Holdet 2r Ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Martin Christensen, Niels Sieverts Rantorp, Solvej Beran Berlau
Hold 2024 Ks/1r (1r Ks-hi, 1r Ks-re, 1r Ks-sa, 2r Ks-hi, 2r Ks-re, 2r Ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historieforløb#1 Vikingetid
Titel 2 Historieforløb#2 Dansk middelalder
Titel 3 Historieforløb#3 Holocaust og folkedrab
Titel 4 Islam (Enkeltfagligt forløb)
Titel 5 Enkeltfagligt forløb samf: Politik i Danmark
Titel 6 FFF: Identitet, familie og køn i det senmoderne
Titel 7 Kristendom og identitet
Titel 8 KS fællesfagligt_Det gode samfund
Titel 9 Forløb#3
Titel 10 Forløb#2

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historieforløb#1 Vikingetid

Vi arbejder i forløbet med vikingetid og tidlig statsdannelse i Danmark. Hvem har magten og hvad er magtens fundament? VI ser indledningsvis på helt tidlig dansk historie, og dernæst på livsvilkårene i vikingetiden, udviklingen og de faktorer inden for dannelsen af en stat samt på overgangen til kristendom. Konkret arbejder vi med forskellige nedslag i vikingetiden, og det gør vi gennem forskellige materialetyper mhp at eleverne møder forskellige former for historiebrug og historieformidling. Vi arbejder også med kildekritiske øvelser, tidslinjeøvelser og periodenotatark for styrke kronologiforståelsen.

Faglige mål:

̶   centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

̶ hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Vikingetid

Materiale:

BØGER OG ARTIKLER

Vores Danmarkshistorie (Columbus, 2021), s. 24-47
Halberg og Coley ”Dansk Vestindien”, 2016, s. 137-139

Dr.dk, Susannah Pedersen, 4.8.2011, ”Jellingstenen lyver” https://www.dr.dk/ligetil/kultur/jellingstenen-lyver

FILM OG PODCAST

Danmarkshistorien.dk, kort film om ”Introduktion til vikingetiden”
https://danmarkshistorien.dk/perioder/vikingetiden-790-1050

Politikkens Kongerække podcast: Kongerækken afsnit #2 om Harald Blåtand
https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724412/Harald-Bl%C3%A5tand

HBO, sekvens fra ”Vikings” om angrebet på Lindisfarne i 793: https://www.youtube.com/watch?v=JRNBvID8PhQ (5 minutter)

Nationalmuseet, ”Runesten”, https://www.youtube.com/watch?v=sOaIYLPdiH0&list=PL9oSuLVZZyMFBSMyHLyadJT8Vz34xUVwg&index=45
Nationalmuseet, ”Runer og alfabetets udvikling”, https://www.youtube.com/watch?v=sOaIYLPdiH0&list=PL9oSuLVZZyMFBSMyHLyadJT8Vz34xUVwg&index=44

Webinar om vikinger og historiebrug, Århus Universitet, 11.10.24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Historieforløb#2 Dansk middelalder

Dansk middelalder
Målet med forløbet er at eleverne i forlængelse af deres arbejde med dansk vikingetid lærer om dansk middelalder med fokus på tidlig middelalder. De skal opnå en grundlæggende forståelse periodens konflikter mellem især konge og kirke, om den tidlige statsdannelse under Valdemarerne, om korstogene og det religiøse livssyn som prægede almindelige menneskers tilværelse og sidst kort om den sorte død.
Undervejs i forløbet arbejder eleverne med Antvorskov slotsruin som erindringssted. Og som afslutning på forløbet arbejder klassen med filmprojektet ”middelalderen i nutid”. Målet er de får forståelse for historiebrug- og formidling. På baggrund af deres viden om middelalderen, skal de udarbejde et kort nyhedsindslag med fokus på et emne om middelalderen.

Kernestof:
Hovedlinjer i Danmarks historie
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion i perioden
(Ændringer) i styreformer og samfundsorganisering som finder sted i perioden, herunder den tidlige statsdannelse.

Materialer i forløbet:
Peter Frederiksen, ”Vores Danmarkshistorie”, s. 48-79, Columbus, 2021

Danmarkshistorien.dk; ”Den sorte død”,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-sorte-doed/

DR: Historien om Danmark, ”Tidlig Middelalder”, https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-tidlig-middelalder_145567

DR: Historien om Danmark, ”Sen Middelalder”

Kilder:
Vores Danmarkshistorie, kilde 11(Erobringen af Arkona), kilde 12 (Jyske lov), kilde 14 (Erik Klippings håndfæstning), kilde 16 (Utroskab og ægteskabsbrud), 17 (afladsbrev) og 18 (Testamente).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Historieforløb#3 Holocaust og folkedrab

Forløbet har fokus på Holocaust og folkedrab og giver eleverne indblik i den udvikling, der endte med udryddelsen af de europæiske jøder. Gennem nedslag og cases arbejder eleverne med både forestillinger om jøder og anti-jødisk politik, der over tid skabte grundlaget for folkedrabet. Forløbet indledes med et fokus på før-perspektivet, dvs. den periode, der ledte frem til nazisternes magtovertagelse. Dernæst følger et under-perspektiv, der ser på folkedrabets udvikling og optrapning, herunder planlægning, udryddelse og gerningsmænd. Sidste del af forløbet behandler efter-perspektivet, herunder retsopgør, Holocaustbenægtelse samt erindrings- og mindekultur efter Holocaust.

Undervejs i forløbet arbejder eleverne med kildeanalyse, årsagsforklaringer og opstilling af problemstillinger.

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:

Holocaust
Hovedlinjer i Europas historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Nationale, regionale og globale konflikter
Demokrati og menneskerettigheder i et globalt perspektiv
Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiebrug og formidling
Historiefaglige teorier og metoder
Bøger:

Bøger:
Solvej Berlau og Stine Thuge, »Vejen til folkedrab – før, under og efter Holocaust«, Forlaget Columbus, 2023 s. 6-11, 30-39, 40-47, 48-57, 66-75, 76-83, 94-103, 104-111, 112-123, 166-173, 174-183, 184-193.
Artikler:

Film og medier:
Anne Frank House, »Virtual Tour in the Secret annex«, https://www.annefrank.org/en/anne-frank/secret-annex/
American History TV, »Nazi Concentration and Prison Camps«, 1945
DIIS, »Indførelsen af jødestjernen«
Praxis Forlag, https://annefranksdagbog.praxis.dk/10003
Skive Folkeblad, »Stærk reaktion mod jødehad«, 14.11.2019
United States Holocaust Memorial Museum »Einsatzgruppen«
United States Holocaust Memorial Museums film »The path to nazi genocide«
United States Holocaust Memorial Museum, »World War II and the Holocaust«
United States Holocaust Memorial Museum, »Anne Frank: Her World and Her Diary«
Walt Disney, »Der Fuehrer’s Face«, 1943
Yad Vashem, »The Auschwitz Album – Visual Evidence of the Process Leading to the Mass Murder at Auschwitz-Birkenau«
Yad Vashem, »Documentary of mass murder of the Jews from Liepaja«
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000126815
Dokumentarfilm, Fotografierne fra Auschwitz, (52 min.), 2021. Tysk dokumentarfilm fra 2021.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 89 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islam (Enkeltfagligt forløb)

Enkeltfagligt forløb om islam. I forløbet er der også en generelt intro til religionsfaget og til religionsfaglige begreber og fænomener.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 73 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Enkeltfagligt forløb samf: Politik i Danmark

Forløbsbeskrivelse:
Vi lærer om
hvad politik er
hvad en ideologi er
Hvad liberalismen, konservatismen og socialismen er
I lærer om populisme som ideologi
I lærer om forskellen mellem fordelingspolitik og værdipolitik.
Vi lærer om milløpolitik og udlændingepolitik
Vi lærer om det politiske kompas
Hvad de politiske partier er
Hvordan de politiske partier beslutter som de gør (Molins model)
forskellige styreformer, om demokrati (Hal Kock) og diktatur.
lovgivningsprocessen i Danmark
politisk deltagelse
kulltur og medborgerskab

Eleverne lærer at
̶  redegøre for forskellige politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Forløbet inkluderer følgende kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶ politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Materiale:
Bundegaard, Maria, m.fl., Samf på C, Systime, s. 80-97, 104-115 og 122-131
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 45 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 FFF: Identitet, familie og køn i det senmoderne

Fællesfagligt forløb: Identitet i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund

SAMFUNDSFAG
I dette forløb ser vi på hvordan individet skaber sin egen identitet i det senmoderne samfund (1960 og frem) i modsætning til det traditionelle samfund, hvor identiteten var givet på forhånd - fastsat af traditioner og normer.
Vi ser også på hvor familielivet har udviklet sig fra den moderne kernefamilie til de mange forskellige senmoderne familie typer.
Eleverne lærer om:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
Kernebegreber
primær socialisation
sekundær socialisation
multisocialisering
Sommerfugle modellen
jeg identitet
personlig identitet
Sociale identitet
kollektive identitet
Goffman
Anthony Giddens:
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Øget refleksivitet
Eksistentiel angst
Thomas Ziehe
Den kulturelle frisættelse og formbarheden
Potensering
Subjektivisering
Ontologisering
Identitetsdannelse på de sociale medier
Digital indfødte og indvandrere
Pierre Bourdieu
Kapital
Habitus
Social arv
Minervamodellen

HISTORIE

I historie arbejder vi med:
- Samfundstyper: det traditionelle samfund, det moderne samfund og det senmoderne samfund
- Familie, identitet og kønsroller i det traditionelle og det moderne samfund

Materiale i historie:
- Maria Madsen m.fl.: KS-bogen (Columbus 2015), s. 9-24.
- Sofie Reimick m.fl.: Kultur og samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfagssgruppen på  HF (Systime 2011), s. 43-44.

Kildetekster:
- "Det hellige Ægteskabs Ordensregler" (uddrag)
- "Børnene på fabrikken"
- "God tone i alle livsforhold"
- "Arbejder 15 timer daglig - med et smil"

RELIGION

I religion arbejder vi med:
- Grundlæggende intro til kristendommen og den kristne grundmyte, herunder Biblen (GT og NT). Forholdet mellem myte og ritual. Forholdet mellem myter og dogmer/regler.
- Kristendommens opståen og historiske udvikling, evangeliernes fremstilling af Jesus
- Hvorfor er man religiøs? (4 forskellige sociologiske teorier)
- Traditionel, moderne og senmoderne kristendom/religiøsitet, herunder statistik om danskerne og folkekirken
- Temaer blandt andet: Kristendom og sex før ægteskabet, kristendom og synet på homoseksualitet, kristendom og dåbens betydning

Materiale i Religion:
Grundbogen til Religion C (Systime, 2. udg.):
- Side 52-59: Kristendom, Fakta, opståen og udvikling
- Side 67-69: Om danskerne og folkekirken
- Side 70-72: Hvad tror kristne på?
- Side 246-248: 4 sociologiske teorier om hvorfor mennesker er religiøse
"5 skarpe om de kristne skrifter" (cfu)
"5 skarpe om Jesus" (cfu)
Andreasen m.fl. "Religion og kultur - en grundbog" s. 160-161 (om frelse og dom)
PP: Traditionel, moderne og senmoderne kristendom

Kildetekster i religion:
- Artikel: "Danmark er verdens mindst religiøse land" (stiften.dk, 2013)
- Statistik om folkekirken (folkekirken.dk)
- "Den gamle pagt" (Centrale nedslag i Det gamle testamente: Verdens skabelse, Adam og Eva, Syndefaldet, Den store vandflod, De 10 bud)
- Luk. 22,1-20 + Luk. 24, 1-12 (Jesus død og genopstandelse = den nye pagt)
- Tegnefilm: "Hans sidste dag" (YouTube)
- Den kristne grundmyte i billeder (Skabelse, syndefald, Jesus som frelser)
- Nærradiofonien, episode 3: På kristen ungdomsfestival (Om at være ung og traditionel kristen)
- Mark. 2, 23-28: "Aksplukningen på Sabbatten"
- Matt. 22, 34-40: "Det største bud i loven" (Det dobbelte kærlighedsbud)
- Matt 25, 31-46: "Verdensdommen"
- Reportage-dokumentar: "De unge præster", afsnit 1 (Om at være præst på forskellige måder - traditionel, moderne, senmoderne)
- Artikel: Lørdags- eller søndagsdåb (kristendom.dk, okt. 2005)
- YouTube-video: Dåb - Identitet eller vandpjaskeri (En præst fortæller, 2001)
- Reklame for Drop in-dåb (Slangerup kirke, 2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 67 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kristendom og identitet

Fællesfagligt forløb om identitet, familie og køn.

I religionsfaget skal vi fokusere på kristendommen og hvordan religion/kristendommen kan have betydning for danskernes identitet. Vi skal først have en basal viden om kristendommen som religion. Dernæst skal vi fokusere på traditionel, moderne og senmoderne kristendom/religiøsitet.

FOKUSOMRÅDER:
- Grundlæggende intro til kristendommen og den kristne grundmyte, herunder Biblen (GT og NT). Forholdet mellem myte og ritual. Forholdet mellem myter og dogmer/regler.
- Kristendommens opståen og historiske udvikling, evangeliernes fremstilling af Jesus
- Hvorfor er man religiøs? (4 forskellige sociologiske teorier)
- Traditionel, moderne og senmoderne kristendom/religiøsitet, herunder statistik om danskerne og folkekirken
- Temaer blandt andet: Kristendom og sex før ægteskabet, kristendom og synet på homoseksualitet, kristendom og dåbens betydning

Materiale i Religion:
Grundbogen til Religion C (Systime, 2. udg.):
- Side 52-59: Kristendom, Fakta, opståen og udvikling
- Side 67-69: Om danskerne og folkekirken
- Side 70-72: Hvad tror kristne på?
- Side 246-248: 4 sociologiske teorier om hvorfor mennesker er religiøse
"5 skarpe om de kristne skrifter" (cfu)
"5 skarpe om Jesus" (cfu)
Andreasen m.fl. "Religion og kultur - en grundbog" s. 160-161 (om frelse og dom)
PP: Traditionel, moderne og senmoderne kristendom

Kildetekster i religion:
- Artikel: "Danmark er verdens mindst religiøse land" (stiften.dk, 2013)
- Statistik om folkekirken (folkekirken.dk)
- "Den gamle pagt" (Centrale nedslag i Det gamle testamente: Verdens skabelse, Adam og Eva, Syndefaldet, Den store vandflod, De 10 bud)
- Luk. 22,1-20 + Luk. 24, 1-12 (Jesus død og genopstandelse = den nye pagt)
- Tegnefilm: "Hans sidste dag" (YouTube)
- Den kristne grundmyte i billeder (Skabelse, syndefald, Jesus som frelser)
- Nærradiofonien, episode 3: På kristen ungdomsfestival (Om at være ung og traditionel kristen)
- Mark. 2, 23-28: "Aksplukningen på Sabbatten"
- Matt. 22, 34-40: "Det største bud i loven" (Det dobbelte kærlighedsbud)
- Matt 25, 31-46: "Verdensdommen"
- Reportage-dokumentar: "De unge præster", afsnit 1 (Om at være præst på forskellige måder - traditionel, moderne, senmoderne)
- Artikel: Lørdags- eller søndagsdåb (kristendom.dk, okt. 2005)
- YouTube-video: Dåb - Identitet eller vandpjaskeri (En præst fortæller, 2001)
- Reklame for Drop in-dåb (Slangerup kirke, 2023)

I forbindelse med årsprøven:
- Indre Mission om synet på fraskiltes tjeneste i organisationen
-

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 KS fællesfagligt_Det gode samfund

Fællesfagligt forløb om 'Det gode samfund'. I det samlede KS-forløb skal vi blandt andet arbejde med...

RELIGION
I religionsfaget skal vi arbejde med spørgsmålet om, hvilken rolle religion kan/skal spille i 'det gode samfund'. Vi arbejder fortsat primært med kristendom - og vi fortsætter med vores fokus på religionens forandrede rolle i det senmoderne samfund. I forløbet skal vi også arbejde med etiske teorier - både kristen etik og sekulær etik.

I religionsfaget arbejder vi med følgende i forløbet:

1) Religion og de 3 samfundstyper (Opsamling/repetition)
2) Særligt fokus på religion og det senmoderne samfund. Hvilken rolle skal/kan religion spille i det gode samfund i dag? Herunder statistik om danskernes religiøsitet + sociologiske teorier om religiøsitet.
3) Folkekirken til debat - har Folkekirken værdi i det danske samfund?
4) Kristen etik - hvad er særligt ved kristen etik? (Sammenlignet med etik i Det gamle testamente?). Kort om reformationen.
5) Sekulariseret etik (Lykkeetik og pligtetik) VS. kristen etik. Hvordan afgør man rigtig/forkert i en sekulariseret verden? Fosterdiagnostik og aktiv dødshjælp som eksempler på udfordringer i dag. Vi arbejder også med den nye abortlov og undersøger, hvordan ny abortgrænse har skabt debat. Vi undersøger, hvordan man i DK kan argumentere teologisk/religiøst i forhold til abort og vi sammenligner med abortkampen i USA.

Grundbogsstof/fremstilling:
- Religion i de 3 samfundstyper (PP)
- Det gode samfund (fra KS-bogen, Colombus, 1. udg.) s. 176-177 + 206-217
- Grundbogen til religion C: Afsnittet om Kristendom (Det meste allerede gennemgået i forløbet om identitet. I dette forløb særligt fokus på s. 70-77: Hvad tror kristne på + Kristen etik)

Tekster:
- Artikel: Danskernes tro er under forandring (dr.dk/nyheder)
- Kopi: Statistik om danskernes religiøsitet + sociologiske teorier om religion og samfund (https://detgodesamfund.systime.dk/?id=179)
- Statistik: Folkekirkens medlemstal (fkuv.dk)
- Artikel: 'Derfor kan vi sagtens klare os uden folkekirken' (Anders Stjernholm, Politiken, juni 2016) + "Hvad skal vi med folkekirken?" (Anders Stjernholm, YouTube)
- GT: De 10 bud (5. mos. kap. 5)
- Moseloven (3. mos. kap. 15 + 18, i uddrag/skimmes)
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk. 10) - Kristen etik
- Bjergprædikenen og Den gyldne regel (Mattheus 5-7 i uddrag) - Kristen etik
- Kvinden grebet i ægteskabsbrud (johs. kap. 8) - Kristen etik
- Verdensdommen (Mat. 25) - Kristen etik
- Spørgsmål: Hvad siger Bibelen om ægteskab mellem 2 af samme køn? (kristendom.dk, august 2017)
- 2 artikler om den nye abortlov (regeringen.dk + berlingske.dk. Regeringen udlægger den nye lovgivning, Konservative er kritiske)
- Artikel: "Kan man argumentere teologisk for fri abort?" (Kristeligt Dagblad, sept. 2023)

- PP: Traditionel, Moderne og Senmoderne kristendom/religiøsitet

Andet:
- Tv-program: "Hvad tror danskerne på?" (dr/tv, de første 8 minutter)
- Go´aften live: "Flere unge tror på Gud" (13/8-25)
- Ateistisk samfunds hjemmeside (orientering om foreningens holdninger og tilbud)
- Uddrag fra Comedy-show: "Biblen" (Om regler/bud/etik i GT)
- Drama-Dokumentar: Historien om Danmark (6), 10 minutter om reformationen
- Film: Boy Erased (DR/tv)
- 'Nyttespil: Hvem skal tilbydes en lever?' (prioriterings-spil, etisk råd)
- Dokumentar: Død over Downs (om fosterdiagnostik og etik)
- Tabeløvelse: Downs (rettentilliv.dk)
- Dokumentar: En værdig død? (Om aktiv dødshjælp, DR2, cfu)
- Tv-reportage: "Abort i Jesusland" (Horisont, DR 2017, CFU)

HISTORIE
Det gode samfund -fra tiggerstat til velfærdsstat
I første del af forløbet arbejdet vi med velfærdsstatens rødder, herunder fattiglovgivning og fattiggårdssystemet i 1800-1900-tallet. Vi ser desuden på de ændringer som Grundloven medførte hvad angår borgerrettigheder. I forløbet undersøger vi dernæst den rolle som arbejderklassens politisering spillede for udviklingen frem mod en socialdemokratisk velfærdsmodel. I den forbindelse ser vi på såvel slaget på fælleden (1872) og septemberforliget (1899). Som afslutning på forløbets første del arbejder vi med Kanslergadeforliget og socialreformerne der blev indført i Danmark i 1930’erne.
I forløbets anden del arbejder vi med udviklingen i Danmark efter 2. verdenskrig, hvor velfærdsstatens ’guldalder’ medførte store ændringer på arbejdsmarkedet, i familierne og mellem såvel køn som generationer. Vi undersøger først på, hvad der skete, da danske kvinder indtog arbejdsmarkedet og fik deres egen økonomi i 1960’erne, vi ser også på hvordan velfærdsstaten blev udbygget og hvilken betydning de to ting for periodens kønsroller og ligestillingen. I den forbindelse ser vi på rollefordelingen i de danske hjem og diskuter det dilemma, som både kvinder og mænd stod i. Herefter ser vi på udviklingen i privatforbruget i 1960’erne og 1970’erne og hvilke betingelser den nye velstand skabte for hverdagen. Sidst i forløbet arbejder vi med omvæltningerne i 1970’erne, hvor der opstod en generationskløft mellem ungdommen og deres forældre.
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende kernestofområder.

Dansk historie og identitet
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv ̶
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv ̶
Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
Historiefaglige metoder ̶ historiebrug.

MATERIALE:
Jeppe Jensen, ”Veje til velfærdsstaten”, Forlaget Columbus 2024, s. 16-20, 34-40, 54-60
Suzanne Gudbjerg-Hansen m. fl., "Flere sider af KS - Velfærdsstaten" Lindhardt og Ringhof, 2017: side 6-12
Ebbe Kühle. ”Danmark, historie, samfund”, Gyldendal, 1989, s. 125-127
Simone Brandt Hald, ”Alt for damerne”, 7. 11 2019, Hver anden småbørnsmor drømmer om at blive hjemmegående - ALT.dk

FILM OG PODCAST
Danskernes akademi, ”Kanslergadeforliget – en hjælp til folket”, 1933 Kanslergadeforliget - YouTube

Dr, ”Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880”, episode 2:
(30 min) Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Sæson 1 – Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880 | DRTV
Dr.dk; ”Det er godt at have sin egen konto, 1974, Det er godt at have sin egen konto | Dansk Kulturarv
Greve Museum, ”Drømmen om det gode liv”, Forstadens Stemmer - byvandring | Greve Museum
SDU (film); Kvinder på arbejdsmarkedet - Vores Historie 2025 - Guides at University of Southern Denmark
SDU (film); Kønsroller og ligestilling - Vores Historie 2025 - Guides at University of Southern Denmark
SDU (podcast), Velfærdsstatens udbygning og familiepolitik - Vores Historie 2025 - Guides at University of Southern Denmark
WEBARTIKLER
Danmarks Forsorgsmuseum,  Om fattiggården - Danmarks Forsorgsmuseum
• Skjulte Danmarkshistorier - Introduktion
• Rasmines historie: Skjulte Danmarkshistorier - Richardt fortæller om Rasmine
• Peters historie Skjulte Danmarkshistorier - Eli fortæller om Peter
• Alberts historie; Skjulte Danmarkshistorier - Henning og Mette fortæller om Albert
Epinion 2021, ”Undersøgelse af ligestilling”, www.hk.dk/-/media/images/om-hk/sektorer/privat/hkprivat/pdf/epinion_for_hk_privat_maj_2021.pdf?la=da&hash=67BE60B872ECD191253835E5F749917E
Gallup 1966, ”Hjælper manden til med det huslige?”, Gallup 1966: Hjælper manden til med det huslige? – Danmarkshistorien | Lex
Foa, https://www.foa.dk/raad-regler/overenskomst/den-danske-model  
Lex.dk; Servicesamfundets fremvækst, ca. 1960-1980 – Danmarkshistorien | Lex
Lex.dk; Gallup 1963: En af tre husmødre ønsker sig et arbejde uden for hjemmet – Danmarkshistorien | Lex
Nationalmuseet; ungdom. uddannelse. musik. mode. Christiania. ungdomsoprør.

SAMFUNDSFAG

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#3

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#2

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer