæstning
-Kongeloven 1665
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Globalisering og kulturmøder

Vi skal arbejde med den europæiske kolonisering af store dele af verden, samt med imperialismen i det 19. og 20 århundred. Fokus vil være på globalisering og kulturmøder.

Litteratur:
Adriansen, Inge (red.). Fra oplysningstid til imperialisme. Fokus 2. Gyldendal. s. 9.23 (kolonisering), s. 170-187 (imperialisme).
Kilder:
Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme (1879).
R. Kipling: Hvid mands byrde (1899)
Christian den 7’. kongelig forordning om slavehandel (1791)
Gasolin. Kap Farvel Til Ümanarssuaq (1974)

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Islam - særfagligt

Islam med intro til Religionsfaget

Religionshistoriske grundbegreber + religionsfaglige begreber
Indefra/ udefra, myte, ritual, overgangsritual, gudsbegreber


Lene Madsen mmfl  :  Grundbogen til Religion C - afsnit om "Islam" pp. 89-118 Inklusive tekster til Islam,  Sura 1.1-7 (Tekst 3, Grundbogen til rel C side 109)
Sura 9.5 (side 118)



Webside: De vigtigste ting at vide om islam (www.religion.dk)


Relevant for Islam:

Sofie Reimick mmfl: Kultur og Samfund pp. 14 midt -15 +  billeder p. 39
og tekster p 15 og 45                                                                                                        3 sider
(OBS:   Desuden dette afsnit indgår også i det næste område om "Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og sen-moderne samfund)


Kilder fra Koranen mm
Sv. Aage Bay: Fremmed religioner i nutiden pp. 210-217                                  6 sider

GT: Første Mosebg kap 17 og kap 21 Om Ismael                                               2 sider

I alt læst                    52 sider
Heraf suppl. tekster  3 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folkedrab med fokus på Holocaust

Vi skal arbejde med folkedrab. Vi fokuserer på Holocaust. Emnet er samtidigt jeres emne til Historieopgaven.

Litteratur:
https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
https://folkedrab.dk/artikler/propagandaens-fjendebilleder
https://folkedrab.dk/artikler/kan-folkedrab-tilgives
Frederiksen, Peter. Det tredje rige. Systime2001. s. 75-80 (Jødeforfølgelsen), 109-112 (Holocaust), s. 119-123 (Maskerne falder i Nürnberg). Kilder fra bogen: ”Rigsborgerloven”. Tekst 29. s. 184,
Görings ordrer til Heydrich 31. juli 1941”. Tekst 51 s. 215
Grubb, Ulrik mfl. Overblik. Gyldendal. 2005. s. 146-158.
Grubb, Ulrik mfl. Overblik. Gyldendal. 2005. s. 146-157

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Politik og magt i Danmark (SAMF)

Politiske partier og politiske ideologier.
Klassepartier og Catch alle partier
Værdi og fordelingspolitik.
De universelle frihedsrettigheder
-Magtdelingsprincippet
-Eastons model over det politiske system
-Forskellige politiske aktører og deres ressourcer
-viden om partistøtte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Identitetsdannelse Historie

Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund
Vores første fællesfaglige emne.

Vi skal arbejde med, hvilke muligheder individet har haft, for at skabe sin egen identitet over tid/samfundstyper. Vi skal se på hvilke samfundsstrukturer der påvirkede/påvirker identitetsdannelsen. Forløbet afsluttes med en fællesfaglig årsprøve. Grundlaget for årsprøven er en synopsis, som I vil lære at lave.
Metoder I skal beherske efter forløbet:
I skal kunne være kritiske og analysere og anvende forskelligartede materialetyper
I skal kunne gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
I skal kunne formidle historiske sammenhænge mundtligt på et redegørende, analyserende og vurderende niveau ved anvendelse af historiefaglige begreber/termer
I skal kunne argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
I skal kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.
Gennem kernestoffet skal I opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet i Identitetsforløbet er:
I skal kende til globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv.
I skal kende til dansk historie og identitet
I skal være på vej til at beherske historiefaglige metoder
I skal vide hvad historiebrug er samt kunne anvende teorien.
I skal vide hvordan forholdet mellem aktør og struktur har været i et historisk og nutidigt perspektiv.
I skal kende til natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i et historisk og nutidigt perspektiv.
Litteratur:
Brage, Ole. Et andet København 1870-1910. 1980. Film 29. min
Madsen, Maria. KS-bogen. Columbus. 2015. s. 8-29. Bogens kildemateriale er anvendt.
Kilder:
Landskabslovene: Uddrag af Skånske samt jyske lov. Fra: Madsen, Egon Nyrup. Dansk historie og litteratur. Saxo. 2010. s. 15-16.
Interview med en faglært kvinde. Fra Madsen, Egon Nyrup. Dansk historie og litteratur. Saxo. 2010. s. 91-92
Prøvesæt:
Bilag 1:       Bryllupsbillede hentet fra http://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/ks-bogen/tema-1/introduktion/introduktion/ Billedet mangler data.
Bilag 2:       P. S. Krøyer: Det Hirschsprungske Familiebillede, 1881, Den Hirschsprungske Samling
Bilag 3:       Et eksempel på en ny familietype i det 21. århundrede. Polfoto.
Bilag 4:       Socialdemokratisk valgplakat fra 1960 med billede af dansk familie. Arbejdermuseet & ABA
Bilag 5:      Den senmoderne single, der fik sig selv. 18. februar 2014. Kristeligt Dagblad. Lise Schmidt Søgaard.
Bilag 6:       Skilsmissestatistik
Bilag 7:       Biskop Taubers redegørelse for ægteskabet  +  Matt kap. 5 vers 27-32 (Bibelen online)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 75 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Identitetsdannelse i traditionelle - Religion

Identitetsdannelse i det traditionelle, det moderne og sen-moderne samfund

Emner: Kristen, kirkelig baggrund for danskernes identitet - perspektiveret til jødisk påvirking og islamisk og påvirkning: Ytringsfrihed, Integration, overgangsritualer


RELIGION



Lene Madsen mmfl: Grundbogen til religion C pp. 49-66, 70-81 + pp. 82-88   - Fra:  afsnit om Kristendom


Bibelske tekster

NT: Lukas 2.1-21,  Markus kap 14-16
Lukas 10. 25-37  Lignelsen om den barmhjertige samaritaner
Matthæus kap 5.21-22, 5.38-48


GT:  

Første Mosebog kap 2 vers 4 - kap 3 vers 24

Første Mosebog kap 17 + Første Mosebog kap 21 vers 1-21  Relevant også i Islam
kap 22 om Isaks ofring  Relevant især i Jødedom og Kristendom

Anden Mosebog kap 20 + kap 21 vers 12, 15, 17 (Moses og de ti bud + flere bud)



Sofie Reimick mmfl: Kultur og Samfund pp. 89-97, 99-103
- afsnit til dette område om "Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og sen-moderne samfund"



Birthe Pedersen : Europas to modpoler ,  Kristeligt Dagblad, Udland
25.11.05( https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/europas-modpoler)

Religiøst begrundet magt eller sekularisering:

Matthæusevangeliet kap 16 vers 13-24 Peter får nøglemagten
Matthæus kap 22 vers 15-22  Kejseren og gud

I alt læst 63 sider
Heraf suppl:    4 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Identitetsdanellse i det senmoderne (fællesfagligt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode samfund (Hist.)

Emnet løber på tværs af det moderne og senmoderne samfund. Hvordan forløb udviklingen af det danske velfærdssamfund? Det arbejder vi med. Vi arbejder med tiden fra ca. 1850 og frem til i dag.   

Materialer:
Andersen, Lars. Fra verdenskrig til velfærd. Gyldendal. 2010. s. 48-62
Brunbech Yding, Peter. Foredrag. Fra: Miniforedrag - Velfærdsstaten
Frederiksen, Peter. Vores danmarkshistorie. Columbus.2021. (Kanslergadeforliget)
Küle, Ebbe. Gyldendal. (1992) s. 120 Tabel 22 Hobro-arbejdere 1879
Kilder:
Jacob Knudsen. Det fattige præmierer æreløshed (1908). Fokus s. 63
Ernst Hansen: Livet som arbejdsløs 1930’erne. Fokus s. 65-66
Steincke: En demokratisk forsørgelseslovgivning (1915). Fokus s. 64-65
Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften. (1956) s. 66
Jytte Hilden m.fl.: Velfærdsydelser kan også produceres af private. (1994) s. 69.
Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd – vores valg (2005) s. 71.
Den danske velfærdsstat i verden s. 73. (skema)
Sådan klarer man sig. Ugebladet Alt for Damerne nr. 43, oktober 1968

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale konflikter
̶ politiske og sociale revolutioner
̶̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Fællesfaglig synopsisprøve:
Bilag 1:       Bryllupsbillede hentet fra http://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/ks-bogen/tema-1/introduktion/introduktion/ Billedet mangler data.

Bilag 2:       P. S. Krøyer: Det Hirschsprungske Familiebillede, 1881, Den Hirschsprungske Samling


Bilag 3:       Et eksempel på en ny familietype i det 21. århundrede. Polfoto.

Bilag 4:       Socialdemokratisk valgplakat fra 1960 med billede af dansk familie. Arbejdermuseet & ABA


Bilag 5:      Den senmoderne single, der fik sig selv. 18. februar 2014. Kristeligt Dagblad. Lise Schmidt Søgaard.

Bilag 6:       Skilsmissestatistik

Bilag 7:       Rektor Taubers redegørelse for ægteskabet  +  Matt kap. 5 vers 27-32 (Bibelen online)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det gode samfund (SAMF)


Faglige mål samfundsfag_
De 3 velfærdsmodeller (universelle, residuale og selektive).
Hvordan kommer den 3 modeller konkret (empirisk) til udtryk. Velfærdstrekanten skal være kendt.
Retsprincip og skønsprincip
Hvilke udfordringer har den universelle velfærdsmodel
Hvilke politikker kan medvirker til at løse velfærdsstatens udfordringer. Politikkerne skal kunne kobles til politiske ideologier

Opgivelser:
Liv  i Danmark 103-111 113-115
Samf på B 58-62.
Luk Samfundet op 192-195.

Vi vil ikke være en økonomisk belastning.  30. marts 2011 Kristeligt Dagblad.
Fattige har ikke råd til to meters afstand.15. april 2020 B.T.
Velfærdsmodeller: Familiens ansvar for velfærd er på retur i Europa.  30. marts 2011 Kristeligt Dagblad.
Julie Kyndesgaard vil samle forældrene. 17. februar 2016 Arbejderen
Millioner af amerikanere står snart uden job og Sygeforsikring - midt i en pandemi.   3. april 2020 DR.dk
LA vil have brugerbetaling i sundhedsvæsenet, men »det borgerlige Danmark er kollapset« 29. maj 2019 B.dk
K vil fordoble seniorers beskæftigelsesfradrag. 10. sep. 2022, 06:19
Vismænd anbefaler mindre SU til studerende. 29. maj 2018 Piopio.dk
Fra velfærdsstat til velstandsstat. Artikel mandag morgen.

Joachim B.: "Et halvt år mindre på dagpenge ville ikke gøre noget"
9. maj 2018 Avisen.dk

Når uddannelse betaler sig. Berlingske


Farvelfærd:
https://mitcfu.dk/Login/?path=L21hdGVyaWFsZWluZm8uYXNweD9tb2RlPS0xJnBhZ2U9MSZwYWdlU2l6ZT02JnNlYXJjaD10aXRlbDolMjBGYXJ2ZWxmJUMzJUE2cmQlMjAtJTIwRm9sa2V0aW5nZXQlMjBtJUMzJUI4ZGVyJTIwdmlya2VsaWdoZWRlbiZvcmRlcmJ5PXRpdGxlJlNlYXJjaElEPTJkZDAzMWFjLTdjYmQtNDdjYi1iNTQ3LTQzZGFmMzY2M2JhZiZpbmRleD0x   

RELIGION

Formål i religion:

Eleverne skal kunne forholde sig til og diskutere religionens rolle i det senmoderne danske og amerikanske samfund med fokus på forholdet mellem stat og kirke, marked og kirke, samt civilsamfund og kirke. Forløbet har et komparativt udgangspunkt, hvor den den danske folkekirke sammenlignes med Evangelical kristendom i USA.

Forløbet vil bl.a. centrere sig om forskellene indenfor  kristne etiske traditioner i hhv. folkekirken og hos amerikanske evangelicals. Eleverne skal hertil kunne redegøre for begreberne religiøs og sekulær etik. Specifikt indenfor kristen etik, skal eleverne kunne redegøre for kristen regeletik og næstekærlighed, og diskutere deres fremtrædelsesformer og betydning i henholdsvis dansk folkekirkekristendom og amerikansk evangelical kristendom. H

Dertil skal eleverne kunne forklare historiske og samfundsmæssige årsager til religiøse forskelle mellem kristendommens fremtrædelsesformer i USA og Danmark. I den forbindelse skal eleverne kunne bruge "deprivationsteorien" og kunne forklare betydningen af den amerikanske "wall of seperation" og religiøs markedsføring.  

Eleverne skal ligeledes kunne forklare kristendommens betydning for den danske velfærdsstats opståen og skal I denne forbindelse kunne bruge religionsfaglige begreber, som f.eks. sekularisering, til at forklare disse forhold.

Faglige mål:

kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster

etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger

religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

religionsfaglige metoder.

Materiale:

-Sindberg, Andreas Bonne m.fl.: "Kampen for det gode samfund". Systime 2019
-Andreasen m.fl. "Religion og kultur - en grundbog". Systime 2006
-Artikel på faktalink.dk: "Pinsebevægelsen". Henter fra: https://faktalink.dk/titelliste/pins?print=yes&no_img=yes
- Hansen og Sindberg: ""USA – historie, samfund, religion". Systime 2015.
- Stjernholm, Anders m.fl.: "Derfor kan vi sagtens klare os uden folkekirken". Politiken 02.06.2016
- Stender, Poul Joachim: "Danskerne deserterer fra vores fælles kamp mod åndløsheden". Politiken, 18.09.2016
- Krarup, Marie: "Den syriske flygtning er ikke min næste"

Danmarks Radio DR2: ""So fucking special i USA - afsnit 3" Kan tilgås på CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det gode samfund - Religion fællesfagligt

Det gode samfund - velfærdsstaterne
Fællesfagligt med Historie og Samfundsfag  - arbejde med den anden synopsisøvelse i uge 37


RELIGION

MATERIALER :


Marie Ravn Nielsen
Nadia Kronborg
Maja Nyvang Christensen:  Danskernes tro er under forandring: Færre tror på Gud
(https://www.dr.dk/nyheder/kultur/danskernes-tro-er-under-forandring-faerre-tror-paa-gud)


Det Etiske Råd ,  14. 1.  2013:
Hvad er etik?
(https://etiskraad.dk/undervisning/gymnasieskolen/introduktion-til-etik/hvad-er-etik)




Nanna Kinch, 25.05.2005 :
Etik i Kristendommen
(https://www.kristendom.dk/undervisning/etik-i-kristendommen)


Daniel Høggaard: De grundlæggende etiske positioner
(https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/de-grundlaeggende-etiske-positioner)




NT: (Også benyttet under Identitetsdannelse i 1. hf)
Lukasevangeliet kap 10.25-37
Matthæusevangeliet kap 5. vers 38-48

Johannes-evangeliet kap 19 vers 14 - kap 20 +   kap. 21 kun til info

Sofie Reimick mmfl: Kultur og Samfund (blå bog) pp. 139-140, 142 - 146 midt, 147 midt-148, 152-156
+ afsnit: Værdier og livsformer i uddrag: pp. 105-111  , 113 ,  116-117 , 118-120
+ afsnit : Religiøse og politiske brud pp. 123-124 midt,  126-131



Koranloven:

https://www.dr.dk/ligetil/folketinget-har-vedtaget-koranloven-hvad-betyder-loven

https://www.berlingske.dk/indland/overblik-koranlov-skabte-langvarig-og-stor-debat-i-folketinget

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L65/spm/3/index.htm





Isabelle Hazen : Religiøse overgangsritualer,  Kristeligt Dagblad, 18.08.22
(https://www.kristeligt-dagblad.dk/religion/religioese-overgangsritualer)


I alt læst :  45 sider
Heraf suppl  : 5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk økonomi (særfagligt)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Særfagligt: Jødedom

Jødedom - historisk og religionshistorisk

Lene Madsen mmmfl. Grundbogen til Religion C pp. 21-46 - med både bibelske og senere jødiske tekstcitater


GT:  

Første Mosebog kap 1.1 - 2.3

Første Mosebog kap 2 vers 4 - kap 3 vers 24 (Læst i forb. med Identitetsdannelse)
  
Første Mosebog  kap. 11. 27-32 + kap 15 + kap 17 + kap 22.1-19   (Om Abraham)


Anden Mosebog kap 20 + kap 21 vers 12, 15, 17, 24-25 (Moses og de ti bud + flere bud)
kap 35.1-3

Anden Mosebog 21:24-25   (Øje for øje” er et juridisk princip, der stammer fra den jødiske lov. Øje for øje, tand for tand, hånd for hånd, fod for fod, brandsår for brandsår, flænge for flænge, skramme for skramme. )





Den jødiske trosbekendelse : "Hør Israel! Herren vor gud. Herren er én!" (5. Mosebog 6.4. kaldet Shema Israel, Shema-bønnen):   5.Mosebog 6:4 Hør, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een.


Tredje Mosebog kap 19 vers 18 +  Femte Mosebog kap 6 vers 5   :

I 3. Mosebog kap.19,18 optræder det berømte bud: ”Du skal elske din næste som dig selv.” Af sammenhængen fremgår det, at der med ”næste” menes landsmanden:

”Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!”

Om kærlighed til næsten (3. Mos. 19,18) - sammen med buddet om kærlighed til Gud (5. Mos. 6,5) :

” ’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ OG ’Du skal elske din næste som dig selv.’




Om danske jøder
https://mosaiske.dk/ >>> underlink: Det jødiske hus, Synagogen, Jødiske institutioner, Jødiske helligdagre (Shavout, Sukkoth, Rosh Hashanah)




Jobs bog  kap 1, kap 2, kap 3 & kap 42


Engelsk tekst om Job
What is the Book of Job about.  Bibles.net
(https://www.bibles.net/book-intro/job/#:~:text=The%20book%20of%20Job%20plumbs%20the%20depths%20of,it%E2%80%99s%20not%20just%20a%20great%20piece%20of%20literature.)


I alt læst 47 sider
Heraf suppl:  5 sider


Hele kurset:   207 sider
Heraf suppl : 19 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Ideologiernes kamp

Vi skal arbejde med tiden efter 1945. Der vil være fokus på tiden umiddelbart efter anden verdenskrig samt på udviklingen i DDR fra 1949 og frem til genforeningen 1990.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ ̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag ̶
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof:
-Hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner ̶
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶
globalisering ̶
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Materialer:
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 3. Columbus. 2021. s. 125-139, 203-230. Bogens kildemateriale er anvendt.
Kilder
Klos, Micael. DDR 1949-1989. Den virkeliggjorte socialisme? Frydenlund. 2017
Hvorfor der ikke er nogen opposition i DDR (1957).
Genforening i Aldirusen (1990)
Sting “The Russians”. (1985)
Billy Joel, We didn’t start the fire. (1989)
Klip fra youtube:
1989: Mauerfall – Der 9. November
Was genau geschah am 17. Juni 1953? | DW Nachrichten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer