Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Slagelse Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
|
Lærer(e)
|
Maria Frøhlich Rosager
|
|
Hold
|
2025 BkC/h 1 (25h BkC 1)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Farver
Undervisningsbeskrivelse: Farver
Formål og indhold:
Forløbet Farver har haft til formål at introducere eleverne til billedkunstfagets identitet og metode gennem arbejdet med TAP: teori, analyse og praksis. Eleverne har oprettet og arbejdet med både en fysisk- og digital portfolio. Det teoretiske fokus har været farvers funktion og betydning i kunstneriske udtryk, med afsæt i grundlæggende farveteori. Arbejdet har været funderet i 2 dimensionelle værker.
Litteratur:
• Jonas Wolter: Farver og lys i kunsten, s. 11–34
• Jonas Wolter: Analysemetoder, s. 267–279
• Lærerudarbejdet PowerPoint om farveteori
Teori – centrale begreber:
• Farveteori:
akromatiske farver, primær-, sekundær- og tertiærfarver, komplementærfarver, farvekontraster, kvantitetskontrast, varm/kold-kontrast, rene og brækkede farver, farveklang og farveperspektiv
• Forskellen på figurative og non-figurative udtryk
Analyse:
• Kristian Hornsleth
• Vilhelm Hammershøi
Praktisk:
• Design og udvikling af portfoliomappe
• Udarbejdelse af Ittens farvecirkel
Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagterminologi
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
- ̶forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
2
|
Natur
Undervisningsbeskrivelse NATUR
I dette forløb har vi arbejdet med naturen som tematisk og æstetisk omdrejningspunkt. Eleverne har undersøgt, hvordan naturen kan fortolkes og iscenesættes gennem forskellige kunstneriske udtryksformer – både historisk og i samtidskunsten.
Forløbet har vekslet mellem teori, analyse og praktiske øvelser. Der har været særligt fokus på maleri og installationskunst som medier, hvor naturens farver og lys spiller centrale roller.
Dertil har vi arbejdet med formalanalysen som metode, og vi har arbejdet med centrale begreber som lys og skygge, rumskabende virkemidler samt perspektiv og komposition.
Litteratur:
- Jonas Wolter ”Perspektiver i kunsten” s. 17-25
- Jonas Wolter ”Indtryk og udtryk – impressionisme og ekspressionisme” s. 158-161
- Jonas Wolter: ”Analysemetoder” s. 267-279
- Jonas Wolter: “Installationskunst i dansk og internationalt perspektiv” s.
- Læreudarbejdet Power Point om lys og skygge teori + one line + rumskabende virkemidler
Teori:
- Højlys, egenskygge- og slagskygge, naturligt- og kunstigt lys, guddommeligt lys, fravær af lyskilde, clair obscur
- Impressionisternes brug af lys og skygge
- Art attack af Claude Monets åkander
- One – line
- Rumskabende virkemidler: forsvindingspunkt, horisontlinje, optiske gradienter, størrelsesgradienter, central- og forskudt perspektiv, 1- punktperspektiv, orthogonaler mv.
Analyse:
- Claude Monet, Kvinde med paraply, 1875
- Allan Otte, Ophold, 2013
- Katharina Grosse The Garden - End of Times, Beginning of Times, 2017
Praksis:
- One- line
- Landskabsmaleri anno 2025, akryl, perspektivtegning
- Skraveringsøvelse skygge/lys
- Steninstallation
Faglige mål:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende fagterminologi
- undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
- forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
- forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
- udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Forelæsninger
-
Gruppearbejde
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
3
|
Sociale bænke
Undervisningsbeskrivelse: Sociale bænke
I dette forløb har eleverne arbejdet med forholdet mellem arkitektur og funktion i det offentlige rum. Med afsæt i brutalismen som arkitektonisk stilart - og Slagelse Gymnasium som konkret case - har eleverne analyseret skolens arkitektur og forholdt sig til bygningens æstetik og funktion.
Med inspiration fra Jeppe Heins interaktive og legende "Social Benches" har elevernes dertil designet deres egne sociale bænke til skolens udearealer.
Litteratur:
• Lærerudarbejdet Power Point om sociale bænke og brutalismen
• ”Hvad er brutalisme?” Kunstnerskolen.dk
Analyse
• Analyse af Slagelse Gymnasiums arkitektur i forhold til brutalismens karakteristika
• Analyse af Jeppe Heins ”Social Benches”
Praktisk
• Frottageprøve af skolens materialer
- Design af sociale bænke til skolens udeområde skitser + prototype + fotoshoot
- Digital bearbejdning ved brug af kunstig intelligens - af elevernes prototype
• Fotoøvelse: ”Fang brutalismen” - billeddokumentation af brutalistiske træk i skolens arkitektur
Faglige mål:
̶ undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
-eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
forklare valg og fravalg- muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
̶ anvende fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Folde folde
Undervisningsbeskrivelse: Folde folde
I dette forløb har vi udforsket papirets æstetiske og funktionelle potentiale gennem origami -både som kunstnerisk udtryksform og ikke mindst som arkitektonisk metode inden for space arkitektur.
Forløbet blev indledt med et kunstnerbesøg af Laura Bürel, som afholdt en praktisk workshop, hvor eleverne blev introduceret til forskellige foldeteknikker og papirets formgivende muligheder.
Herefter arbejdede eleverne med, hvordan origami i dag spiller en rolle i teknologiske sammenhænge i form af rumarkitektur.
Forløbet har været opbygget som en vekselvirkning mellem teori, analyse og praksis. Det gennemgående materiale har været papir, hvor vi har undersøgt både materialets muligheder og begrænsninger. I denne forbindelse arbejdede vi med værker af kunstneren Peter Callesen, hvor vi særligt har fokuseret på forholdet mellem form og funktion, æstetik og rumlighed.
Teori:
• Origami og foldeteknikker
• Æstetik
• Form og funktion
Analyse:
• Peter Callesen: I samme båd, 2022
Praksis:
• Samling af origamimodeller
• Fremstilling af tredimensionelt papirværk med inspiration fra Peter Callesen
Litteratur
• Lærerudarbejdet PowerPoint: Origami og æstetik
• Website: SAGA Space Architects – Home - SAGA Space Architects
Faglige mål:
̶ undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
-eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
forklare valg og fravalg- muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ anvende fagterminologi
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Mennesket
Undervisningsbeskrivelse: Mennesket
Menneskekroppen er det mest skildrede motiv i kunsthistorien! Dette forløb har haft fokus på, hvordan mennesket er blevet fremstillet og opfattet gennem forskellige historiske perioder, med særligt fokus på idealforestillinger om mennesket. Eleverne har arbejdet med menneskekroppen i en kunsthistorisk kontekst med nedslag i antikken, renæssancen og barokken, og hvordan disse perioder hver især udtrykker forskellige menneskesyn og idealforestillinger.
Særligt har forløbet været centreret omkring skulpturen som medie. Derudover har vi inddraget nyere strømninger i kunsten, bl.a. digital kunst af Ditte Ejlerskov og hyperrealistiske skulpturer af Ron Mueck, for at sætte menneskefremstillinger i en samtidsaktuel kontekst.
Som led i forløbet har eleverne deltaget i arrangementet ”Pærfekt Croquis” som er et samarbejde med Muskelsvindsfonden og Børns Vilkår. Pærfekt Croquis satte fokus på mennesket, idealer og kropspositivisme. Konceptet udfordrede normerne for kroppe, skønhed og perfekthedskulturen, da eleverne skulle se og tegne nøgne kroppe i forskellige former og størrelser.
Forløbet har vekslet mellem teori, analyse og praksis.
Litteratur
• DR-dokumentar: Leonardo da Vinci - Renæssancemennesket, afsnit 2
• Jonas Wolter: Kroppen i kunsten, s. 53-63
• Lærerudarbejdet PowerPoint om mennesket i en kunsthistorisk kontekst
• Skulpturstudier tilbygningen Tilbygningen - Skulpturstudier - Formalanalyse
Teori
• Menneskesynet: Antikken, renæssancen og barokken
• Skulpturstudier og relevant fagterminologi: kontrapos, attributter, konvekse/kantede former, statisk/dynamisk, skala, sokkel, massefylde (massiv/let), åben/lukket form
• Forskellen på skulptur og installation
• Realisme og naturvidenskabelig tilgang til kroppen
Analyse
• Michelangelo, David (1501–1504)
• Gian Lorenzo Bernini, David (1623–24)
• Ron Mueck, Boy (1999)
Praktisk
• Lerskulptur: Fremstilling af samtidsaktuelle attributter i ler
• Fotoøvelse: Brug af kroppen som skulpturelt redskab
• Tegning: Studier af menneskekroppen på papir
• Croquis: Arrangement med muskelsvindfonden
Faglige mål:
̶ undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
-eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
forklare valg og fravalg- muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ anvende fagterminologi
-kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Eksamensprojekt
Undervisningsbeskrivelse: Eksamensprojekt Surrealisme
I dette forløb har eleverne arbejdet med surrealismen som kunstnerisk udtryk og eksperimenteret med egne fortolkninger inden for genren i form af deres praktiske eksamensprojekt.
Surrealismen opstod i 1920’ernes Paris som en reaktion mod logik og fornuft. Inspireret af psykoanalysen og drømmeverdenen søgte surrealisterne at udtrykke det ubevidste gennem kunsten - ofte med fokus på det absurde, det drømmende og det overraskende.
Bevægelsen spænder fra det detaljeret figurative til det spontane og abstrakte.
Eleverne har i eksamensprojektet skullet vælge deres egen tilgang til surrealismen.
Fokus har været:
1. Realistisk skildring af enkelte genstande, der i deres sammenhænge bryder med den vante virkelighedsopfattelse. Inspiration: Salvador Dalí
2. Abstrakt fortolkning af surrealismen med fokus på spontanitet, leg og frihed. Inspiration: Joan Miró
3. En humoristisk og forenklet udgave af surrealismen – ofte med ét centralt motiv og et klart konceptuelt indhold. Inspiration: René Magritte
Forud for eksamensprojektet har vi talt om surrealismens mange udtryksformer: tegning, papir, collage, arkitektur, skulptur, foldetegning og digital kunst. Eleverne er desuden blevet introduceret til samtidskunstnere, der arbejder med et surrealistisk udtryk, fx Katrine Ærtebjerg og Julie Nord.
Teori
• Kapitel: ”Fra følelse til fantasi og drøm” fra Grundbog i kunst og arkitektur
• Lærerudarbejdet PowerPoint om surrealismen
Analyse
• Formalanalyse af valgfrit værk af René Magritte, Salvador Dalí eller Joan Miró
Praksis
• Eksamensprojekt
Formålet med forløbet har været at give eleverne mulighed for at arbejde eksperimenterende og undersøgende med et historisk kunstnerisk udtryk, der stadig er relevant i dag.
Faglige mål:
̶ undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori
-eksperimentere med forskellige metoder og strategier til at løse opgaver af visuel eller rumlig karakter i samspil med det analytiske arbejde med andres og egne værker
forklare valg og fravalg- muligheder og begrænsninger i æstetiske og innovative processer
- udvælge, sammenligne og analysere et relevant visuelt og rumligt materiale med udgangspunkt i en problemstilling. Elevernes eget arbejde skal indgå i materialet
̶ forklare forskellen mellem personlig smag og analytisk tilgang
̶ forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk
̶ anvende fagterminologi
̶ kommunikere om og ved hjælp af visuelle virkemidler, herunder digitale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Repetition og eksamenstræning
Undervisningsbeskrivelse: Repetition
Forløbet har til formål at repetere centrale faglige begreber, metoder og analysetilgange inden for billedkunst med særligt fokus på formalanalyse. Eleverne har arbejdet med at repetere kendt viden fra tidligere forløb samt at omsætte denne viden til eksamensrelevant praksis.
Centrale nedslag
• Repetition af centrale elementer i formalanalysen
• Genopfriskning af væsentlige kunsthistoriske perioder, værktyper og analysemetoder, der tidligere er gennemgået i undervisningen
• Træning i at strukturere og formidle billedkunstfaglige analyser mundtligt
• Arbejde med eksamenslignende opgaver, herunder analyse af ukendte værker
Litteratur
• Kendt materiale
• Supplerende værker
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
FIKTIVT eksamensspørgsmål, træning.docx VEJLEDNING TIL HENT AF ONE-NOTE Synkronisering af OneNote på Mac.docx Synkronisering af OneNote på Windows.docx
-
MEDBRING GRUNDBOGEN
-
Eksamenstræning Olafur Eliasson .docx FARVER OPSAMLING.docx Repetition billedkunst HF.pptx Eksamensprojekt SURREALISME .pptx
-
Dagens lektie:Repetér farveteori og rumskabende virkemidler. Se de to Power Points igennem med henblik på at kunne forklare begreberne!Perspektiv (1).pptx 1. FARVETEORI, Wolter.pptx OBS: MEDBRING GRUNDBOGENDagens program:- Vi indleder modulet med at
-
LYS OG SKYGGE TEORI .pptx
-
Dagens program:- Undersvisningsevaluering- Repetition af skulpturstudier- Repetition af statisk / dynamisk- Opsamling på jeres fund af værker - skriv 3 ord til hver Repetition billedkunst HF.pptx
-
DAGENS LEKTIE: VIGTIG LEKTIE, som I SKAL prioritere at få lavet! I forrige modul startede i op på at finde værker. Gør arbejdet færdigt. Find 10-12 værker fra årets gang, som du føler, at du kan sige noget om.KRAV:1. Værkerne skal være fra forskellig
-
Repetition billedkunst HF.pptx
-
DAGENS LEKTIE:1. Orientér jer i kapitlet "Analysemetoder i billedkunst" i grundbogen s. 267 - 279.
-
Dagens program:- Opsamling på lektie: har du godt styr på, hvor du skal slå op? Vi kigger også på det visuelle leksikon - Vi sætter jeres ting klar, mapper og værker- Repetition med afsæt i to værker Dorthe Mandrup "The Whale" og "And now you care" a
-
Vi laver en tidslinje med nedslag i de perioder, som vi har arbejdet med.
-
Dagens lektie:Orientér dig i det visuelle leksikon i grundbogen s. 280-286.Det er et opslagsværk, som du kan bruge som hjælp til eksamen.
-
Dagens lektie: overvej: har du nogle spørgsmål vedrørende eksamen i næste uge?I dag lægger vi jeres fysiske portfoliomapper frem og øvrige værker, som i skal bruge til eksamen. HUSKELISTE TIL EKSAMEN:- GRUNDBOGEN
-
Vi gør klar til eksamen
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76844762086",
"T": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76844762086",
"H": "/lectio/1093/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d76844762086"
}