Holdet 3g Ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Jesper Gersholm
Hold 2025 3g Ng (3g Ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Hvordan kan byer blive bæredygtige?
Titel 2 #2 Hvordan styrer naturen floder - og mennesket?
Titel 3 #3 Hvorfor er plastik blevet et glob.miljøproblem?
Titel 4 #4 Indlandsisen: Smeltningsmålinger+ konsekvenser?
Titel 5 #5a Havisen -Arktis:Ændr. i udbredelse/konsekvens?
Titel 6 #6 Er vulkaner gode naboer?
Titel 7 #7 Er vi nået til den sidste olie?
Titel 8 #8 Bjergarter+brosten:Granitbrydning på BH i live?
Titel 9 #9 Fiskeri, Akvakultur,Havstrøm: Skal fisk Dyrkes?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 Hvordan kan byer blive bæredygtige?

På primær baggrund af kapitlet af samme navn i Geodetektiven (og øvrige artikler, figurer mm. som fremgår af studieplanen) har vi arbejdet med forskellige vinkler på bæredygtighed.
Udgangspunktet har været undersøgelse og vurdering af hvordan bymiljøer kan akkumulere mere varme i en sommersituation, med småbyen Sorø som empirisk studiefelt.

Herudover har Fokus været på Byens energiforsyning: Vi har især brugt København som case og set på balance mellem vedvarende og fossile energikilder, pladskrav og affaldsbortskaffelse, samt Københavns ambitioner om at blive CO2-neutral. Baggrundsmateriale her har været Københavns klimaplan for 2025 https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=2061

Desuden har vi studeret byens modstandsdygtighed mod intens nedbør - og visualiseret med "KAMP-visualiserings-redskabet" (Blue spot) hvordan forskellige nedbørsintensiteter påvirker byens rum - og hvordan LAR-løsninger kan hjælpe til at imødegå disse udfordringer - med eksempler fra Roskilde...
Som baggrund for overvejelser om nedbør
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 #2 Hvordan styrer naturen floder - og mennesket?

Forløbet forsøges struktureret om følgende 3 hoved-temaer, der fælles har afstrømning af overfladevand som omdrje

1) Vandføring fra Sorø Sø til Susåen: Vandets kredsløb og vandføring, Fluvial-morfologi og genslyngningsprojekter - med perspektiv til Skjern Å.

2) Nilens vandføring og flodens 3 stadier (Kap. i den store Bog fra side 126)
- Hvordan kan man ved at studere ITK-zonens vandring i det globale vindsystem - og det billede som det tegner når man studerer hydroterm-figurer i flodens nedbørsopland forstå hvorfor vandføringen varierer i "Den Hvide Nil" og "Den Blå Nil"? Hertil kræves viden om det globale vindsystem generelt - og desuden om stigningsregn.
- Hvordan kan man bruge Nilen til at illustrere flodens 3 stadier - fra start / udspring i højlandet i det centrale Afrika - til flodens langsomme løb gennem Deltaet i Egypten?

3) Deling af ressourcer, udnyttelse af flodvand og vandkonflikter: Kan mennesket behov for vand tømme en flod? - og hvem har retten til at bestemme hvordan vandet skal styres - f.eks. ved at opføre en vandkraftværk, når mange lande har brug for at udnytte flodens vand-ressource?


Kapitel 7 i "Naturgeografi - Jorden og mennesket" - "Vandets kredsløb" introducerer på side 200-201 vandressourcer og vandressource-knaphed - og udspecificerer "Vandbalanceligningen" på siderne 203 til 207.
I kapitel 5 bygges langsomt op til hvordan nedbøren styres af det globale vindsystem omkring Ækvator: Fra "Årstidernes gang" på side 152 til side 160 (og i teksten er også linket til "Claus fra Naturgeografi-lokalet" hvis man foretrækker det talte ord...
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvordan bliver byer bæredygtige? 22-09-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 #3 Hvorfor er plastik blevet et glob.miljøproblem?

Basis ret ikke fragmentarisk - men kapitlet i Geodetektiven fra  først til sidst.
Undersøgelser for at kunne sige noget mere empirisk om især hvilke Verdensdele og floder (mest omkring Manila) som bidrager mest er udført via "tusindflods-databasen" fra Plastik Change - kombineret med Google Earth.
Det tager få sekunder at få Plastic Tracker til at lave en simulering af hvordan plastik vil bevæge sig med vind / havstrømme, men det blev forsøgt undersøgt som en af de kreative (innovative?) øvelser, som blev selvudviklet sammen med undersøgelser af mikroplast, bioplast - og undersøgelser af Henderson Island med Google Earth...

Vindsystemet (som er kendt fra forløb 2) er centralt for at kunne nå frem til en forståelse af gyrer og "plastik-supper" - systemet er også beskrevet på en lidt anden måde i Kapitel 2 om Stillehavet og via "Undervisningslokalet.dk"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Skrive
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 #4 Indlandsisen: Smeltningsmålinger+ konsekvenser?

Start med basislæsning Geoviden-temaet om  og lærergennemgang heraf incl. supplerende figurer om indlandsisens-opbygning...

Via programmet IceFrontiers (hvor navnet vel både handler om fronten af Indlandsisen - og så nye grænser for hvordan isen opfører sig...) har vi både set på geografien, hvor udløberne fra "The Mother Ice Sheet" bevæger sig ud mod Havet mellem fjeldene langs Havet på Grønland - og hvad man kan udlede af det...

Via forskellige artikler undersøger vi og sætter billeder (også levende via Into the Ice) på, hvordan balancen er mellem kælvning fra kanten - og afsmeltning fra overfladen...

SOM EN mere tilbagekoblingsagtig vinkel, har vi diskuteret, hvordan også varmere hav-vand kan smelte isen "Fra vandsiden" - og på den måde accelerere isens bevægelse?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde

Titel 5 #5a Havisen -Arktis:Ændr. i udbredelse/konsekvens?

Kort forløb - som en form for afrunding på Arktis- forløbet før jul: Den praktisk-visuelle kobling er isen på Sorø Sø som er det lokale perspektiv på den type Arktisk is på vandet.
Titlen på kapitlet "skal Danmark og Grønland eje Nordpolen" skulle være omskrevet, hvis det var skrevet efter at Trump kom til magten - men visualiseringen af hvordan sejlads ændrer sig i det semi-isdækkede område, giver perspektiver på hvilke ændringer der sker...
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Hvilke processer får Indlandsisen til at skrumpe? 14-01-2026
Ændringer i /på Indlandsisen 14-01-2026
Ændringer i areal/tykkelse af Is på Sø og Ishav: 20-01-2026
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Sociale
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 6 #6 Er vulkaner gode naboer?

Emnet starter ud med et lokalt fokus på Jordskælv på Island med Geoviden-artiklen: "Hvis der kommer flere begynder det at blive svært" om helt recent "lavafoldsvulkanisme" i vulkansystemer (omkring den Blå Lagune" på Reykjanes - og er en intro til vulkansystemer omkring Islands yngste zone
Både titelafsnittet i Geodetektiven og især de første dele af det omfattende kapitel 3 i "Den store bog" rummer baggrund omkring Jordens opbygning (som vi også måtte bearbejde over Meet pga. sne...) - og omkring pladetektonik, som vi har set på ret snævert... Begge bøger rummer perspektiver på forskellige vulkan-typer - sidstnævnte mest

Som "modspil" til de lokale nye udbrud, har vi også været inde over klassiske historiske udbrud, som generelt belyser geologi både på Island og langs den midtatlantiske højderyg - især har vi forsøgt, at dykke ned i udbruddet fra 2010, ved at arbejde med en videnskabelig artikel, som giver detaljer på hvordan udbruddet formede sig over små tidsintervaller...

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Meetfredag: Vulkanlæsning / Eyjafjallajøkull 06-02-2026
BEST - beslysning/illustration af miniPF om Island 26-02-2026
Island - pladetektonik + vulkan(er) 26-02-2026
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Initiativ
  • IT
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 7 #7 Er vi nået til den sidste olie?

Emnet har både et nationalt /regionalt fokus med oliedannelse og -udnyttelse i Nordsøen, som er forsøgt bearbejdet med en øvelse om olie-migration igennem sand.
Samtidig er der en global vinkel, som både har økonomisk /ressource-mæssige vinkler, geopolitiske (aktualiseret af krisen i Hormuzstrædet) - og klimatiske (som rækker tilbage til tidligere forløb om klimaændringer).
Basis-læsning er fra kapitel 8 i "Naturgeografi - Jorden og mennesket" - side 218 til 227. Noget af det centrale her er hvordan man kan finde en systematik i hvordan aflejringen af organiske og uorganiske sedimenter danner et "play" - et heldigt sammenfald af kerogenen fra kildebjergarten under de rette omstændigheder har mulighed for at blive opsamlet i lag, som med det rette "låg", porøsitet og permeabilitet kan blive til en oliefælde...
I studieplanen er der supplerende materiale fra en nyere lærebog - samt figurer og læsestof, som kaster lys over de produktions - og forbrugsmæssige perspektiver - i et globalt perspektiv.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Undersøgelse: Olie-relevante bj.arter+migration? 12-03-2026
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 #8 Bjergarter+brosten:Granitbrydning på BH i live?

Opstart på dette korte forløb om geologisk historie og ressource-udnyttelse i Bornholm var med en kvantitativ undersøgelse af hvilke hovedtyper af bjergarter der benyttes som brosten i vores nærområde.
Den første del at kapitlet "Kan Bornholm leve af sten" i Geodetektiven giver baggrund for bedre at forstå hvorfor dette områder i Danmark Adskiller sig fra prækvarter-overfladen i resten af Danmark: Dannelsese og udvikling af Bornholm bruges til at belyse hvilke tektoniske forhold omkring Tornquistzonen, som har været baggrund for udviklingen, tale om "uplift" via en horst - intrusioner i form af diabasgange - og erosion. Men Især kan Bornholm "Specificere" forskellige typer af granit - og hvordan forskellige sammensætninger af de mineraler, som danner de forskellige lokale varianter.
Det er let at se og måle på satellitbilleder, hvordan udnyttelsen af disse geologiske råstoffer i mere end et århundrede er efterladt tydelige stenbrud i landskabet - der ofte overgår til turist-rekreative formål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde

Titel 9 #9 Fiskeri, Akvakultur,Havstrøm: Skal fisk Dyrkes?

I dette forløb, som har et fokus på biologiske ressourcer - deres forvaltning og udtømning (herunder mere økonomisk-/ social-psykologiske tilgange som Tragedy of the commons - og "Shifting Baseline Syndrome" - dette eksemplificerer vi samtidig med at vi har fået et overblik over hvordan fiskeri og havbrug (og med et kort sving tilbage til Bornholm, der måske kan leve af sten, men ikke af fisk...)

Via (opfriskning af) et forsøg om Termohalin cirkulation og Golfstrømmen, er der fysisk kobling til Havet i bredere forstand - og til Arktis, som den kolde motor i dette globale havstrømssystem (og måske forsøget med målinger af havisens udbredelse?)
Samtidig er der en kobling til en form for udnyttelse af Havet, som generelt vinder frem - "dyrkning" af fisk i havbrug eller dambrug - og hvor Færøerne - midt i Golfstrømmen - er er innovative og tilfældigvis illustrerer noget der minder om det globale split mellem vildfangede fisk og dyrkede. Hiddenfjord, med deres solide bæredygtighedsprogram, er et godt eksempel på optimeret produktion (og måske er de lidt selvfede, men det er ikke bare greenwash...)
Bæredygtighed er et centralt når man skal analysere om fiskeopdræt giver mening - ikke bare økonomisk, men også energimæssigt, klimatisk, biologisk (f.eks. hvilke fisk man fodrer med) og miljømæssigt (som i Danmark er aktuelt med forsøg på beskyttelse af havmiljøet med "Grøn Trepart."
Golfstrømmen er en del af kapitel 4 i Geodetektiven - og kapitel 4 i "Naturgeografi - Jorden og mennesket" giver mulighed for baggrundsforståelse... sidste figur illustrerer hvordan Golfstrømmen er en del af en global cirkulation.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde