Holdet 2q Ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Dorthe Pedersen, Flemming Risskov Jørgensen
Hold 2024 Ks/1q (1q Ks-hi, 1q Ks-re, 1q Ks-sa, 2q Ks-hi, 2q Ks-re, 2q Ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 HISTORIE: Verdenshistorie
Titel 2 HISTORIE: Fra vikingetid til reformation
Titel 3 HISTORIE: Holocaust og folkedrab
Titel 4 SAMFUNDSFAG: Politik i Danmark (særfagligt)
Titel 5 RELIGION: Islam
Titel 6 FÆLLESFAGLIGT FORLØB: Familie, identitet og køn
Titel 7 FÆLLESFAGLIGT FORLØB: Det gode samfund
Titel 8 SOME 2025 (særfagligt)
Titel 9 RELIGION: Shinto

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 HISTORIE: Verdenshistorie

INTRODUKTION

FORMÅL:
I form af forskellige øvelser skal kursisterne præsenteres for historiefagets genstandsområde, centrale begreber og metoder.

INDHOLD:
- Mordet i Finderup Lade
- Kronologi
- Årsagsforklaring
- Kildekritik
- Historieopfattelser

MATERIALE:
Peter Frederiksen (m.fl.): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 299-303.
Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Introduktion til historie, Systime, 2. udg. 2011, side 11-14.
Nikolaj Nielsen: Danmarkshistorie fortalt for børn, ændret udgave, 11. oplag, Nikolaj Nielsens Forlag, Kbh. 1950, side 131-137.
Sofie Reimick (m.fl.) Kultur og samfund - En grundbog til Kultur- og samfundsfagsgruppe på HF, Systime, 2009, side 24-36.
Benito Scocozza: Sådan blev bonden … fri borger, lykkelig, Jyllands-Posten 23.9. 1981.



NEDSLAG I VERDENSHISTORIEN

FORMÅL:
Kursisterne skal have indsigt i forskellige væsentlige perioder, begivenheder og udviklingslinjer i verdens og Europas historie fra antikken til moderne tid. Kursisterne skal opnå overblik og sammenhæng ved at beskæftige sig med årsagssammenhænge, periodiseringsprincipper og historiebrug. Der fokuseres især på forskellige politiske styreformer og mødet mellem forskellige kulturer.

INDHOLD:
Antikkens Grækenland
Antikkens Rom
Middelalderens feudalsamfund
Middelalderens korstog
Korstog og historiebrug
Den sorte død
Forfølgelser af ”de anderledes” under den Sorte Død
Renæssancen
Oplysningstiden
Industrialisering og arbejderbevægelse

MATERIALE:
Torben Peter Andersen: Historiske hovedlinjer - Fra antikken til i dag, Columbus, 2017, side 23-33, 36-39, 45-47, 55-65, 103-105. 148-149.
Polyb: Om romernes statsforfatning, i: Jesper Carlsen: Romerriget, Systime, 2001, side 17.
Palle Schantz Lauridsen: Gør verden bedre, Kristeligt Dagblad 6/5 2005.
Film: Ridley Scott: Kingdom of Heaven, 2005.
Giovanni Boccaccio: Indledningen til Dekameron, i: Kim Bech Danielsen: Renæssancen, Systime, 2005, side 156-160.
Michael H. Gelting: De glemte pestspredere, i: Lars Andersen m.fl.: De måske udstødte – Historiens marginale eksistenser, Aalborg, 2005, side 77-87.
Niccolò Machiavelli: Drøftelser af de første ti bøger hos Titus Livius, Helikon, 2004. side 53-57.
Erik Rasmussen: Det gode samfund, Gyldendal, 1973, side 34-40 (kopi)
Claus Friisberg: Kilder til Verdens og Danmarks historie 1780-1914, Vestjysk Kulturforlag, 2000, tekst 5, side 10-12; tekst 41, side 60-61.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 HISTORIE: Fra vikingetid til reformation

FORMÅL:
Kursisterne skal arbejde med vikingernes handelsrejser og sørøvertogter, kongemagten i Danmark, kristendommens indførelse samt arabiske beretninger om nordboerne. Eleverne skal kunne analysere forskellige historiske kilder om nordboernes hedenskab og kristningen af danskerne.
Kursisterne skal undersøge forskellige forestillingsverdener hos henholdsvis de herskende og de underordnede samfundsgrupper. I den forbindelse fokuseres der på, hvorledes retsvæsnet arbejdede ud fra en fortolkningsramme, der ofte adskilte sig fra den folkelige forestillingsverden.
Kursisterne skal kunne gøre rede for opsvinget af trolddomsprocesserne i kølvandet på den protestantiske reformation.

INDHOLD:
Kongemagt og klassedeling
Religionsskifte
Jelling-monumentet
Vikingetogter og erobringer
Kulturmøde: Arabiske kilder
Kirke og korstog
Magt og ret
Den magiske forestillingsverden
Reformation og forfølgelse af troldfolk
Trolddomsprocesser
”Besat af Djævelen”
To trolddomssager fra Ribe
”Forfulgt af folket”

MATERIALER:
Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 27-49, 51-57, 59-62, 67-68, 73-79, 90-95.
Alex Wittendorff m.fl.: Menneske, Samfund, Historie, Gyldendal, 1993, side 148-152, 154-161.
Johnny Thiedecke: Vredens tid, Pantheon, 2000, side 95, 100, 104-113, 117-119, 147-150.
Film: Heksejagt – Besat af djævelen, DR2, 2006; Heksejagt - forfulgt af folket, DR2, 2006.
Skånske lov (uddrag om hor) https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2146
Heksejagt – Besat af djævelen, DR2, 2006; Heksejagt – Forfulgt af folket, DR2, 2006.
Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 HISTORIE: Holocaust og folkedrab

FORMÅL:
Med udgangspunkt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier skal eleverne opnå kendskab til de mekanismer og dynamikker, der kendetegner Holocaust og andre af historiens folkedrab.
Efter at eleverne gruppevis har undersøgt forskellige folkedrab, skal de fokusere på Holocaust. Eleverne skal opnå kendskab til FN’s folkedrabskonvention, forskellige former for antisemitisk propaganda, forestillinger om racehygiejne i Danmark og i Tyskland, det nazistiske euthanasi-program, antijødisk lovgivning samt eksempler på massemord på østfronten. Eleverne skal bl.a. kunne redegøre for forskellen mellem Christopher Brownings og Daniel Goldhagens årsagsforklaringer i forbindelse med gerningsmændenes adfærd.

INDHOLD:
Hvad er folkedrab?
Folkedrab - et omdiskuteret begreb
Folkedrabets stadier
Stantons stadie-teori i brug
Antisemitisme
Fra forestilling til folkedrab
Racehygiejne - Når videnskaben gør forskel på folk
Restriktioner og rettigheder
Hvordan bliver almindelige mennesker til gerningsmænd?

MATERIALE:
Solvej Berlau & Stine Thuge: Vejen til folkedrab, Columbus 2023, side 14-20, 24-29, 42-47, 50-57, 60-65, 68-75, 168-173.
Zions Vises Protokoller, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-zions-vises-protokoller
Elvira Bauer: Ein Bilderbuch für Groß und klein, Nürnberg, Stürmer-Verlag, 1936, ”Tyskeren” + ”Jøden”, https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=322&L=0
K.K. Steincke: Fremtidens Forsørgelsesvæsen, 1. Almindelig Del, København 1920, side 237-238.
Adolf Hitler. Min Kamp, 1925. (Kapitel 11: Folk og race),  side 192‐193.
Victor Klemperer: LTI – ”Stjernen”: https://folkedrab.dk/files/media/documents/holocaust/lti_stjernen/lti-stjernen.pdf
Hvad er folkedrab?: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
FN’s folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
Stanton – Folkedrab som stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier  
Ditte Marie Munch-Jurisic: Afskyens natur: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/gerningsmaend-under-0
Film:
Siri Aronsen & Morten Brask: Jøden og arieren, 1997.
Forsker pressede folk til at give andre farlige stød: https://www.youtube.com/watch?v=2UFIsaN0hZo
Manfred Oldenburg: Helt normale mænd - det glemte Holocaust, ZDF 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SAMFUNDSFAG: Politik i Danmark (særfagligt)

Forløbets faglige forløb:

̶ redegøre for forskellige politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Forløbet inkluderer følgende kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
̶ politiske beslutninger i Danmark

Materiale:
Bundegaard, Maria, m.fl., Samf på C, Systime, s. 80-97, 104-115 og 121-131
ft.dk, Dit demokrati, https://www.youtube.com/watch?v=DEmDf8D1ngQ (forskellige videoer)
Eastons model, https://www.youtube.com/watch?v=mXk6tWsJt5I
Aydin Soei om modborgerskab:  https://luksamfundetop.dk/kapitel-1/debatfilm-1-2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 RELIGION: Islam

FORMÅL:
På baggrund af en introduktion til religionsfaglige metoder skal kursisterne dokumentere kendskab til grundlæggende elementer i muslimernes religion – herunder de seks islamiske trosartikler, de fem rituelle søjler, islams formative periode samt sharia-begrebet.
Udover at analysere klassiske tekster skal eleverne kunne analysere moderne tekster, der afspejler forskellige fortolkninger af islam i dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.

KERNESTOF:
- Religionsfaglige metoder.
- Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

INDHOLD:
Hvad er religion?
Religionsfaglige begreber: Indhold og funktion, synsvinkel  og repræsentativitet, myte og ritual.
Muhammed og Islams tilblivelse.
Troens hovedpunkter: Én gud, engle, Guds bøger, profeter, dommedag og forudbestemmelse.
Islams rituelle søjler: Trosbekendelse, tidebønner, almisse, faste og valfart.
Sharia.

MATERIALE:
Dorte Thelander Motzfeldt (m.fl.): Grundbogen til Religion C, 2. udg., Systime, 2016, side 11-19, 92-105, 108-118, 251-258, 262-263, 265-268.
Koranen sura 13,2-5; 17,1; 23,12-18.
Jens Forman: Islam og muslimerne, Systime 2011. Jens Forman: Muslimernes religion, Systime 2006, side 146-148.
Jens Forman: Muslimernes religion, Systime 2006, side 118-119.
Pernille Stensgaard: De genfødte elsker regler, WeekendAvisen 9/12 2005.
Aminah Tønnsen: Profetens himmelrejse http://islamstudie.dk/?page_id=103
Film: 5 skarpe om Islam, DR-K 2014
Film om hajj: We Snuck a Camera into Mecca -  https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
Film: Når naboens datter bliver muslim, 1: https://www.dr.dk/undervisning/religion/naar-naboens-datter-bliver-muslim-hele-udsendelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FÆLLESFAGLIGT FORLØB: Familie, identitet og køn

Flerfagligt forløb:

Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Ud over materialerne i det enkelte fag arbejder vi flerfagligt med følgende
materialer:

Bryllupsbillede hentet fra https://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfag/fag-paa-tvaers/ks-bogen/tema-1/introduktion/introduktion (findes i sættet "første synopsisøvelse 1q, forår 2024) hjemmesiden angiver ikke data til billedet.

P. S. Krøyer: Det Hirschsprungske Familiebillede, 1881, Den Hirschsprungske Samling

Et eksempel på en ny familietype i det 21. århundrede: To fædre og deres baby, en regnbuefamilie.
Nima Stock/Polfoto

Socialdemokratisk valgplakat fra 1960 med billede af dansk familie. Arbejdermuseet & ABA

Den senmoderne single, der fik sig selv. 18. februar 2014. Kristeligt Dagblad. Lise Kabell Søgaard. https://www.kristeligt-dagblad.dk/mennesker/singlen-der-blev-gift-med-sig-selv

Skilsmissestatistik, NYT fra Danmarks Statistik 11.februar 2022 nr. 42 Vielser og skilsmisser 2021

Rektor Taubers valg af ægtefælle, 1774 fra Dansk Historie og Litteratur - Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet, 2010, Systime, s.40, 2. spalte nederst - s.42

Markus-evangeliet, kapitel 10,1-12



Religion:

Formål:
Eleverne skal kunne relatere de vigtigste elementer af kristen tro og praksis til ”den kristne grundmyte”. Eleverne skal kunne dokumentere kendskab til kristendommens formative periode. I forlængelse heraf skal de kunne påvise historiske forandringer i fortolkningerne af det kristne budskab i henholdsvis det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.

Indhold:
Den kristne grundmyte: Oprindelsesmyte, problemmyte, løsningmyter, dommedag og frelse
Lidelseshistorien
Jesus’ etik: Bjerg-prædikenen
Senere tolkninger af menneskesyn og etik
Kristendom i det traditionelle samfund
Moderne religionskritik
Modernitet og afmytologisering
Modernisme og fundamentalisme
Senmoderne religiøsitet

Materiale:
Lene Madsen (m.fl.): Grundbogen til Religion C, 2. udg. 2016, Systime, side 40-41, 56, 66-69, 70-88.
Lise Ludvigsen & Poul Storgaard Mikkelsen: Religion i det senmoderne samfund, Systime 2017, side 13-27, 33-37, 57-58.
Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark – 1550 til år 2000, Systime, 1997, side 141-143.
G.T.:
Første Mosebog 1,1 – 3,24;
3. mos. 19,17-18 + 19,33-34;
Femte Mosebog 5,1-22; Jeremias 31,31-34; Markus 16,1-20; Matthæus 28,16-20;
N.T.:
Matthæus 5,1-7,29; 22,36-40; 25,31-46;
Markus 8,27-33; 14,1-16,20;
Romerbrevet 1,1-17; 2,1-11; 5,1-21;
Første Korintherbrev 15,1-58.
Johannes’ Åbenbaring 20,11-21,8;
Første Petersbrev 3,18-4,7.
Salmer: Op, al den ting, som Gud har gjort, Alt står i Guds faderhånd, Vi pløjed og vi så’de
Karl Marx: Bidrag til kritikken af den hegelske retsfilosofi, i: Bent Rensch: Ud med Gud? Systime 2001, side 69-70.
Rudolf Bultmann: Mytologi og bibelforståelse, 1968, Gyldendals Fakkelbog, side 15 ff og side 65.
Film: Ta´ selv tro, Episode 1: Krop og sjæl, DR-2 2013.



Historie:

Formål:
Kursisterne skal kunne gøre rede for de væsentligste forskelle på de sociale og mentale strukturer i det traditionelle landbrugssamfund og det moderne industrisamfund. Kursisterne skal undersøge eksempler på den samfundsskabte ulighed i henholdsvis landbrugssamfundet og industrisamfundet. Kursisterne skal kunne reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende væsen.
Med afsæt i arbejdskonflikten på Vejlegården i 2012 skal kursisterne beskæftige sig med den historiske tilblivelse af den danske arbejdsmarkedsmodel. Med særligt fokus på den tidlige arbejderbevægelses historie skal kursisterne undersøge eksempler på vigtige arbejdskampe samt udviklingen fra værkstedsregler til overenskomster.
Kursisterne skal kunne gøre rede for forskellige globaliseringsbølger – herunder for migrationens konsekvenser for dansk indvandringspolitik.

Indhold:
- Det traditionelle landsbyfællesskab
- Opfattelser af arbejde og fest
- Bonden Lars Nielsens livshistorie
- Den traditionelle husholdsfamilie
- Indgåelse af ægteskab
- Landboernes sundheds- og leveforhold i 1800-tallet
- Industrialiseringen
- Ny tidsopfattelse, arbejdsdisciplin og overvågning
- Disciplinering af arbejdskraften
- Forskelle i boligforhold
- Den moderne kernefamilie
- Konflikten på Vejlegården
- Louis Pio og Den Internationale Arbejderforening
- Fagbevægelsen
- Socialdemokratisk Forbund
- 1899 – storlockout og septemberforlig
- En ufaglært kvindes erindringer
- Globalisering og fremmed arbejdskraft
- Indvandringspolitik og klasseinteresser

Materiale:
Morten Lund: Magt og mentalitet – Livet i Danmark 1500-1750, Gyldendal, 1990, side 24, 29-34, 39-44.
Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark – 1550 til år 2000, Systime, 1997, side 22-29, 103-108.
Mette Boritz og Karl-Johann Hemmersam: Livshistorier – danmarkshistorier 1660-2000, National-museet & Skoletjenesten, 2002, side 30-35.
Søren Mørch (m.fl.) Danmarks historie 1880-1960 – Hovedlinier og kilder, Gyldendal, 1988, side 9-11, 13-19, 43-45.
Harry Haue (m.fl): Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993, side 41-54, 57-61.
Ebbe Kühle: Danmark – Historie – Samfund, Gyldendal, 2. udg. 1994, side 106-112, 116-118, 136-137.
Ole Hyldtoft (m.fl.): Det industrielle Danmark 1840-1914, Systime, 1981, side 223-227, 261-273, 288-296.
Peter Frederiksen (m.fl.): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime 2006, side 178-181.
Sofie Reimick (m.fl.): Kultur og samfund – en grundbog til Kultur- og Samfundsfagsgruppen på hf, Systime, 2009, side 160-161.
Louis Pio: Målet er fuldt, 1872, https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%22Maalet_er_fuldt!%22_2._maj_1872
Socialdemokratiets Gimle-program, 1876, https://danmarkshistorien.lex.dk/Gimleprogrammet,_6.-8._juni_1876
Pierre Collignon: Den første fremmedarbejder, (del 1), Jyllands-Posten 11/3 2000.
Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970, https://danmarkshistorien.lex.dk/Velkommen_Mustafa_-_kronik_af_direkt%C3%B8r_Jens_Fisker,_Dansk_Arbejdsgiverforening,_1970  
Hanne Reintoft (DKP) om indvandrere som løntrykkere, 1970, https://danmarkshistorien.lex.dk/Hanne_Reintoft_(DKP)_om_indvandrere_som_l%C3%B8ntrykkere,_16._december_1970



Samfundsfag:

I samfundsfag arbejder vi med:
- Socialisering, normer, værdier og social kontrol
- Kendetegn ved identitetsdannelsen i det traditionelle , moderne og senmoderne samfund
- Identitetstyper, roller, rollekonflikter og grupper
- Kønsroller og ligestilling fra det traditionelle samfund og til idag.
- Familiens funktioner fra det traditionelle samfund og til idag.
- Kendetegn ved den senmoderne familie.
- Ziehe og Giddens teorier om det senmoderne samfund.

Materiale i Samfundsfag:
Artikel: Langt fra lige: Arbejde hjemme koster på ligestilling, 10/11-2020 TVFyn
R Dokumentar(ca 44 min):”Fordi du er kvinde ”https://www.dr.dk/drtv/serie/fordi-du-er-kvinde_218813
DR.Dokumentar 2016: Teenagedyret
Kürer og Frederiksen_ Samfundsfag C s. 173-185
Samf C s. 15-33
Podcast om de tre samfundstyper  (28 min)
https://podcast24.dk/episoder/det-traditionelle-moderne-og-senmoderne-samfund/det-traditionelle-moderne-og-senmoderne-samfund-SZf8OvO_I9



_
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 56 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 FÆLLESFAGLIGT FORLØB: Det gode samfund

I det andet fællesfaglige KS-forløb arbejder vi med temaet ”det gode samfund” på tværs af religion, historie og samfundsfag


HISTORIE: Fra fattiggård til bistandshjælp

FORMÅL:
Den historiefaglige del af undervisningsforløbet omhandler velfærdsstatens rødder og opbygning. Eleverne skal undersøge eksempler på, hvorledes forsorgen har udviklet sig fra fattiggårde til bistandshjælp. De skal kunne gøre rede for den socialdemokratiske arbejderbevægelses rolle i etableringen af velfærdsstaten. Eleverne skal kunne redegøre for forskellige politiske grundholdninger til velfærdsstaten.
Eleverne skal undersøge hvordan forsorgen for udviklingshæmmede har udviklet sig.
Eleverne skal kunne gøre rede for hovedtrækkene i ideologiernes kamp under ”den kolde krig”.
Eleverne skal kunne gøre rede for nogle af de konsekvenser, som den globale konkurrence har haft for arbejdsmarkedspolitikken i den danske velfærdsstat

A: Forsorg før velfærdsstaten

INDHOLD:
Fattigvæsnet
Holdninger til fattiggården
Livet på fattiggården
Alderdomsforsorg
Socialdemokraternes vision om det gode samfund
Kanslergadeforliget 1933
Socialreformen 1933
Socialreform og racehygiejne
De unormales arveanlæg
Fejlanbringelse og fiksering
Normalisering
Ekskursion til Dansk Forsorgshistorisk Museum

MATERIALE:
Peter Frederiksen (m.fl.) Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 154-156.
Svendborg Nye Fattiggaard, Avisartikel fra Svendborg Avis, 1872.
Søren Mørch (m.fl.) Danmarks historie 1880-1960 – Hovedlinier og kilder, Gyldendal, 1988, side 101-108, 119-122.
Johnny Wøllekær: Fattiggården – et liv på skyggesiden, Siden Saxo, 1996, Vol. 13, side 9-16.
Lov om Alderdomsunderstøttelse 1891 (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/lov-om-alderdomsunderstoettelse-1891/)
Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/det-socialdemokratiske-arbejderpartis-1888-program/)
Kanslergadeforliget 1933 (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/)
Socialreformen af 1933 (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/socialreformen-af-1933/)
Morten Rasmussen: Da Danmark var i kamp mod undermålerne, 14. februar 2004 Kristeligt Dagblad.
K.K. Steincke: Fremtidens Forsørgelsesvæsen, 1. Almindelig Del, København 1920, side 237-239.
Poul Duedahl: Anbragt, steriliseret og udskrevet https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/02/De_uoenskede-Introtekst_PoulDuedahl.pdf
Henning Hahn: Fikseringer, Udvikling nr. 1, 2012, side 32-33.
Line Vaaben: Mange normalt begavede kom under åndssvageforsorgen, Kristeligt Dagblad 8/9 2010.
Ole G. Nielsen: Kend din by - Andersvænge – Rosenkildeparken,  24/6 2023 Sjællandske.

B: Velfærdsstat i skyggen af den kolde krig

INDHOLD:
Europas deling
Danmark i NATO
Velfærd og kold krig
Koreakrig og atomtrussel
Cuba-krisen
Fortolkninger af den kolde krig
Fremtidens Danmark
Folkepension 1956
Højkonjunktur
Debat om velfærdsstaten
Fra fordelingsstat til konkurrencestat

MATERIALE:
Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914, 2. udgave, Systime 2012, side 149-158, 165-175,
Martin C. Rasmussen (m.fl.): Danmarks historie – dannelse og forandring, L&R 2014, side 275-280, 282, 284-285.
Johan Bender & Hans Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982, Munksgaardside 112-119.
Ebbe Foged (m.fl.): Danmark i opbrud – Tekster til Danmarkshistorien efter 1945. Gyldendal, 1999, side 6-11.
Claus Friisberg: Taler til tiden – 100 danske taler 1835-1972, Vestjysk Kulturforlag, 2011, side 559-568.
http://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/hoejkonjunkturen-1958-73/
Peter Frederiksen (m.fl.): Grundbog til Danmarkshistorien, Systime, 2006, side 231-238.
Claus Friisberg: Kilder til det ny Danmark 1914-1985, Munksgaard, 1986, side 93-96, 106-111, 148-151.
Ove Kaj Pedersen: Kapløb - Verdensmester i konkurrenceevne, Politiken 25/5 2007


RELIGION

FORMÅL:
Eleverne skal kunne redegøre for diskussioner om kristendommens betydning for det danske demokrati. De skal kunne gøre rede for forholdet mellem velfærdsstaten og kirken.
Eleverne skal kunne formulere sig om etiske problemstillinger inden for det moderne sundhedsvæsen. De skal bl.a. kunne identificere pligtetiske og konsekvensetiske værdier.
Eleverne skal kunne sammenligne og diskutere religionens rolle i det senmoderne danske samfund med fokus på forholdet mellem stat og kirke samt mellem civilsamfund og kirke.
Endelig skal eleverne kunne sammenligne og diskutere religionens rolle i det senmoderne danske og amerikanske samfund med fokus på forholdet mellem stat og kirke, mellem marked og kirke samt mellem civilsamfund og kirke.

INDHOLD:
Etik og velfærd
Religiøse begrundelser for moral og politik
Religionslighed eller religionsfrihed
Ateisme og det danske demokrati
Velfærd og kirkelige organisationer
Moralske dilemmaer - Hvad nu hvis …?
Prioritering – Hvem skal have en lever?
Etiske traditioner: - Lægeløftet og sundhedspersonalets valg
Etiske traditioner: Nytteetik kontra pligtetik
Ved livets begyndelse - Barnløshed
Ved livets begyndelse - Fosterdiagnostik og selektiv abort
Ved livets afslutning – Organdonation
Ved livets afslutning – Dødshjælp
Etik og corona
Kristendom i USA
Amerikansk religionshistorie
Religion i USA
Højrefløjsfundamentalisme
Kreationisme og ”Intelligent design”

MATERIALE:
Hanne Friis Johnsen (m.fl.): KS-bogen, Columbus 2015, side 206-218.
G.T.: Esajas Bog 11,1-12
N.T. Lukas-evangeliet 6,17-38; Apostlenes Gerninger 4,32-5,11
Uddrag af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953: § 4, 6, 66-70, § 71 (stk. 1).
Poul Storgaard Mikkelsen: Kristendom og en moderne dansk virkelighed, Systime 2003, side 170-171, 177-180.
Karen M. Larsen: Religion sikrer ikke det gode samfund, Kristeligt Dagblad 3/1 2008,
Iben Thranholm: Ateister mangler en begrundelse for moralen, Kristeligt Dagblad 28/12 2007.
Lise Ludvigsen & Poul Storgaard Mikkelsen: Religion i det senmoderne samfund, Systime, 2007, side 130-131, 135-137.
Poul Storgaard Mikkelsen: Den optimale behandling? - Om medicinsk etik, Systime 2001, side 9-16, 21-22, 34-36, 40-41, 75-79, 85, 89-91, 158-167, 177-184.
https://www.etik.dk/prioritering-i-sundhedsv%C3%A6senet/s%C3%A5-meget-vil-vi-betale-et-ekstra-leve%C3%A5r
Christian Bennike: ”Danmark bør sende sine coronamilliarder til Indien og Afrika” (Interview med Peter Singer), Information 15/4 2020.
Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg: USA – Historie, samfund, religion, 2. udg. Systime 2017, side 159-195.
DR1: So Fucking Special, afsnit 3, 2013


SAMFUNDSFAG:

FORMÅL og INDHOLD
I samfundsfag arbejder vi med, hvad der kendetegner de forskellige velfærdsstatsmodeller, rettigheder og pligter i de forskellige modeller, hvad der presser den danske velfærdsstat, samt udviklingen af den universelle velfærdsstat til en konkurrencestat og konsekvenserne af dette. Herunder arbejder vi med medborger og modborger begreberne, samt Honneths teori om anerkendelse og Rosas teori om accelerationssamfundet .Derudover arbejder vi med økonomien bag en velfærdsstat og hvilke økonomiske mål man kan have. samt hvordan disse kan nås via bl.a brug af økonomiske politikker.
Vi ser også på ulighed og mistrivsel  i hhv Danmark og USA, samt velfærdsstatens betydning for dette.

MATERIALE:

Bøger:
Bruun Bundgaard, Maria m fl: Samf C- din samfundsfagsbog, Systime, 2017 s. 136-146, 152-166
Thorndal, Morten Hansen: Sologiens Kernestof, Columbus, 2021, s. 48-52, 56-62, 64-73

Andet materiale:
Andersen Lars: den amerikanske drøm udleves bedst i Danmark, Velstand, 24/10-2020.

Debatfilm om de tre velfærdsstatstyper og forskellen mellem en konkurrencestat og en velfærdsstat https://luksamfundetop.dk/kapitel-9/kernestof-film

Debatfilm: Rettigheder og pligter i Danmark https://gron.luksamfundetop.dk/9/kapitel-9/debatfilm/

Den Amerikanske drøm udleves bedst i Danmark
https://www.ae.dk/debatindlaeg/2020-10-den-amerikanske-droem-udleves-bedst-i-danmark

Konkurrencestatens skadelige virkninger rækker langt ud over vores forestillingsevne
https://www.folkeskolen.dk/617620/konkurrencestatens-skadelige-virkninger-raekker-langt-ud-over-vores-forestillingsevne

Ulighed i USA - økonomisk
https://www.youtube.com/watch?v=QPKKQnijnsM (2012)

Ernst, Anders Ejbye : Hårtab, angst og søvnmangel…., 9/10-2022:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget

Nyhedsindslag (DR.DK) om forslag til Finansloven 2026

Udvalgte figurer (økonomiske mål) om dansk økonomi 2025, Danmarks Statistik:
Samfundsfag: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi


Eksamenssæt fra  SaB 2023:
• Bilag 1: Danskernes velfærdsoprør ulmer lige under overfladen, Lars Olsen, 1/6-2023, Altinget. (Uddrag) (2,2 ns)
• Bilag 2: BNP og beskæftigelse, 2018-2023, indeks. (0,5 ns)
• Bilag 3: Forventet antal 80årige og derover frem til 2030 (1000 personer (0,5 ns)
• Bilag 4: Fem tendenser i velfærden får Mette Frederiksen til at slå alarm. Situationen er alvorligt, Kasper Kildegaard, Berlingske 15/3-2023. (Uddrag) (2,3 ns)
• Bilag 5: Familien skal i fremtiden deltage i den praktiske pleje af ældre, Lars Halskov, Politiken d. 10/3-2022. (Uddrag) (2 ns)
• Bilag 6: Debat: Det er umuligt at opretholde den universelle velfærdsstat, Marcus Danielsson, Jyllands-Posten, 17/2-17 (1,7 ns)



SYNOPSISTRÆNING 2:
fællesfaglige øvelse bruges følgende materiale:

Valgplakat "Arbejde og tryghed: stem på liste A ", 1950. Kilde: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, http://www.kvinfo.dk/kilde.php?kilde=620  

Jørn Henrik Petersen: Er velfærdsstaten kristen? Politiken | 21.04.2010

Danskerne elsker velfærdsstaten - trods skatteudplyndring, Jyllandsposten, 12.juni, 2017,

Befolkningstallet i fremtiden - befolkningsfremskrivning.  
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningsfremskrivning

Offentlige udgifter pr. borger, fordelt på alder. 2018. Angivet i 1000 kr. DREAM 2022

Folkepensionsalderen 2022.2060. År. Beskæftigelsesministeriet 2021

Statens indtægter og udgifter. 2020-2060. Procent af BNP. DREAM 2022

Lukas-evangeliet 18,18-27

Solidaritet, lighed og trivsel – Socialdemokratiets principprogram 1977 (Uddrag)
https://www.arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/09/SD1977P.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 88 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 RELIGION: Shinto

FORMÅL:
Eleverne skal kunne gøre rede for centrale forestillinger i shinto, herunder kami-begrebet og betydningen af renhed og renselse. Eleverne skal undersøge, hvorledes de rituelle fester følger det mytiske forbillede, når løssluppenhed og morskab indgår som midler til fornyelse af verden.

INDHOLD:
Japansk religiøsitet
Kami – hellige kræfter
Bøn ved hjemme-alteret (kamidana) og i helligdommenne (jinja)
Shinto-mytologi
Norito-recitation
Matsuri
Ise-helligdommen: Høstfest og pilgrimsfærd
Overgangsriter
Sumo-brydning

MATERIALE:
Esben Andreasen (m.fl.): Religion og kultur – en grundbog, Systime, 2002. side, side 101-109, 113-117.
Esben Andreasen (m.fl.): Japansk Religion, Univers 2013, side 50-51, 54-77, 94-95.
Anders Nielsen (m.fl.): Grundbogen til Religion C, 2. udg. Systime 2016, side 210 (Shinto vielsesritual).
Asger Røjle: Japanske familier dyrker forfædrene hjemme i stuen, Kristeligt Dagblad, 6/2 2017.
Asger Røjle: Ritualer er til for at holdes, Politiken 27/11 1994.
Christian Morimoto Hermansen: Shinto-fester handler om renselse, Religion.dk 17/2 2012.
Sandra Østervang Nielsen: Sumobrydning - Når religion og sport smelter sammen, Religion.dk 17/6 2017.
Film:
Feasts - Japan (Stefan Gates) DR2 2012.
How to pray to kami (Shinto deity) Ise Jingu, https://www.youtube.com/watch?v=rxoVMVVCW7c&t=5s
Visiting a shinto shrine (how to pray, what to do) https://www.youtube.com/watch?v=RjHhFgvq_co
Norito (Japanese Shinto prayers) https://www.youtube.com/watch?v=012lJrawh34
Shinzen kekkonshiki https://www.youtube.com/watch?v=UeJQMvydpzQ
Sumo Wrestling 101 - National Geographic, https://www.youtube.com/watch?v=Cj_QyxPZE8M
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer