Holdet 1z sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Sorø Akademis Skole
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Jannick Ulram Olsen
Hold 2025z sa (1z sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd
Titel 2 Ungdomsliv og trivsel.
Titel 3 Demokrati og magt
Titel 4 Danmarks økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ulighed og velfærd

Grundforløb og første introduktion til samfundsfag på STX. Emnet er ulighed og velfærd, og eleverne blev introduceret til samfundsfag på C-niveau. Først undersøgte eleverne hvordan ulighed kunne måles, dernæst undersøgtes ulighed imellem køn. Eleverne kiggede på hvad vi ideologier mente om ulighed, og det sammen mht. velfærdsstaten og dens udfordringer. Eleverne kom igennem forskellige cases og meget varierende arbejdsformer. Desuden havde eleverne besøg af de lokale partiforeninger i Sorø og deres forskellige lokalpolitikere, hvor de havde tid sammen med eleverne og diskuterede politik.

Centrale teorier og begreber:
Ulighed
Lighed (formel, chance og resultat)
absolut/relativ fattigdom
Disponible indkomst
De fem socialklasser
Lars Olsens ressourcebeholdere
Social arv, social mobilitet og mønsterbrydere
Funktionalisme
Pierre Bourdieu
Kønsroller
De tre klassiske ideologier - socialisme, konservatisme, liberalisme
Ideologiernes forgreninger (socialliberalisme, socialdemokratisme, grøn ideologi)
Den residuale, korporative og universelle velfærdsstat
Maslows behovspyramide
Velfærdsstatens udfordringer.



Faglige mål:
- At anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- Undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- Undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber og argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
- Sociale og kulturelle forskelle
- Politiske ideologier
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund





Litteratur:

Brøndum, Peter, & Carlsen, Marie Berg, 2024, "Vores samfund", 1 udg, Forlaget Columbus. Siderne 11-27, 34-57, 60-65 = 46 normalsider.

Supplerende stof:

Ulighed og velfærd: Nina Smith, (Vores samfund - kapitel 1)
https://open.spotify.com/episode/1rXVEkwf8c9eVDjhl69qJF

Klasseanalysen: Ulighed og velfærd, (Vores samfund - kapitel 1) https://vimeo.com/953130399?fl=pl&fe=sh

Genstart, Klassen forfølger dig, https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/klassen-forfoelger-dig-11802350025 Interview med Glen Bech.

Politiske ideologier: Ulighed og velfærd, (Vores samfund - kapitel 1)
https://vimeo.com/969722263?fl=pl&fe=sh

DR (2023). Ik’ så mange penge. 28 min.

Maple: ”En opvækst i økonomisk fattigdom”. 2021. Uddrag fra interviews med børn og voksne fra familier, der lever under fattigdomsgrænsen.

OECD,  ”Danmark har næstfærrest børn i lavindkomstgruppen blandt alle OECD-lande”. 19.02.2024.  

Røde Kors. En hverdag med afsavn. 01.12.2022.  

Altinget.dk (2023). ”Når vi beder kvinder om at arbejde mere, prøver vi at fikse kvinden i stedet for systemet”. Uddrag. 08.11.2023.

Altinget.dk (2023). ”Ligestillingsordfører: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer”. Uddrag. 19.04.2023.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsliv og trivsel.

Forløbet fokuserede på ungdomsliv og socialisering i det senmoderne samfund.
Første forløb i SR klasser, hvor især elevernes egen livsverden kom i spil. Det blev undersøgt hvordan identitetsdannelsen foregår i det senmoderne samfund, samt hvordan forskellige teoretikere har deres diagnose og løsning på dilemmaet omkring trivsel og mistrivsel for de yngre generationer. En del aktiviteter såsom at tage billeder og lave videoer understøttede deres læring, samt artikellæsning og fokus på kvalitativ/kvantitativ metode.


Centrale begreber og teorier
Erving Goffman - frontstage, backstage + Meyrowitzh - Middle regdion
Hartmut Rosa - Højhastighedssamfund
Anthony Giddens - indivdualisering og aftraditionalisering
Byung-Chul Han - Præstationssamfund og perfekthedskultur
Andreas Reckwitz - Singularitet
Identitet (jeg, personlig, social og kollektiv)
Socialisering (primær, sekundær, dobbelt og tertiær)
Normer, roller
Livsstil og minervamodellen.
Samfundstyper (traditionel, moderne, senmoderne + myre, snegl og kamæleon)

Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå̊. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Identitetsdannelse og socialisering.
Kvalitativ og kvantitativ metode
sociale og kulturelle forskelle.

Litteratur:
Brøndum, Peter, & Carlsen, Marie Berg, 2024, "Vores samfund", 1 udg, Forlaget Columbus. Siderne: 73-109 = 37 normalsider.

Roskilde Gymnasium Samfundsfag, 2017, "Socialisationstyper. Myren, sneglen og kamæleonen", Roskilde Gymnasiums Samfundsfags Youtubekanal, https://www.youtube.com/watch?v=DGtOZgE7QvA - sidst tilgået d. 25.5.2026.
9.59 minutter = 3 normalsider.

I alt normalsider for forløb: 40 normalsider.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati og magt

Demokrati og magt og om hvordan det politiske system fungerer i Danmark.
Eleverne har arbejdet med forskelige styreformer, og hvordan det politiske system i Danmark er opbygget. Desuden er magt blevet undersøgt, men i forbindelse med undervisningen i køn, normer og seksualitet og samtykke i elevernes første fælles faglige forløb, hvor de bl.a. fik besøg af advokater til et oplæg om samtykke. Koranloven, SFs' holdning til Nato og partiet Moderaterne blev kort undersøgt, mens især valgudskrivelsen gjorde, at der blev fokuseret en del på valget, herunder meningsmålinger og mediernes rolle for politik.


Faglige mål:
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå. Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer. Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder, formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge. Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber. Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
-̶ identitetsdannelse og socialisering


Litteratur:


Litteratur:
Brøndum, Peter, & Carlsen, Marie Berg, 2024, "Vores samfund", 1 udg, Forlaget Columbus. Siderne 28-34, 114-138, 142-156, 158-166 = 52 ns.

Brøndum, Peter m.fl., 2021, "Luk samfundet op!" 4 udg. Forlaget Columbus.
side 25-26. = 2 ns.

Pedersen, Ulla Nedergård, & Mortensen, Søren, 2023, "Sex, Køn og Grænser", Forlaget Columbus: siderne: 9-13, 15-19, 25-27 = 10 ns.

I alt: 64 ns.


Centrale begreber og teorier:
Ligestilling - aktør/struktur
Demokratiformer (repræsentativt, direkte, konkurrence og deltagelse)
Styreformer (autokrati, demokrati, teokrati)
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Partityper
Den parlamentariske styringskæde
Eastons model
Kerne/marginal vælger
Downs Model
Issue-voting
Strøms model
Molins model
Forholdsvalgstal
Lovgivningsprocessen i Danmark
Magtens tredeling
Medialisering
Direkte/indirekte magt
populisme
Ideologier (Socialisme, Liberalisme, Konservatisme - repetition af s. 34-47).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Danmarks økonomi

I dette forløb undersøgte eleverne økonomi og hvordan det står til med Danmarks økonomi. De har undersøgt privatøkonomisk adfærd og lagt budgetter for dem selv, og senere sat dette i relation til makroøkonomisk adfærd. Ud fra centrale økonomiske begreber og teorier, så satte eleverne dels udviklingen i relation til velfærdsstatens udfordringer og kort til klima-krisen, som vi også står i. Eleverne har lavet små videoproduktioner, hvori de skulle rådgive finansministeren om hvilken økonomisk politik, som burde føres.


centrale økonomiske begreber og modeller fra forløb
markedsmekanismen (udbud-efterspørgsel, ligevægt)
økonomiske kredsløb,
økonomiske mål,
økonomiske konjunkturer,
økonomisk politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik)
De tre forskellige velfærdstatstyper
Velfærdsstatens udfordringer
Konkurrencestat
Donoughtøkonomi

Faglige mål
-
Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
Undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold.
Behandle problemstillinger og demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge.
Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler.
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber.
Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestof:
-
Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (i forhold til økonomi og klima)
Kvantitativ og kvalitativ metode


Litteratur:
Brøndum, Peter, & Carlsen, Marie Berg, 2024, "Vores samfund", 1 udg, Forlaget Columbus. Siderne: 49-57, 65-70, 171-173, 178-181, 184-207, 217-220 = 44 ns.


Samfundsfag.dk, underside om konkurrencestat, https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/velfaerdssamfundet/konkurrencestat/, sidst besøgt d. 29.5.2026, 1,5 ns.


Brøndum, Peter m.fl., 2021, "Luk samfundet op!" 4 udg. Forlaget Columbus.
Kap. 9.5 = 3 ns.

I alt: 48,5 ns.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer