Holdet 2022 DA/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Maja Wester
Hold 2022 DA/x (1x DA, 2x DA, 3x DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kommunikation og samtale
Titel 2 Dette burde skrives i nutid (værk 1, roman)
Titel 3 Skriveworkshop
Titel 4 Det moderne sammenbrud (værk 2, podcast)
Titel 5 Det moderne gennembrud (optakt til DHO)
Titel 6 Klimaretorik
Titel 7 Oplyst (værk 3, drama)
Titel 8 At fortælle om et menneske (værk 4, dokumentar)
Titel 9 Jule og vinterlyrik
Titel 10 Sociale medier og den demokratiske samtale
Titel 11 På rejse
Titel 12 Romantik og natur
Titel 13 Faglig formidling
Titel 14 Ny litteratur og litterære analysemetoder
Titel 15 Nyhedsformidling
Titel 16 Det meningsfulde liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kommunikation og samtale

Forløbet er et sprogligt forløb med fokus på analyse og vurdering af samtaler, både samtaler hentet fra fiktion og virkelige samtaler hentet fra tv-programmer. Vi starter ud med et lille samtaleeksperiment, hvor vi diskuterer hvordan spørgsmåls udformning (åbne versus lukkede spørgsmål samt følelses/ holdningsudtrykkende versus informationsudvekslende) har konsekvenser for samtaleforløb og oplevelse af samtalen. Herefter analyserer og vurderer vi sekvenser af samtaler ud fra kommunikationssituation (det retoriske pentagram), samtaleanalytiske begreber (samarbejds- og høflighedsprincippet samt facework) samt begreber hentet fra pragmatikken (typer af sproghandlinger).

Undervejs i forløbet trænes i opgaver at skrive efter PEEL. Et skrivemodul anvendes efter den sidste PEEL-opgave til at give lærerstyret-elev-til-elev-feedback. Derudover laves en enkelt kreativ skriveøvelse, hvor en fiktiv dialog skrives, som vender det at tale eller tie. Dialogerne læses op for makker (½ skrivemodul).

Baggrundlitteratur:
"Begreb om dansk - Litteratur, sprog og medier" (2009), Dansklærerforeningens forlag, s. 83-87, 95-97

Tekster:
Uddrag fra “En tid”(1997) af Knud Sørensen, fra "Faglige forbindelser i dansk - sprog, litteratur og film" (2005)
“Gift ved første blik” afsnit 1, sæson 8 48:00-52, mødet og 42:25-46:10, den første samtale.
Uddrag fra "Tæt på sandheden" med Jonatan Spang, sendt på DR2 den 25. februar 2018
Anne Grethe Riis går amok i Go' Morgen Danmark (YouTube), https://m.youtube.com/watch?v=aBuWeC-YAVg
Udvalgte samtaler i romanen "Dette burde skrives i nutid" (overlap med forløbet "Dette burde skrives i nutid")
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dette burde skrives i nutid (værk 1, roman)

Forløbet er et litterært forløb, hvor romanen "Dette burde skrives i nutid" (2011) af Helle Helle, læses, analyseres og fortolkes. Forløbet bygger ovenpå viden om analyse af epik fra grundforløbet og analytiske begreber fra 1. forløb om kommunikation og samtale. Vi starter ud med fortolkningshypoteser ud fra forside og titel, hvorefter vi analyserer og karakteriserer fortæller, miljø og tid, analyserer sprog og komposition. Desuden undersøger vi minimalistiske træk i teksten. Undervejs i forløbet træner vi mundtlighed ved korte gruppefremlæggelser (ved matrix og lodtrækning), og forløbet afsluttes med aflevering af en samtalepodcast i makkerpar, som indeholder en analyse og fortolkning af romanen.

Baggrundslitteratur:
Kopisider om fortæller fra "Håndbog til dansk", s. 54-60
Lærerproduceret materiale til analyse og karakteristik af tid, miljø og jeg-fortæller med inspiration fra "Håndbog i dansk", s. 42-44
Lærerproduceret materiale til analyse komposition med inspiration fra "Håndbog i dansk", s. 46-50
Videooplæg om minimalisme: https://www.youtube.com/watch?v=P-zosnKjMUo

Tekster:
"Dette burde skrives i nutid" (2011) af Helle Helle
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Skriveworkshop

Skriftlighedsforløb 1.g. I forløbet introduceres til sanseskrivning, hurtigskrivning, disposition, makkerfeedback og små skriveopgaver besvares. Opgaver og tekster, som læses og analyseres, har et gennemgående tema, nemlig lys og mørke.

Baggrundsmateriale:
Thomas Oldrup: 22 tricks om afskrive godt, Phabel 2007 s. 14-23

Tekster:
Morten Søndergaard: "Dagene ligner kvæstelser" (1996) fra Fra i dag. Samlede digte 1992-2017, Gyldendal 2017
Cecilie Lind: uddrag fra "Til en engels forsvar", Forlaget Gladiator 2017

Skriftlighedsmoduler er anvendt (SMU).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det moderne sammenbrud (værk 2, podcast)

Forløbet er et medieforløb, hvor vi går i dybden med podcastgenren. Vi vil have fokus på at opleve og analysere podcastserien ”Det moderne sammenbrud” om Victoria Benedictsson og Georg Brandes. 1. episode bearbejdes som værk, mens de resterende episoder behandles mere overfladisk. Forløbet er således også et forløb, som skal virke som optakt til DHO-forløbet om det moderne gennembrud. Vi vil undervejs perspektivere til uddrag fra en forfatterdokumentar om Pontoppidan for også at kunne diskutere podcastmediets muligheder og begrænsninger. Desuden vil vi perspektivere til uddrag fra en podcast om Georg Brandes for at sammenligne og vurdere virkningen af forskellige formater. Som afslutning på forløbet skrives den første analyserende artikel, dog i reduceret form.

Tekster:
- P2 ”Det moderne sammenbrud”, afsnit ”1:5 Kæmp for fred” (værk 2). Episoden behandles i forløbet som et værk, da den kan opleves som en afgrænset værk, og da vi i forløbet fordyber os særligt heri. I forhold til vejledningen til dansk læner vi os her også op ad et af de eksempler, der listes for et værk, der ikke ligger inden for de traditionelle værkkategorier, nemlig: ”Ét bind af et flerbindsværk”. Desuden lyttes til 30 min. af et af de resterende episoder, selvvalgt, og læses et resumé af episode 2-4. Alle episoder er fra tirsdag d. 13. december 2022 og kan findes på dr.dk, https://www.dr.dk/lyd/p2/det-moderne-sammenbrud

Mediemæssig perspektivering
- uddrag fra ”Øgendahl og de store danske forfattere - Pontoppidan” (00- ca. 10 min.)

Form og indholdsmæssig perspektivering
- uddrag fra Kulturprogrammet Babylon: ”Time 2: Georg Brandes styrer!”, (00-15:40), https://podcasts.apple.com/dk/podcast/time-2-georg-brandes-styrer/id1530358653?i=1000547905777

Baggrundsmateriale:
- Mimi Olsen m.fl.: Podcast, Dansklærerforeningen 2020 - afsnit om særtræk, formater og lydlige virkemidler, s. 10-16 og 30-39.
- Lærerproduceret materiale om fortælleforhold, seriedramaturgi og fremdriftselementer (med inspiration fra ovennævnte bog s. 50-54, 54-60, 70-73)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Det moderne gennembrud (optakt til DHO)

Litterært forløb.

I forløbet har vi fokus på den litteraturhistoriske periode kaldet Det moderne gennembrud. Vi skal analysere og fortolke noveller skrevet af kanonforfatterne H. Bang, H. Pontoppidan og M. A. Nexø. Desuden vil vi i forløbet analysere uddrag fra taler af hhv. G. Brandes og E. Grundtvig. Således rummer forløbet både litterær analyse, retorisk analyse og argumentationsanalyse. Vi diskuterer gennemgående, hvorvidt teksterne sætter problemer under debat - og hvordan de i så fald gør det. Forløbet er en optakt til Dansk-historie-opgaven (DHO), som skal skrives i forlængelse af forløbet.

Baggrundslitteratur:
- ”Litteraturhistorien på langs og på tværs” kapitlet "1870-1890: Det moderne gennembrud", af Tinne Serup Bertelsen & Barbara Kjær-Hansen (2014), Systime (kopisider, kompendium)
- "Begreb om dansk - Litteratur, sprog og medier" af Birgitte Darger mfl. (2009), Dansklærerforeningens forlag, s. 36-37 (fortællertyper og synsvinkler), s. 51-55 (personkarakteristik), s. 95-99 (retorisk analyse), 100-104 (argumentationsanalyse) (bog)

Tekster (alle tekster er i kopi, kompendium):
- ”Georg Brandes om hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur, 1871” uddrag, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/georg-brandes-om-hovedstroemninger-i-1800-tallets-litteratur-1871
- ”Den sidste balkjole” af Herman Bang (1887) trykt i "Minikanon" Systime, 2011.
- ”Nutidens sædelige lighedskrav” af Elisabeth Grundtvig (1887), uddrag, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/elisabeth-grundtvig-nutidens-saedelige-lighedskrav-1887
- ”Nådsensbrød” fra novellesamlingen "Fra Hytterne" af Henrik Pontoppidan (1887)
- ”Konge for en dag” fra novellesamlingen "Lotterisvensken og andre noveller" af Martin Andersen Nexø (1911), Dansklærerforeningens forlag, 1949
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Klimaretorik

Forløbet er et sprogligt forløb, hvor vi skal analysere og vurdere primært argumenterende tekster, som alle handler om klima. Gennemgående for forløbet er en diskussion af, hvordan vi bedst sætter klima på dagsordenen. Altså hvilken retorik virker bedst i den forstand, at det får folk til at tænke anderledes, ændre holdninger og adfærd. I forløbet skal I arbejde kreativt med at udvikle en klimaordbog. Af mere traditionel faglig karakter skal I i forløbet skrive en klimatale og en minianalyserende artikel.

Tekster:
• Novelle: Aagaard, Lars Henrik (2021). ”I et totalforandret Danmark er Kim i dyb klimaknibe: Læs vores vilde klimanovelle”, Berlingske.dk
• Tale: Lykkeberg, Rune (2019). ”Rune Lykkebergs tale til Folkets Klimamarch: »Vi er samlet, fordi vi har ret«”, Information.dk
• Tale: Vinstrup, Laura (2019). ”Laura Vinstrups tale ved klimastrejken Fridays for Future 2019”, Dansketaler.dk
• Kommentar: Haahr, Marianne (2014). ”Klimaforandringer falsk varebetegnelse, Information.dk
• Debatindlæg: Eric, Caspar (2018): "Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye elbiler, men mistede laksen" Politiken

Baggrundsmateriale:
• Darger, Birgitte mfl. (2009). ”Begreb om dansk”, s. 17-19 (om fakta og fiktion), s. 95-98 (hensigt, talegenrer, det retoriske pentagram), s. 98-99 (om appelformer).
• Christensen, Søren Vrist (2016): "Retorik og argumentation - retoriske virkemidler", https://www.youtube.com/watch?v=Vlgpe6h6jNc
• Lærerproduceret materiale: Liste over retoriske figurer (dramatiske figurer, gentagelsesfigurer og modsætningsfigurer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Oplyst (værk 3, drama)

Forløbet er et litterært forløb med fokus på oplysningstiden som litterær periode. I skal i forløbet analysere tekster af forskellige genrer, nemlig drama, lyrik og epik samt ræsonnerende prosa – en epistel. Teksterne er skrevet af oplysningstidens forfattere, såsom kanonforfatteren Ludvig Holberg, samfundskritikeren og forfatteren Peter Andreas Heiberg og den franske forfatter Voltaire. Gennemgående for forløbet er en diskussion af, hvad det vil sige at være ’oplyst’ og vejen til at blive det. I forløbet vil I skulle besvare små kreative skriveopgaver samt introduceres til og skrive jeres første debatterende artikel i små grupper eller makkerpar. Således er argumentation og retorik i brug også en del af forløbet.

Baggrundslitteratur:
Kjær-Hansen, B. og Bertelsen, T. S. (2014) “Litteraturhistorien - på langs og på tværs”, Systime, s. 73-77, 81-84
Primærtekster:
Heiberg, P.A. (1794). ”Vise”, Kanon i dansk, bind I, Gyldendal, 2005, s. 287-288
Voltaire (1759). ”Candide” uddrag, i Kanon i dansk, bind I, Gyldendal, 2005, s. 232-236
Holberg, L. (1741). ”Niels Klim” uddrag, i Kanon i dansk, bind I, Gyldendal, s. 222-224
Holberg, L.: Erasmus Montanus, 1723 (Bogen udleveres)
Ukendt. Eksempel på en autentisk debatterende artikel
Sørensen, R. B. (2010, 18. marts). ”Holberg er stadig holdbar”, i Information, lokaliseret d. 3.8. 2023 på: https://www.information.dk/kultur/2010/03/holberg-stadig-holdbar
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 At fortælle om et menneske (værk 4, dokumentar)

Forløbet er et medieforløb om dokumentargenren med særligt fokus på, hvordan dokumentarfilm på forskellig vis kan fortælle om mennesker. I forløbet skal I på banen ved gruppeoplæg, hvor I skal formidle faglig viden om dokumentarfilm og begreber til analyse af virkemidler. Desuden er det jer, som I forløbet vælger en række uddrag af dokumentarfilm, som vi skal se sammen. I forløbet vil I skulle skrive en afsluttende analyserende artikel i to dele. Første del er en hjemmeopgave, som må skrives to og to, mens anden del skrives på skolen. Et mediearrangement på tværs af årgangen indgår desuden i forløbet.

Baggrundsmateriale:
Håndbog til dansk s. 228-231, s. 232-235, s. 315 og s. 336, 325-331

Tekster:
"Krigsfotografen" uddrag
"Kampen om Grønland", https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/kampen-om-groenland
Selvvalgt portrætdokumentar (i oplægsgrupper)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Jule og vinterlyrik

Faglige mål:

- At kunne gøre rede for, hvad der kendetegner sangen som genre
- At analysere ældre og nyere lyrik, der har julen (vinter) som omdrejningspunkt
- At have særligt fokus på analyse og fortolkning af indre og ydre komposition samt billedsprog (sammenligning, metafor, besjæling, personifikation, symboler og metonymier)
- At sammenligne måder at behandle temaet jul

Tekster:
JULELYRIK
Dan Turell: ”JUL IGEN! PUL IGEN!” (1977) (Kun til introduktion)
N.F.S. Grundtvig: ”Dejlig er den himmel blå” (1810 og 1853)
B. S. Ingemann: ”Julen har bragt velsignet bud” (1839)
Tom Kristensen: ”Julenat” (1914-24)
Viktor Rydberg: ”Tomten” (svensk) (1881)

VINTERLYRIK
S.S. Blicher: "Preludium" og "Ouverture" (1838)

BAGGRUNDSMATERIALE
Annemette Hejlsted: ”Sangen som genre” (2012), kopisider
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier" (2015-2017), s. 117-120, s. 296-7
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Sociale medier og den demokratiske samtale

Forløbet er et medie- og sprogligt forløb. I forløbet vil vi undersøge, hvordan sociale medier påvirker den demokratiske samtale og diskutere, om medierne truer eller giver muligheder i forhold til demokratisk debat. Teksterne har I selv indflydelse på udvælgelse af, men med benspænd i forhold til afsender, socialt medie og/eller årstal for udgivelse/offentliggørelse. Heri ligger også, at I skal reflektere over, hvilken betydning det har, at I vælger netop dette tekstuddrag. Et eksempel på arbejdet med at finde tekster er følgende: "Gå på jagt efter et eksempel på politikerspin på et socialt medie i forbindelse med en rigtig møgsag. I skal i dag kunne fremlægge, hvor I har fundet eksemplet og hvorfor I har valgt netop dette eksempel." Teksterne analyseres ved begreber hentet fra medieanalyse, pragmatik, retorik og argumentation, fx kommunikation(ssituation), høflighedsprincipper, Facework, digital identitet, Toulmins argumentationsmodel, debat/diskussion og spin.

Grundbog og baggrundsmateriale:
Debatten: "Truer tech demokratiet?
Håndbog til dansk: s. s. 157-159, 176-177. s. 272-273, s. 273-278, s. 278-285,
DR.dk (2019, 9. feb.): TIDSLINJE 10 sociale medier der engang var vildt populære, https://www.dr.dk/historie/webfeature/some-foer-facebook
"Borgen Backstage 2:10 – Sociale medier som politisk redskab", https://mobiltv.ft.dk/podcast/borgenbackstage/2
"Like" af Mehlsen og Hendricks (2019), CIBS, s. 44-49
"Sociale medier og selvfortællinger" af Mehlsen og Hendricks (2020), Kvan nr. 118, 1. side
"Spin, socialdemokratiske ministre og Nordic Waste" Kontrast, https://podcasts.apple.com/dk/podcast/spin-socialdemokratiske-ministre-og-nordic-waste/id1537994922?i=1000643382277&l=da

Tekster:
- Opslag og uddrag fra kommentarsportet på Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti eller Rosa Lund fra Enhedslistens Facebook-profil
- Selvvalgt opslag og uddrag fra kommentarsportet på Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti eller Rosa Lund fra Enhedslistens Facebook-profil
Caspar Eric: "jeg har en samtale" fra digtsamlingen 7/11
- Selvfundet eksempel på politikers spin på sociale medier
- Magnus Heunicke og Peter Hummelgaards opslag og uddrag fra kommentartråd i forbindelse med Nordic Waste-sagen (19. jan./ 22. jan.)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 På rejse

Forløbet er et sprogligt og litterært forløb. I forløbet vil vi analysere rejseberetninger med særlig fokus på den sproglige stil (stilistisk analyse), karakteristik af sted og rejsende. En række af de rejseberetninger, vi gennemgår, er skrevet af kanonforfattere, nemlig Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Martin A. Hansen. Ca. midtvejs i forløbet ligger jeres studietur, som I efterfølgende skal skrive en rejseguide i forhold til.

Baggrundsmateriale:
- "Stilistisk analyse" af Jan Sørensen (2010), Systime, s. 9-14; s. 16-18
- Begrebsliste til stilistisk analyse, lærerproduceret materiale med inspiration fra bogen "Stilistisk analyse" af Jan Sørensen (2010)

Tekster:
- "Den gotiske renæssance" (1901) af Johannes V. Jensen, uddrag. I: Kanon i dansk II af Torben Brostrøm mfl. Gyldendal
- "En kavaler i Spanien" (1926) af Tom Kristensen, uddrag. I: Kanon i dansk II af Torben Brostrøm mfl. Gyldendal
- "Rejse paa Island" af Martin A. Hansen (1954) s. 7-15, Carit Andersens Forlag
- "På flugt i Sibirien - zobeljagt, russisk mafia og 65 minusgrader" (2009) af Rane Willerslev, uddrag. I "Genrer i dansk - rejselitteratur" af Lisbeth M. Hansen, Gyldendal (2016)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Rejseguide 28-04-2024
Afslutningsprøve: På rejse 07-05-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Romantik og natur

Litterært forløb om romantikken hvor naturmotivet er et særligt fokuspunkt og også vil præge arbejdsformer. Vi vil komme ind på de forskellige strømninger i romantikken, nemlig universalromantikken, nyplatonismen og nationalromantikken, mens romantismen kun er noget, som vi helt overordnet vender. Teksterne analyseres i første omgang med fokus på teksten i sig selv (nykritisk læsning). Herefter vil vi sætte teksterne i relation til den litteraturhistoriske periode og den mere specifikke strømning (litteraturhistorisk læsning). En række kanonforfattere er repræsenteret i forløbet nemlig Oehlenschläger, Grundtvig og H.C.Andersen. Desuden vil vi i forløbet analysere og fortolke den svenske og norske nationalsang. Forløbet afsluttes med en prøve uden hjælpemidler.

Baggrundstekster:
- Video om Romantikken, https://www.youtube.com/watch?v=bMeBVNkgBmM
- Fibiger, Johannes, mfl. (2004-2010): Litteraturens veje, s. 137-140 og s. 142-144 (om romantikken bl.a. universalromantikken)
- Video om nyplatonisme, https://www.youtube.com/watch?v=PKRHpeFuCCc
- Video til forståelse af nyplatonisme, https://www.youtube.com/watch?v=X0W6CX-uHhk (2½ min.)
- Fibiger, Johannes, mfl. (2004-2010): Litteraturens veje, s. 144-146 (om nyplatonismen)
-  Fibiger, Johannes, mfl. (2004-2010): Litteraturens veje s. 146-150 (om nationalromantikken)
- Larsen, Ole Schultz (2015-2017): Håndbog til dansk, s. 296-297 (om analyse af digte)

Tekster:
Højholt, Per (1984). “Gittes monolog om naturen”, i Gittes monologer
Oehlenschläger, Adan (1802). “Guldhornene”, lokaliseret på Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/adam-oehlenschlaeger-guldhornene-1802
Grundtvig, Nikolai Frederik Severin (1808). “Gunderslev skov”, lokaliseret på Detkongeligebibliotek.dk, https://tekster.kb.dk/text/gv-1808_88-txt-root
Staffeldt, Adolph Wilhelm Schack von (1808). “Liljen og dugdråben”, lokaliseret på Kalliope.dk, https://kalliope.org/da/text/staffeldt2001052806
Oehlenschläger, Adam (1819). “Der er et yndigt land”, lokaliseret på Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/der-er-et-yndigt-land-af-adam-oehlenschlaeger-1819
Andersen, Hans Christian (1850). “Danmark, mit fædreland”, lokaliseret på Andersen.sdu.dk, https://andersen.sdu.dk/rundtom/borge/danmark.html
Grundtvig, Nikolai Frederik Severin (1820). "Langt høiere Bjerge - Danmarks Trøst", 1820, lokaliseret på Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/nfs-grundtvig-danmarks-troest-1820
Dybeck, Richard (1844). “Du gamla, du fria”, lokaliseret på Højskolesangbogen.dk, https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/d/du-gamla-du-fria (Svensk)
Bjørnson, Bjørnstjerne (1864). “Ja, vi elsker dette landet”, lokaliseret på Højskolesangbogen.dk, https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/j-l/ja-vi-elsker-dette-landet (Norsk)

Reflekterende artikel:
"Klimakrisen tvinger os til at genopdage naturen. Det kan digterne hjælpe os med"
Tillægstekst:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekt. artikel (1)_Genopdag naturen 12-09-2024
Prøve_Romantik og natur 02-10-2024
Reflekt. artikel (1)_Genaflevering 09-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Faglig formidling

Forløbet er et sprogligt forløb og et skriftlighedsforløb. I skal analysere eksempler på faglig formidling (videnskabelige, faglige og populærvidenskabelige artikler) og vurdere kvaliteten i formidlingen. Analytisk inddrages især begreber fra stilistikken, retorikken, kommunikationsteori og nyhedsjournalistik. Derudover skal I træne jeres egen faglige formidling, idet I selv skal skrive en populærvidenskabelig artikel samt træne skrivefærdigheder ved små skriveøvelser.

Baggrundsmateriale:
Lærerproduceret materiale: Begrebsliste til stilistisk analyse
Heltberg, Eva (2009). ”Skriv løs – slet og ret” kap. 5: ”Håndværket – tekstrevision og tekstforbedring”, s. 64-83
Rieneccher, Lotte, mfl (2008, 2013). ”Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og formidlende artikler”, Samfundslitteratur, s. 13-18
Larsen, Ole Schultz (2017): "Håndbog til dansk" 4. Udgave, s. 151, 205 og 206

Tekster:
Herlufsen, Kristian (2019, 03. september). ”Skove er en kæmpe CO2-støvsuger”, Samvirke.dk, lokaliseret på: https://samvirke.dk/artikler/skove-er-en-kaempe-co2-stoevsuger, uddrag
Jørgensen, Peter Løchte (2024). “Penge”, i Tænkepauser nr. 117, uddrag fra s. 6-9
Quist, Pia (2015). ”Konstruktion af perkerdansk og danskhed i online debatter om multietnisk ungdomsstil” i Danske Talesprog, lokaliseret på: https://static-curis.ku.dk/portal/files/151433093/Konstruktion_af_perkerdansk.pdf, uddrag
Koldbye, Charlotte (2008, 4. juni): ”Danske dialekter har det fint”, Videnskab.dk, lokaliseret på: https://videnskab.dk/kultur-samfund/danske-dialekter-har-det-fint/, uddrag
Hjorth, Poul G. (2017, 27. juli). “Den effektive algoritme”, Videnskab.dk, lokaliseret på: https://videnskab.dk/teknologi/den-effektive-algoritme/
Digebjerg, Anna Rani (2019). “FORSTÅR DU INGENTING? Historien om nul” i Aktuel naturvidenskab nr. 1, lokaliseret på: https://galleri.au.dk/an/catalog/Artikler/r/4184/viewmode=previewview
Uddrag af formidlings-SRP’er
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Ny litteratur og litterære analysemetoder

Litterært forløb: I forløbet skal I analysere og fortolke ny litteratur, epik og lyrik, bl.a. litteratur udgivet inden for de seneste fem år. Et mål med forløbet er også, at I får viden om og afprøver forskellige litterære analysemetoder, såsom nykritisk læsning, biografisk læsning samt socialhistorisk læsning, og kan forholde jer til styrker og svagheder ved de forskellige metoder. Undervejs i forløbet skal I selv udvælge og herefter læse, analysere og fortolke en digtsamling, som er udgivet indenfor de seneste 5 år. Analysen og fortolkningen skal formidles ved et individuelt videooplæg. Forløbet afsluttes med, at I trækker et eksamenslignende spørgsmål, som I skal besvare og mundtligt fremlægge for en anden fra holdet. Således er der i forløbet også en del træning i mundtlige fremstillingsformer.

Baggrundsmaterialer:
"Håndbog til dansk", s. s. 87-90 og 97-98 (om metoder til litteræranalyse)
"Håndbog til dansk", s. xxx og xxx (analysevejledning til analyse af digte samt noveller/romaner)

Tekster:
Uddrag fra Helle Helles roman "BOB" (2021), pdf
Podcast "Hjemme hos Helle Helle", https://gutkind.dk/podcast/hjemme-hos-helle-helle/
Uddrag fra Veronika Katinka Martzens "Jeg bruger min krop som møbel" (2019), pdf
Artikel, feature: "De har fået ironien ind med modermælken, nu bruger de den seriøst", Information, 1. marts 2019, https://www.information.dk/kultur/2019/02/faaet-ironien-modermaelken-bruger-serioest
Novelle: "Jeg vælger Valencia" af Tine Høeg (2015), pdf
Interview med Tine Høeg: "Jeg har behov for ensomhed for at kunne skrive", Gutkind.dk, 7. april 2022, pdf

Selvvalgt digtsamling:
“Det bliver ikke væk” Jørgen Leth (2019) (Anton)
"Sapfo" af Mette Moesstrup (2019) (August)
“Det Store Selskab” (2021) af Jens Kæmpe (Chloè)
“Feltarbejde” Hans Lucht (2022) (Frederik)
“Om storby” af Søren Ulrik Thomsen (2018) (Hamza)
“Står på tæer under vand - digte” af Daniel Boysen (2020) (Jesper)
“Hæld” af Morten Chemnitz (2022) (Lasse)
“i dag skal vi ikke dø” af Louise Juhl Dalsgaard (2020) (Lea)
“Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame.” Charlotte Strandgaard (2019, digtroman) (Louis)
“Planet B” af Torben Munksgaard (2021) (Malthe)
“Jeg kan se på afstand at jeg får ondt i røven af det der” Søren Gehlert Schmidt (2020) (Mikkel)
“Om nogen” af Cæcilie Højberg Poulsen (2021) (Mohammed Isa)
“Så en morgen” Henrik Nordbrandt (2021) (Nicklas)
“De væskende brødre” af Elvir Maleskic (2022) (Philip)
“Jeg skriver på vådt papir” af Lív Maria Róadóttir Jæger (2020, oversat til dansk 2021) (Sofia)
“Under indflydelse” af Fie Martens Ljungmann (2022) (Theodor)
“Undskyld vi er her” Caspar Eric (2023) (Tobias)
“Som var en solstråle fanget i en spejlsal” af Jacob Lassen (2020) (Viktor)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Nyhedsformidling

Medieforløb: Forløbet er et forløb om nyhedsformidling. Vi analyserer og vurderer nyhedsjournalistik, meningsjournalistik og fortællende journalistik. Fokus er på det første og sidste, mens meningsjournalistikken kun overfladisk bliver berørt. Ved både nyhedsjournalistikken og meningsjournalistikken er det jer selv, som skal 'medbringe' tekster. Der er mulighed for at medbringe både læste, sete og hørte nyhedshistorier. Baggrundsmaterialet har dog fokus på det skriftlige populikationer, aviser i klassisk forstand, og hermed er jeres faglige viden og begrebsapparat lettest at bruge på nyheder udgivet på skrift. Gennemgående for forløbet er en arbejdsform med 'cirkler'. Cirkelarbejdsformen er et gruppearbejde, hvor I både med måden, I sidder på, og det, I skal tale om, træner mundtlig fremstilling; oplæg og argumentation. Forløbet afsluttes med en prøve.

Baggrundsmateriale:
- “Håndbog til dansk” s. 198-202, s. 203-204, s. 217-218 midt., s. 205-208,  s. 211-215 midt, s. 215-218 og s. 220-221

Individuelt fundne og analyserede tekster (præcis reference kan findes under Elevfeedback ved de respektive undervisningsmoduler)
- Modul 19. februar 2025: Elevers selvvalgte nyhedstekster fra 18. eller 19. februar analseret med fokus på avistype og stofområde
- Modul 20. februar 2025: Elevers selvvalgte nyhedstekster fra 19. eller 20. februar analyseret med fokus på nyhedskriterier og nyhedstrekanten
- Modul 26. februar: Elevers selvvalgte nyhedstekster fra 25. eller 26. februar 2025 analyseret fokus på ydre komposition, kilder og vinkling
- Modul 5. marts: Elevers selvfundne nyhedstekster og meningsjournalistik analyseret med fokus på på undergenre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Det meningsfulde liv

Litterært forløb: I forløbet skal I analysere og fortolke skønlitterære tekster, epik, og kunst som tematiserer mening-meningsløshed. Målet med forløbet er desuden, at I får repeteret, hvad der kendetegner realistiske tekster og modernistiske tekster. Derudover vil mundtlig fremstillingsform, via afholdelse af faglige oplæg, fylde en del i forløbet. Et kunstnerisk værk (værk 6) skal undervejs i forløbet analyseres og fortolkes i grupper. Alle værker er at finde på Statens Museum for kunst (SMK) og i forbindelse med ekskursion dertil, skal I formidle jeres analyser og fortolkninger.

Baggrundsmateriale:
- Johannes Fibiger og Gerd Lütken: "Litteraturens veje" (2004-2009) opslag om modernisme s. 508-509 og realisme s. 516-517,  om folkeviser s. 490, om Karen Blixen s. 301-304 (stop ved "I sin næste bog (...)"), om Peter Seeberg s. 342-344 (stop ved "Hverdagen, tilbageblikket og tilværelsens små mirakler (...)"), om Klaus Rifbjerg s. 346-349

- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (2015-2017), 4. udgave, analysevejledninger til analyse af noveller, lyrik og billeder

Tekster:
"Agnete og havmanden" (folkevise), https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/a-c/agnete-og-havmanden
Karen Blixen: "”Ringen” fra Skæbneanekdoter (1958), først trykt i Ladies Journal 1950, (novelle)
Peter Seeberg ”Hullet” fra Eftersøgningen og andre noveller (1962) (novelle)
Klaus Rifbjerg ”DET ER BLEVET OS PÅLAGT” fra digtsamlingen Konfrontation (1960)(digt)
Jais Nielsen ”Afgang!” (1918), i Litteraturens veje, 2. udgave, 12. oplag (2004-2010),

Værk 6:
Analyse og fortolkning i dybden af gruppe og herefter formidlet for resten af holdet:
- Frants Henningsen: "En begravelse" (1883), gruppe 1 (Viktor, Malthe, Amalie, Chloè og Jonas): https://www.smk.dk/highlight/en-begravelse-1883/
- Vilhelm Hammershøi: "Stue i Strandgade med solskin paa gulvet" (1901), gruppe 2 (Hamza, Isa, Villads, Nicklas, Tobias): https://www.smk.dk/highlight/stue-i-strandgade-med-solskin-paa-gulvet-1901/
- J.F. Willumsen: "En bjergbestigerske" (1912), gruppe 3 (Anton, August, Jesper, Sofia og Riham): https://www.smk.dk/highlight/en-bjergbestigerske-1912/
- Egill Jacobsen: "Ophobning" (1938), gruppe 4 (Lasse, Maja, Lea, Theodor og Louis): https://www.smk.dk/highlight/ophobning-1938/
- Wilhelm Freddie: "Dagen d" (1944), gruppe 5 (Dimitri, Frederik, Julie, Lucca, Mikkel, Oskar og Phillip): https://www.smk.dk/highlight/dagen-d-1944/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer