Holdet 2023 HiA/1k - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Thomas Nilsson
Hold 2023 HiA/1k (1k HiA, 2k HiA, 3k HiA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden
Titel 2 Middelalderen og renæssancen
Titel 3 Danmark 1849-1915
Titel 4 Oplysningstiden
Titel 5 Romerriget
Titel 6 Kolonialisme og imperialisme
Titel 7 Kina
Titel 8 Folkedrab med fokus på Holocaust
Titel 9 Ideologiernes kamp
Titel 10 Forløb#9
Titel 11 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks historie fra oldtiden til i dag
- forandringer i levevilkår gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling

Materialer:
Frederiksen, Peter o.a. "Grundbog til Danmarkshistorien". 1. udgave, 4. oplag. Systime 2008. s. 27-35
Frederiksen, Peter. "Vores danmarkshistorie". 1. udgave. Columbus. 2021. s. 23-26, 31-38. (Bogens kilder er anvendt)

Halberg og Coley ”Dansk Vestindien”, 2016, s. 138-139 (historiebrug)
Dr.dk ”Historien om Danmark”, afsnit 3, Vikingetid (58 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalderen og renæssancen

Pensum består af:
Verden før 1914
- kap. 3 "Europæisk middelalder"
- s. 103 og 112-115 om korstogene
- kap. 5 "Renæssance og reformation" t.o.m. s. 140
- kap. 6 "Europa og verden" t.o.m. s. 172
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Danmark 1849-1915

Pensum består af
Vores Danmarkshistorie
- kap. 5 "Enevælden" (fra og med afsnittet "Nationalismen vinder frem" på s. 140)
- kap. 6 "Industrialiseringens tid"
- Afsnittet "Kvinderne får stemmeret" på s. 185

Historien om Danmark afsnit 8
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Litteraturliste og -henvisninger 29-04-2024
Redegørelsesopgave 12-05-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Oplysningstiden

Vi skal arbejde med oplysningstiden. Begyndende med enevælden, med fokus på den franske. Dernæst skal vi arbejde med de to centrale revolutioner, den amerikanske og den franske. Vi skal yderligere omkring de centrale oplysningsfilosoffer. Afslutningsvis skal vi omkring nationalismen.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Materialer:
Peter Frederiksen. Vores verdenshistorie 2. Columbus. 2021. s. 62-108. Bogens kildemateriale er anvendt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget

Vi skal arbejde med Romerriget. Emnet er vores antikke emne.
Vi begynder ved begyndelsen. Vi skal se på Roms opståen, overgangen fra republik til kejserdømme, ekspansion og sammenbrud. Hvordan var det politiske system? Hvad var Pax Romana? Hvordan indgik slaver i produktionsformen? Mm.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Litteratur:
Kristian Jepsen Steg. På sporet af Romerriget. Lindhardt og Ringhof. 2015. s. 6-43,45-46, 49-55, 61-64, 66-68, 71-80, 97-103, 111-113
Godfather opening scene. https://www.youtube.com/watch?v=eZHsmb4ezEk patron klient forhold

Monty Python's Life of Brian. What Have The Romans ever done for os. https://www.youtube.com/watch?v=Qc7HmhrgTuQ

Kilder:
Quintus Cicero: brev til broderen Marcus.
Polyb ”Årsagerne til den anden puniske krig”
Livius:” Årsagerne til den anden puniske krig”
C. Julius Cæsar: Borgerkrigen
Sveton: Vurdering af Cæsar
Sveton: Caligulas sindssygdom.
Tacitus: Agricola
Edward Gibbon: Det romerske riges forfald og undergang (1781)
Michael Rostovtzeff: Roms historie (1926)
Leo Hjortsø og Erling Bjøl: Politikens verdenshistorie bind 5: Romerriget (1983)
Varro: Om landbrugets slaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kolonialisme og imperialisme

Kolonialisme og imperialisme.
Forløbet er vores studietursforløb. Vi skal fokusere på Portugal som en del af kolonialismen. Yderligere vil der være fokus på imperialismen.

Thomas Ohrt. Verden efter de store opdagelser 1500-1750. Systime. 2018. s. 4-53. Bogens kilder er anvendt.
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 2. s. 179-184, 194-210. Bogens kilder er anvendt.

Faglige mål:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser,
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kina

Kina fra antikken til Deng Xiaoping

Vi skal arbejde med Kina som subjekt. Begyndende med de første kinesiske civilisationer og frem til Deng Xiaopings reformpolitik. Vi skal opnå en forståelse af, hvorfor dagens Kina handler som de gør.

Faglige mål:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,-herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Materiale:
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 1. Columbus. 2021. s.152-170. Kildematerialet er anvendt.
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 2. Columbus. 2021. s.210-228. Kildematerialet er anvendt.
Frederiksen, Peter. Vores verdens historie 3. Columbus. 2021. s.232-252. Kildematerialet er anvendt.
Skoller, Eddie. Jeg holder me’ Kina. 1983. https://www.youtube.com/watch?v=RBNJmc3YJIw  
Mikkel, Secher. Dette er billedet, som kineserne ikke må se. Tv2 news. 4.10.23.
https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-10-04-dette-er-billedet-som-kineserne-ikke-maa-se
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrab med fokus på Holocaust

Vi skal arbejde med emnet folkedrab, hvor vi har fokus på Holocaust. Som teoretisk ramme anvender vi Gregory Stantons folkedrabsteori.
Faglige mål og fagligt indhold:
Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
  ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser.
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier,-herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering ̶
- historiebrug og -formidling.
Materialer:
Berlau, Solvej og Thuge, Stine. Vejen til folkedrab. Før under og efter Holocaust. Columbus. 2023. Følgende kapitler ar anvendt. Bogens kildemateriale er anvendt. 1, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 12, 13, 18 og 20.
https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab: Stantons folkedrabsteori.
Eksempler på folkedrab | folkedrab.dk. Eksempler på folkedrab.
https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
www.ushmm.org.  “Women of Mizocz”
www.ushmm.org “The path to nazi genocide”
www.ushmm.org “Books burn as Goebbels speak”
Der Fuehrer's face« (1943) Youtube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp

Ideologiernes kamp.

Vi skal arbejde med tiden efter 1945. Der vil være fokus på tiden umiddelbart efter anden verdenskrig samt på udviklingen i DDR fra 1949 og frem til genforeningen 1990.

Faglige mål:
Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
  ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶
- politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, -herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materialer:
Frederiksen, Peter. Vores verdenshistorie 3. Columbus. 2021. s. 125-139, 203-230. Bogens kildemateriale er anvendt.

Klip fra youtube:
1989: Mauerfall – Der 9. November
Was genau geschah am 17. Juni 1953? | DW Nachrichten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer