Holdet 2b ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Jesper Gersholm
Hold 2025 2b ng (2b ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 Fluvialmorfologi og afstrømning fra Sorø Sø
Titel 2 #2 Klima, nedbør og klimatilpasning i Valencia
Titel 3 #3 Er vulkaner gode naboer?
Titel 4 #4  Hvad sker der når isen smelter omkr.Nordpolen?
Titel 5 #5  Indlandsis smelter - hvad sker der så?
Titel 6 #6a Ekskursion1 - med fokus på Affaldsforbrænding
Titel 7 #6b Ekskursion2 - opsamling på klimatilpasning
Titel 8 #6a, anden del: Plastik-affald
Titel 9 #7Ringformede kalk-øer i passatbæltet -hvor længe?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 #2 Klima, nedbør og klimatilpasning i Valencia

Vi startede egentlig ud med en ret dagligdags tilgang hvor vi med teoretisk baggrund i vandbalanceligningen, så nærmere på tilgængelige mængder i drikkevand - og forbrug heraf - blandt andet i Spanien, for at koble til jeres indtryk og erfaringer fra studieturen. Men få dage inde i forløbet kom der, som i 2024, voldsomme mængder regn i området, og så var det oplagt, at prøve at belyse og forklare de nedbørsmæssige hændelser.

Så "problemformuleringen" for forløbet kom til at hedde:
Hvordan er forskellene på nedbør forskellige steder i Spanien - og hvad er årsagerne til forskellighederne?
Hvad betyder Spaniens beliggenhed i klimasystemet for hvordan
Hvilke mekanismer kan forklare, at Valencia-regionen er blevet ramt af voldsom nedbør to år i træk? Hvad betyder omstændigheder og tidspunkt på året? Hvad har konsekvenserne været - og

Siderne vi har læst undervejs fremgår specifikt at studieplanen - med i grove træk kan du have glæde af dele af både kapitel 13 og kapitel 14 i Naturgeografi - Vores Verden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3 Er vulkaner gode naboer?

Med udgangspunkt i kapitlet fra Geodetektiven af samme navn, undersøger vi hvilke parametre, som kan forklare hvorfor vulkaner er så forskellige.
Udgangspunktet handler om pladegrænser - og når vi ser på dårlige naboer, handler det primært om destruktive pladegrænser.
Viskositet er et centralt begreb - og vi skal se på hvordan det hænger sammen med magmaens sammensætning og flydeevne - og hvordan det spiller sammen med udbruddenes karakter - og hvordan de passer ind i VEI-skalaen.
Som fælles eksempel før afslutning med individuel fremlæggelse har vi brugt Santorini med dens pladegrænse-mæssig beliggenhed mellem to plader i Middelhavet. Vi har set og målt på Calderaet som tegner øens profil i nutiden - og som er et fysisk bevis på eksplosionen i 1639ish før Kristus...
OBS
Naturgeografi VV - rummer også et kapitel om Geologi / Vulkanisme / pladetektonik, som måske kan belyse emnet på en anden måde end Geodetektiven...
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
#1 Klima, nedbør og tilpasning i Valencia 06-11-2025
#2 Er vulkaner gode naboer? - eller onde? 16-12-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • IT
  • Præsentationsgrafik
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 #4 Hvad sker der når isen smelter omkr.Nordpolen?

Forløbet starter i dejlig vinter efter juleferien, så vi kan få fornemmelsen af hvordan is på vand vokser, når temperatur i vand og luft er kold nok: Men det er svært ikke at føle is-inspektors øjne i nakken, når man sniger sig ud på isen.... Nu findes der en lille måleserie på hvordan isen voksede over tid.

I det store perspektiv, findes de største arealer af is ved polerne - på Havet. Kapitlet i geodetektiven med titlen skal Danmark og Grønland eje Nordpolen" skulle være omskrevet, hvis det var skrevet efter at Trump kom til magten - men kapitlet rummer gode ord og figurer på hvordan havisen (som isen på Sorø Sø) vokser i vinterhalvåret og skrumper igen - og hvordan (is-albedo-)tilbagekoblinger kan accelerere processen.
Mere menneskenært er der visualiseringer af hvordan sejlads ændrer sig i det semi-isdækkede område, som et perspektiv på hvilke ændringer der sker...

I undervisningen måler vi på indlæste satellitbilledkort i Google earth: Med tal for areal koblet til årstal, kan man tegne en graf som kan bruges til en simpel prognose på hvornår isen forsvinder på det arktiske hav...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Personlige
  • Selvtillid
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 5 #5 Indlandsis smelter - hvad sker der så?

Det korte svar på hvorfor indlandsisen på Grønland smelter er simpelt: Det bliver varmere - og Arktis er et af de områder, ændringerne på hurtigst.
Basis er hvordan temperatur og nedbør er fordelt på Grønland fra Nord til Syd - og hvilket grundlag det giver for at Gletscheren bliver opbygget og beskyttet.

Vi prøver primært via læsning af et hæfte fra Geoviden - plus forskellige visualiseringer, at se på flere detaljer omkring hvor og hvordan den gør det smeltningen sker - jhvad der sker på overfladen af gletsjeren og hvad der sker ved randen - samt hvordan disse ændringer lagt sammen påvirker det globale havspejlsniveau over tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #6a Ekskursion1 - med fokus på Affaldsforbrænding

Vær opmærksom på, at dette opsamlingsforløb efter besøget på ARGO ligger i to dele...

Materialemæssigt er det "end blandet buket": Vi startede med at læse generelt i MIMA-teksten om bæredygtig brug af ressourcer - og hvordan man bevæger sig fra lineær til cirkulært ressource-forbrug.
Eksemplerne på cirkulære måder at bruge ressourcer på, kan måske siges at være en del af grundlaget for Affaldstrekanten, som De bruger som pejlemærket i deres arbejde.

Efter besøget har vi set ind i i hvor høj grad det virker når man ser på det på nationalt niveau - via tal fra Danmarks statistik?

En af udfordringerne er et kendt også elsket materiale, som vi prøvede at samle op på i en lille "sorterings-session", hvor alle havde gode eksempler med på plastik fra hverdagen - baggrund om plastik er i kap 7 i Geodetektiven, især den første del.

Vi har talt om restprodukter: Især de håndfaste, som går til deres egen "kirkegård "på Deponi - men også om luftformigt affald, CO2 (som det er dyrt at få fanget og lagret) - Men måske har vi simpelthen vænnet os til det energitilskud, som vi kan trække på til fjernvarme og strøm, når det restaffaldet afbrændes? På den måde, er det også relevant, at se affald som en energi-kilde - så også første del af kapitel 15 i Naturgeografi VV er relevant: Hvad er energi og energityper, hvad er energitypernes miljøpåvirkning - og deres påvirkning af kulstofkredsløbet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 7 #6b Ekskursion2 - opsamling på klimatilpasning

KLIMATILPASNING kommer stadig mere i fokus når man laver byudvikling i eksisterende eller nye byer...
Måske kan man kalde Musicon for en innovativ bydel - i hvert fald et sted hvor der både bliver eksperimenteret med boformer, byggematerialer - med måder at håndtere regnvand på. Kloakering er dyrt - og alligevel ikke altid tilstrækkeligt til at håndtere nedbør med stor intensitet. Så fra permeable fliser rendesten og vandrender i "Rullestenen" til de store tubes i Rabalderparken, sørger man for at regnvands-infrastruktur kan være "multifunktionelt".

Baggrunden er Regn! Hvordan er regnen fordelt over tid - over en klimaperiode, over et år - over Roskilde-ugen (og over en kort intens periode i et skybrud)

Vi har set på forskellige eksempler på hvordan man kan aflaste de eksisterende kloakrør ved at lave "lokal afledning af regnvand" - LAR.

Klimatilpasnings- visualiseringsværktøjet "KAMP" kan hjælpe med at finde "Bluespots" - områder, hvor boliger og infrastruktur er i fare for at blive påvirket, hvis der kommer større regnmængder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Projektarbejde


Titel 9 #7Ringformede kalk-øer i passatbæltet -hvor længe?

For at runde med biologisk/geologisk dannede øer ude på oceanet - og samtidig trække vinterens klimastof frem i lyset, vender vi blikket mod Maldivernes atoller.
Baggrundskapitlet er kap. 2 i Geodetektiven med den catchy titel "Kan man overleve på Stillehavsatoller? - især første og sidste del.

Den første del af kapitlet viser det geologiske, millionårige perspektiv, hvor koraller "får muligheden" fordi der opstår hot-spot vulkanisme på havbunds-pladerne. Vi undersøger, hvordan et atoll-system ser ud og hvordan man kan se hvordan dybden er af den enkelte lagune.

Ligeledes kan man måle, hvordan "lidt høj" det faste land er: Vi ser nærmere på hvordan hård kystbeskyttelse ser ud - især på de tættere befolkede atoller - og hvilken betydning har som blød kystbeskyttelse. Med flere perioder rundt i oceanerne hvor af koral-blegning pga. højere temperaturer har påvirket revene, er der risiko for at revenes bølgebryder-effekt aftager - og hvad gør man så?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer