Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Samfundsfag A
|
Lærer(e)
|
Peter Gøtzsche
|
Hold
|
2022 SA/p (1p SA, 2p SA, 3p SA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundforløb - identitet
Grundforløb samfundsfag
I forløbet introducerer vi til de tre hovediscipliner i samfundsfag(politik, økonomi, sociologi) samt metode. Alle discipliner er inddraget med sociologi har fuldt mest.
Vi vil yderligere fokusere på det overordnede emne ”identitet”
Kernestof:
Politik:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Økonomi:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
Metode:
kvantitativ og kvalitativ metode.
Sociologi:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
Vi har brugt bogen ”Luk samfundet Op 3. udgave.” Sider læst i grundbogen:
12-20 intro
30-44 Identitet, normer og social kontrol
63-77 Samfund og individ, sociologiske teorier
81-88 unge og identitet,
108-123 Ideologier, værdi og fordelingspolitik
177-190 Velfærdstrekanten, økonomiske mål
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Folketingsvalg og projekt Viborg
Vi arbejder med folketingsvalget 2022.
Først arbejder vi med at forstå, det politiske system i Danmark. Herunder arbejder vi med demokrati og forskellige former for demokrati, samt, hvordan det politiske system fungerer med udgangspunkt i folketingsvalget.
Derefter ser vi på resultatet af valget med fokus på vælgeradfærd.
Vi ser også lidt på valget til den amerikanske kongres og sammenligner valget til kongressen med folketingsvalget.
Da Danmarksturen ligger mere eller mindre samtidig med valget laver vi et empirisk, kvalitativt projekt, hvor vi interviewer unge fra Viborg Katedralskole.
Faglige mål dækker bl.a.
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
komparativ metode og casestudier
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Velfærdsstatens økonomiske grundlag nu og i fremti
Først arbejder vi med menneskelige behov og behovstilfredsstillelse. Vi arbejder med velfærdsstat og velfærdsmodeller. Hvilke velfærdsmodeller findes og hvad kendetegner dem? Vi arbejder mere i dybden med den danske velfærdsstat. Hvad kendetegner den? Hvilke udfordringer står den overfor? Er den blevet til en konkurrence stat?
Centrale begreber og teorier.
Maslows behovspyramide
Velfærdstat
Velfærdsmodeller (universel, selektiv, residual)
Klemmer/udfordringer for velfærdsstaten(interne og eksterne)
Konkurrencestaten
Kernestof:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
Primært materiale: "Luk samfundet op" s. 201-216
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Køn og ligestilling
Kort forløb om køn og ligestilling med inddragelse af politik, økonomi og sociologi.
Centrale begreber og teorier:
Kønssocialisering, kønsidentitet, kønsnormer
Ideologiske holdning til køn og ligestilling
Feminisme og feminismebølger
Diskussionen om ligeløn
Kernestof:
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Demokrati og ytringsfrihed?
Vi starter året med den aktuelle diskussion om ytringsfrihed og koranafbrændinger.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Kriminalitet og bander
Vi arbejder med kriminalitet med særligt fokus på årsager til kriminalitet generelt samt årsager til bander/rockerklubber og bande/rockerkriminalitet. Herunder arbejder vi både med specifikke teorier om kriminalitet (Merton, , Sutherland, Hirschi) samt generelle sociologiske teorier om identitet, socialisering og livet i det senmoderne samfund f.eks. Bourdieu, Honneth, Maffesoli, Goffman.
Vi arbejder også med etniske minoriteter og kriminalitet.
Forløbet afsluttes med et selvstændigt projekt og kriminalitet med inddragelse af selvfundet empiri
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof: Fra drengestreger til bandekriminalitet tema 1 og 2
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
29 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
En god økonomi - hvad og hvordan?
I forløbet arbejder vi med grundlæggende at forstå, hvordan økonomier grundlæggende fungerer. Eleverne vil efter forløbet være i stand til at vurdere, hvad en god økonomi er, hvilke udfordringer der er for at opnå en god økonomi samt hvilke politiker man kan forfølge for at opnå en god økonomi
Faglige mål og kernestof inkluderer blandt andet:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i fokus:
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Kernestof: Økonomiens kernestof kapitel 1, 2, 3,4, 6,7,8
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
21 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
SRO med Spansk
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Et politikområde
Vi laver et lille projekt om et politikområde. Først kommer jeg med et eksempel (koranloven). Derefter vælger eleverne et område, hvor de skal dække aktører, mediernes dækning og betydningen af internationale forhold herunder EU.
faglige mål:
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
kernestof
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
EU og Europaparlamentsvalg
Vi arbejder med EU og ser frem mod det kommende valg til Europaparlamentet
Herunder arbejder vi med EU's historie, EU's institutioner og beslutningsprocesser, de europæiske partier og politiske skillelinjer, danske partier og EU.
Vi arbejder også med spørgsmålet om europæisk integration herunder integrationsteorier og holdninger til yderligere integration blandt de europæiske vælgere. Her vil vi også inddrage viden om globalisering.
Centrale begreber og teorier:
De europæiske institutioner og magt i EU
Integrationsteorier
Folketinget og folketingets europaudvalg
Politiske skillelinjer (holdninger) i EU med fokus på de europæiske og danske partier.
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Faglige mål bl.a.
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
International politik
Grundlæggende international politik med fokus på magt, idealisme og realisme, konstruktivisme. Derudover fokus på den aktuelle situation i Ukraine. I forbindelse hermed vil vi diskutere årsager og konsekvenser og krigen med udgangspunkt i realisme og idealisme.
Vi ser også på krig i Mellemøsten med udgangspunkt i teorierne i international politik
Forløbet afsluttes med en eksamenstræningsopgave
Kernestof:
International politik:
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Faglige mål dækker bl.a.
forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at
undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
Kernestof:
Global politik kapitel 1,2 og 3 samt side 191-197 om FN
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Valg i USA
I forløbet arbejder vi først med politik i USA frem mod valget.
Vi skal se på, hvordan det amerikanske politiske system fungerer, hvad valgkampen handler om, mediernes dækning af valgkampen og den politiske kultur i det nuværende USA.
Vi ser også på valgresultatet.
I den sidste del arbejder vi med vælgeradfærd i Danmark og USA. Hvordan stemmes der og hvorfor?
Faglige mål dækker bl.a.
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
kernestof dækker:
Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Sociologi:
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Centrale grundbogstekster:
Rasmussen, Jesper Politikens kernestof 2021 kapitel 14
Brøndum og Rasmussen USA's udfordringer 2024 84-91 samt 124-135 (drev)
Populisme og identitetspolitik, Carlsen, Marie Berg (kapitel om vælgeradfærdsteori) s. 61 - 61 (drev)
Centralt TV-indslag
Først den seriøse: (60 minuttes)
https://www.youtube.com/watch?v=NiTebq85oRY
Så den sjove fra 7:45 (Daily show)
https://www.youtube.com/watch?v=TKBJoj4XyFc
Stop the steal i uddrag med fokus på medier og polarisering
https://www.dr.dk/drtv/se/trump-og-tyveriet_476969
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Social ulighed og social arv
I forløbet arbejder vi med forskellige sociologiske emner vedrørende social arv og social ulighed. I forløbet arbejder vi med; levekår, livsstil, social arv, fattigdom og Bourdieu.
Kernestof
Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Faglige mål
Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Danmark i Verden
I forløbet arbejder vi med Dansk udenrigspolitik. Hvilke mål og midler er der for dansk udenrigspolitik både i et teoretisk og helt konkret?
Hvad præger aktuel dansk udenrigspolitik og hvad har præget den de seneste år?
Faglige mål er blandt andet:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag (emnet vil også blive berørt i historie)
̶
Kernestof:
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50814168123",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50814168123",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50814168123"
}