Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Bjørn Schreiber Pedersen
|
|
Hold
|
2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Wall Street-krakket og 30ernes depression i USA
Et forløb om det store krak på Wall Street i 1929 og om USA i depressionens skygge op gennem 1930'erne.
I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:
Den politiske og økonomiske udvikling i USA og verden mellem 1. og 2. verdenskrig.
Hvad skete der egentlig ved krakket?
Årsagerne til det store krak på Wall Street
Konsekvenserne for det amerikanske samfund (vi laver korte udblik til verden, men holder fokus på USA)
Roosevelt og New Deal-politikken
Gamle og nye økonomiske teorier (skal staten skære ned i en krise eller tværtimod stimulere økonomien (Keynes)?)
Sociale protester
Rigdom, fattigdom og racisme
Grundtekster:
"Konjunkturer og kriser 1919-39" fra bogen "Krisetider", Systime (2010), s. 64-76
"1929-1941", i Michael Bach Henriksen: USA i det 20. århundrede, Gyldendal (2002), s. 27-36.
NRA, div. tekster (under modulet 6.1 2023).
New Deal og Socialpolitikken, i Kim Møllgaard NIelsen og Niels Thorsen: USA i 1930erne, Gyldendal (1977), s. 36-39.
I alt er der læst ca. 40 siders grundtekster.
Derudover er der brugt forskellige supplerende tekster og kilder m.m., som kan ses i Lectio under aktiviteterne.
Vi har bl.a. arbejdet med:
Avisartikler om det store krak
Statistikker om den økonomiske udvikling
FDR's indsættelsestale den 4.3 1933
I forløbet har vi også snakket om, hvad historie er for et fag. Hvad forskellen er på historiske kilder og historiske fremstillinger.
Som et sidespring har I haft et par moduler om det store søslag, "Slaget ved Jylland" under 1. verdenskrig, så I havde lidt baggrundsviden, da I på Danmarksturen skulle besøge "Sea War Museum Jutland" i Thyborøn.
Vi har også besøgt Medicinsk Museion (som FS1-aktivitet).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Danmark bliver moderne (DHO)
Forløbet er historiedelen af DHO-forløbet med fokus på tiden sidst i 1800-tallet, hvor Danmark bliver et moderne samfund. Overgangen fra et stillestående landbrugssamfund til et moderne industrisamfund er en af de helt store revolutioner i menneskehedens historie.
Der sker mange vigtige ting, som ændrer samfundet grundlæggende:
Danmark bliver et (delvist) demokrati
Der starter en blodig borgerkrig i Slesvig-Holsten (1848-50)
Danmark taber krig mod Tyskland i 1864 og mister store landområder i syd
Industrialiseringen begynder
Urbanisering: Folk flytter fra landet til byerne
En ny social klasse opstår, arbejderklassen
Politisk kamp mellem Højre og Venstre
Hundredetusinder af danskere udvandrer til bl.a. USA
Kulturelt skifte fra et traditionelt til et moderne samfund
Naturvidenskaben vinder frem
Religion mister betydning
Kvinder begynder at kæmpe for ligestilling
Og meget mere!
I får først et kort overblik over hele Danmarkshistorien, derefter dykker vi ned i tiden omkring 1870-1900, hvor Danmark bliver et moderne land. I dansk vil I samtidig lære om den danske litteraturhistorie og særligt perioden sidst i 1800-tallet – Det moderne gennembrud.
I forløbet dykkes der ned i særlige underemner, der passer med DHO-opgaveemnerne, I kan vælge imellem:
Arbejderklassen i byen
Fattigdom i storbyen
Køn og seksualitet
I forhold til en eventuel mundtlig eksamen i historie i 3.g vil fokus ligge på fattigdommen i byerne, på arbejderklassen og dens politiske og sociale kamp samt på en generel forståelse af periodens centrale træk.
I forløbet er der også lavet "remediering" i form af en byvandring i det indre København, hvor klassens elever holder korte oplæg, og hvor vi også besøger Nationalmuseet. Vi har også snakket om periodisering af Danmarkshistorien, og I har holdt små oplæg om forskellige perioder i Danmarks historie fra de tidligste tider til i dag.
Vi har i forløbet arbejdet med en del rigtige historiske kilder, altså med ting fra dengang tingene skete ikke mindst i forbindelse med jeres arbejde med en kildesamling fra Rigsarkivet, Aargang 0, hvor I på grundlag af kilder skulle undersøge syv børns livshistorie fra de var 0 til de blev ca. 25 år gamle. Der er tale om børn fra vidt forskellig social baggrund, der alle blev født i år 1900. I fik tildelt et af de syv børn og skulle så undersøge historiske kilder og skrive svar ned på forskellige spørgsmål til kilderne, inden I til sidst skulle skrive jeres bud på barnets historie og fortælle det til klassen.
Grundtekster:
Det moderne gennembrud, Nationalmuseet (2013), 31 s.
"Danmark 1830-1890", i Keld Jessen, m.fl.: Romantik og realisme (1984), s. 6-15.
I alt er der læst ca. 40 siders grundtekster.
Film:
Pelle Erobreren, dansk film fra 1987 (2:24).
1800-tallet på vrangen: Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner, 1864-1880 (DR 2007).
1800-tallet på vrangen: Klunkestil, navlepilleri og nye tider, 1890-1900 (DR 2007).
Historien om Danmark, afsnit 8: Grundloven, folket og magten (DR 2017).
Derudover er der brugt forskellige supplerende tekster og kilder m.m., som kan ses i Lectio under aktiviteterne., og der er læst en del mere i forbindelse med DHO-opgaven.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Hekseforfølgelser i Danmark og Europa
Et forløb om hekseforfølgelserne i Europa og Danmark i perioden ca. 1450-1700. Med en kort afrunding om hekseovertro i dag.
I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:
Hvornår hekseprocesserne fandt sted og hvor mange der mistede livet.
Den historiske kontekst (ramme) hekseprocesserne foregik indenfor. Hvordan var datidens samfund?
Forskellen på hvid og sort magi.
Heksebullen (1484) og Heksehammeren.
Forestillingerne om en heksesabbat.
Den akkusatoriske og den inkvisitoriske procesform.
Folketro og det magisk-religiøse verdensbillede.
Hekselovgivning i Danmark.
Hvem det typisk var, der blev forfulgt og dømt som hekse.
Hvornår hekseprocesserne hørte op og hvorfor.
Grundbogsmateriale:
John Andersen m.fl.: Hekseprocesser i Europa, Fårevejle: Forlaget Emil 2008, s. 6-25, 36-45, 50-59.
"Trolddom i Danmark i 1500- og 1600-tallet", Danmarkshistorien.dk
"Tidens forestillingsverden", fra: Morten Lind: Magt og mentalitet. Livet i Danmark 1500-1750, København: Gyldendal 1990, uddrag fra s. 45-52.
Tro, overtro og folketro, Frilandsmuseet, s. 1-7.
Film:
Heksejagt, afsnit 1 (DR 2005), 36 min.
Liv i renæssancen: Maren Splids (DR 2009), 36 min.
Uddrag af Carl Th. Dreyers film: "Vredens dag" (1943).
Afrikas børnehekse - Engelsk dokumentarprogram fra 2008 (48 min.).
Derudover en række sekundære artikler og websider, som findes under modulerne.
I alt har der været anvendt ca. 60 siders grundbogstekster, som forventes læst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Kulturrevolutionen i 60'erne
Et forløb om ungdomsoprøret og kulturrevolutionen i 1960'erne og 1970'erne og de store forandringer, der generelt skete i det danske samfund i perioden fra 1950'erne til 1970'erne.
I forløbet kommer vi bl.a. ind på:
Tiden før revolutionen: 1950'ernes Danmark.
Den store økonomiske fremgang i perioden 1957-73.
Parcelhuse og biler.
Teenagere og ungdomskultur.
1960'ernes musik.
Kønsroller under forandring.
Vietnamkrigen og protesterne mod krigen.
Provoer, hippier og blomsterbørn.
Kollektiver og nye livsformer.
Musikkens betydning for ungdomsoprøret (visesang, beat, rock, hippie- og flower power musik, psykadelisk ("bevidsthedsudvidende") musik og venstreorienterede protestsange).
Generationskløften.
"Det tavse flertal".
Rødstrømpebevægelsen og kampen for kvinders ligestilling.
Den seksuelle revolution (p-pillen, abort, fri pornografi, skilsmisser).
Ungdomsoprørets konsekvenser.
Årsagerne til, at det kom til en kulturrevolution og et ungdomsoprør i de vestlige lande i løbet af 1960'erne.
Grundtekster:
Kaj Bräuner Sørensen: Da alt blev muligt. Den kulturelle revolution i Danmark fra 1950'erne til 1970'erne. Gyldendal Undervisning (1995), s. 11-33.
Niels Erik Hansen: Gør gode tider bedre. Danmark i 1960erne. Columbus (2002), s. 8-32.
Derudover er der arbejdet med kilder fra perioden, statistikker, musik, sange og sangtekster, artikler om tiden fra Danmarkshistorien.dk, Illustreret Tidende m.m. Materialet findes under modulerne i aktivitetslisten.
I alt har hver elev læst ca. 70 sider i forbindelse med dette forløb.
Film:
"Bare en pige" (1959).
Reklamefilm fra 1950'erne til 1970'erne.
Et mindre uddrag af "Skæve dage i Thy" (1971).
Dertil en lang række små filmklip fra tiden fra "Danmarks Historie fra 1896-1993" (DVD 2007) og sange fra perioden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Folkedrab
Et forløb om folkedrab i historien, der samtidig trækker tråde op til i dag.
I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:
Hvad folkedrab egentlig er.
Forskellen på folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Stantons model over faser i folkedrab.
Nogle af de kendte historiske eksempler på folkedrab, bl.a. Armenien 1915-18, Holocaust 1941-45, Bosnien 1992-95, Rwanda 1994.
De kendte eksempler på folkedrab er kun gennemgået i korte hovedtræk. Holocaust er der gjort mere ud af.
Her har vi bl.a. set på:
De centrale begivenheder i Holocaust.
Hvorfor skete det?
Folkedrabets aktører.
Intentionalister vs. funktionalister.
Den manglende førerordre.
Erindringen om holocaust efter 2. verdenskrig.
Vi har også arbejdet med, hvad der sker lige nu, hvor Israel står anklaget ved den internationale domstol i Haag for at begå folkedrab i Gaza.
I et senere historiemodul, den 11.10, som afrundede et forløb om Palæstina-Israel med fokus på nutiden og mulighederne for at løse konflikten, lavede vi også en kort aktuel status på sagen om muligt folkedrab i Gaza.
Grundtekster:
Vi bruger primært hjemmesiden www.folkedrab.dk. Bl.a. om disse emner:
Hvad er folkedrab?
Folkedrab og andre internationale forbrydelser
Stanton: Folkedrab som stadier
'Jødeaktion' og deportation
I lejren (Theresienstadt)
Transport! (videre til dødslejrene)
Kultur, musik – og propaganda (i Theresienstadt)
De Hvide Busser
Efter krigen
Vi har også brugt div. andet materiale, som kan ses i aktivitetslisten samt følgende hjemmesider:
Stantons model: Folkedrabets 10 stadier
https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier
13 spørgsmål og svar om Holocaust
http://holocaust-uddannelse.dk/13sporgsmalsvar.asp
Jødeaktionen og evakueringen af danske jøder i oktober 1943
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/joedeaktionen-og-evakueringen-af-danske-joeder-i-oktober-1943
I alt har hver elev læst ca. 65 sider i forbindelse med dette forløb.
Film:
"Jødernes flugt - Vidnernes historie" (DR 2013). Om de danske jøders flugt under besættelsen.
Tantura, en israelsk dokumentarfilm fra 2022 om en massakre på en palæstinensisk landsby i 1948.
Anthropoid (2016). Spillefilm om tjekkiske modstandsfolks attentat mod lederen af det tyske protektorat Böhmen-Mähren (det tyske navn for meget af Tjekkiet), den ledende SS-officer Reinhard Heydrich.
Teater:
Vi ser også som en del af forløbet teaterstykket "Slagmark" på Faar302, et lille teater i Nyhavn. Stykket handler om en israelsk soldat og hans oplevelser i forbindelse med oprettelsen af staten Israel i 1948.
Museum:
På klassens studietur til Tjekkiet besøgte vi Theresienstadt-lejren. Vi så dog mest den del af lejren, der blev brugt som Gestapofængsel m.m., og kun kort byen, hvor de danske jøder boede.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
6. Danmarks besættelse 1940-45
Et forløb om besættelsen – de fem år fra 1940-45, hvor Danmark var besat af det nazistiske Tyskland.
I forløbet arbejdede vi bl.a. med:
Hovedbegivenhederne i 2. verdenskrig
De vigtigste begivenheder under besættelsen
Samarbejde eller modstand?
Dertil arbejdede vi kort med en lang række konkete emner i forbindelse med gruppefremlæggelser af eleverne om:
1. Samarbejdet med tyskerne
2. Modstanden
3. Sammenstødet mellem samarbejde og modstand
4. Sabotage og likvideringer
5. Frikorps Danmark og andre i tysk tjeneste
6. Redningen af de danske jøder
7. Danskere i koncentrationslejre
8. Jubel og glæde & Bornholms befrielse
9. Retsopgøret
10. Tyske flygtninge
Fordi eleverne har haft forskelligt fokus i sidste del af forløbet, er de mest egnede vinkler til eksamen de mere overordnede: besættelsen generelt og spørgsmålet om samarbejde eller modstand.
Materiale til overbliksviden om krigen og besættelsen:
Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, s. 212-225.
Den anden verdenskrig – en kort oversigt, befrielsen1945.dk
De vigtigste militære begivenheder, befrielsen1945.dk
I alt ca. 25 sider.
Derudover har grupperne læst forskellige ting i forbindelse med deres oplæg, primært tekster fra hjemmesiden befrielsen1945.dk. (Som nu er taget af nettet, men BP har delt elektroniske kopier af teksterne.)
I alt har hver gruppe her læst ca. 25 sider.
I alt har hver elev altså læst ca. 50 siders grundbogstekster i forbindelse med dette forløb.
Film:
Uddrag af den engelske serie The Second World War in Colour (1999).
Den klassiske dokumentarfilm om Danmarks besættelse 1940-45: "De fem år" (1:01).
En række mindre filmklip om besættelsen.
Som del af forløbet var vi på en cykeludflugt til Mindelunden og Frihedsmuseet.
Vi arbejdede også med et elektronisk dilemmaspil om 9. april, som ligger på: https://9april1940.dk/ I den forbindelse lavede vi også kontrafaktiske overvejelser, altså: Hvad kunne være sket, hvis noget var gået anderledes? Hvis fx politikerne havde valgt at kæmpe mere den 9. april.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
7. Palæstina-Israel – konfliktens rødder
Et forløb om Palæstina med afsæt i nutiden og de ting, der sker i Gaza og Israel lige nu, men derefter med fokus på, hvordan problemet opstod i tiden ca. 1880-1947/49.
Hvorfor er der hele tiden så meget “ballade” dernede? For at finde forklaringen på det, skal man gå tilbage i historien. Fortid og nutid hænger tæt sammen, og ikke mange steder ser man det så tydeligt som i forbindelse med Israel-Palæstina.
Vi undersøger i forløbet "konfliktens" udvikling ("konflikten", "besættelsen", "oprettelsen af Israel", "koloniseringen af Palæstina"; man kan kalde det, der er sket, mange forskellige ting, og det er ikke uden betydning, hvad man kalder det), og vi ser på de historiske rødder for konflikten fra slutningen af 1800-tallet og op til 1948, hvor Israel opstod som stat. Det gør vi ved bl.a. at undersøge zionismens rødder og ideer, den britiske politik i mandatperioden og etableringen af staten Israel og fordrivelsen af en stor del af palæstinenserne fra deres land i 1947-49.
Der er i forløbet fokus på tiden op til etableringen af staten Israel. De senere begivenheder (1956, 1967 m.v.) er der ikke fokuseret på, for formålet med forløbet har været at finde konfliktens rødder, og de findes i den tidlige periode af historien om Palæstina-Israel-konflikten.
Til gengæld har vi i forbindelse med forløbet taget afsæt i den aktuelle situation, og vi følger med i og diskuterer i modulerne, hvad der aktuelt sker i området.
Undervejs taler vi også om, hvordan man kan bruge historien politisk ved at lave forskellige fortællinger om, hvad der skete. Man laver forskellige historier om fortiden i nutiden for at skabe en bestemt fremtid. Det gør begge parter, og man kan bl.a. se det meget tydeligt i forbindelse med forskellige fortolkninger af, hvad der sker i forbindelse med oprettelsen af staten Israel/Nakba ("Katastrofen") i 1947-49. Vi ser i forløbet eksempler på fortællinger om 1947-49 fra både et zionistisk/israelsk og et palæstinensisk perspektiv. Og vi læser tekster om, hvad historiebrug og særligt politisk historiebrug handler om.
Materiale:
Jonan Bender: Palæstinaproblemet i fortid og nutid (1986), uddrag, s. 26-57 samt
udvalgte kilder (Theodor Herzl, Baselprogrammet, Balfour-erklæringen, m.m.).
Dertil forskellige avis- og internetartikler.
Alt skriftligt materiale kan findes under modulerne.
I alt har der været læst ca. 50 siders tekst i forbindelse med forløbet.
Film:
Britisk dokumentar fra 2024 "Dødszonen: Gaza indefra" (1:00), DRTV 2024.
"Palæstina 1913 - kimen til en konflikt", DR K (2015).
Forskellige historiske filmklip (Al Jazeera, British Pathé m.fl.)
Aktuelle filmklip om Gaza og situationen i Israel og de besatte områder.
Som del af forløbet ser vi et teaterstykke om Israel-Palæstina på det lille teater i
Nyhavn "Får 302".
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
8. Grækenland - demokratiets vugge
Et forløb om det antikke Grækenland med fokus på den demokratiske styreform.
Om bl.a.:
Hvornår og hvordan opstod demokratiet i Athen? (Solon og Kleistenes.)
De vigtigste institutioner i det atheniensiske demokrati. (Folkeforsamlingen, Rådet, Prytanerne og Areopagos-rådet.)
Brugen af valg gennem lodtrækning m.m.
Hvad var "ostrakisme"?
Hvilke indbyggere kunne deltage i de demokratiske processer i Athen, og hvilke af byens indbyggere kunne ikke (børn, kvinder, slaver, fremmede)?
Afslutningen på den demokratiske periode.
I forløbet snakker vi også om, hvad demokrati egentlig er, og om man kan forbedre demokratiet i Danmark med inspiration fra det direkte græske demokrati.
Undervejs i forløbet gentager vi også, hvad man skal gøre, når man arbejder med kilder i historie og taler om de forskellige begreber til kildearbejdet, og om hvad forskellen på en historisk kilde og en historisk fremstilling er.
Grundmateriale:
"Demokratiets vugge", Vores verdenshistorie (2019), s. 22-49.
Tønnes Bekker-Nielsen: "Demokratiet i Athen, 511-322 f.Kr." , i Ulrik Grubb (m.fl.): Magt og
mennesker, København: Gyldendal (2013), s. 29-49.
Mogens Herman Hansen: "Athens demokrati" i Den Store Danske på lex.dk.
Niels Ebdrup: Det antikke Athen gav os ikke demokratiet, Videnskab.dk (2010).
Derudover enkelte supplerende tekster, som kan findes under modulerne.
Film:
Dokumentarfilm om demokratiet i Athen (Sandheden om Athens demokrati_2009, afs. 1, 49 min.).
Små historiske info-film om bl.a. demokratiets historie, opbygningen af det atheniensiske demokrati, og om, hvordan de græske bystater ofte var sluttet sammen i forskellige forbund (koinon), der udviklede sig til en form for føderalisme.
I alt har der været anvendt ca. 60 siders grundbogstekster, som forventes læst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
9. Danmarks udenrigspolitik fra 1914 til i dag
Et forløb om hovedlinjerne i dansk udenrigspolitik fra 1914 til idag.
Om bl.a.:
Småstatens vilkår.
Tilpasning overfor Tyskland.
Den nye situation efter 1945.
Danmarks stilling under den kolde krig.
Det udvidede handlerum efter ophøret af den kolde krig
De seneste årtiers aktivisme.
Fokus har ligget på udviklingen i Danmarks udenrigspolitik, ikke på rammebetingelserne som fx den kolde krig eller den europæiske integration.
I forløbet arbejder vi også lidt med Danmarks krigsdeltagelse de senere år som "partner" til USA.
Forløbet er relativt kort, men ligger i forlængelse af et forløb i samfundsfag, hvor der er arbejdet med nogle af de samme temaer.
Grundtekst:
"Danmarks internationale placering fra 1914 til i dag" (Fokus 2_ny udgave 2016), s. 329-372.
(NB: Ikke alle kilder i Fokusteksten er brugt i undervisningen.)
Derudover forskellige supplerende artikler, som kan ses under modulerne.
Små og større filmklip er set om bl.a.:
Mineudlægningen i 1914
Neutralitetspolitikken op til 2. verdenskrig
9. april
Danmarks optagelse i NATO 1949
Fodnotepolitikken i 1980'erne
Danske soldater på internationale missioner ca. 1990-2010
Vi har også arbejdet med Dilemmaspillet om 9. april, hvor eleverne har kunnet afprøve forskellige handlemuligheder og deres konsekvenser.
https://9april1940.dk/
I alt har der været anvendt ca. 40 siders grundbogstekster, som forventes læst.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
10. Vikingetiden
Et forløb om vikingetiden, en spændende periode i Danmarks historie og en af de få
perioder i vores historie, som også er kendt i udlandet.
Vi kommer ikke nødvendigvis i dybden med alt det følgende, men vi berører det i et
vist omfang i forløbet:
Hvornår var vikingetiden?
Hvorfor drog vikingerne på togter til andre lande (handel, plyndring, slaver m.m.)?
Skibenes og havtransportens betydning.
Hvor drog vikingerne hen på togt? Handlede det bare om at plyndre og myrde?
Vikingernes rejser til Amerika.
Var vikingerne særligt brutale for den tid?
Hvor bosatte vikingerne sig? (bl.a. England, Normandiet, Island, Grønland og
Færøerne)
Hvilke kilder har vi til vikingetogterne? Hvilke skriftlige kilder har vikingerne efterladt
sig? Hvilke arkæologiske?
Et slægtssamfund.
Kongerne.
Krigeroverklassen, de frie bønder og underklassen af trælle.
Krigeroverklassens værdisæt.
Kvindens stilling i vikingetidens samfund.
De første byer, herunder Hedeby
Trelleborgene
Asatroen og religionsskiftet til kristendommen
I forløbet gentog vi også, hvordan man arbejder med kilder i historie.
Grundtekster:
"Vikingetiden ca. 800-1050", i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: Danmark i
verden. Fortid nutid fremtid. Columbus 2011, s. 17-32.
Vinkler på vikingetiden, Nationalmuseet (2013), s. 29-43
Diverse andre artikler om vikingetiden, som kan findes under modulerne, bl.a. om
vikingernes rejser til Amerika og om stormænd og trælle og vikingetidens
samfundsstruktur.
Der er læst en del kilder i forløbet, bl.a.:
Brev om Lindisfarne (793)
Al-Ya'Oubi om Sevilla (843/44)
Adam af Bremen om danerne (1073-75)
Digt af den islandske skjald Valgard (1000-tallet)
Det grønlandske Atle-kvad (900-tallet)
En beretning af den arabiske diplomat og rejsende Ibn Fadlan fra ca. 921-22 om
vikingernes skikke.
Laksdølernes saga (Laxdæla saga), uddrag.
Erik den Rødes saga (afsnittene: 5. Da Leif den Lykkelige fandt Vinland, 8.
Karlsemne finder nyt land, 10. Karlsemnes ophold i Vinland, 11. Kampen med
skrællingerne, 12. Vinland forlades).
Rigs vandring, en fortælling fra den nordiske mytologi om guden Hejmdal, der i
menneskeskikkelse under navnet Rig vandrer omkring i menneskenes verden
Midgård og bliver ophav til de sociale klasser i vikingetiden.
I alt har hver elev læst ca. 70 sider i forbindelse med dette forløb.
Film:
Uddrag af Netflixserierne "Vikings" og "Vikings Valhalla".
3D-animation af vikingetidens kongsgård ved Tissø,
https://www.youtube.com/watch?v=S4o0ZRgDFuc
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Kronologi og eksamensforberedelse
Ikke et egentligt forløb, men en afrunding af undervisningen, hvor vi arbejder med at få et overblik over historiens lange linjer, opsummerer de vigtigste begreber fra kildearbejdet og forbereder os på en eventuel eksamen i historie.
Grundtekster:
"Verdenshistorie. I store træk og lange linjer". I: Thorkil Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie 2. Lindhardt og Ringhof (2015).
Tidslinjer til U. Grubb m.fl.: Overblik. Verdenshistorie i korte træk. Gyldendal.
I alt har hver elev læst ca. 30 siders grundbogstekster i forbindelse med dette forløb.
Dertil er der læst forskellige dokumenter om, hvad historie er, om analyse af kilder, eksamenssæt fra tidligere m.m.
Vi bruger også ordnet.dk, sproget.dk og ordbogen.com til at slå svære ord op i kilder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50867120527",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50867120527",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d50867120527"
}