Holdet 2022 DA/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Amalie Winge, Mette Bjørnvig Kaufmann, Per Nilsson
Hold 2022 DA/m (1m DA, 2m DA, 3m DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Introduktionslæsning. Individ - gruppe
Titel 3 Værklæsning 1: Helle Helle "Rester"
Titel 4 Skriveworkshop
Titel 5 Hereticanerne
Titel 6 DHO - Efterkrigstiden og værklæsning 2
Titel 7 Retorik, argumentation og diskursanalyse
Titel 8 Dokumentarfilm og værk 3
Titel 9 Fra Oplysningstiden til romantikken og værk 4 og 5
Titel 10 Psykologisk litteratur
Titel 11 Køn og klasse i litteraturen
Titel 12 Værk 6: 7/11
Titel 13 Eksistentialistisk litteratur
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Se materialet i grundforløbsmappen
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Værklæsning 1: Helle Helle "Rester"

Vi læser hele Helle Helles novellesamling "Rester (1996) og arbejder mere indgående med "En stol for lidt" og "Roligt ungt par". Vi skriver en gruppeaflevering om "Roligt ungt par" og en analyserende artikel om en selvvalgt novelle. Artiklen indeholder også en perspektivering til yderligere to noveller fra samlingen. I elevens fortløbende elevdokument er der korte resumeer af alle novellerne i samlingen,
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 DHO - Efterkrigstiden og værklæsning 2

Forløbet gennemføres i samarbejde med historie og leder op til den første af de tre store opgaver på gymnasiet: Historie-danskopgaven.
Vi skal arbejde med tiden efter 2. verdenskrig.

"Litteraturhistorien på langs og på tværs" s. XX -XX
Tv-udsendelserne "Digtere, divaer og dogmebrødre" - afsnittene om 60´erne og 70´erne.
Leif Panduro: "Rend mig i traditionerne" (Værk 2)
Sven Holm: "S-togene"
Anders Bodelsen: "Pointen"
Vita Andersen: "Hun ser godt ud"
Gasolin: "Hvad gør vi nu, lille du?"
Steppeulvene: "Itsi Bitsi"
John Mogensen: "Der er noget galt i Danmark"
Det internationale sigøjnerkor: "I kan ikke slå os ihjel"
Bjarne Jes Hansen: "Vi voksne kan også være bange"
Jan Sonnergaard: "Lollapalooza"
Jan Sonnergaard: "William"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Retorik, argumentation og diskursanalyse

Vi arbejdede med de tre retorik, argumentation og diskursanalyse enkeltvis og prøvede til sidst at få dem til at smelte sammen i udfoldede analyser af nogle taler.
Teori: Ole Schulz-Larsen: "Håndbog til dansk" Systime 2017, s. 150-175.
Græsborg, Anne Bornerup og Mette Møller-Jørgensen: "Diskursanalyse i dansk. Sprog, magt og identitet". Systime 2014. S.
Heri: Ketty Dahl: "Samfundsetikken udhules. Abort er blot et behagligt ord for drab". Kristeligt dagblad 28.5.2013.
Og: Kampagnevideo fra Choose life: "Abort gør dig ked af det".
Udfoldet diskursanalyse af George Bushs tale efter 9.11.2001-angrebet.
Osama Bin Ladens modsvar bragt i Berlingske Tidende d. 16.4.2014.
"Valgkamp: Pas på, du ikke snubler over disse retoriske kneb". Fra Videnskab.dk.

Dronning Margrethes nytårstale 2021.
Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj-tale 2016.

Sideløbende tog vi hul på arbejdet med den debatterende artikel.
Første debatterende artikel om kunstneres rolle i samfundsdebatten. Her læste vi teksterne:
Jane Sandberg: "Hvorfor deltager kunstnere ikke mere i debatten?". Politiken, 29.6.2021.
Berlingske: "Blander kunstnere sig nok i samfundsdebatten?" Af Bent Blüdnikow, der har spurgt hhv. Mette Leonhard Høeg, Michael Jalving og Frederik Stjernfeldt om deres holdning til emnet. Berlingeske 1.12.2017.

Anden debatterende artikel om ChatGPT. Her læste vi teksterne :
Lene Wittrup: "ChatGPT er en skizofren, senildement lystløgner" (Gymnasieskolen 20.01.2023)
Thomas Jørgensen: Gymnasierektor: Skolen skal rumme både kunstig og menneskelig intelligens (Altinget 26.01.2023)
Natasha Friis Saxberg: Skal vi blokere eller omfavne kunstig intelligens? (Finans 13.01.2023)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Dokumentarfilm og værk 3

Håndbog til dansk kapitel 5.2: Dokumentarfilm
Langdal o.a.: "Krydsfelt" s. 286-293.
Kopier om filmiske virkemidler
Kopier om intertekstualitet
Kopier om fakta og fiktionskoder
Beths dagbog
Kampen om Grønland (Medieværk - værk 3)

Afsluttende analyserende artikel om iscenesættelse af virkeligheden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Fra Oplysningstiden til romantikken og værk 4 og 5

Håndbog til dansk: Oplysningstiden. S. 73-90
Ludvig Holberg: Epistel 91 (uddrag) (kanon)
Brorson: "Mit Hjerta altid vancker" (uddrag)

Håndbog til dansk: Romantikken s. 91-119.
Staffeldt: "Indvielsen"
Oehlenschläger: "Guldhornene" (kanon)
Værk 4: "Goethe: "Den unge Werthers lidelser" - eleverne producerede podcasts og oplæg
H.C. Andersen: "Fyrtøjet", "Klokken" (kanon)
Thomasine Gyllembourg: "Den lille Karen" (1830)
Blicher: "Trækfuglene" (1838) (Kanon)
Værk 5: St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828) (Kanon)
FIlmen "Elise" (1985) - Claus Ploughs filmatisering af "Sildig Opvågnen"
Aarestrup: "Angst"
Jens Andersen: "Andersen - en biografi" (2003) S. 477-486 om HCAs besøg hos arvestorhertug Carl Alexander i Weimar. Dette blev læst ifm. studieturen til Leipzig, hvor vi også besøgte Weimar og tidligere KZ Buchenwald og talte om stedet som et billede på sentensen "Deutschland - Land der Dichter und Denker - Richter und Henker). (Tyskland - landet af digtere og tænkere - dommere og bødler). Det rimer ikke så flot på dansk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Køn og klasse i litteraturen

Kønspolitiske emner fylder i samfundsdebatten. De diskuteres ivrigt og heftigt. De har ofte en polariserende effekt: Du er enten en reaktionær mandschauvinist eller en radikal feminist. Det er næsten modsat med klasse. Det er som om klasse er en fænomen, som hører fortiden til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ”zombie-kategori”, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men både køn og klasse har været centrale temaer i det moderne og folkelige gennembrud og diskuteres og problematiseres også i nyere dansk litteratur.

Dette forløb beskæftiger sig med litteratur som tematiserer og diskuterer om køn og/eller klasse. Vi begynder i det moderne gennembrud, fortsætter med det folkelige og ender i nyere dansk litteratur.

Tekster:
Det moderne gennembrud:
Georg Brandes: Uddrag af "Indledning til Emigrantlitteraturen" (1871)
Henrik Pontoppidan: "Ane-Mette" (1887)
Herman Bang: "Den sidste aften" (1880)
J.P. Jacobsen: Uddrag af "Fru Marie Grubbe" (1876)
Victoria Benedictsson: "I kupeen" (1886)

Det folkelige gennembrud
Jeppe Aakjær: ”Tyendesang” (1907)
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (En idyl)" (1900)

Kristian Bang Foss: Uddrag af "Frank vender hjem" (2019)
Glenn Beck: Uddrag af "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" (2022)
Yahya Hassan: "Ghettoguide" (2013)
Tessa og Orgi-E: Blæstegnen (2020)
Morten Pape: Uddrag af "Planen" (2015)


Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i
Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund

Kernestof:
Litterære perspektiver
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære
tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en
litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
Her indgår:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1800-tallet, herunder naturalistiske
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø.

Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Værk 6: 7/11

7/11 er et generationsportræt af den ungdom, som er vokset op i den digitale tidsalder. En generation optaget af popkultur, materiale ting, sociale medier og teknologi, men også som alle andre unge af kærlighed og fester. Deres identiteter er præget af sociale mediers fokus på at se ud på en bestemt – mere end at være nogen. Internettets uendelige flimrende bombardement af billeder og informationer giver dem tankemylder og følelseskaos.  

I forløbet har vi arbejdet med analyse af lyrik herunder sproglige og stilistiske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Eksistentialistisk litteratur

Hvad er meningen med livet? Hvad vil jeg med mit liv? Hvordan skal jeg handle? Det er alle eksistentielle spørgsmål, som mennesker stiller sig selv. Det særlige ved mennesket er nemlig, at vi er stand til at tænke over, hvad vi gør, og hvem vi er. Vi er frie til at vælge, hvordan vi vil håndtere en given situation, og vores valg former vores liv og identitet.

Det 20. århundrede er præget af store materielle og teknologiske fremskridt, men også af store menneskeskabte kriser og verdenskrige. Livet og samfundet i det 20. århundrede er er ikke længere styret af traditioner og normer, og religionen har mistet sin forklarende kraft. Individet derfor er sat frit til at skabe sit eget liv, men også påtvunget ansvaret for livet og verden og dermed angsten.

Dette forløb handler om litteratur, som kredser om de store eksistentielle spørgsmål: Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet? Eller måske: Hvordan kan vi håndtere livets meningsløshed?

Tekster:
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)
Martin A. Hansen: "Agerhønen"
Tom Kristensen: "Angst" og "Nat i Berlin"
Peter Seeberg: "Patienten"
Klaus Rifbjerg: "Det er blevet os pålagt"

Faglige mål:
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige og teknologiske sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur, herunder samspil med internationale
• Strømninger
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
• danske tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder: Efterkrigstiden
• Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
• Metoder: Eksistentialistisk læsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer