Holdet 2025 Nf/1p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Slagelse Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Dennis Kuntz Agerup, Frank Jacobsen, Trine Louise Nordgaard Fotel
Hold 2025 Nf/1p (1p Nf-bi, 1p Nf-ke, 1p Nf-ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvad truer vores drikkevand og vandmiljø?
Titel 2 Vand og miljø (Biologi)
Titel 3 Hvad truer vores sundhed?
Titel 4 Kost og sundhed (Biologi)
Titel 5 Kan klimaforandringerne stoppes?
Titel 6 Energi (Biologi)
Titel 7 Hvorfor kan vi tåle laktose? (Biologi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvad truer vores drikkevand og vandmiljø?

Hvad truer vores drikkevand og vandmiljø?

FÆLLES LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET VAND:
1) Forstå vandets kredsløb kemisk, biologisk og geografisk.
2) Forstå hvordan forureningskilder fra fx landbruget påvirker livet i vand og ændrer
vandet kemisk set (næringssalte).
3) Forstå hvordan vand renses på et rensningsanlæg, kemisk og biologisk og ledes
ud til at være en del af vandets kredsløb igen
4) Forstå hvordan forurening kan mindskes i naturen og hvordan
grundvandsdannelse kan beskyttes

CENTRAL FÆLLESFAGLIG FIGUR: Vandets kredsløb

CENTRALE FÆLLESFAGLIGE BEGREBER:
Geo: Permabilitet og porøsitet, fordampning og fortætning
Kemi: Polaritet og vandmolekylet, vand som opløsningsmiddel, tilstandsformer og kemisk fældning.
Bio:Cellers opbygning, (a)biotiske faktorer


Fagfaglig GEOGRAFI:
Hvordan dannes grundvandet i Danmark? Hvilke trusler er der mod
vores drikkevand? Hvad sker der på et rensningsanlæg? Hvordan har landbruget
udviklet sig og hvorfor bruges NPK-gødning? Hvad betyder jordbundsforholdene og
det danske landskab for nedsivning og grundvandsdannelse? Hvordan har istiderne
præget det danske landskab? Hvad kan en model over vandets kredsløb fortælle
os? Og hvad viser vandbalanceligningen?

FORSØG
1) Nedsivning
2) Vandets kredsløb
3) Kamilleraket
4) Dugpunktskurven

FILM OG EKSKURSION
1) Besøg på et renseanlæg
2) Film: Når landet skaber sig (om danske istidslandskaber)
3) Film: Vandets vej
4) Jagten på det vilde vejr: Tørke

KERNESTOF:
− vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
− Jordens og landskabernes processer

KOMPETENCER
beskrive enkle problemstillinger af såvel enkel- som fællesfaglig karakter ved
anvendelse af viden,
modeller og metoder fra biologi, geografi og/eller kemi
̶ gennemføre og dokumentere empiribaseret arbejde af kvalitativ og kvantitativ
karakter under
hensyntagen til sikkerhed i laboratoriet og i felten
̶ indsamle, vurdere og anvende
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: Luftens fugtighed 03-09-2025
Rapport: Trues vores grundvand 09-09-2025
01 Natriums reaktion med vand 28-09-2025
Opgaver fra timen 29-09-2025
Vand & Polaritet 02-10-2025
02 Bestemmelse af salt i havvand 05-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vand og miljø (Biologi)

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for hvordan økosystemer er bygget op og hvorledes levende organismer påvirkes af hinanden og det omkringliggende miljø. Eleverne opnår desuden kendskab til betydningen af abiotiske og biotiske faktorer, fødekæder, fotosyntese, respiration, vækst samt energistrømme.
Forløbet dykker derefter ned i vandløb som økosystem, hvor der fokuseres på vandets kredsløb, organismers tilpasninger til livet i vandløb, vandforurening samt bestemmelse af og faktorer der påvirker biodiversiteten og vandkvaliteten i vandløb.
Forløbet inddrager desuden et tema om cellebiologi, cellemembranen og transportprocesser, hvor der fokuseres på osmose.
Forløbet afsluttes med udarbejdelse af et skriftlige produkt indenfor forløbets tema samt afholdelse af en prøveeksamen i den interne flerfaglige mundtlige prøve.

Kernestof:
- Cellers opbygning, celleorganellers funktion, cellulære processer
- Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet.

Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Makroindeks Søbred
- Rapportforsøg Makroindeks Tude Å
- Journalforsøg Mikroskopi af dyre- og planteceller
- Journalforsøg Osmose i kartofler

Materiale:
- Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave s. 21-26
- Biologi til tiden, 2. udgave s. 14-15, 117-135, 137
- NF i HF s. 20-21

Supplerende materiale:
- Energistrømme (https://www.youtube.com/watch?v=ZEulJbe-pHQ)
- Biodiversitet – Hvad skal vi beskytte? (https://www.youtube.com/watch?v=Jn_DN3L8GoA)
- DDRderude - biodiversitet #hvorsværtkandetvære vol.2 (https://www.youtube.com/watch?v=cO25TmarILk)
- Den Danske Rødliste (https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist)
- Biodiversitet – Hvad skal vi beskytte? (https://www.youtube.com/watch?v=XHGtu-wL94M)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Makroindeks Tude Å 09-10-2025
Osmose i kartofler 07-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Hvad truer vores sundhed?

Hvad truer vores sundhed?

FÆLLES LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET
1) Forstå de forskellige faktorer der har indflydelse på befolkningens sundhed.
2) Forstå hvordan energi optages og omsættes i kroppen
3) Forstå hvilken befolkningsudvikling har vi i verden og om vores
fødevareproduktion sikrer nok mad til os alle

FÆLLES CENTRALE FIGURER:
Geo: Den demografiske transitionsmodel
Kemi: Ethanol, sæbe- og glukosemolekyler
Bio: Fordøjelseskanalen / madens nedbrydning

FÆLLES CENTRALE BEGREBER:
Geo: demografisk udvikling, KRAM, landbrug & NPK; fødevareforsyning
Bio: Kulhydrater, fedt, enzymer, energi
Kemi: polaritet,

Fagfaglig GEOGRAFI:
Læringsmål i geografi: Hvornår er man sund? Hvad betyder KRAM-faktorerne og hvordan har de betydning for danskernes sundhed? Hvor mange mennesker bliver vi på jorden og har vi mad nok? Hvorfor er befolkningstilvæksten forskellig fra land til land? Er der forskel på sult og fejlernæring? Hvordan kan den demografiske transitionsmodel hjælpe os til at forstå udviklingen i et lands dødsrate og fødselsrate? Hvordan har landbrugsproduktionen udviklet sig i DK? Er der nogle ulemper ved den måde fødevarer produceres på idag? Hvilke 3 erhvervssektorer findes der og hvad går Fourastiers teori ud på?

Forsøg, Geografi:
1) Opgave om den demografiske transitionsmodel. Grupper med hver deres land: Indhentning af data, bearbejdning i excel og tolkning af transitionsmodellen samt befolkningspyramider fra globalis.
2) NPK forsøg og rapport om en køkkenhave

FILM:
1) Hans Rosling 'Don't panic' om befolkningstilvæksten i verden

KERNESTOF, geografi
− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
− befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden.

KOMPETENCER, geografi
- udtrykke sig mundtligt og skriftligt ved brug af fagenes begreber og repræsentationer
̶ sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
- præsentere, vurdere og formidle data fra empiribaseret arbejde, herunder beskrive og forklare enkle sammenhænge mellem det empiribaserede arbejde og viden, modeller og metoder fra fagene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kost og sundhed (Biologi)

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for kostens forskellige bestanddele, fordøjelsen og optagelsen af disse vha. fordøjelsesenzymer, samt deres betydning for kroppen ift. energibalance, blodsukkerregulering og sundhed. Eleverne opnår desuden kendskab til betydningen af fordøjelsessystemet, diabetes samt blodkredsløbet med lungerne og hjertet.
Forløbet afsluttes med et kort tema om blodkredsløbet, lungerne og hjertet, hvor det undersøges hvad der påvirker puls og blodtryk.

Kernestof:
- Biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Enzymer
- Organsystemers opbygning og funktion

Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Spytamylases nedbrydning af stivelse
- Journalforsøg Blodsukkermåling
- Journalforsøg Blodtryksmåling

Materiale:
- Biologi i udvikling s. 75-82
- NF i HF s. 18, 166-179

Supplerende materiale:
- Glykæmisk indeks (https://www.undervisningslokalet.dk/glykaemisk-indeks/)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spytamylase 27-11-2025
Blodsukkermåling 07-01-2026
Blodtryksmåling 19-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kan klimaforandringerne stoppes?

Kan klimaforandringerne stoppes?

FÆLLES LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET
1) Hvilke forandringer sker der i kulstofkredsløbet og hvad betyder drivhuseffekten
for økosystemerne?
2) Hvordan danner en forbrændingsreaktion kuldioxid?
3) Hvordan kan anvendelsen af alternative energikilder begrænse klimaforandringer.

CENTRAL FÆLLESFAGLIG FIGUR: Kulstofkredsløbet

CENTRALE FÆLLESFAGLIGE BEGREBER:
Kemi: syre/base, drivhusgasser, forbrændingstyper, kulbrinter
Geo: drivhusgasser, strålingsbalance, oliedannelse, anerobe forhold
Bio: Fotosyntese, respirationen

Kemi:
Redox reaktioner med fokus på afbrænding
Drivhusgasser
Syrer og baser


Fagfagligt GEOGRAFI:
Hvordan dannes kul, olie og naturgas? Hvor og hvordan finder man olie via seismiske metoder? Hvad er betingelserne for olies dannelse? Hvorfor vil man gerne væk fra fossile energikilder? Hvad fortæller kulstofkredsløbet os? Hvilke alternative energikilder findes der og hvad er fordele og ulemper ved dem? (geotermi, vand-, vind- og solenergi samt bioenergi). Påvirker global opvarmning grønlandspumpens funktion? Hvordan påvirker grønlandspumpen dansk klima? Hvordan aflæses klimaet via hydrotermfigurer og hvorfor er der forskel på kyst- og fastlandsklima? Spiller albedo en rolle når gletcherne smelter? Er albedo også med til at skabe 'den urbane varmeø'? Hvad betyder strålingsbalancen og hvad er en 'tilbagekoblingsmekanisme'? Hvor meget stiger havet?

KERNESTOF
− Jordens og landskabernes processer
− natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
− naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed
- vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer

KOMPETENCER
- indsamle, vurdere og anvende biologi-, geografi- og kemifaglige tekster og informationer fra forskelige typer af kilder sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
̶ undersøge problemstillinger samt udvikle og vurdere løsninger, hvor fagenes viden og metoder anvendes.

FORSØG:
1) Forsøg om olies migration
2) Arbejde med små film om alternative energikilder og læsning af statistik og figurer om energiforbrug.
4) Forsøg med Grønlandspumpen og Varmekapacitet for at forstå DK's klima
5) Forsøg med albedo for at forstå gletchernes afsmeltning.

FILM:
1) Film: Den sidste olie
2) Film: Climate planet (om klimaforandringerne, Theilgaard)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 70 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Energi (Biologi)

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for principperne bag produktion af 1. og 2. generations bioethanol ved gæring samt fordele og ulemper ved produktionen og anvendelsen af disse. Eleverne opnår desuden kendskab til betydningen af DNA, proteinsyntesen, mikroorganismers vækst, vækstfaktorer og gensplejsning.
Forløbet afsluttes med udarbejdelse af det afsluttende skriftlige produkt indenfor forløbet samt afholdelse af den interne flerfaglige mundtlige prøve.

Kernestof:
- Celleorganellernes funktion, cellulære processer og enzymer
- DNA’s rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Isolering af DNA
- Rapportforsøg Produktion af 1. generations bioethanol

Materiale:
- Biologi til tiden, 2. udgave s. 96-97, 144-147, 149-153, 162
- NF i HF s. 168-169
- NF-grundbogen s. 154-157, 162-164

Supplerende materiale:
- Genetik og molekylærbiologi - Transskription | Biotech Academy (https://www.youtube.com/watch?v=LDJrdwR8emM%5b)
- Genetik og molekylærbiologi - Translation | Biotech Academy (https://www.youtube.com/watch?v=bfXepz-YUt8)
- Svampe og gæring til alkohol (https://www.undervisningslokalet.dk/svampe-og-gaering-til-alkohol/)
- Bioethanol - Læs om bioethanol som biobrændsel (https://www.experimentarium.dk/klima/bioethanol/)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Isolering af DNA 25-02-2026
Arbejd selv Gensplejsning 11-03-2026
1. generations bioethanol 12-03-2026
Mundtlig gennemgang af rapporten 19-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvorfor kan vi tåle laktose? (Biologi)

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse for, hvorfor børn kommer til at se ud som de gør og får de genetiske egenskaber de gør. Det vil sige hvordan gener nedarves. Eleverne opnår desuden kendskab til kromosomer, genetiske grundbegreber, krydsningsskemaer, stamtavler, laktoseintolerans og gentests. Forløbet har laktoseintolerans og nedarvning af laktosetolerans som omdrejningspunkt.
Forløbet afsluttes med udarbejdelse af en kort præsentation med udgangspunkt i et udkast til eksamensopgaverne til den eksterne mundtlige prøve, samt afholdelse af en prøveeksamen op til tre elever sammen.

Kernestof:
- biologiske makromolekyler og deres biologiske betydning
- Genetik og DNA’s rolle
- Bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Eksperimentelt arbejde:
- Journalforsøg Hvem er laktoseintolerant?

Materiale:
- Biologi i udvikling s. 94-95
- Biologi i udvikling C-niveau, 2. udgave s. 140-141
- Biologi til tiden, 2. udgave s. 101-109, 112-116
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer