Holdet 2022 SA/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bjørn Schreiber Pedersen
Hold 2022 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Grundforløb: Ung i det senmoderne samfund
Titel 2 2. Valg og vælgere
Titel 3 3. Politiske ideologier
Titel 4 4. Velfærdsstaten
Titel 5 5. Ulighed og social arv
Titel 6 6. Grundlæggende samfundsøkonomi
Titel 7 7. Penge, banker og inflation
Titel 8 8. Økonomiske teorier
Titel 9 9. Arbejdsmarkedet
Titel 10 10. Trump, populisme og polarisering i USA
Titel 11 11. EU og Europas samling
Titel 12 12. Køn og kønsuligheder i Danmark
Titel 13 13. International politik
Titel 14 14. Det amerikanske præsidentvalg 2024
Titel 15 15. Globalisering og international økonomi
Titel 16 16. Klimaforandringer og klimapolitik
Titel 17 17. Danmarks udenrigspolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Grundforløb: Ung i det senmoderne samfund

Alle elever i klassen har haft et grundforløb med en introduktion til samfundsfag og til forskellige sociologiske, politologiske og økonomiske begreber og problemstillinger.

Eleverne har haft det på forskellige grundforløbshold, men grundbogen (Liv i Danmark (grøn udg.) og hovedindholdet har været det samme. Vi har også i forbindelse med den mundtlige årsprøve i samfundsfag i sommeren 2023 læst grundmaterialet (Liv i Danmark, kap. 2-3, minus s. 48-50).

I sociologi har det bl.a. handlet om sociologiske grundbegreber identitet, normer, socialisering, familietyper, sociale grupper m.m. Men også om det senmoderne samfund (Ziehe, Giddens).

I økonomi har det handlet om det økonomiske kredsløb og begreber som:

Marked
Civilsamfund
Stat
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
De økonomiske mål
Økonomisk vækst
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Ligevægt på betalingsbalancen
Bæredygtig økonomi
Balance på statsbudgettet

I politik har fokus bl.a. ligget på en introduktion til de politiske ideologier.

Alle discipliner i samfundsfag (politik, økonomi og sociologi) har været berørt i forløbet, men fokus har særligt ligget på de sociologiske grundbegreber og temaet Ung i det senmoderne samfund, også gentaget ved årsprøven efter 1.g, derfor ligger eksamensfokus i dette forløb på temaet Ung i det senmoderne samfund.

I forhold til eksamen ligger fokus derfor i dette forløb på temaer og begreber som:

Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, multisocialisering)
Normer (formelle/skrevne og uformelle/uskrevne)
Internalisering af normer
Positive og negative sanktioner
Social kontrol
Sociale roller, rollekoflikter
Identitet (jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet)
Sociale grupper (primærgruppe, sekundærgruppe, formel gruppe, uformel gruppe, referencegruppe)
National identitet, nationalisme
Nationen som et forestillet fællesskab
Jeg-kultur vs. vi-kultur
Honneth: Anerkendelse (kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse, solidarisk anerkendelse)
Goffman: face, setting, frontstage, backstage
Branding, image
Det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund
Det traditionsstyrede menneske (myren)
Det indrestyrede menneske (sneglen)
Det gruppestyrede menneske (kamæleonen)
Social mobilitet
Urbanisering
Giddens om senmoderniteten: individualisering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af de sociale relationer, ekspertsystemer
Eksistentiel angst på grund af de mange valgmuligheder, søgen efter ontologisk sikkerhed
Ziehe om senmoderniteten: kulturel frisættelse, formbarhed, individualisering, frigørelse fra traditionen, antiautoritet
Ziehes tre reaktioner på senmodernitetens mange valg –> subjektivering (involvere andre i sit (følelses)liv), ontologisering (søge efter en fast mening med livet), potensering (søge efter stærke oplevelser)
Beck om senmoderniteten: et risikosamfund, institutionaliseret individualisering, valgbiografi

----------------------------------------------------------

Grundtekster:

Liv i Danmark (grøn udg.), div. kapitler. Men i forhold til eksamen er det primært Liv i Danmark, kap. 2-3 (minus s. 48-50), der skal fokuseres på, fordi det er det, der rummer de sociologiske grundbegreber samt et fokus på, hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund.

Forskellige supplerende materialer, som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

----------------------------------------------------------

Kernestof:

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

----------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, pararbejde, interaktive quizzer og tests, online research, klassedebat.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Valg og vælgere

Et forløb om valg og vælgere i anledning af folketingsvalget den 1.11 2022.

I forløbet følger vi med i debatten op til valget, og vi ser på meningsmålinger og på partiernes holdninger til forskellige spørgsmål.

Vi undersøger også resultatet fra FV22, helt ned på afstemningssted-niveau i vores egne kommuner, og vi diskuterer årsagerne til valgresultatet og snakker om, hvorfor folk stemmer, som de gør.

Relevante begreber i den forbindelse er bl.a.:

Issue-voting, class voting, kernevælgere, marginalvælgere, intuitive vælgere, single-issue-vælgere, stemme efter nærhed, stemme efter retning, issue-ejerskab, partiidentifikation, beslutningstidspunkt, vælgerheuristikker m.fl.

Vi berører også folketingets rolle i den parlamentariske styringskæde og i forbindelse med lovgivningsprocessen.

Undervejs i forløbet laver vi en klassedebat, hvor I skal repræsentere et bestemt parti, og I deltager i prøvevalget på GG.

(Der er også arbejdet med partier, valg og vælgere i forbindelse med andre forløb og med skriftlige opgaver og skrivedage på andre tidspunkter end her. På andre tidspunkter har vi også haft besøg af unge fra partierne, en minister, overværet paneldebatter med repræsentanter for partier m.m.)

----------------------------------------------------------

Anvendt materiale:

Grundtekster:


Forskellige supplerende materialer (aktuelle artikler, filmklip (bl.a. uddrag af TV-Avisen 2.11 2022 om valget), meningsmålinger m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

----------------------------------------------------------

Kernestof:

Politik:

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Sociologi:

- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

----------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, klassedebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Politiske ideologier

Et forløb om de politiske grundideologier. I forløbet kommer vi bl.a. forbi spørgsmål, temaer, personer og begreber som:

Hvad er en ideologi?
Liberalisme
John Locke
Liberalismens syn på staten
Minimalstaten, natværgterstaten
Ideen om, at "enhver er sin egen lykkes smed"
Markedsmekanismen og "den usynlige hånd"
Konservatismen
Betydningen af kultur og traditioner for konservatismen
Konservatismens organiske samfundsopfattelse
Socialismen
Socialismens syn på staten
Karl Marx og hans kritik af kapitalismen
Klassekamp
To veje til socialismen: reform eller revolution
Betydningen af vendingen: "Enhver yder efter evne og nyder efter behov"
Liberalismens, konservatismens, socialliberalismens og socialismens syn på ulighed
Socialliberalismen
Socialkonservatismen
Socialdemokratismen
Nyliberalismen (neoliberalismen)
Grønne ideologier
Populisme
Identitetspolitik
Højre-venstreskalaen i dens to dimensioner: Fordelingspolitik og værdipolitik

Vi ser i forløbet korte filmklip (en valgfilm fra EL (2015) og DF (2022)) og ser, om vi kan finde ideologien bag.

Vi tager også i forløbet en ideologitest og snakker om resultaterne. Og vi "stemmer med fødderne" og diskuterer nogle klassiske ideologisk prægede spørgsmål, så I også kan tænke over, hvor I selv står.

----------------------------------------------------------

Anvendt materiale:

Grundtekst:
Luk samfundet op (2021), s. 100-120.

Supplerende materiale:
Forskellige korte filmklip og tekster, som ligger under modulerne i Lectio, og som kan findes i Drev.

NB: Der arbejdes også med ideologier i forløbet om ulighed, hvor vi dykker lidt mere ned i forskellige ting med særligt fokus på ideologiernes syn på ulighed og bl.a. beskæftiger os med teoretikere som John Rawls og Robert Nozick. Grundteksten til forløbet om ulighed rummer derfor også vigtig viden om ideologierne:

Brøndum og Jensby: Ulighedens mange ansigter (2014), kap. 8, "Ulighed og ideologi", s. 177-192.

----------------------------------------------------------

Kernestof:

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

----------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, interaktive quizzer og tests, online research, klassedebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Velfærdsstaten

Et forløb om velfærdsstaten og dens udfordinger.

I forløbet er der bl.a. behandlet temaer, spørgsmål og begreber som:

Hvad er en velfærdsstat?
Den danske velfærdsstats udvikling i korte træk
Skønsprincippet og retsprincippet
Hvad er overførsler?
Hvad er serviceydelser?
Hvor får den danske stat penge fra? (både det "officielle svar: gennem skatter eller lån, og det alternative (MMT): at staten skaber penge selv, når den bruger penge)
Hvad menes med et progressivt skattesystem?
Stat, marked og civilt samfund
Forskellige velfærdsmodeller: den universelle (socialdemokratiske), den residuale (liberale) og den korporative (konservative)
Velfærdsstatens udfordringer
Den demografiske udfordring (flere ældre, færre i den arbejdsdygtige alder)
Forventningspresset på velfærdsstaten
Underfinansiering af velfærdstaten
Er globaliseringen en trussel for velfærdsstaten?
Outsourcing, social dumping
Udlicitering, brugerbetaling
Nedskæringsstrategien
Udvidelsesstrategien
Omprioriteringsstrategien
Hvad er en konkurrencestat?
Bevæger vi os fra velfærdsstat til konkurrencestat? Og behøver vi at gøre det?
Politikernes forestilling om "Nødvendighedens politik"

Grundbogsteksten nævner forskellige årsager til, at velfærdssamfundet på nogle punkter måske er under pres. En faktor, som bogen ikke nævner, er underfinansiering; at et flertal af politikerne gennem mere end 10 år har valgt at bruge færre penge på velfærden, end der har været brug for.

Hvilke konsekvenser har det, når velfærdsinstitutionerne år efter år får tilført for få penge? Det har vi set på i et par dokumentarfilm, først del 1 af TV2-dokumentaren "Eksperimentet med vores børn" (2019), om børnehaver med for dårlig normering af personale, og derefter ser vi på situationen på sygehusene med DR-dokumentaren: "Jeg svigter mine patienter" (2019).

NB: Velfærdsstaten, den offentlige sektor, skat m.m. berøres også i andre forløb, bl.a. det store forløb om samfundsøkonomi i 2. g.

----------------------------------------------------------

Grundtekst:

Luk samfundet op (3. udgave), s. 201-205 og Luk samfundet op (4. udgave, 2021) hele kapitlet om Velfærdsstat eller konkurrencestat, s. 196-220.

Supplerende materiale:

De to ovennævnte dokumentarfilm om velfærdsstatens udvikling, enkelte film med partioernes holdninger til velfærdsstaten fra hjemmesiden, som hører til Luk samfundet op, samt aktuelle artikler, bl.a.

Skattesatser, skatteprocenter og beløbsgrænser 2023
Danmarkskort over kommune- og kirkeskatter
Flere lande i OECD slår Danmark i skattetryk
To årtiers skattepolitik har øget til uligheden

Det supplerende materiale kan findes i Lectio under modulerne og i Drev.

----------------------------------------------------------

Kernestof:

Økonomi:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

----------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, individuelt arbejde, interaktive quizzer og tests, klassedebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Ulighed og social arv

Et forløb om ulighed og social arv, som også inddrager de politiske ideologier og deres forskellige syn på ulighed. De anvendte data har primært haft fokus på Danmark.

I forløbet har vi bl.a. berørt:

John Locke
Robert Nozick
Berettigelsesteorien (Nozicks eksempel med baskebal-spilleren)
Neoliberalismen
Fridrich Hayek og hans (neoliberale) holdninger til ulighed og stat/marked.
Proceslighed vs. resultatlighed
John Rawls og hans teori om detr etfærdige samfund (frihedsprincippet, forskelsprincippet og åbenhedsprincippet) samt tankeeksperimentet med et ”Uvidenhedens slør”.
Socialliberalismen
Positiv frihed vs. negativ frihed
Konservatismens grundtanker
Socialkonservatismen
Socialismen
Socialismens kritik af uretfærdighederne i det kapitalistiske samfund (ulighed, udbytning af arbejderne, manglende demokratisk kontrol med produktionen)
Socialismens (positive) frihedssyn
Revolutionær socialisme (samfundet ændres ved en stor omvæltning) vs. reformismen (samfundet kan ændres gennem greadvise reformer)
Ideologiernes forskellige syn på lighed og ulighed

I forløbets anden del har vi bl.a. set på:

Bourdieu og hans teori om felter, habitus, social, kulturel og økonomisk kapital m.m.

Og begreber som:

Social arv
Mønsterbryder
Social mobilitet
Chanceulighed

----------------------------------------------------------

Anvendt materiale:

Grundtekst:
Brøndum og Jensby: Ulighedens mange ansigter (2014), kap. 8, "Ulighed og ideologi", s. 177-192.
"Man bliver, hvad man... – om social mobilitet og social arv", i Sociologisk Set, 2 udgave (2014), s. 115-129.

Supplerende materiale:
En lille film om John Rawls
Div. andre supplerende tekster, som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

NB: Forløbets del om social arv gennemførtes efter sommerferien, i starten af 2.g.

----------------------------------------------------------

Kernestof:

Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

----------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, interaktive quizzer og tests, klassedebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Grundlæggende samfundsøkonomi

Et større forløb om de grundlæggende økonomiske sammenhænge.

Nogle økonomiske emner, fx penge, banker og inflation, økonomiske teorier, globalisering og international handel, økonomi og miljø samt velfærdsstaten er behandlet i separate forløb.

I dette forløb er der bl.a. arbejdet med:

Hvad er økonomi?
Vækst og BNP
Kritik af manglerne ved BNP
Økonomiske konjunkturer
Den økonomiske udvikling i Danmark og verden
Samfundsøkonomiske mål
Målkonflikter
Beskæftigelse og arbejdsløshed
Forskellige typer af arbejdsløshed (konjunktur-, struktur-, sæson- og friktionsarbejdsløshed)
Betalingsbalancen
Udlandsgæld/udlandsformue
Inflation, deflation
Forskellige typer af inflation (efterspørgselsinflation (demand pull-inflation), omkostningsinflation (cost-push-inflation), greedflation)
Indkomstoverførsler, omfordeling, ulighed
Det økonomiske kredsløb
Markeds-, plan- og blandingsøkonomi
Forsyningsbalancen: Y + M = C + I + X
Konjunkturbølger
Høj- og lavkonjunktur
Økonomiske kriser, stød til økonomien
Finanskrisen 2007-09
Multiplikatorvirkningen
Finanspolitik
Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
Automatiske stabilisatorer
Pengepolitik
Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
Stat, marked, civilt samfund
Udbudskurver, efterspørgselskurver, prisdannelsen på et marked (teoretisk som en ligevægtspris)
Priselasticitet
Forskellige konkurrencesituationer (fuldkommen konkurrence, monopolitisk konkurrence, oligopol, monopol) og markedsfejl/markedssvigt.
Produktivitet, kapital, arbejdskraft (humankapital), råstoffer

Stramningsstrategien (skrappere regler for hjælpen til folk udenfor arbejdsmarkedet for at "presse dem i arbejde")
Den offentlige sektors hovedopgaver
Finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv)
Udviklingen i den offentlige saldo (om staten har over-/underskud)
"Statsgæld"
EU's regler, som skal begrænse budgetunderskud
Skat
Formålene med at beskatte
Progressiv, proportional og degressiv skat
Indkomstskat, moms, afgifter, topskat

Vi har gennem forløbet, udover at gennemgå og forstå de mange begreber, haft fokus på også engang imellem at tænke lidt kritisk over tingene.

Økonomibogen afspejler den herskende økonomiske diskurs, men man kan se på økonomi på forskellige måder, som vi også snakker om i et senere forløb om økonomiske teorier.

Økonomi ser på overfladen meget "videnskabeligt" ud, men ofte er det, der bliver sagt om økonomi af politikere og eksperter lige så meget politik og ideologi i forklædning.

Vi har fx talt om forskellige hovedsyn på finanspolitik:

Det neoklassiske (balance er målet)
Det ny-keynesianske (underskud er OK, hvis det er nødvendigt på grund af dårlige konjunkturer, men det skal "rettes op" bagefter)
MMT-synet (om staten har overskud eller underskud er ikke interessant, for staten laver selv penge; det afgørende er, hvad økonomien har brug for)

Vi har i forløbet også talt om, hvordan økonomiske grundtanker er noget af det, der styrer verden – også selvom ideerne nogle gange måske kan være forkerte eller forældede.

Som den britiske økonom Keynes sagde:

"The ideas of economists and political philosophers, both when they are right and when they are wrong, are more powerful than is commonly understood. Indeed the world is ruled by little else. Practical men, who believe themselves to be quite exempt from any intellectual influence, are usually the slaves of some defunct economist."

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster
• Økonomiske kernestof (2021), kap. 1-5, 7, 9, 10. (Resten af bogen er gennemgået i andre forløb.)

Derudoever en lang række supplerende materialer (artikler, filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev. Undervejs har vi set på en del økonomiske statistikker og nøgletal.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, arbejde med AI, interaktive quizzer og tests, online research.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Penge, banker og inflation

Et forløb om penge, banker og inflation

Det vigtigste i et lands økonomi, er realøkonomien, hvor virkelige mennesker i virksomheder, staten eller hjemme producerer de ting, varer og serviceydelser, vi skal bruge.

Penge spiller dog også en vigtig rolle i det økonomiske system. I dette forløb har vi arbejdet med penge, banker, inflation og Nationalbankens opgaver.

I forløbet ser vi bl.a. på, hvor (danske) penge kommer fra, de kommer dels fra (a) staten, der lovligt kan skabe penge ("Kongen har ret til at lade slå mønt [...]." (Grdl. $26). "[Nationalbanken] er eneberettiget til at udstede Pengesedler." (Lov om Danmarks Nationalbank §8)) og dels fra (b) bankerne, der skaber de fleste penge i økonomien som kontopenge ved at lave udlån.

Reelt har samfundet givet de private banker lov til at skabe penge nærmest ud af den blå luft. (Dog kontrolleret af Nationalbanken.) Det har konsekvenser både for bankerne og for samfundsøkonomien (fordi bankernes pengeskabelse er procyklisk; den forstærker konjunkturudsvingene).

I kort form har forløbet handlet om bl.a.:
Hvad penge er
Den finansielle sektors rolle i samfundet
Nationalbanken og dens opgaver
Den danske fastkurspolitik
Pengepolitik
Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
Inflation, deflation
Årsager til inflation (cost-push, demand-pull, greedflation m.m.)
Vi har også talt lidt om finanskrisen og finansiel spekulation.

Forløbet bestod af to dele. Del 1 med den egentlige undervisning, mens del 2 af forløbet primært bestod af et besøg i Nationalbanken med et oplæg fra en af deres økonomer.

Op til besøget talte vi igen om forskellige ting, bl.a. om:

Hvad pengepolitik er.
Hvordan Nationalbanken fører pengepolitik.
Den danske fastkurspolitik.
Nationalbankens opgaver med at føre tilsyn med bankerne.

Vi talte også om pengeskabelsen i samfundet og Nationalbankens og de private bankers rolle i den forbindelse. Om "statsgælden" som i virkeligheden også er "statsskabt privat formue". Og om, hvorvidt Nationalbanken/staten grundlæggende kan skabe så mange penge, den vil, sådan som den økonomiske teori MMT vil pege på.

Det hele taler vi også med Nationalbankens økonom om.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster:

Økonomiens kernestof (2021), kap. 12.

Pengepolitikken i Danmark
https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/pengepolitikken-danmark

Renter og bankernes rolle i samfundet
https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/renter-bankernes-rolle-samfundet

Finansiel stabilitet og finanskriser
https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/finansiel-stabilitet-finanskriser

Gode Penge. Spørgsmål og svar: Hvordan skaber private banker penge? Og hvorfor kan det være et problem, at private banker skaber penge?
https://www.godepenge.dk/q-a

Film om finanskrisen, aktiespekulation m.m.: The Big Short (2015).

Derudover forskellige supplerende materialer (aktuelle artikler, filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev. Og hjemmesider med økonomiske data.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

Økonomi
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, interaktive quizzer og tests, online research, faglig ekskursion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 8. Økonomiske teorier

Forløbet handler både om klassiske økonomiske teorier og om de aktuelle neoklassiske og monetaristiske teorier på den ene side og teorier som keynesianisme og MMT på den anden side.

Vi behandler også grøn økonomisk tænkning (Doughut-modellen) m.m. i forløbet. Meningen med grøn økonomisk teori er grundlæggende at indtænke forbruget af stof, energi, planetære grænser m.m. i de økonomiske modeller, hvor de klassiske økonomiske modeller grundlæggende lader som om, naturen er en uudtømmelig ressource og at forurening er uden betydning.

I kort form har vi bl.a. arbejdet med:

Merkantilismen
Adam Smith og den usynlige hånd
Karl Marx' syn på det kapitalistiske samfund som en samfund, hvor ejerne af produktionsmidlerne udbytter arbejderklassen
Laissez-faire økonomi
Keynes' ide om at markedsøkonomien ikke er selvregulerende
Monetarismen
MMT og ideen om, at lande med egen valuta (og helst med flydende valutakurs) ikke er finansielt begrænsede, og at staten derfor kan bruge finanspolitik meget mere aktivt end det sker i dag til at mobilisere samfundets ressourcer.
Joseph Schumpeters teori om kreativ destruktion.
Hyman Minskys teori om finansiel ustabilitet.

I forbindelse med grøn økonomi har vi bl.a. arbejdet med:

Relativ vs. absolut afkobling
Rebound-effekt
CO2-lækage
Grønt BNP
Cirkulær økonomi
Naturkapital-humankapital-produceret kapital
Markedsfejl
Negative eksternaliteter
I=PAT-ligningen
Tipping points
Har Danmark en bæredygtig økonomi?
Earth Overshoot Day
Hvorfor gør vi ikke mere ved klimaforandringerne?
Kuznets-kurven
Doughnut-modellen

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster
Økonomiske skoler, uddrag af ØkonomiNU 2020.
Økonomiens kernestof (2021), kap.6: Makroøkonomiske teorier.
Økonomiens kernestof (2021), kap. 13: Økonomi og miljø.

Forskellige supplerende materialer (artikler om MMT, grøn økonomi, filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof:

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, pararbejde, elevfremlæggelser, skriftligt arbejde, arbejde med AI, interaktive quizzer og tests.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 9. Arbejdsmarkedet

Et forløb om arbejdsmarkedet i Danmark. I forløbet er der bl.a. arbejdet med:

Arbejdsmarkedets parter (lønmodtagerne og arbejdsgiverne og deres organisationer).
Den danske model.
Løndannelsen, overenskomster.
Beskæftigelse, arbejdsstyrke, arbejdsløshed.
Forskellige årsager til arbejdsløshed (konjunkturarbejdsløshed, strukturarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, friktionsarbejdsløshed, teknologisk arbejdsløshed, arbejdsløshed udløst af "for høj" løn, arbejdsløshed på grund af social dumping).
Phillipskurven og sammenhængen mellem arbejdsløshed og inflation på papiret (i økonomisk mainstreamteori) og i virkelighedens verden.
Flexicurity
Aktiv arbejdsmarkedspolitik
Stramningsstrategi overfor de ledige vs. opkvalificeringsstrategi
Mangel på arbejdskraft

Undervejs i forløbet havde vi i et modul besøg af skatteministeren, der ville høre jeres tanker om gaming, gambling, betting og spilafhængighed blandt unge.

----------------------------------------------------------

Grundtekst:
Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, kapitel 8 "Beskæftigelse og arbejdsmarked", Columbus (2021), s. 98-115.

Supplerende materiale bl.a.:
Diverse artikler om mangel på arbejdskraft, film fra DR om østeuropæisk arbejdskraft på offentlige byggepladser m.m.

Det supplerende materiale kan findes i Lectio under modulerne og i Drev.

----------------------------------------------------------

̶Kernestof:

Økonomi:
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

----------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, arbejde med AI, interaktive quizzer og tests, online research, klassedebat, gæstebesøg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 10. Trump, populisme og polarisering i USA

Et forløb om Trump, populismen og polariseringen i USA som optakt til, at halvdelen af klassen skal skrive SRO-opgave (SA-EN) om emnet. Senere, i 3.g, kommer der også et forløb om det amerikanske præsidentvalg, det politiske system og politik generelt i USA.

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:

Data og undersøgelser der viser den store politiske polarisering i USA.
Hvordan man kan forklare polariseringen i USA.
Trumps popularitet i visse dele af det amerikanske samfund. Hvilke grupper støtter ham og hvorfor?
Hvad er populisme?
Forskellen på højre- og venstreorienteret populisme.
Forklaringer på populismen (både den økonomiske globaliseringstese (globaliseringen skaber ulighed og tabere i de rige lande), og teorien om det kulturelle bagslag (grupper i samfundet med traditionelle værdier reagerer på, at nye syn på køn, ligestilling mellem etniske grupper m.m. vinder frem)).
Jan Werner Müller om (højre)populisme (anti-elitisme og anti-pluralisme).
Hvordan repræsenterer højrepopulisten folket?
Hvad er højrepopulistens holdning til medierne og den demokratiske debat?
Hvordan agerer højrepopulisten ofte når denne har fået regeringsmagten?
Hvordan forholder højrepopulisten sig til et valgnederlag?

Undervejs i forløbet havde vi et modul, hvor I blev opdelt i grupper og skulle holde taler, som repræsenterede forskellige stemmer og synspunkter i debatten om populisme og politisk polarisering i USA.

----------------------------------------------------------

Grundtekster:

Marie Berg Carlsen: Populisme og identitetspolitik, s. 6-21, 26-31 og 62-77.
Om racisme og raceulighed i USA. Uddrag fra bogen "Dream on" (2015), kapitel 1 og 6.

Supplerende materiale bl.a.:

Aktuelle meningsmålinger, bl.a. på: https://projects.fivethirtyeight.com/polls/president-general/
https://www.dr.dk/nyheder/udland/de-uforenede-stater-usa-er-delt-i-lejre-som-hader-hinanden
https://www.dr.dk/nyheder/udland/naesten-halvdelen-af-trumps-vaelgere-tror-stormen-paa-kongressen-var-en-fbi
Pew Research Center, September, 2023: “Americans’ Dismal Views of the Nation’s Politics”,
https://drive.google.com/file/d/1l7H68oP4AgCtOY7J_a2RMlkcNvW9ks8x/view?pli=1

Film og filmklip bl.a.:

Konspirationernes Forenede Stater (52 min.)
DR Explainer: Da Trump-støtter stormede Kongressen (7 min.)
Horisont: Jackson stak sin far for at redde USA (26 min.)
Uddrag fra 21 SØNDAG: Trump fører kampen om at blive præsidentkandidat (10 min.)
Uddrag af TV Avisen om sag mod Trump (8 min.)

Det supplerende materiale kan findes i Lectio under modulerne og i Drev.

----------------------------------------------------------

̶Kernestof:

Sociologi:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

----------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, pararbejde, elevfremlæggelser, skriftligt arbejde, arbejde med AI, interaktive quizzer og tests, online research, klassedebat/ rollespil, projektarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 11. EU og Europas samling

Et forløb om EU's grundlæggende opbygning og udvikling med fokus på dels, hvordan EU-lovgivning bliver til, dels spørgsmål om lobbyisme, demokrati og den gradvise indskrænkning af nationalstaternes suverænitet som led i den europæiske samlingsproces.

I 2.g har vi bl.a. arbejdet med:

EU's opbygning og de centrale institutioner
Hvordan EU laver lovgivning
Om EU er et samarbejde eller en stat

I 3.g kiggede vi bl.a. nærmere på:

De politiske partier og EU
Valget til Europaparlamentet i juni 2024. Hvordan var resultatet?
EU's opbygning og udvikling gennem tiden
Brexit. Hvad skete der?
Resultatet af folkeafstemningen i Storbritannien i 2016
Hvorfor stemte briterne, som de gjorde?
Forskellige typer af holdninger til EU
Lobbyisme i EU
Hvordan man teoretisk kan forklare den europæiske samling (integrationsteorier)

Derudover har klassen arrangeret en stor paneldebat på gymnasiet med kandidater til EU-parlamentsvalget den 9. juni 2024, og vi har haft besøg af en forsker, der forsker i lobbyisme i EU.

----------------------------------------------------------

Grundtekster:

EU på kryds og tværs. Februar 2024. Folketingets EU-Oplysning.
EU på fem minutter. Folder produceret af Europa-Parlamentet i Danmark.
Politikkens kernestof (2021). Kap. 15: EU og Danmark.
Politikkens kernestof (2021). Kap. 16: Forklaringer på integration i EU.

Film:

"Bruxelleslobbyen", østrigsk-belgisk dokumentar fra 2012 om lobbyisme i EU (57 minutter).
Brexit the Movie (2016).

Supplerende materiale:

Forskellige filmklip og tekster, som ligger under modulerne i Lectio, og som kan findes i Drev.

----------------------------------------------------------

Kernestof

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.

----------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, pararbejde, skriftligt arbejde, interaktive quizzer og tests, online research, klassedebat, projektarbejde, gæstebesøg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 12. Køn og kønsuligheder i Danmark

Arbejdet med køn er ikke foregået som et samlet forløb, men der har været arbejdet med køn i forbindelse med grundforløbet, i økonomiundervisningen og i forbindelse med enkeltstående moduler og flere afleveringsopgaver.

Der er bl.a. arbejdet med:

Personlig identitet, psykologisk identitet og social identitet
Socialiseringsprocessen
Normer (formelle og uformelle)
Primær, sekundær, tertiær og multisocialisering
Traditionelt samfund, moderne samfund, senmoderne samfund
Det senmoderne samfund i forhold til køn, familie og identitet
Thomas Ziehes teori om kulturel frisættelse og formbarhed.
Essentialistisk og socialkonstruktivistisk forståelse af køn
Binær og non-binær forståelse af køn
Kønsnormer og kønssocialisering
Kønsneutral opdragelse
Den socialkonstruktivistiske amerikanske sociolog Judith Butlers pointe med, at køn er noget, man "gør"
Fordelingen af arbejdet i hjemmene mellem mænd og kvinder
Kønsforskelle på uddannelsesområdet
Mænds og kvinders erhvervsfrekvens
Hvorfor har piger en højere mistrivsel end drenge?
"Tabermænd"
Er der ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark? Formelt? Reelt?
Hvordan vil aktørforklaringer forklare ulighed mellem kvinder og mænd?
Hvilke samfundsmæssige strukturer kan forklare, at der ikke er fuld ligestilling mellem kønnene?

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster:

Viden om Samfundsfag C (Praxis 2024), kap 1: Socialisering og identitet, kap. 2: Fra tradition til frisættelse, kap. 4: Unge i senmoderniteten og 5: Køn (s. 8-19, 30-47).
Sociologiens kernestof (2021), kap. 6: Køn kønsroller og ligestilling.
Samf C (Systime 2023), Køn og ligestilling.

Enkelte supplerende materialer (aktuelle artikler, statistikker om kønsforhold m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, individuelt arbejde, skriftligt arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 13. International politik

Et stort forløb om international politik. Undervisningen er varetaget primært af Gar (pædagogikumkandidat) og sekundært af BP (holdets lærer).

I forløbet er der bl.a. arbejdet med:

Teorier om IP (klassisk realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme)
Det internationale systems polaritet (unipolært, bipolært, multipolært)
Sikkerhedsdilemma
Buck passing
Bandwagoning
Den liberale IP teori (idealismen)
Liberalismens sikkerhedsstige
Interdependens
Den demokratiske fredstese
Den kommercielle fredstese
Internationale organisationer (IGO)
NGO'ere
Konstruktivismens IP-teori (italesættelse, framing, perception)
Imperial overstretch
Magtressourcer (determinanter, kapabiliteter, instrumenter)
Geopolitik
Interessesfærer
Bufferstater
Inddæmningspolitik
Regionale sikkerhedskomplekser
Clash of civilizations (Huntington)
End of History (Fukuyama)
FN
Hård magt vs. blød magt
Den unipolære verdensorden domineret af USA (1990-2014)
På vej mod en multipolær verden? (2014- )
Sikkerhed og krig
Taktiske og strategiske atomvåben
Er faren for en atomkrig stigende?
USA's krige siden 1945
Om USA er en "declining" supermagt
Om det er godt eller skidt for verden, hvis USA's dominans aftager
Forskellige udenrigspolitiske retninger i USA: Liberal internationalisme, neokonservatisme og isolationisme
Trumps nye USA
Konflikten mellem Ukraine (og Vesten) og Rusland
"The Rise of China"
Konflikten mellem USA og Kina
Israel, Palæstina og ødelæggelsen af Gaza
Konflikten mellem Kina og Taiwan
Konflikten i Det Sydkinesiske Hav og i Det Østkinesiske Hav
Trumps handelskrige og trusler mod bl.a. Grønland
Arktis

Undervejs i forløbet har vi haft besøg af unge fra Konservativ Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Radikal Ungdom til en snak om politiske emner generelt.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster
International politiks kernestof (2024), s. 8-91.

En lang række supplerende materialer (aktuelle artikler, filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

Sociologi
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer:

Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, pararbejde, elevfremlæggelser, skriftligt arbejde, arbejde med AI, interaktive quizzer og tests, online research, klassedebat, rollespil, gæstebesøg, videoessays.

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 14. Det amerikanske præsidentvalg 2024

Et forløb om det amerikanske præsidentvalg, det politiske system og politik generelt i USA, lavet i forbindelse med præsidentvalgkampen mellem Donald Trump og Kamela Harris. (I et andet forløb er der arbejdet med Trump og populisme.)

Vi har bl.a. berørt emner og begreber som:

Magtens tredeling i USA
Præsidentens roller i det amerikanske politiske system
Kongressen, Senatet, Repræsentanternes Hus
USA's Højesteret
“Checks and balances"
Hvordan kongressens to kamre fungerer, og hvilke magtbeføjelser, de og præsidenten har.
To demokratiidealer: konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Hvad er lobbyisme, og hvilken rolle spiller lobbyisme i det amerikanske politiske system?
USA som et topartisystem
Hvilke ideologier repræsenterer det Demokratiske og det Republikanske parti?
Hvem stemmer på de to partier?
Hvordan afgør partierne, hvem der skal være deres præsidentkandidat?
Hvad betyder forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse?
Hvad er en svingstat?
Hvad er Gerrymandering?
Hvordan er valgdeltagelsen i USA?
Hvad er kernevælgere, marginalvælgere, sving-vælgere og issue-vælgere?
Negative campaigning
Turn-out strategi
Polariseringen i amerikansk politik.
Populisme
Fremtiden for det amerikanske politiske system

Vi så til sidst på valgresultatet. Hvorfor vandt Trump? Og hvilke konsekvenser kan det få?

I forbindelse med forløbet var klassen til et gæsteforedrag på gymnasiet med Anders Agner Pedersen, chefredaktør på Kongressen.com, der fortalte om valget i USA.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundmateriale:

"USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise?", Peter Brøndum og Annegrete Rasmussen: USA's udfordringer, Forlaget Columbus (2024), s. 45-135.

Derudover supplerende materialer (kortere tekster, statistikker med valgresultater, nyhedsklip fra DR og fra amerikanske TV-stationer, TV-reklamer for Harris og Trump m.m.), som kan findes under modulerne.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, arbejde med AI, interaktive quizzer og tests, online research, gæstebesøg.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 15. Globalisering og international økonomi

Et forløb om globalisering og den internationale økonomi.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med:

Hvad er globalisering?
Økonomisk, politisk og kulturel globalisering
Globaliseringsoptimister vs. globaliseringspessimister
De vigtigste teorier indenfor IPØ (neoliberalisme, neomerkantilisme)
Bretton Woods-systemet (ca. 1945-80)
Neoliberal globalisering (fra ca. 1980). Washington Consensus.
Konkurrenceevne
Opsplittede produktionskæder/værdikæder
Outsourcing
Mønstre i verdenshandelen
WTO
BRIKS-landene
NIC-lande
U-lande
Dollaren som international reservevaluta
Teorier om, hvorfor lande handler med hinanden
Protektionisme
Told
Handelsbalancen
Multinationale selskaber
Skatteunddragelse, transfer-pricing

Undervejs i forløbet var der en faglig ekskursion (SA-MA) til Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, hvor vi hørte oplægget ”Familieliv på formel” ved ph.d., lektor i økonomi Thomas H. Jørgensen.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster:
International politisk kernestof (2024), kap. 6 om international økonomi og globalisering.
International politisk kernestof (2024), afs. 5.3 om IMF, Verdensbanken, GATT og WTO.

Supplerende materiale:

Økonomibogen (Columbus 2016). Uddrag om globalisering international handel og udvikling, kursorisk læst: Kap. 9: Hvorfor handler lande med hinanden? Kap. 10: Hvorfor handler lande ikke med hinanden? Kap. 12: Globalisering – tabere og vindere?

Derudover forskellige andre supplerende materialer (aktuelle artikler, websider, små filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer
Klasseundervisning, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, interaktive quizzer og tests, online research, klassedebat, faglig ekskursion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 16. Klimaforandringer og klimapolitik

Et forløb om klimaforandringer og klimapolitik. Fokus har ligget på de generelle samfundsfaglige problematikker i den forbindelse, ikke på dansk og international klimapolitik, selvom det også kort har været berørt.

Vi har bl.a. arbejdet med:

Den antropocæne epoke
Tipping point/tipping cascade
Klimakonflikter
Klimaretfærdighed mellem lande
De store CO2-udlevere
Lokale, regionale og globale miljøproblemer
Free rider-problemet
Miljøpolitik
Eksternaliteter
Danmarks klimabelastning
Hvorfor er det så vanskeligt at lave globale klimaaftaler?
Borgerlige vs. socialistiske holdninger til klimaforandringer og klimapolitik
Forskellige aldersgruppers klimaholdninger
Betydningen af danskernes forbrug for klima- og miljøbelastningen
Hvordan vi kan lave bæredygtige forbedringer i vores forbrugsmønster?

I forbindelse med forløbet laves en projektopgave i grupper om selvvalgte problemstillinger i forhold til klimaudfordringerne.

Vi sætter også i forløbet gang i en stor empirisk undersøgelse af klimaholdningerne hos gymnasiets elever, som gennemføres februar-marts 2025. Senere bruger I Excel (bl.a. programmets funktion med pivottabeller) til i grupper at undersøge og fremlægge forskellige sammenhænge i datamaterialet.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster
Økonomiens kernestof (2021), kap. 13: Økonomi og miljø.
Klimabogen, skabt af Greta Thunberg (Politiken 2022), uddrag.
Bæredygtighed (Systime 2021), kap. 2: Bæredygtig livsstil.
Aktuelle artikler fra 2024 om klimaet og klimapolitikken.

Forskellige supplerende materialer (aktuelle artikler, filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

Økonomi
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.

Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, elevfremlæggelser, skriftligt arbejde, online research, projektarbejde, empirisk undersøgelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 17 17. Danmarks udenrigspolitik

Et forløb om Danmarks udenrigspolitik, som står overfor radikalt nye udfordringer i de kommende år på grund af USA's nye linje under Trump, den eskalerende konflikt mellem Vesten og Rusland, EU's militarisering m.m.

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:

De historiske hovedlinjer i Danmarks udenrigspolitik siden 1864.
Danmarks aktivistiske udenrigspolitik i kølvandet på Den Kolde Krig.
Forskellen mellem aktiv internationalisme (1991-2001) og international aktivisme (2001-?).
Faktorerne bag dansk udenrigspolitik
Danmark som småstat
Småstatens begrænsede udenrigspolitiske handlerum
Mål i dansk udenrigspolitik: sikkerhed, økonomi, principper, prestige
Nødvendighedskrige og valgkrige
Danmark som del af NATO
USA (og NATO) som garanten for dansk sikkerhed efter 2. verdenskrig
Danmarks krige siden 1990
Danmarks forhold til EU
Danske EU-forbehold
Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen i 2022.
Arktis, stigende spændinger med Rusland og nu også trusler fra USA
FN
Hvordan kunne man reformere FN?
Småstaten Danmarks interesse i, at der eksisterer en regelbundet verdensorden
Danmark i FN's sikkerhedsråd fra 2025
Sikkerhed
Det udvidede sikkerhedsbegreb
Indre og ydre sikkerhed
Trusler (militære, økonomiske, politiske, miljømæssige m.m.)
Hvilke midler er der i sikkerhedspolitikken?

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster
International politiks kernestof (2024), afs. 5.2 om FN (s. 122-126), kap. 9: Danmark som krigsnation i EU's periferi (s. 216-237).

IP bogen (2. udgave, 2023), uddrag af kap. 6, 8 og 9 om: Sikkerhed og fremtidens verdensorden

Eleverne har også som muligt supplerende materiale fået et uddrag af Hans Branner: Global politik (2023), kap. 8: Dansk udenrigspolitik i en ny verden. Den er dog ikke gennemgået i unervisningen.

Forskellige andre supplerende materialer (aktuelle artikler, filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev. Det supplerende materiale handler bl.a. om den nye sikkerhedspolitiske situation for Danmark efter Trumps magtovertagelse, krigen i Ukraine, EU's oprustning m.m.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt.
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik.

Metode
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, elevfremlæggelser, skriftligt arbejde, arbejde med AI, interaktive quizzer og tests, klassedebat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer