Holdet 3v HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kim Thomsen
Hold 2023v HI (1v HI, 2v HI, 3v HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie - Danmark i vikingertiden
Titel 2 Dansk og europæisk middelalder
Titel 3 Skabelsen af det moderne DK - optakt til DHO
Titel 4 Korstog
Titel 5 Europas klassiske styreformer
Titel 6 De store opdagelser
Titel 7 Krise, krig og folkedrab
Titel 8 Fra besættelsestid til velfærdsstat
Titel 9 Den kolde krig
Titel 10 Det moderne Kina
Titel 11 Mellemøsten
Titel 12 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie - Danmark i vikingertiden

Forløbet fungerer som en kort introduktion til historiefaget og til fagets kildekritiske metode.
Vi arbejder med vikingetiden og med overgangen til kristendom, og så ser vi på vikingerne aftryk på Europa i deres samtid og på hvordan vi i dag forholder os til vores fjernere historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk og europæisk middelalder

Vi ser i forløbet kort på den danske middelalder med særligt fokus på religionen og den kristne kirkes betydning for middelalderens menneske.
Vi arbejder med kilder omkring oprettelsen af Sorø Kloster og omkring testamenter, der afspejler opfattelsen af mennesket placering i verden i forhold til det guddommelige.
Vi berører også forholdet mellem kirken og kongerne, og på den måde fungerer forløbet også som en optakt til korstogsforløbet efter DHO.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skabelsen af det moderne DK - optakt til DHO

Forløbet fungerer som optakt til vores arbejde i DHO med det moderne gennembrud, hvor vi særligt ser på, hvordan litterære forfatteres værker afspejler den historiske udvikling, når de kritiserer den politiske udvikling, kønsrollerne eller de sociale forhold på landet eller i byerne.
Vi tager udgangspunkt i de store reformer i det danske samfund fra slutningen af 1700-tallet frem til starten af 1900-tallet, og der er både fokus på landboreformer, overgangen til demokrati samt konsekvenserne af befolkningsudviklingen og den gradvise mekanisering og industrialisering af samfundet.
Eleverne har i forløbet til dels haft forskelligt fokus afhængig af deres emne og danskfaglige tekstvalg til DHO.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Korstog

Vi tager i forløbet udgangspunkt i vores arbejde i det tidligere forløb, hvor vi har arbejdet med religionens og den kristne kirkes betydning for den europæiske befolkning i middelalderen samt med samarbejdet og mulige konfliktpunkter mellem Kirken og kongerne i perioden.
Der er særligt fokus på motiverne for korstogsbevægelsen og for, hvordan konflikten og sameksistensen mellem kristne og muslimer udvikler sig.
Endelig arbejder vi i slutningen af forløbet med, hvordan begivenhederne under korstogsperioden senere bliver brugt, og hvordan det også er vores samtid er med til at præge forholdet mellem den kristne og den muslimer verden. Dermed kobles der i forløbet også til Mellemøsten i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europas klassiske styreformer

Vi arbejder i den første del af forløbet med den klassiske græske kultur og på forskellene mellem samfundene og styreformerne i de to førende bystater Athen og Sparta. Der er særligt fokus på demokratiet i Athen , og vi arbejder både med holdningerne til demokratiet i samtiden samt med, hvordan vi senere i historien ser på demokratiet og på mere autoritære styreformer.
Vi ser også kort på konflikten mellem Sparta og Athen, og på borgerkrigens konsekvenser fra for samfund mere generelt.
I den anden del af forløbet arbejder eleverne i grupper projektorienteret med forskellige områder af Romerrigets historie. Her har vi fokus på imperiets udbygning, overgangen til kejsestyre, slavernes betydning samt overgangen til kristendom og Romerrigets fald.
Afslutningsvis perspektiverer vi sammen til USA og Europas situation i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 De store opdagelser

Forløbet tager udgangspunkt i de europæiske landes motiver for "de store opdagelser" fra slutningen af 1400-tallet. Der er i forløbet særligt fokus på de spanske opdagelser i Syd- og Mellemamerika, og på forløbet af og konsekvenserne af de gradvis erobringer af nye områder. Her arbejder vi både med midler og motiver, og der er særligt fokus på konsekvenserne for den oprindelige befolkning.
I forløbet ser vi også på aztekernes samfund, religion og kultur for bedre at kunne forstå kulturmødet mellem den oprindelige befolkning og de spanske erobrere.
I den forbindelse er der fokus på mennesynet, og her perspektiverer vi også til senere perioder og vores egen samtid, når vi ser synet på koloniseringshistorien i eftertiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Krise, krig og folkedrab

Vi tager i forløbet udgangspunkt den økonomiske i krise i Mellemkrigstiden og ser nærmere  for den politiske radikalisering i perioden. Her bruger vi både eksempler fra Italien og Danmark, men der er særligt fokus på udviklingen i Tyskland, og på nazisternes og Hitlers stigende greb om magten. I den forbindelse arbejder vi med udviklingen i synet på og forholdene for jøderne, og på det forløb, der leder op til Holocaust.
Endelig arbejder vi i forløbet med, hvordan man i eftertiden diskuterer fortidens handlinger og skyldsspørgsmålet.
Vi perspektiverer også til tendenser i vores egen samtid - både i forhold til politiske radikalisering samt fjendebilleder og fremmedhad.

Forløbet afsluttes med en perspektivering til danske forhold under besættelsen i starten af 3.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra besættelsestid til velfærdsstat

I forløbet arbejder vi med etableringen af det danske velfærdssamfund i forbindelse med den generelle velstandsstigning i perioden efter afslutningen af 2. verdenskrig.
Vi ser også på de udfordringer for den universelle velfærdsmodel, der opstår med kriserne i 1970'erne og de økonomiske stramninger i 1980'erne. Endelig ser vi på den generelle udvikling i uligheden, og på de udfordringer som blandt andet globaliseringen og en ændret alderssammensætning af den danske befolkning giver for velfærdstaten.
Der er i forløbet også fokus på de politiske partiers ideologiske syn på velfærdstaten og på borgernes frihed.

De første to moduler i forløbet ses også i forlængelse af det sidste forløb i 2.g, hvor vi arbejdede med 2. verdenskrig og besættelsestiden i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig

I forløbet arbejder vi med den kolde krig med fokus på årsagerne til og konsekvenserne af konflikten mellem USA-ledede alliancer og de sovjetiske ledede alliancer, der særligt kommer til at præge den internationale politik i perioden mellem 1945 og 1990.
Vi arbejder både med de ideologiske forskelle og på de magtpolitiske forhold, når vi dykker ned i flere af de centrale konflikter, der i perioden bliver præget af stormagtsrivaliseringen.
Der er særligt fokus på udviklingen  Asien, hvor både Koreakrigen og Vietnamkrigen bruges som eksempler på, hvordan afkoloniseringen skaber nye konflikter, hvor stormagter som USA, Sovjetunionen og Kina spiller en vigtig rolle i lokale og regionale krige.
I forløbet perspektiverer vi også til vores egen samtid - både i forhold til den fortsatte trussel om brugen af atomvåben og til den nuværende stormagtsrivalisering som den blandt andet kommer til udtryk i Ukrainekonflikten og i Mellemøsten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne Kina

Vi arbejder i forløbet med Kinas historie fra den kommunistiske magtovertagelse i 1948 frem til i dag.
Vi har i forløbet særligt fokus på de politiske og strategiske ændringer fra Mao over Deng til Xi, når vi i høj grad ser på, hvordan de tre ledere i hver deres periode arbejder med at opretholde balancen mellem ideologiske hensyn og økonomisk vækst. Endvidere er der fokus på, hvordan partiet fastholder kontrollen over befolkningen og hvordan Kinas internationale rolle udvikler sig. Her ser vi især på Xi's ønske om at styrke Kina rolle som stormagt, og hvilke udfordringer det særligt giver i forholdet til USA.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mellemøsten

Vi arbejder i forløbet med det moderne Mellemøstens historie, og særligt med regionens historie fra den tidlige afkolonisering og de nye statsdannelser frem mod vores egen samtid.
Der er i forløbets første del særligt fokus på at forstå en del af kompleksiteten i regionen, hvor mange forskellige religioner, etniciteter og ideologier er i spil, og hvor store forskelle i naturressourcer og stor ulighed også præget billedet.
Herefter arbejder vi især med de lokale og regionale konflikter, hvor alliancer samt stormagternes interesser og  deltagelse også spiller en afgørende rolle. Det gælder ikke mindst forhold til USA's rolle i regionen, og i den forbindelse arbejder vi både med baggrunden for og konsekvenserne af den øgede radikalisering, når vi ser på 9/11 og den efterfølgende "krig mod terror".
I forløbet perspektiverer vi også til den nutidige konflikter i regionen, som det kommer til udtryk i Gaza og Iran.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Opsamling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer