Holdet 25h BkC 1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Maria Frøhlich Rosager
Hold 2025 BkC/h 1 (25h BkC 1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Farver
Titel 2 Natur
Titel 3 Sociale bænke
Titel 4 Folde folde
Titel 5 Mennesket
Titel 6 Eksamensprojekt
Titel 7 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Farver

Undervisningsbeskrivelse: Farver

Formål og indhold:

Forløbet Farver har haft til formål at introducere eleverne til billedkunstfagets identitet og metode gennem arbejdet med TAP: teori, analyse og praksis. Eleverne har oprettet og arbejdet med både en fysisk- og digital portfolio. Det teoretiske fokus har været farvers funktion og betydning i kunstneriske udtryk, med afsæt i grundlæggende farveteori.

Litteratur:
• Jonas Wolter: Farver og lys i kunsten, s. 11–34
• Jonas Wolter: Analysemetoder, s. 267–279
• Lærerudarbejdet PowerPoint om farveteori

Teori – centrale begreber:
• Farveteori:
akromatiske farver, primær-, sekundær- og tertiærfarver, komplementærfarver, farvekontraster, kvantitetskontrast, varm/kold-kontrast, rene og brækkede farver, farveklang og farveperspektiv
• Forskellen på figurative og non-figurative udtryk

Analyse:
• Kristian Hornsleth
• Vilhelm Hammershøi

Praktisk:
• Design og udvikling af portfoliomappe
• Udarbejdelse af Ittens farvecirkel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Natur

Undervisningsbeskrivelse NATUR

I dette forløb har vi arbejdet med naturen som tematisk og æstetisk omdrejningspunkt. Eleverne har undersøgt, hvordan naturen kan fortolkes og iscenesættes gennem forskellige kunstneriske udtryksformer – både historisk og i samtidskunsten.
Forløbet har vekslet mellem teori, analyse og praktiske øvelser. Der har været særligt fokus på maleri og installationskunst som medier, hvor naturens farver og lys spiller centrale roller.

Dertil har vi arbejdet med formalanalysen som metode, og vi har arbejdet med centrale begreber som lys og skygge, rumskabende virkemidler samt perspektiv og komposition.

Litteratur:
- Jonas Wolter ”Perspektiver i kunsten” s. 17-25
- Jonas Wolter ”Indtryk og udtryk – impressionisme og ekspressionisme” s. 158-161
- Jonas Wolter: ”Analysemetoder” s. 267-279
- Jonas Wolter: “Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv” s.
- Læreudarbejdet Power Point om lys og skygge teori + one line + rumskabende virkemidler

Teori:
- Højlys, egenskygge- og slagskygge, naturligt- og kunstigt lys, guddommeligt lys, fravær af lyskilde, clair obscur
- Impressionisternes brug af lys og skygge
- One – line
- Rumskabende virkemidler: forsvindingspunkt, horisontlinje, optiske gradienter, størrelsesgradienter, central- og forskudt perspektiv, 1- punktperspektiv, orthogonaler mv.


Analyse:
- Claude Monet, Kvinde med paraply, 1875
- Allan Otte, Ophold,  2013
- Katharina Grosse The Garden - End of Times, Beginning of Times, 2017

Praksis:
- One- line
- Landskabsmaleri anno 2025, akryl, perspektivtegning
- Skraveringsøvelse skygge/lys
-       Steninstallation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 3 Sociale bænke

Undervisningsbeskrivelse: Sociale bænke

I dette forløb har eleverne arbejdet med forholdet mellem arkitektur og funktion i det offentlige rum. Med afsæt i brutalismen som arkitektonisk stilart - og Slagelse Gymnasium som konkret case - har eleverne analyseret skolens arkitektur og forholdt sig til bygningens æstetik og funktion.

Med inspiration fra Jeppe Heins interaktive og legende "Social Benches" har elevernes dertil designet deres egne sociale bænke til skolens udearealer.

Litteratur:
• Lærerudarbejdet Power Point om sociale bænke og brutalismen
• ”Hvad er brutalisme?”  Kunstnerskolen.dk

Analyse
• Analyse af Slagelse Gymnasiums arkitektur i forhold til brutalismens karakteristika
• Analyse af Jeppe Heins ”Social Benches”

Praktisk
• Design af sociale bænke til skolens udeområde skitser + prototype  
• Fotoøvelse: ”Fang brutalismen” - billeddokumentation af brutalistiske træk i skolens arkitektur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Folde folde

Undervisningsbeskrivelse: Folde folde

I dette forløb har vi udforsket papirets æstetiske og funktionelle potentiale gennem origami -både som kunstnerisk udtryksform og ikke mindst som arkitektonisk metode inden for space arkitektur.

Forløbet blev indledt med et kunstnerbesøg af Laura Bürel, som afholdt en praktisk workshop, hvor eleverne blev introduceret til forskellige foldeteknikker og papirets formgivende muligheder.
Herefter arbejdede eleverne med, hvordan origami i dag spiller en rolle i teknologiske sammenhænge i form af rumarkitektur.

Forløbet har været opbygget som en vekselvirkning mellem teori, analyse og praksis. Det gennemgående materiale har været papir, hvor vi har undersøgt både materialets muligheder og begrænsninger. I denne forbindelse arbejdede vi med værker af kunstneren Peter Callesen, hvor vi særligt har fokuseret på forholdet mellem form og funktion, æstetik og rumlighed.

Teori:
• Origami og foldeteknikker
• Æstetik
• Form og funktion

Analyse:
• Peter Callesen: I samme båd, 2022

Praksis:
• Samling af origamimodeller + efterfølgende skyggefotos  
• Fremstilling af tredimensionelt papirværk med inspiration fra Peter Callesen

Litteratur
• Lærerudarbejdet PowerPoint: Origami og æstetik
• Website: SAGA Space Architects – Home - SAGA Space Architects
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mennesket

Undervisningsbeskrivelse: Mennesket

Menneskekroppen er det mest skildrede motiv i kunsthistorien! Dette forløb har haft fokus på, hvordan mennesket er blevet fremstillet og opfattet gennem forskellige historiske perioder, med særligt fokus på idealforestillinger om mennesket. Eleverne har arbejdet med menneskekroppen i en kunsthistorisk kontekst med nedslag i antikken, renæssancen og barokken, og hvordan disse perioder hver især udtrykker forskellige menneskesyn og idealforestillinger.

Særligt har forløbet været centreret omkring skulpturen som medie. Derudover har vi inddraget nyere strømninger i kunsten, bl.a. digital kunst af Ditte Ejlerskov og hyperrealistiske skulpturer af Ron Mueck, for at sætte menneskefremstillinger i en samtidsaktuel kontekst.

Som led i forløbet har eleverne deltaget i arrangementet ”Pærfekt Croquis” som er et samarbejde med Muskelsvindsfonden og Børns Vilkår. Pærfekt Croquis satte fokus på mennesket, idealer og kropspositivisme. Konceptet udfordrede normerne for kroppe, skønhed og perfekthedskulturen, da eleverne skulle se og tegne nøgne kroppe i forskellige former og størrelser.  

Forløbet har vekslet mellem teori, analyse og praksis.

Litteratur

• DR-dokumentar: Leonardo da Vinci - Renæssancemennesket, afsnit 2
• Jonas Wolter: Kroppen i kunsten, s. 53-63
• Lærerudarbejdet PowerPoint om mennesket i en kunsthistorisk kontekst
• Skulpturstudier tilbygningen Tilbygningen - Skulpturstudier - Formalanalyse

Teori

• Menneskesynet: Antikken, renæssancen og barokken
• Skulpturstudier og relevant fagterminologi: kontrapos, attributter, konvekse/kantede former, statisk/dynamisk, skala, sokkel, massefylde (massiv/let), åben/lukket form
• Forskellen på skulptur og installation
• Realisme og naturvidenskabelig tilgang til kroppen

Analyse

• Michelangelo, David (1501–1504)
• Gian Lorenzo Bernini, David (1623–24)
• Ron Mueck, Boy (1999)

Praktisk

• Lerskulptur: Fremstilling af samtidsaktuelle attributter i ler
• Fotoøvelse: Brug af kroppen som skulpturelt redskab
• Tegning: Studier af menneskekroppen på papir
• Croquis: Arrangement med muskelsvindfonden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Eksamensprojekt

Undervisningsbeskrivelse: Eksamensprojekt Surrealisme

I dette forløb har eleverne arbejdet med surrealismen som kunstnerisk udtryk og eksperimenteret med egne fortolkninger inden for genren.
Surrealismen opstod i 1920’ernes Paris som en reaktion mod logik og fornuft. Inspireret af psykoanalysen og drømmeverdenen søgte surrealisterne at udtrykke det ubevidste gennem kunsten - ofte med fokus på det absurde, det drømmende og det overraskende.

Bevægelsen spænder fra det detaljeret figurative til det spontane og abstrakte.
Eleverne har i eksamensprojektet skullet vælge deres egen tilgang til surrealismen.

Fokus har været:

1. Realistisk skildring af enkelte genstande, der i deres sammenhænge bryder med den vante virkelighedsopfattelse. Inspiration: Salvador Dalí

2. Abstrakt fortolkning af surrealismen med fokus på spontanitet, leg og frihed. Inspiration: Joan Miró

3. En humoristisk og forenklet udgave af surrealismen – ofte med ét centralt motiv og et klart konceptuelt indhold. Inspiration: René Magritte

Forud for eksamensprojektet har vi arbejdet med surrealismens mange udtryksformer: tegning, papir, collage, arkitektur, skulptur, foldetegning og digital kunst. Eleverne er desuden blevet introduceret til samtidskunstnere, der arbejder med et surrealistisk udtryk, fx Katrine Ærtebjerg og Julie Nord.

Teori
• Kapitel: ”Fra følelse til fantasi og drøm” fra Grundbog i kunst og arkitektur
• Lærerudarbejdet PowerPoint om surrealismen

Analyse
• Formalanalyse af valgfrit værk af René Magritte, Salvador Dalí eller Joan Miró


Praksis
• Foldetegning: øvelse i det spontane og samarbejdende billedudtryk
• Eksamensprojekt

Formålet med forløbet har været at give eleverne mulighed for at arbejde eksperimenterende og undersøgende med et historisk kunstnerisk udtryk, der stadig er relevant i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer