Holdet 2o Ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Jacob Harrekilde Klausen, Søren Christoffer Sørensen
Hold 2024 Ks/1o (1o Ks-hi, 1o Ks-re, 1o Ks-sa, 2o Ks-hi, 2o Ks-re, 2o Ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Magt i Danmark år 400-1915
Titel 2 Danmark og Holocaust
Titel 3 Politik i Danmark (SaC)
Titel 4 Introduktion til religionsfaget
Titel 5 Islam
Titel 6 Identitetsdannelse, Familie og kønsroller (SaC)
Titel 7 Fællesfagligt forløb: Indentitetdannelse (ks-hi)
Titel 8 Identitetsdannelse og kristendom
Titel 9 Det gode samfund - Danmark og USA
Titel 10 Det Gode Samfund: Er det gode samfund religiøst?
Titel 11 Det gode samfund (Samfundsfag C)
Titel 12 Det ulige liv og integration (SaC)
Titel 13 Buddhisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Magt i Danmark år 400-1915

Velkommen til jeres KS studieplan.

Vi skal igang! I skal lære, hvad historie er, og hvordan man arbejder med faget. Kort fortalt, så skal I lære, hvordan man studerer, så i kan blive studerende.

MAGTENS HISTORIE I DANMARK CA. 400-1915
Vi foretager nogle nedslag (lange linjer) i Magtens historie i Danmark.

Vikingetid
Middelalder
Enevælde og Reformation
Demokrati

Følgende læringsmål/fagligemål fokuseres der på:


I skal have opnået en viden om magtens udvikling i Danmark fra det Vestromerske riges sammenbrud, folkevandringstiden og Vikingetiden til i dag.
I skal kunne anvende historisk metode
I skal have opnået viden om historiske sammenhænge i Danmark
I skal kunne forklare og undersøge historiske problemstillinger ved anvendelse af historiefaglige begreber
I skal kunne forklare på hvilken måde historie kan bidrage til at øge forståelsen af nutidige problemstillinger.
I skal kunne redegøre for forskellige magtstrukturer samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng.
I skal kunne diskutere egne kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
I skal kunne anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie til at opnå forståelse af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Metoder I skal beherske efter forløbet:
I skal kunne være kritiske og analysere og anvende forskelligartede materialetyper
I skal kunne gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
I skal kunne formidle historiske sammenhænge mundtligt på et redegørende, analyserende og vurderende niveau ved anvendelse af historiefaglige begreber/termer
I skal kunne argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
I skal kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Gennem kernestoffet skal I opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet i Magtens udvikling i Danmark er:
I skal haven en viden om verdens og Europas historie fra antikken til i dag.
I skal have viden om forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
I skal have en viden om dansk historie og identitet
I skal have en viden om styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
I skal være på vej til at beherske historiefaglige metoder
I skal vide hvad historiebrug er samt kunne anvende teorien.
I skal vide hvordan forholdet mellem aktør og struktur har været i et historisk og nutidigt perspektiv


Anvendt litteratur (kompendium til forløbet):
- Fokus 1 s. 64-70 (vikingetiden)
- Danmarkshistorien i korte træk s.31-35, 39-41, 37-39 (middelalder)
- Grundbog til Danmarkshistorien s. 73-77, 101-104, 114-117 (enevælde og reformation)
- Danmarkshistorien i korte træk, s.80-84 (demokrati)
- Romerriget og Danmark: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/romerriget-og-danmark
- Jens Engberg: "Danskernes Historie". 1984
- "Kvinders valgret – frihed, lighed og stemmeret". Skoletjenesten Arbejdermuseet, 2010
- Christensen, Arne Søby; Christensen, Jonas J. H.: folkevandringstiden i Lex på lex.dk. Hentet 4. december 2025 fra https://lex.dk/folkevandringstiden
Artikel om håndfæstninger: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/haandfaestning/
Artikel om valgkongedømmer på https://www.danmarksborgcenter.dk/da/valgkongedoemmet

Anvendte film til forløbet:

Film: Historien om Danmark om ”tidlig middelalder”, "Enevælde og oplysningstid" samt "Grundloven, Folket og Magten"
Film: om reformationen:  https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc (5 min)
Film: Nationalmuseets film om kilder: https://www.youtube.com/watch?v=Sp_DkxBqEcA
Film: Runer og alfabetet (nationalmuseet)  https://www.youtube.com/watchtime_continue=52&v=vGZhHzDwNj8
Film: Svenskekrigene:  https://www.youtube.com/watch?v=gF-N2p113hs
Film: Sådan fik vi grundloven
https://www.youtube.com/watch?v=_6hHNTWMslY
Film Danmarkshistorien.dk om de 7 F'er:
:http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/

Kilder der er anvendt i undervisningen:
-Widukind og Adam af Bremen om danskernes overgang til kristendommen
-Saxo's Gestae Danorum
-Gud indstifter standssamfundet fra viborgbispen Frans Rosenbergs stambog fra begyndelsen af 1600-tallet: http://denstoredanske.dk/@api/deki/files/85115/=bd-07-268.jpg
-Frederik d. 3.'s håndfæstning
-Kongeloven 1665
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmark og Holocaust

BESKRIVELSE

I forløbet arbejder eleverne med forfølgelsen af de danske jøder under anden verdenskrig. Første del af forløbet behandler spørgsmålet om, hvad Holocaust og folkedrab er. Dernæst følger besættelsen, samarbejdspolitikken og perioden fra 1940 og frem til august 1943. Efterfølgende arbejder eleverne med jødeforfølgelserne i oktober 1943 og de danske jøders flugt til Sverige, herunder de gemte børn samt eksilet i Sverige. Anden halvdel af forløbet fokuserer på de cirka 500 danske og herboende jøder, der blev tilfangetaget i oktober 1943 og deporteret til kz-lejren Theresienstadt i datidens Tjekkoslovakiet. Eleverne arbejder med vilkårene for deportationerne, tilværelsen som kz-lejrfange og evakueringen med De Hvide Busser. Sidst i forløbet arbejder eleverne med den danske erindrings- og mindekultur forbundet med Holocaust.
Forløbet er tilrettelagt med fokus på vidnesbyrd og den fortalte historie. Målet er, at eleverne skærper deres forståelse af sammenhængen mellem det historieskabte og det historieskabende. I forløbet indgår også en række forskellige øvelser og opgaver, som træner eleverne i at undersøge fortiden, heriblandt kildeanalyse og historiske problemstillinger.

FAGLIGE MÅL

- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

KERNESTOF

Holocaust og andre folkedrab
Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Historiefaglige metoder
Historiebrug

INDHOLD

Hvad er Holocaust?
Besættelsen 9. april
Antisemitismens danmarkshistorie
Oktober 1943 – Aktionen mod de danske jøder
Flugten over Øresund
Splittede familier og gemte børn
Deportation til Theresienstadt
Livet som kz-lejrfange
De Hvide Busser
Vidnesbyrd i fra de overlevne
Krigens afslutning
Dansk mindekultur og Holocaust

Materiale.

Berlau og Thuge: "Vejen til Folkedrab". Columbus 2023, s. 6-11, 186-188, 190-193, 196-217
Færk, Winnie: "Undskyld?". Columbus 2016, kapitlet om erindringssteder.
Netværk for Nazisme- og Holocauststudier: "Danish Jews in Thereisenstadt". https://www.danishjewsintheresienstadt.org/
United States Holocaust Memorial Museum: "World War II And The Holocaust". https://www.youtube.com/watch?v=tMnAztCHcNo
Danmarkshistorien: "Besættelsen, 9. april 1940". Danmarks Nationalleksikon 2025. https://danmarkshistorien.lex.dk/Bes%C3%A6ttelsen,_9._april_1940, https://danmarkshistorien.lex.dk/OPROP_-_fra_den_tyske_bes%C3%A6ttelsesmagt_9._april_1940
Kampen om Historien: "Antisemitismens Danmarkshistorie". DRLYD 2023: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/antisemitismens-danmarkshistorie-11032215512
Stemmer i stilheden. "Bent Melchior - en flygtning fortæller" (officiel version 2023): https://vimeo.com/852949811

Videoklip og artikler fra folkedrab.dk:
https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se/kapitel-1-introduktion, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/alene-paa-flugt, https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se/kapitel-2-besaettelsen, https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se/kapitel-3-tilfangetagelsen, https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-andre-folkedrab/danske-joeder-theresienstadt/se/se/kapitel-4-deportation, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/gemt-barn, https://folkedrab.dk/kilder/vater-und-adolf-hat-dass-auch-gut, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/forliset, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/omveje-til-sverige, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/flugtens-pris, https://folkedrab.dk/temaer/oktober-43-flugten-til-sverige/film-om-flugten-til-sverige/robaad-til-hven, https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/hvad-er-antisemitisme,







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik i Danmark (SaC)

Eleverne skal i forløbet opnå forståelse for de klassiske ideologier socialisme, liberalisme og konservatisme samt have kendskab til de ideologiske forgreninger.
Eleverne skal have forståelse for partiernes placering på den fordelings- og værdipolitiske højre/venstre-skala samt kunne argumentere for partiernes placering.
Eleverne skal opnå viden om partiadfærd og kunne anvende Molins model til at forklare specifik politisk adfærd.
Eleverne skal opnå forståelse for tredelingen af magten, lovgivningsprocessen i Danmark samt politisk deltagelse og medborgerskab.

Litteratur:
Bundgaard, Maria Bruun, mfl: SamfC. Systime. 1. udg. 1. opl. 2017: side 80-97, 104-115 og 121-131.


Supplerende materiale:
-SF vil have gratis skolemad på finansloven: https://sf.dk/sf-vil-have-gratis-skolemad-paa-finansloven/
Regeringen indgår bred aftale om skattereform: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2023/december/regeringen-indgaar-bred-aftale-om-skattereform/

- Undervisningsfilm fra folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Statsministerens nytårstale 2025
- Medborgerskabstest


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Introduktion til religionsfaget

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam

FORMÅL:
På baggrund af en introduktion til religionsfaglige metoder skal kursisterne dokumentere kendskab til grundlæggende elementer i muslimernes religion – herunder de seks islamiske trosartikler, de fem rituelle søjler, islams formative periode samt sharia-begrebet.
Udover at analysere klassiske tekster skal eleverne kunne analysere moderne tekster, der afspejler forskellige fortolkninger af islam i dens europæiske og danske fremtrædelsesformer.

KERNESTOF:
- Religionsfaglige metoder.
- Islam, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
- Religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

INDHOLD:
Islams historiske udvikling, profeten Muhammed og den første Umma.
Troens hovedpunkter: Én gud, engle, Guds bøger, profeter, dommedag og forudbestemmelse.
Ritual renhed - wudu og ghusl.
Islams rituelle søjler: Trosbekendelse, tidebønner, almisse, faste og valfart.
Sharia, herunder begreberne Fiqh, fatwa, haram og halal

Van Genneps ritualteori er blevet anvendt til at analysere Hajj som en overgangsritual
Podemanns ritualteori er blevet anvendt til at analysere sawm og hajj som kultdramaer.

MATERIALE:
-Dorte Thelander Motzfeldt (m.fl.): Grundbogen til Religion C, 2. udg.
Systime, 2016, side 11-19, 92-105, 108-118, 251-258, 262-263, 265-268.
-Koranen sura 13,2-5; 17,1; 23,12-18.
-Jens Forman: Muslimernes religion, Systime 2006, side 118-119.
-Film: 5 skarpe om Islam, DR-K 2014
Film om hajj fra VICE magazine: "We Snuck a Camera into Mecca" https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI
-Waseem Hussain: "Hvilke grunde er der til at man skal faste": http://islamsvar.dk/fasten/ramadanen-og-andre-typer-af-faste/hvilke-grunde-er-der-til-at-man-skal-faste/
-Hansen m.fl. "Religioner Lever".  L&R 2017. s.100-104, 112-116
-Jesper Petersen: "Sharia er ikke en lovtekst fra middelalderen". Berlingske, torsdag d. 14. marts 2019
- Danmarks Radio, Hos Clement 3. DEC 2017: "Knuth fastholder kritik af Khankan: Hun vil ikke tage afstand fra sharia". https://www.dr.dk/nyheder/indland/knuth-fastholder-kritik-af-khankan-hun-vil-ikke-tage-afstand-fra-sharia
-Tønnsen, Aminah. "Hvad er en fatwa?" uddrag fra: ”Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede”. Gyldendal 2006

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Identitetsdannelse, Familie og kønsroller (SaC)

Fællesfagligt forløb: Identitetsdannelse, familie og kønsroller

Forløbet afsluttes med en fællesfaglig årsprøve, med afsæt i elevernes synopsis.

Samfundsfag:

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering
̶ Sociale og kulturelle forskelle

Formålet med samfundsfagsdelen:
- At eleverne opnår forståelse af samspillet mellem individ og samfund set fra det enkelte individ (identitetsdannelsen) og samfundet (socialisering). Herunder kunne redegøre for den påvirkning samfundsudviklingen (det traditionelle-, det moderne- og senmoderne samfund) har haft for socialiseringen. Dette med henblik på, hvilke faktorer der påvirker identitetsdannelsen: Familien, institutioner, uddannelse, og medier. Derudover har vi arbejdet med kønsroller og ligestilling i samfundet.

Sociologiske begreber: Normer, værdier, roller, dobbeltsocialisering og multisocialisering.
Eleverne har fået kendskab til sociologerne:
- Giddens (Adskilles af tid og rum, Øget refleksivitet og Udlejring af de sociale relationer)
- Goffman (Backstage og frontstage)
- Bourdieus (Habitus og Kapitalformer)



Litteratur:
Bundgaard, Maria Bruun. m.fl: “Samf C”. 1. udg. 1. opl. 2017: 16-31, 42-46, 67-73
Kürer og Frederiksen: Samfundsfag C, side 177-185
Madsen, Maria m.fl: “KS-bogen”. 1.udg. 3. opl. 2018.: 8-12

Artikler:
- Sørensen, A.L og Danbjørg D.B ” Forskere: ”Det er pinligt, at Danmark trækker bundplacering i ligestilling, mens alle vores nordiske naboer topper” (18.07.18) Politikken

Dokumentar:
DR3: Teenagedyret - Identiteten , 2016, (28 min)
Dr1: “Blok på bistand”- Historien om Jimmi (24 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Fællesfagligt forløb: Indentitetdannelse (ks-hi)

De faglige mål for forløbet:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Indhold.

- Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv

  -Det traditionelle samfund:
     1. Kønsroller, ægteskab, familieliv og børneopdragelse i landbrugssamfundet
     2. Storfamilien, familien som produktionsfællesskab, traditionssamfundet, fornuftsægteskab.
     3. Samfundets politiske og sociale struktur.
    
- Det moderne samfund
     1. Kønsroller, ægteskab, familieliv og børneopdragelse hos arbejderfamilien i det moderne samfund.
     2. Industrialisering og urbaniseringens betydning for arbejderklassens leve- og arbejdesvilkår og familiestruktur
     3. Kernefamilie og hjemmets arbejdsfordeling mellem kønnene, forsørgerrollen og husmoderrollen.
     4. Samfundets politiske og sociale struktur
     5. Ændrede forhold i 1960'erne. Bedre levevilkår, kvinder på arbejdsmarkedet, opbrud i kønsroller, kvindens dobbeltarbejde, kvindebevægelsen, kampen for ligestilling

  - Det senmoderne samfund
    1. Kønsroller, ægteskab, familieliv og børneopdragelse hos arbejderfamilien i det moderne samfund.
    2. De nye familieformer og arbejdslivet i den accelererende tidsalder.
    3. Induvidualiseringens og globalliseringens betydning  


Materiale:  
Madsen, Maria, m.fl., KS-bogen, Columbus 2015, s.13-29
Madsen, Egon, m.fl., Dansk historie og litteratur, Systime 2010,s.36-37, 40 og 84-86
Løkke, Annette, m.fl., Familieliv i Danmark, 1550-2000, s. 22-49, 109-118,192-193, 207-210, 218-219 og 239

Dagbladet Politiken 17.12.1970
Kvindernes fagblad nr. 1 1973.pdf

"Familien lever 1950" https://forlagetcolumbus.dk/boeger/kulturfagfag-paa-tvaers/ks-bogen/tema-1/identitetsdannelser-foer-og-nu-historie/lektion-3-4/

"Scooterpigen - artikel i Billed-Bladet 1962" https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/scooterpigen-artikel-i-billed-bladet-1962/

Emil fra Lønneberg afsnit 5: "Den gale ko" 1976  (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 38 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Identitetsdannelse og kristendom

Forløb:Kristendom og identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.

Forløbet indindgår med fagene ks-hi og ks-sa i et fællesfagligt fokus på identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund.  Specifikt for ks-re, fokuseres der på kernestoffet:
-kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og
klassiske tekster
- religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
- Etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger

De faglige mål for forløbet:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

- Forløbet fokuserer på kristendom som kommer til udtryk i traditionelle- moderne og senmoderne former i nutiden.
- Eleverne skal kunne forklare hvad der kendetegner de tre kristendomstyper og kunne kategorisere religiøse udøvere ud fra disse.

INDHOLD:

Kendetegn ved traditionel, moderne og senmoderne kristendom
Kernebegreber: sekularisering, differentiering, fortryllet-, affortryllet-, genfortryllet verdensbilleder/forestillingsverden, Deocentrisk-, antropocentrisk-, polycentriske adfærd, Giddens: Individualisering, eklekticisme, aftraditionalisering, refleksivitet

Kristendommens formative periode
Treeninghedsdogmet.
Den kristne grundmyte - oprindelsesmyten, problemmyten, løsningsmyten
Dommedag of frelse
Nadver og dåb
Bultmann og afmytologisering
Kristen fundamentalisme

Materiale:

Bodil Junker Pedersen m.fl: Begrebsnøglen til religion. Systime 2016 Hentet fra: https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=155
https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/index.php?id=141

De unge præster, DR, 2016. Afsnit 1 af 4.

"Nærradiofonien - på kristen sommerlejr". DR 2017.

"Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie - Tidens tanker - Fra reformation til enevælde 1500-1660" https://danmark.systime.dk/index.php?id=455

Katrine Haaning m.fl Kristendom Tro og praksis, s.213-219, s.233, s.245 nederst, s.250 øverst (tekst)

Poul Storgaard Mikkelsen og Lise Ludvigsen: Religion i det senmoderne samfund. Systime, 2007 s. 16, 30-31

Lene Madsen m.fl.: Grundbog til religion c, Systime, 2012. s.52, 53-55, 56-57, 58, 61-62

5 skarpe om Jesus URL: https://www.dr.dk/undervisning/religion/5-skarpe

Guds Bedste Børn, TV2 2019, afsnit 1 og 2

Salicath, William: "Sognepræst: Vi skal have vores woke briller på, når vi læser Bibelen". Kristelig Dagblad 01.05.2025

Video: Dåb i Holsted Å.

"Hans Sidste Dag". Tegnefilm og Jesus' lidelseshistorie. https://www.youtube.com/watch?v=dxG1dOY08vc

Markusevangeliet kapitel 1,  vers 14 - kapitel 3, vers 6
Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 1-2  & kapitel 5 vers 17-48
Markusevangeliet kapitel 7, vers 1-23
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Det gode samfund - Danmark og USA

Det Gode Samfund - Danmark og USA

Faglige mål.

Eleverne skal kunne:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande


- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof


-  redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng


- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og
struktur


- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

  - anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen


- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.  


Formål med det fællesfaglige forløb:
Eleverne skal kunne anvende og kombinere viden og metoder fra Ks-fagrækken til at belyse historiske, religions og samfundsfaglige udviklingslinjer, problemstillinger og kulturelle sammenhænge. I forløbet fokuseres der på de forskellige velfærdssystemer, og deres fremtrædelseformer i hhv. DK og USA. Dertil fokuseres der på kristendommens historie og fremtrædelformer i de to lande, samt hvilket indflydelse kirkerne har i samfundet i nutiden.


HISTORIE

Indhold:

Specifikt for det historiefaglige indhold fokuseres der komparativt, på den historiske baggrund, for Danmarks- og USAs velfærdssystemers nutidige fremtrædelsesformer.

Eleverne skal kunne diskutere forskellige historiske årsager, på både aktør- og strukturniveau, til at Danmark fik en universel velfærdsmodel, og USA en residual velfærdsmodel.

Danmark:
Den liberale natvægterstat 1849-1933
Fattighjælp og fattiggårde
Skønsprincip, deklassering, værdigt- og uværdigt trængende
Socialisme, arbejderbevægelsens grundlæggelse, og arbejderklassens politisering.
Slaget på Fælleden
Depressionen i 1930'erne og velfærdsstatens rødder, med  fokus på reformerne i 1933, Kanslergadeforliget/Socialreformen af 1933
Overgangen fra skønsprincip til retsprincip

Årsager til den universelle velfærdsstats etablering i Danmark efter 1945
Velfærdsstatens Guldalder 1950-1973

USA:
USA's grundlæggelse, liberalisme uafhængighedserklæringen, den amerikanske drøm og arven fra puritanerne
Industrialisering og progressiv periode
De brølende 20'ere
Wall Street-krakket og depressionen
Roosevelt og New Deal-reformerne
Socialpolitik efter anden verdenskrig, med fokus på Fair Deal og Great Society
Reaganomics og den stigende ullighed i 1980'erne


Materialer:

"Danmark, Historie, Samfund": Kühle. s.125-127.
"Flere sider af KS - Velfærdsstaten": Gudbjerg-Hansen o.a. 2017: s. 6-12,41-46
"Kampen for det gode samfund - Områdestudier": Sindberg, Andreas Bonne m.fl. Systime 2019:
"Fokus 3 - KERNESTOF I HISTORIE": s. 48-49
"KS-bogen" Maria Madsen o.a., Columbus. s.179-183,183-186
"Kultur og samfund - en grundbog til Kultur- og samfundsfaggruppen på HF". Reimick (o.a). Systime 2010: s.142-145, 149-152
"USA – historie, samfund, religion". Hansen og Sindberg, Systime 2015: s. 43-45,46-48,49-51,52-60

Spisereglement for Svendborg Købstads Fattiggård 1872

Elektroniske resourcer:

"Slaget på Fælleden den 5. maj 1872" Lotte Flugt Kold, Danmarks Nationalleksikon: https://danmarkshistorien.lex.dk/Slaget_p%C3%A5_F%C3%A6lleden_den_5._maj_1872

”5.1.2 Reaganomics – uligheden vokser” Hentet fra: https://detmoderneusa.systime.dk/index.php?id=151

Thomas Piketty m.fl. Diagram over ulighedens historiske udvikling i USA. Fra: World Inequality Report. https://wir2018.wid.world/files/download/wir2018-summary-english.pdf

"Fremtidens Danmark". Socialdemokratiets valgprogram fra 1946.https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fremtidens-danmark-socialdemokratiets-valgprogram-1945/

http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/fattiggardenes-historie/
http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/hverdag-og-regler/

FILM:

Afsnit 2 af DR-dokumentarserien "Ludere, lommetyve og lirekassemænd -  Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det Gode Samfund: Er det gode samfund religiøst?

FORMÅL.

Formål i religion:

Eleverne skal kunne forholde sig til og diskutere religionens rolle i det senmoderne danske og amerikanske samfund med fokus på forholdet mellem stat og kirke, marked og kirke, samt civilsamfund og kirke. Forløbet har et komparativt udgangspunkt, hvor den den danske folkekirke sammenlignes med kristendom i USA. Overordnet set skal eleverne kunne forklare hvorfor danskernes religiøsitet er så meget lavere end amerikanernes.  

Forløbet tager udgangspunkt i Phil Zuckermans komparative forskning om religion i Skandimavien og USA. Der inddrages religionssociogiske teorier, som Starks deprivationsteori, Norris og Ingleharts Tryghedsteori og Karel Doppellares sekulariseringsteori til at forklare forskellene. Eleverne skal kunne anvende teorierne på konkret case-materiale, med henblik på at forklare hvordan Danmarks universelle velfærdsmodel og USAs residuale velfærdsmodel, påvirker befolkningernes religiøsitet. Dertil skal eleverne kunne diskutere hvorvidt den universelle velfærdsstat i Danmark skal ses som en kristen konstruktion.  

FAGLIGE MÅL:

Eleverne skal kunne...

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande

- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og
tænkning


KERNESTOF

kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske
tekster


etiske, herunder religionsetiske, problemstillinger

religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid

religionsfaglige metoder.

INDHOLD

DK
Religion som sammenhængskraft
Danskernes religiøsitet, statistisk og sociologisk set
Sekularisering i Danmark
Folkekirken som statskirke
Spørgsmålet om den universelle velfærdsstat som kristen konstruktion
Kristen etik: Næstekærlighed

USA
Wall of Separation
Amerikanernes religiøsitet statistisk og sociologisk set
Megakirker som fænomen
Markedsføring af religion i USA
Kristen fundamentalisme i USA
Velstandsteologi


MATERIALE:

-Sindberg, Andreas Bonne m.fl.: "Kampen for det gode samfund". Systime 2019
-Andreasen m.fl. "Religion og kultur - en grundbog". Systime 2006
- Hansen og Sindberg: ""USA – historie, samfund, religion". Systime 2015.
- Krarup, Marie: "Den syriske flygtning er ikke min næste"
- Folkekirken: https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/kirke-og-stat/folkekirken-og-grundloven
- Herbener, Jens André: "Kristen etik kan være alt fra næstekærlighed til folkedrab"
- Kristendom.dk: "Hvad er velstandsteologi?" https://www.kristendom.dk/hvad-er-velstandsteologi
- Danmarks Radio: "Rig på Religion - afsnit 2" https://www.dr.dk/drtv/se/rig-paa-religion_52693
- Danskernes Akademi 2014: "Religionens betydning i USA og Danmark v/ Phil Zuckerman": https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE&t=1060s&ab_channel=ChristianAmdiJensen
- Phil Zuckerman: Samfund uden Gud, Forlaget Univers 2008, s. 188-193 i uddrag
- Danmarks Radio DR2: ""So fucking special i USA - afsnit 3" Kan tilgås på CFU
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Lukasevangeliet kap. 10, vers 25-37
- "Næstekærlighed" Fra Horisont C – Grundbog til religion.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det gode samfund (Samfundsfag C)

Kernestof:
• Politiske ideologier.
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Forløbet overordnet:
I forløbet kigger vi på velfærdsstaten og den udvikling. Vi ser på velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund og sammenligner og diskuterer de tre velfærdsmodeller (universel, selektiv og residual) og hvordan de løser velfærdsopgaverne forskelligt. I forlængelse heraf ser vi på  de politiske ideologier særligt liberalisme, konservatisme og Socialisme.  Vi ser ligeledes på de nogle af de interne udfordringer/problemer som vi står over for i Danmark, her særligt forsørgerbyrden og mindskelse af arbejdsstyrken, samt mulige løsninger på disse (Hæve pensionsalderen, Brugerbetaling, privatisering, udlicitering). Dette bruger vi som afsæt til at se på det økonomiske kredsløb og de gensidige påvirkninger mellem de forskellige sektorer. Eleverne lærer om de økonomiske mål(lav arbejdsløshed, Høj økonomisk vækst, Ligevægt på betalingsbalancen og Lav inflation) og konjunkturer (høj og lav), samt om de økonomiske styringsinstrumenter i form af finanspolitik og pengepolitik.

Materiale:
• Bundgaard, Maria Bruun, mf: SamfC, systime. 1. udgave 1.opl 2017 siderne : 80-91 135-147 152-164

(PDF velfærdsstaten): Brøndum P og Hansen T.B (2014): ”Luk samfundet op”. Columbus, 2.udgave, 2. oplag siderne 176-180
-- Luk samfundet op 4.udg. Peter Brøndum og Thor Banke Hansen) kap 9.3 (velfærdsstatens udfordringer)

Marie Madsen m.fl.: "KS-bogen", Columbus 2015 siderne: 250-253

Artikler:
“De har  verdens dyreste sundhedssystem: 'Det er det rene vilde vest'”: DR 2020 https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/de-har-verdens-dyreste-sundhedssystem-det-er-det-rene-vilde-vest
“For den nye regering handler alt om konkurrence”: Qf Aida T, M og Asta E K  17. december 2022, Politiken

Supplerende
Dokumentar "Far´velfærd -folketinget møder virkeligheden" (2014) Dr2.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Det ulige liv og integration (SaC)

Det ulige liv og integration

Faglige mål:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvantitativ og kvalitativ metode.

Vi har i forløbet haft fokus på ulighed i Danmark, med særligt fokus på integration og køn. Vi har arbejdet med sociale forskelle med afsæt i Pierre Bourdieus begrebsapparat (habitus, social, kulturel og økonomisk kapital) samt Axel Honneths anerkendelsesteori (den retslige sfære, den emotionelle sfære og den solidariske sfære).
Vi har desuden behandlet forskellige klassifikationer og levevilkår samt begreberne: ulighed, social arv, social mobilitet, relativ fattigdom og absolut fattigdom.
I forhold til integration har vi haft fokus på: dobbelt socialisering, den rene identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet samt integrationsteorierne: pluralistisk integration, assimilation og segregation. Derudover har vi været omkring begreberne medborgerskab og modborgerskab.
Vi har også arbejdet med værdipolitik med henblik på forskellige partiers holdning til integration og diskuteret mulige løsninger på integrationsproblemer – bl.a. med afsæt i idræt og projektet ”Get2Sport”.
Metodisk tilgang

Vi har arbejdet både kvalitativt og kvantitativt:
• Kvalitativt via artikler og dokumentarer.
• Kvantitativt ved brug og analyse af statistisk materiale.

Materialer:
● Brøndum. P og Hanen. TB (2021) " Luk samfundet op" Columbus 4. udgave. 2. s 86-96 , 114-115 samt uddrag fra kap 6.6 (2 sider)

● Bundgaard, Maria Bruun, mf: ”SamfC”, systime. 1. udgave 1.opl 2017 siderne: 55-65, 80 og 94-95

● Matthiasen et al (2019): ”Fri eller fortabt”, Columbus s. 128-133 og 140-142


Artikler:
- Flex K og Blauenfeldt M (2022) ” Hurra for integration i Danmark. Men har I ikke glemt noget?” (26.10.23) Jyllands-Posten
- Vive (2021) ”Indsats i idrætslivet får godt fat i unge fra udsatte boligområder!”. Via/Ritzau Indsats i idrætslivet får godt fat i unge fra udsatte boligområder | VIVE

Dokumentar:
- Barndom på bistand (2018) DR2. Dokumentarer findes på DRtv. Vi har set sæson 3 episode 1 https://www.dr.dk/drtv/se/barndom-paa-bistand_49075
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Buddhisme

Kort beskrivelse af forløbet:
Forløb om buddhisme. Vi skal både arbejde med buddhisme i et historisk perspektiv (opståen og udvikling) og i et nutidigt perspektiv (især den tibetanske buddhisme i en senmoderne dansk kontekst).

Indhold, fokus i forløbet:
1) Buddhismens opståen og udvikling (fx)
- Centrale årstal og steder, lidt om buddhismens ophav
- Buddha, Siddharta Gautama
- Udbredelse, retninger

2) Religiøs praksis i buddhismen (fx)
- De 3 praksisformer
- Meditation og andre ritualer

3) Buddhistiske forestillinger (fx)
- Den buddhistiske 'trosbekendelse'/Tilflugten (de tre juveler)
- Buddhalegenden, Benaresprædikenen
- Karma og Samsara
- De 4 ædle sandheder om lidelsen, den otteledede vej
- De 5 skandhaer
- Det buddhistiske livshjul, de 3 sindsgifte, reinkarnation
- Boddhisattava-idealet,


4) Tibetansk buddisme & det senmoderne Danmark (fx)
- Diamantvejsbuddhisme/vajrayana
-
- Dalai Lama, guruens (lamaens) rolle

- Konvertitbuddhisme i Danmark, individualisering, genfortryllelse, synkretisme, mm.

Sekundærmateriale: (Grundbogsstof, teori, viden)
- Grundbogen til Religion C (Systime, 2. udgave) s. 143-163 + 167-171 (kap. 6)
(Inklusiv tekster som er i grundbogen. Vi arbejder med udvalgte øvelser/tekster i modulerne).
- 5 skarpe om buddhismen (cfu)
- Artikler: Blandede artikler læst i forbindelse med fremlæggelser/gruppearbejde om den buddhistiske lære (Hvad er... fra kristeligt-dagblad.dk)
- Artikel: "Buddhismens 3 hovedretninger (religion.dk, sept. 2013)

Primærtekster: (Tekster vi har analyseret, undersøgt)
- Udvalgte øvelser/tekster fra grundbogen (1-2 + 3-5 + 6-8, 10)
- Tegnefilm: "Story of the Buddha" (youtube)

- Artikel: "Buddha boomer i velstanden" (Berlingske, maj 2002)

- Dokumentar: Buddha og milliardæren (Om Christian Stadil, cfu)
- Dokumentar: Det udvalgte barn (Om jagten på en reinkarneret, cfu)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer