Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
Lærer(e)
|
Martin Wissing Jensen
|
Hold
|
2022 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Introforløb
Introduktionsforløb - hvad er faget historie?
Grundbog: Fra fortid til historie, kap. 1.
Særlige fokusområder: fortid vs. historie, historiebrug, historiebevidsthed, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik.
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Romerriget
Faglige mål
Eleverne skal i dette forløb kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er i dette forløb:
̶ hovedlinjer i Europas historie i antikken
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Særlige fokusområder:
Styreformer: Teokrati, demokrati, republik og kejserdømme.
Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme - med særligt fokus på overgangen fra republik til kejserdømme. Den politiske opbygning i republikken med folkeforsamling, senat og embedsstige/magistratur. Patron-klientforhold. Cicero og kampen for at bevare republikken.
Arven fra Romerriget – spor fra Romerriget i dag.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
DHO-forløb
Fra enevælde til demokrati - den politiske udvikling fra 1830-1900
Grundbog: Søndberg Danmarks historie
Fokuspunkter: det slesvig-holstenske spørgsmål, enevældens problemer, de national-liberales fremkomst, demokratiets indførsel, sociale forhold på landet, industrialisering, andelsbevægelsens fremkomst, forfatningskampen.
Eleverne skal kunne:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Korstogene
Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv
Grundbog: Verden før 1914, kap. 4, s. 103-121
Fokuspunkter: islams grundlæggelse og ekspansion, muslimers forhold til erobrede folk, religiøse konflikt mellem islam og kristendom, kristen forståelse af korstog, synd, skærsild, 1. korstog og dets resultater, forståelsen af korstog i eftertiden (historiebrug), Østersø-korstog som andet eksempel på korstogsideologien.
(Inkl. danske korstog)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Korstogene - fortsat
Korstogene - Islams ekspansion og kristen modoffensiv
Grundbog: Verden før 1914, kap. 4, s. 103-121
Fokuspunkter: islams grundlæggelse og ekspansion, muslimers forhold til erobrede folk, religiøse konflikt mellem islam og kristendom, kristen forståelse af korstog, synd, skærsild, 1. korstog og dets resultater, forståelsen af korstog i eftertiden (historiebrug), Østersø-korstog som andet eksempel på korstogsideologien.
(Inkl. danske korstog)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Industrielle revolution
Fokus på forudsætningerne for den industrielle revolution, hvorfor den fandt sted i netop Storbritannien samt for hvordan den forløb.
Den industrielle udvikling i Danmark med fokus på børnearbejde.
Dokumentar: Den industrielle revolution (BBC, 2013)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Imperialisme
Selvstændigt forløb læst som forlængelse af 'Vesten i front I'.
Fokus på imperialismens.....
Grundbog:
Bryld ’Verden før 1914’, kap. 6
Bo Lütken: Det engelske imperium, s. 20-26, 96-
Ted Talk : https://www.ted.com/talks/niall_ferguson_the_6_killer_apps_of_prosperity?language=da&subtitle=da
Film: Storbritannien i farver (2)
https://www.youtube.com/watch?v=fr8AqCxB0J8&t=1s
Kilder:
Tegning, The White Mans Byrden, 1899
Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme
Kipling: Hvis mands byrde
Statistik guldproduktion Witwatersrand
Thomas Pakenham: Erobring og traktater
Rudd-koncessionen
J. R. Seeley: Englands ekspansion (1881-82)
Lobengulas klage til Dronning Victoria
Ronald Robinson: Samarbejde var Imperiets grundlag
How Africa got left behind
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Den røde død
Forløb med fokus på Gulag-systemet og Holodomor og ideologien bag.
Faglige mål:
- Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
- Bearbejde forskellig artet historisk materiale og forholde sig metodisk kritisk dokumenterende til eksempler på brug af historien
Metodisk
- Materialekritik: Genre- og ophavsbestemmelse
- Tekstanalyse: Anvende et relevant begrebsapparat til at undersøge og sammenligne budskaber, holdninger, argumentation og struktur
- Dokumentation: Kunne underbygge forskellige synspunkter, påstande og udsagn og kunne falsificere og verificere opstillede hypoteser.
Materiale
Grundbog: Bent Jensen ’Kommunismen – før og nu’, kap. 3 og 4
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser
Dokumentar:
Stalins berygtede Gulag (2) (DR, 2022)
Den sorte jord (2020)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Den kolde krig
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Danmark i en ny verden
Forløb med fokus de ændrede vilkår for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik efter den kolde krigs ophør. Aktuelt udgangspunkt i vedtagelsen af Koranloven og fokus på Muhammedkrisen og dens betydning.
Gennemgang af hhv. Huntington og Fukuyama.
Dokumentar:
Operation Bøllebank (DR, 2010)
De forbandede tegninger (Why Democracy, 2007)
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Repetitionsforløb
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50867113780",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50867113780",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50867113780"
}