Holdet 2y ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Jesper Gersholm
Hold 2025 2y ng (2y ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1 1 Vandløb, måling af vandflow og meanderbuer
Titel 2 #2 Påvirkninger af vandforsyning i EU/ Palestina ?
Titel 3 #3 Klima, regnskov og palmeolie
Titel 4 Forløb#4a
Titel 5 F#5 Affald, ressourcer+Sjældne jordarters metaller
Titel 6 #4b IS-2 -Hav+ Indlandsis påv. af termohalin circ.
Titel 7 #6 Er vulkaner gode naboer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1 1 Vandløb, måling af vandflow og meanderbuer

I dette intro-forløb undersøger vi vandstrømmen fra Sorø Sø mod Pedersborg Sø - Ved at se på "overfladisk afstrømning" kan vi få illustreret vandbalanceligningen og få fornemmelse for hvordan man kan undersøge og måle / kvantificere denne vandstørrelse.
Mere teoretisk ser vi på hvordan floder former landskabet: "Længere nede ad floden" har man tidligere "rettet Susåen ud" - vi ser med et hybridkort, hvor man kan slide mellem nye og gamle kort, på hvordan man kan identificere de ændringer som er sket - og hvilken betydning det har.

Vi tager også en smagsprøve på at arbejde med data som er samlet over en årrække: Vandløbsdatabasen måler åens overfladeniveau over året - samt hvordan vandgennemstrømningen varierer.
Så med udgangspunkt i vandets kredsløb - som vi kan fornemme en stillestående del at når vi ser på Sorø Sø - kan vi få indsigter om naturvidenskabelige spilleregler som også gælder for andre flodsystemer i Verden: Det ser vi på senere, når vi skal se nærmere på vandforhold omkring Jordanfloden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde

Titel 2 #2 Påvirkninger af vandforsyning i EU/ Palestina ?

Der er store forskelle på fra hvilke kilder forskellige (europæiske) lande får deres forsyning af vand fra.

Vi bruger Israel /Palestina som et regionalt eksempel på hvordan (adgang til) vandressourcer kan være et konflikt-område: Det delte land kan bruges som eksempel på hvordan både naturforhold og teknologiske valg har betydning for hvordan forsyningssikkerheden for vand bliver.
Nedbøren falder meget forskelligt fra Nord til syd, så både naturlige og Menneskeskabte strømme fra Nord mod syd er et tema. Man kan se eksempler på stigningsregn flere steder, så her vil være en større nedsivning og grundvandsdannelse, som kan udnyttes fra brønde som i Danmark - men fordampningen er stor - og stigende...
Så - alle former for opfindsomhed og sparsommelighed kombineret med teknologisk udvikling (læs -afsaltning) skal til, når når en samlet set stigende befolkning skal have vand - samtidligt med at der også bruges vand til nogle typer eksport-afgrøder... Desværre kan man sige, at der eksisterer en form for "vand-apartheid", hvor den generelle konflikt ofte også udkæmpes på vandfronten.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 3 #3 Klima, regnskov og palmeolie

Indgangsvinklen til klima og regnskov var COP-30 i Belém, som blev afholdt i Amazonas-regnskoven i Brasilien: Her var en del af fagsordenen at få fokus på (Regn-) skoven og dens klimatiske betydning - de oprindelige folk som forvalter de dele af skoven som de bor i kunne være en del af løsningen... Samtidig var der rapport om, at dele at regnskoven omkring Belem blev ryddet for at skabe plads til veje og anden infrastruktur... - så man kan sige, at det klimatopmødet skabte synlige ændringer i "Kulstofkredsløbet"

Man kan sige, at udgangspunkt er hvorfor der overhovedet findes tropisk regnskov? Her har vi vendt og fortolket det globale vindsystem - men ellers er læsestoffet fra kapitel 4 i Naturgeografi VV, hvor kapitlet dækker vand- og næringskredsløb samt udnyttelse af Regnskoven på bæredygtig vis - og det modsatte.
Som case for hvordan regnskoven i Asien bliver til monokultur, ser vi på hvordan det sker på især Borneo med etablering af palmeolieplantagre - og hvorfor det er så effektiv en måde at producere olie på. Så håbet kunne være, at man kan gøre plantagerne mere biodiverse og det høje udbytte kan komme i hus - samtidig med at man bevarer en del af biodiversiteten mellem oliepalmerne?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vand(mangel) i Europa og Palestina 14-11-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 F#5 Affald, ressourcer+Sjældne jordarters metaller

Forløb om affald og ressourcer med besøg på Affald+ for at se deres affaldshåndtering samt deltagelse i ressourcespil

I bakspejlet var det lidt svært at få hold på deres produktion af fjernvarme, så temaet fra spillet: Mobil-telefoner og Sjældne Jordarters Metaller blev ført videre:

Forbruget af SJM hænger sammen med Den Grønne omstilling fordi "en af de 17" - Neodymium er centralt når det handler om at producere kraftige magneter.

Vi har læst artikler (og denne kan bruges som supplement til geologiske forklaring på hvad "spillereglerne" er for dannelse af disse forekomster? https://issuu.com/geoviden/docs/gv_01_2021_sjaeldne_jordarter?fr=sNTQ1ZjI4NDEyNDk

Mobiltelefoner er et nærværende eksempel på ikke-cyklisk anvendes af råstoffer - så spørgmålet er hvordan man også her kan forsøge på at lukke kredsløbene?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 #4b IS-2 -Hav+ Indlandsis påv. af termohalin circ.

Forløbet starter med det som måske er mest "afgrænseligt" - at indlandsisen smelter, hvor og hvordan den gør det - og hvad der betyder for det globale havspejlsniveau over tid.
Største-delen af forløbet hænger sammen med et forsøg om termohalin cirkulation: Strømmene af varmt vand, som drives og trækkes forbi VestEuropa i "Golfstrømmen" skaber specielle, lune lavevilkår for os som bor på disse ret nordlige breddegrader...
Vi prøver at simulere de basala processer drevet af kulde og saltholdighed - og prøver at se og forstå vandets strømningsmønstre. Fremadrettet er det interessant med et let apokalyptisk twist, i hvilken grad stigende temperaturer og vigende mængder af havis vil ændre ændre balancen i den termohaline cirkulation? Kan global Warming ende med at føre til "local cooling"?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 #6 Er vulkaner gode naboer

Med udgangspunkt i kapitlet fra Geodetektiven af samme navn, undersøger vi hvilke parametre, som kan forklare hvorfor vulkaner er så forskellige.
Udgangspunktet handler om pladegrænser - og når vi ser på dårlige naboer, handler det primært om destruktive pladegrænser.
Viskositet er et centralt begreb - og vi skal se på hvordan det hænger sammen med magmaens sammensætning og flydeevne - og hvordan det spiller sammen med udbruddenes karakter - og hvordan de passer ind i VEI-skalaen.
Som fælles "reference-eksempel før afslutning med individuel fremlæggelse har vi brugt Island, der som et enestående eksempler på nydannet land ved den Midt-atlantiske ryg, både kan bruges til at tale om forskellige udbrudstyper som en del at den "unge del" af det geologiske kredsløb- og som "baseline" for vulkaner lavt i VEI-skalaen.                                                                                                                                                                         
OBS
Naturgeografi VV - rummer også et kapitel om Geologi / Vulkanisme / pladetektonik, som måske kan belyse emnet på en anden måde end Geodetektiven...
se også bonus-info om Vulkaner og klima samt udtagning af magmaprøve på timen 6/5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer