Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristina Helleberg Kaae
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Vikingetiden
Titel 2 Forløb 2: Romerriget, republik til kejserdømme
Titel 3 Forløb 3: DHO: Køn og klasse
Titel 4 Forløb 4: Epidemiernes historie
Titel 5 Forløb 5: Drømmen om Amerika
Titel 6 Forløb 6: 1. verdenskrig og mellemkrigstiden
Titel 7 Forløb 7: Holocaust og andre folkedrab
Titel 8 Forløb 8: Den kolde krig
Titel 9 Forløb 9: Kina
Titel 10 Forløb 10: Danmark i udvikling
Titel 11 Forløb 11: Danmark på den globale scene
Titel 12 Forløb 12: Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Vikingetiden

I forløbet arbejdes med forskellige aspekter af vikingetiden og vikingernes samfund. I forløbet bliver eleverne introduceret til historisk metode og kildekritik, samt til både arbejdet med kilder og vurderingen af forskellige tolkninger af historien. Forløbets problemstillinger: Hvordan var vikingetidens samfund indrettet? Fandtes der en statsmagt/kongemagt? Hvordan er "vikingen" blevet brugt gennem tiden?

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Vikingetidens samfundsopbygning.
- Kongemagten/statsmagten i vikingetiden.
- Danernes kristning.
- Forskel på faghistorie og populærhistorie.
- Historiebrug og opfattelsen af vikingen gennem tiden.

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du kan beskrive vikingernes samfundsopbygning.
- Du kan forklare kristningen af danerne.
- Du kan forholde dig til forskellige tolkninger af vikingetidens kongemagt/statsmagt.
- Du kan forklare forskellen på fag- og populærhistorie.
- Du kan beskrive hvordan ”vikingen” er blevet brugt og bruges i dag.

Periode: hovedvægt mellem 500-1500 med udgangspunkt i Danmarks historie.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganisationer.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Historiebrug og historieformidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Om fag- og populærhistorie. Hassing, Anders og Christian Vollmond, Fra fortid til historie, Forlaget Columbus, 2017. (3 sider)
Om historiebrug. Thomasen, Kasper, Historiefaglige arbejdsbog, Systime, 2018. (4 sider)
Søndberg, Olaf, Danmarks historie, Systime, 2001, s. 19-22; 24-28 (6 sider).
Martin Brandt Djupdræt: Vikingen - En helt skifter ham: http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=249 (3 sider).
Dobat, Andres S., ”Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark”, i Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 59-70. (12 sider).
Hybel, Nils, ”Det danske riges tilblivelse”, i Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 71-77. (7 sider).

Kilder:
Rigs vandring. Fra Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien Systime, s. 38-43 (6 sider).
Læserbrev: Sørensen, Knud, ”Hvornår blev Danmark en nation?”, Kristeligt Dagblad, 2017: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/historien-om-danmark.-hvornaar-blev-danmark-en-nation (1,5 side).
Widukind om Harald Blåtands overgang til kristendommen. Fra Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, s. 44.  (0,5 side).
Adam af Bremen om Harald Blåtands overgang til kristendommen. Fra Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, s. 44. (0,5 side).
Billeder: Åbykrucifikset (ca. 1050-1100) og Claus Berg, Lidende Kristus (1520) (1 side).

Film/dokumentar/videoklip osv.:
”Vikingetiden – vikingerne og deres verden”, Nationalmuseet, 2009: https://www.youtube.com/watch?v=0jva6gFYeUc (3 min).
”Vikings – Battle scenes”, uddrag fra serien ”Vikings”, HBO: https://www.youtube.com/watch?v=2VH0mx40qW4 (3 min).
”Alfred den store”, uddrag, Clive Donner, 1969: https://www.youtube.com/watch?v=zcrgDyns2ck (3 min).
Reklame: ”Hjelm har alle dage været en god idé”, Rådet for sikker trafik, 2021: https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc&t=3s (2 min)
”Vikingetiden – de vikingerne blev kristne”; Nationalmuseet, 2013: https://www.youtube.com/watch?v=77-H-mzNabM (5 min).
Tv-dokumentar: Historien om Danmark, afsnit 3, Vikingetiden, DR, 2017. (60 min).
Tv-dokumentar: Hvordan vikingerne ændrede verden. Vist på DRK, 2016. (50 min).
Crash Course: The Vikings! – Crash Course, World History, 224: https://www.youtube.com/watch?v=Wc5zUK2MKNY (11 min).

Omfang: 44,5 sider og 137 min dokumentar og klip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2: Romerriget, republik til kejserdømme

Forløbsbeskrivelse: I forløbet lægges fokus på overgangen fra republik til kejserdømme og på Augustus’ magtposition. Der arbejdes med følgende problemformulering: Hvad er baggrunden for overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus magtposition?

Undervejs i forløbet er arbejdet med følgende:
- Republikkens styreform.
- Romerrigets ekspansion og konsekvenserne af denne.
- Augustus’ vej til magten og hans magtposition belyst gennem forskellige kilder.
- Synet på Romerriget i dag.

Mål for forløbet – læringsmål til eleverne:
- Du kan forklare karakteristika ved den romerske republik.
- Du kan forklare hovedtræk i Roms ekspansion.
- Du kan forklare overgangen fra republik til kejserdømme.
- Du kan analysere kilder, der belyser Augustus vej til magten og magtposition.
- Du kan diskutere forskellige kilder og fremstillingers synspunkter.
- Du kan diskutere, hvordan Romerriget opfattes/bruges i dag.

Periode: Før 500, Europa.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Historiebrug og –formidling.


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2011, s. 36-54.

Suno Scharling: Augustus. Den første europæer? Gyldendal Uddannelse, 1999, s. 18-21, 23-25.

Grubb, Ulrik: Overblik – verdenshistorien i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 37-43.

Kilder:
Uddrag af res gestae 1-7 + 34-35.

Uddrag af Tacitus Annales 1.2.


Om fremstillinger af Romerriget:
Karsten Fledelius: Romerrigets eftermæle på film, Her fra: Johnny Thiedecke: Europa i Støbeskeen, Pantheon, 2005, s. 82-87.

Klip fra fra Star Wars IV "I find your lack of faith disturbing", her fra: https://www.youtube.com/watch?v=Zzs-OvfG8tE (klassisk negativt syn på imperiet/Romerriget).

Klip fra Life of Brian " What did the Romans ever do for us?" her fra: https://www.youtube.com/watch?v=9foi342LXQE (Ironisk, men dog positivt syn på Romerriget).  https://www.youtube.com/watch?v=2ozEZxOsanY

Rome, HBO, sæson 2: Augustus i Senatet (3:43 min): https://www.youtube.com/watch?v=F8hNaCnOdcw

Uddrag af: Orden i kaos, DRK, 2012 (om Augustus), min. 1-15; 20-28.  

”Sejren over Cæsar” (Asterix og Obelix, 1985): https://www.youtube.com/watch?v=jUSJhPpO9JY&t=93s (fra ca. 4 min til 6 min).

Omfang: ca. 30 sider, dertil div. filmklip.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3: DHO: Køn og klasse

Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejdes med udgangspunkt i følgende problemstillinger: Hvordan var kvindens liv i sidste halvdel af 1800-tallet? Hvilke forskelle og ligheder var der mellem borgerkvinden og arbejderkvindens liv? I forløbet undersøger vi kvinders rettigheder, muligheder og levevilkår i borgerskabet og arbejderklassen i byen. Forløbet har især fokus på perioden ca. 1870-1900. Der skrives DHO om sædelighedsfejden. Undervejs i forløbet er der fokus på anvendelse af kilder og hvordan man arbejder skriftligt i historie. I forløbet trænes eleverne i at skrive en redegørelse og analyse.

Undervejs i forløbet er arbejdet med følgende:
- Befolkningsudvikling i 1800-tallet
- Industrialiseringen i Danmark og omlægningen af landbruget
- Kvinders rettigheder og uddannelsesmuligheder
- Sædelighedsfejden og kønsroller
- Arbejderbevægelsen og arbejderklassens levevilkår

Mål for forløbet – læringsmål til eleverne:
- Du har viden om industrialiseringen i Danmark.
- Du kan gøre dig overvejelser over industrialiseringens konsekvenser.
- Du kan forklare sædelighedsfejden.
- Du kan beskrive kvinders rettigheder og synet på kvinder i 1800-tallet.
- Du kan forklare forskellen på arbejderkvinders og borgerskabets kvinders liv.
- Du kan analysere forskellige kildetyper og undersøge kvinders rolle og status.  

Periode: 1500-1900, Danmark.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks historie.
- Forandring er i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Ligestilling i et nationalt perspektiv.

Faglige mål:
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Materiale:
Fremstillinger:
Jensen, Peter Steiner mf, ”Grundbog til Danmarkshistorien”, Systime, 3. udg, 2022, s. 183-188.
Frederiksen, Peter, ”Vores Danmarkshistorie”, Forlaget Columbus, 2022, s. 159-171; 173-177.
Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen, ”De danske kvinders historie”, Systime, 2014, s. 19-23; 26-31.
Busk-Jensen, Lise: ”Opbrud i kønsrollerne”, Den store danske, 2012: https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Opbrud_i_k%C3%B8nsrollerne
Bønnelycke, Cecilie, ”Sædelighedsfejden”, 2018, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden/
Kristeligt Dagblad, ”Tidslinje: Ligestilling fra 1683 til i dag”: https://www.kristeligt-dagblad.dk/ligestilling-og-k%C3%B8n/tidslinje-ligestilling-fra-1683-til-i-dag

Kilder:
Damgaard, Ellen og Poul H. Moustgaard, ”Et hjem – en familie” i Carlé, Birte, Familiebilleder, Gyldendal, 1971.
Maleri: P. S. Krøyer: Det Hirschsprungske familiebillede”, 1881.  
Meyer, A.C., ”Revolutionære mænd og sædelige kvinder”, indlæg i Social-Demokraten, d. 16. april, 1887, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ac-meyer-revolutionaere-maend-og-saedelige-kvinder-indlaeg-i-social-demokraten-den-16-april-1887
Brandes, Georg, ”Engle”, Svar til Elisabeth Grundtvig, 6. juli, 1887, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/engle-georg-brandes-svar-til-elisabeth-grundtvig-juli-1887
Uddrag: Christensen, Christian, ”En rabarberdreng vokser op” i Carlé, Birte, Familiebilleder, Gyldendal, 1971.

Øvrigt materiale:
Dokumentar: ”Historien om Danmark”, afsnit 8, 2017, DR (60 min).

Omfang: 60 sider og 60 min dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4: Epidemiernes historie

Forløbsbeskrivelse: Hvilken kontinuitet og hvilke brud har der været i synet på sygdom fra antikkens Athen til i dag? Fører epidemiske sygdomme til ændringer i menneske- og samfundssyn? Hvordan erindres de forskellige epidemier? I dette forløb arbejdes med disse problemstillinger, idet forløbet har fokus på forskellige epidemier og deres konsekvenser gennem tiden. Følgende epidemier berører: Den athenske pest, Pesten (den sorte død), Kopper, Kolera, Den spanske syge og AIDS. Der perspektiveres til Covid-19 undervejs. I forløbet arbejdes desuden med følgende spørgsmål: Hvad er periodisering, og hvad kendetegner de forskellige periodebetegnelser? Hvad er globalhistorieskrivning? Hvordan påvirker naturgrundlaget historiens gang (økohistorie).

Mål for forløbet (til eleverne):
- Du kan forklare kontinuitet og brud i synet på sygdom fra antikken til i dag.
- Du kan undersøge og diskutere om epidemiske sygdomme fører til ændringer i menneske- og samfundssyn.
- Du kan reflektere over hvordan forskellig epidemier erindres.
- Du kan diskutere periodisering.
- Du kan inddrage globalhistoriske og økohistoriske overvejelser.

Periode: Europa, antikken til i dag.  

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Globalisering
- Historiebrug og –formidling

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-       Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Materiale:
Iversen, Kristian, ”Epidemiernes historie” kapitel 2 i Derfor historie, Columbus, 2022.

Kilder:
Uddrag, 1. sang Illiaden (om pesten). Wilster, Chr. Homers Iliade, 1865.
Uddrag, Thukydid, kap. 3 (om pesten). Red. Claus Friisberg, 2010.
Salmernes bog, salme 91,v1-7.
Uddrag, Boccaccio, Dekameron (1349-52). Fra Hoff og Paulsen, 2019.
Uddrag, Historia Roffensis (1350), krønike.
Uddrag, Motolinia, Toribito, De indfødtes historie i Det nye Spanien.
Kobberstik, Theodore de Bry, fra Rejser i Øst- og Vestindien, 1594.
Vægmaleri, Diego Rivera, ”Den spanske erobring af Aztekerne”, 1935.
Brev, Hans Brøchner, ang. Kolera, 1853.
Uddrag, Selvbiografi, Kapellan, Trinitatis kirke, Frederik Hammerich, 1882.
Uddrag, Dagbog, Charles Christian Kjær, 27.6, 8.7, 9.7 1853.
Artikel, New York Times, 27. jan. 1920, Ang. Skolelukninger.
Erklæring fra det amerikanske krigsministerium, 27.7.1918.
Privat brev fra amerikansk collegestuderende, 10.12.1918.
Forside, Moral Majority Report, juli 1983.
Uddrag, Essay, “1112 and Counting”, Kramer, Larry, 14.3.1983.
Fotografi, The national AIDS memorial grove, San Francisco Golden Gate Park.
Plakat, TAC (Treatment Action Campaign), 2004.
Uddrag, Edwin Cameron, “AIDS-benægter”-talen, 8.8.2003.
Sydafrikansk satiretegning, Mail and Guardian, 18.1.2016.
#TheAIDSmemorial, Instagram, opslag d. 25.3.2020.
Uddrag, Frankopan, Peter, Silkevejene – en ny verdenshistorie, Kristeligt Dagblads forlag, 2015, uddrag fra s. 342-358.
Uddrag, Risse, G.B., ”Epidemics and History”, 1988.

Dokumentarfilm:
”Danmark på vrangen – sygdomme gennem tiden” (afsnit 5), DR, 2020 (44 min)
”De magiske vacciner”, afsnit 3 Medicinens historie, Svensk dokumentar, 2004 (27 min)
”AIDS-pionererne”, Amerikansk dokumentar af David France, 2012 (82 min)

Omfang: 84,5 sider og 153 min klip/dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 5: Drømmen om Amerika

Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejdes med udviklingen i USA ca. 1750-1900. I forløbet undersøges den udvikling, der ligger til grund for USA's udvikling til en stormagt. Der arbejdes med USA som et samfund bygget af emigranter og vi ser på eksempler på emigranter fra Danmark. Forløbet arbejder desuden med amerikansk identitet, kulturmødet med indianerne på prærien og slavespørgsmålet og slaveriet.

Undervejs i forløbet er arbejdet med følgende:
- Grundlæggelsen af det moderne USA.
- Udvandring fra Danmark til Amerika.
- Amerikansk selvforståelse (pionerånd, manifest destiny og the frontier).
- Indianerkulturen og kulturmødet på prærien.
- Slaveriet og den amerikanske borgerkrig.

Mål for forløbet – læringsmål til eleverne:
- Du kan forklare årsagerne til udvandringen fra Danmark til USA.
- Du kan reflektere over udvandringens betydning for USA.
- Du kan forklare træk ved amerikansk identitet og mentalitet.
- Du kan reflektere over historiens betydning for mentalitet og identitet.
- Du kan forklare kulturmødet på prærien og dets konsekvenser.
- Du kan forklare holdninger til slavespørgsmålet.
- Du har viden om den amerikanske borgerkrig og dens konsekvenser for USA.

Periode: Ca. 1700-1900, fokus på Amerika.

Følgende kernestof berøres:
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiebrug og –formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Frederiksen, Peter, ”Vores verdenshistorie”, Bind 2, Columbus, 2019, s. 233-39; 241-268.

Kilder:
Maleri: Georg Caleb Bingham: Go West, young man, Olie på lærred, 1851-52.
Uddrag: John Mason Peck: Vejledning om de nye områder i vest, 1838.
Maleri: Edvard Petersen: Udvandrere på Larsens plads, 1890.
Ukendt kvindes erindringer om livet på prærien, fra Anton Kvist, Den gamle pioner, 1935.
Simon Ejner indrejseblanket til Amerika, 3. april 1912, Rigsarkivet.
Uddrag: John L. O’Sullivan: Manifest Destiny, 1845.
Uddrag: Frederick Jackson Turner: The Frontier, 1839.
Uddrag: John Winthrop: A City upon a Hill, 1630, oversat fra www.winthropsociety.org I: Svend Lindhardt: "Kristendom og protestantisk fundamentalisme i USA", Gyldendal 2005.
Uddrag: Henry B. Parkes, Historiens betydning for dannelsen af Amerika, 1954.
Maleri: John Gast: American Progress, 1872.
Uddrag: Høvding Seattles tale til den store høvding, 1854.
Uddrag: Tale af James Henry Hammond, ”Mudsill theory”, 1858.
Uddrag: William Harpers erindringer om slaveriet i Sydstaterne, 1837.
Uddrag: Tale af William Lloyd Garrisson, 1854.  
  

Dokumentar og video osv.:
Video: The American revolution, What you need to know: https://www.youtube.com/watch?v=diOTAe-sNa4 (10 min)
Dokumentar: Rejsen til Amerika – de danske udvandrere, afsnit 1 ”De første”, 2017 (29 min)

Omfang:  Ca. 35 sider og 49 min video/dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 6: 1. verdenskrig og mellemkrigstiden

Forløbsbeskrivelse: 1. verdenskrig og mellemkrigstiden
I forløbet arbejdes med 1. verdenskrig og mellemkrigstiden. I forbindelse med 1. verdenskrig har fokus været på årsagerne til krigen, samt fredslutningen. Selve krigens forløb er kun behandlet kort. Herefter arbejdes med udviklingen i mellemkrigstiden med fokus på Tyskland og Hitler og nazismens vej til magten. I forløbet behandles følgende problemstillinger: Hvad var årsagerne til 1. verdenskrig? Hvilke konsekvenser fik krigen og den efterfølgende fredslutning for Europa? Hvordan udviklede Tyskland sig i mellemkrigstiden? Hvordan og hvorfor kom Hitler til magten?

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Årsagerne til 1. verdenskrig.
- Fredsslutningen og Versaillestraktaten.
- Vurderinger af fredslutningen.
- Udviklingen i mellemkrigstiden med fokus på Tyskland.
- Hitlers vej til magten.
- Nazismens ideologi.

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du kan overveje årsagerne til 1. verdenskrig.
- Du har viden om alliancerne under 1. verdenskrig.
- Du kan redegøre for Versaillestraktatens bestemmelser ift. Tyskland.
- Du kan diskutere forskellige vurderinger af fredsslutningen.
- Du kan redegøre for udviklingen i Tyskland i Mellemkrigstiden.
- Du har viden om Hitlers vej til magten og overveje hvorfor nazisterne kom til magten.  
- Du har viden om centrale punkter i den nazistiske ideologi.

Periode: Efter 1900, europæisk historie.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
-       Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Grubb, Ulrik, mf, ”Overblik – verdenshistorie i korte træk”, Gyldendal, 2006, 138-40; 141-43.
Larsen, Henrik Bonne, Thorkil Smitt, ”En europæisk verdenshistorie”, Gyldendal, 2019, 177-79; 181-82; 184; 190-195; 198-201.
Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008, 2. udg., 40-45.

Kilder:
Statistisk og tabeller:
Kort over nationale mindretal, Statistisk med stormagternes produktion og stormagternes militærudgifter, ”Baggrunden for Første Verdenskrig” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1986, s. 78-81.
Tabel: ”Tabstal i 1. verdenskrig” i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.
Tabel, Kilde 54: ”Hvad Verdenskrigen kostede i penge”, i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1986, s. 119.
Tabel: ”Oversigt over tyske territoriale afståelser”, i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.  
Statistisk over inflation og arbejdsløshed i Tyskland i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.  
Tabel: NSDAP’s medlemmer og vælgervandringer: Tabel 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4 i Meier, Jeppe Bæk og Rasmus Thestrup Østergaard, ”Tyskerne og nazismen”, Columbus, 2021.

Tekster:
Tolkning af krigsudbruddet: ”A. J. P. Taylor: Første Verdenskrig, 1963” i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.
Kilde: Versaillesfreden, uddrag af fredstraktaten med Tyskland, 28. juli 1919, i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.  
Kilde 4: ”Keynes: Freden og dens økonomiske følger” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1984.
Kilde 5: ”Clemenceau: En sejr - dens storhed og elendighed” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1984.
Kilde 32: ”NSDAP’s 25-punkts-program, februar 1920” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1998, s. 72-75.
Kilde 34: ”Adolf Hitler: Om førerprincippet” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1998, s. 77-78.
Kilde: Hitler om racelæren, 1924, fra Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008, 2. udg.

Film/dokumentar/videoklip osv.:
Uddrag fra: Crash Course, Imperialism, Om “The Scramble for Africa” og “How Technology Enabled European Colonization of Africa”: https://www.youtube.com/watch?v=alJaltUmrGo&t=233s (ca. 3 min)
”Hitlers vej til magten, Føreren”, afsnit 2, 55 min.
Berger, Edward, ”Intet nyt fra Vestfronten”, 2022, 148 min.

Omfang: ca. 47 sider og 206 min dokumentar, film og klip.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 7: Holocaust og andre folkedrab

Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejdes med Holocaust som et eksempel på folkedrab. Emnet behandles med inddragelse af Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier. Forløbet afsluttes med et projektarbejde om udvalgte folkedrab fra Folkedrab.dk. Stantons teori anvendes som struktur i projektarbejdet.

Følgende berøres i forbindelse med Holocaust:
- Begreberne folkedrab og Holocaust.
- Stantons 10 stadier for Folkedrab.
- Nazismens raceideologi og antisemitisme.
- Nazistisk antisemitisk propaganda.
- Nürnberglovene og krystalnatten.
- Jødiske ghettoer, deportationer, Wannsee og koncentrationslejre.
- Nürnbergprocessen (kort) og tolkninger af hvem der stod bag.

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du kan diskutere begreberne holocaust og folkedrab.
- Du kan forklare og anvende Stantons teori.
- Du kan forklare træk ved nazismens antisemitiske propaganda og raceideologi.
- Du kan analysere eksempler på nazistisk antisemitisk propaganda.
- Du har viden om forberedelse og udførelsen af det nazistiske folkedrab på det jødiske folk.
- Du kan diskutere skyldsspørgsmålet.
- Du kan perspektivere holocaust til andre folkedrab.

Periode: Europa, hovedfokus 1900-tallet.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  

Materiale:
Baggrundsmateriale (fra Folkedrab.dk)
FN’s folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
”Begrebet Holocaust” (uddrag): https://folkedrab.dk/artikler/begrebet-holocaust
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud (uddrag): https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
”Antisemitisme i Europa og Tyskland”: https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland
”Den nazistiske raceideologi”: https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi
”Propagandaens fjendebilleder”: https://folkedrab.dk/artikler/propagandaens-fjendebilleder
”Nürnberglovene”: https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene
”Krystalnatten”: https://folkedrab.dk/artikler/krystalnatten
”Jødiske ghettoer”: https://folkedrab.dk/artikler/joediske-ghettoer
”Deportationen af Europas jøder”: https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder
”Wannsee-konferancen”: https://folkedrab.dk/artikler/wannsee-konferencen
”Koncentrationslejrene (kz-lejrene)”: https://folkedrab.dk/artikler/koncentrationslejrene-kz-lejrene
”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”: https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
"Holocaust-benægtelsens grundelementer": https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-grundelementer
"Holocaust-benægtelsens historie": https://folkedrab.dk/temaer/holocaust-benaegtelse/hvad-er-holocaust-benaegtelse/holocaust-benaegtelsens-historie

Til ekspertgrupper:
”Hverdagen i Auschwitz”: https://folkedrab.dk/artikler/hverdagen-i-auschwitz
”Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd”: https://folkedrab.dk/artikler/sonderkommandoet-i-auschwitz-doedsfabrikkens-arbejdsmaend

Til projektarbejde: diverse materialer fra Folkedrab.dk om folkedrab i Armenien, Bosnien, Cambodja, Irak, Rwanda og Stalinismens forbrydelser.

Kilder:
Uddrag fra ”Billedbog for store og små, 1936”: Verden efter 1914. (Billederne nr. 2-4, 11, 16-17).
Film: Uddrag af ”Den evige jøde”, 1940, ca. første 9 min: https://archive.org/details/DerEwigeJude1940
”Wannsee-konferancen, 20. januar, 1942”: Verden efter 1914.
Tale: Himmler om den svære beslutning, Posen 6. okt. 1943: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tale-himmler-om-svaere-beslutning
Daniel Goldhagen: Hitlers villige bødler, 1996: Fra Verden efter 1914.
Ulrich Herbert: Det rigtige spørgsmål, 1996: Fra Verden efter 1914.
Hjemmeside til holocaustbenægtelse: nordfront.dk.

Film:
”Børnene fra Warszawas ghetto”, dokumentar, sendt 2016, Kun de første 22 min.
Klip: The Power of Nazi Propaganda: https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg&t=134s (ca. 6 min)
Film: Nat og tåge, fransk, 1951 (31 min)

Omfang: ca. 55 sider og 69 min klip/dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 8: Den kolde krig

Forløbsbeskrivelse: Den kolde krig
I forløbet arbejde med den kolde krig med fokus på konfliktens begyndelse og afslutning, samt kort om den kolde krigs betydning for i dag.

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Fredslutningen og delingen af Europa efter 2. verdenskrig.
- Optakten og årsagerne til den kolde krig.
- Stormagterens interesser.
- Trumandoktrinen og Marshallhjælpen.
- Udviklingen i østblokken.
- Årsagerne til den kolde krigs afslutning.
- Eksempel på historiebrug: Den kolde krig i dag.

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du har viden om delingen af Europa efter 2. verdenskrig.
- Du kan forklare årsagerne til den kolde krig.
- Du kan forklare stormagternes interesser.
- Du kender til den overordnede udvikling i den kolde krig.
- Du kan forklare udviklingen i østblokken.
- Du kan forklare årsagerne til den kolde krigs afslutning.
- Du kan diskutere ”brugen” af den kolde krig i dag.

Periode: Efter 1900, europæisk historie.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Bryld, Carl-Johan og Haue, Harry, ”Den nye verden 1945-1995”, Systime, s. 9-28.
Frederiksen, Peter, ”Ideologiernes kamp”, Systime, s. 211-229.

Kilder:
Churchills Jerntæppetale, 12. marts 1946, fra Verden efter 1914.
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 14. marts 1946, fra Verden efter 1914.
Trumans tale til kongressen, 1947, fra Verden efter 1914.
To tolkninger af årsagerne til den kolde krig: Eric Hobsbawm: Verdenshistorie 1914-94 – Ekstremernes Århundrede, 1994, s. 268. Oversat af Ole Lindegaard Henriksen og gJohn Lewis Gaddis: We Now Know: Rethinking the Cold War, 1997. s. 25.
George Bush, Vi vandt den kolde krig, fra Palle Roslyng, Fra kold krig til ny verdensorden, 21.
Haugaard, Mie og Mikkel Secher, Ny verdensorden efter Ruslands krig, tv2.dk, 25. feb. 2023: https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-02-25-ny-verdensorden-efter-ruslands-krig-et-jerntaeppe-saenker-sig-igen-over-europa-mener-eksperter

Omfang: ca. 55 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 9: Kina

Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejdes med Kina med fokus på oprettelsen og indretningen af den kinesiske folkerepublik som et eksempel på ideologiernes kamp. Der arbejdes med Maos Kina, det store spring fremad og kulturrevolutionen. Derudover behandles tiden efter Mao og der ses på udviklingen under Deng Xiaoping. Undervejs sættes udviklingen i Kina i kontekst med den kolde krig. Afslutningsvist trækkes tråde til Kinas forhold til omverdenen i dag.

Undervejs i forløbet arbejdes med følgende:
- Statens organisering og konfucianismen i Kejserdømmet.
- Den kinesiske republik (1912-1949).
- Det store spring fremad.
- Kulturrevolutionen.
- Deng Xiaopings økonomiske reformer.
- Den himmelske fredsplads 1989.
- Den kolde krig og Kina.
- Kinas forhold til USA og omverden i dag.

Mål for forløbet:
- Du kan forklare udviklingen i Kina 1912-1989.
- Du kan centrale træk ved det store spring fremad, kulturrevolutionen og Xiaopings økonomiske reformer.
- Du har viden om overordnede træk ved den kolde krig.
- Du kan forklare sammenhænge mellem udviklingen lokalt, regionalt og globalt.
- Du kan reflektere over forholdet mellem stat og individ i Kina.
- Du kan diskutere Kinas forhold til USA og omverden i dag.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiefaglige teorier og metoder.  

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Periode: Verden, efter 1900.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Frederiksen, Peter, Grundbog til historie: Verden udenfor Europa, Systime, 2013, s. 81-84.
Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 139-144, 235-250.
Blinkenberg, Kåre og Breindahl, Jens, Kina – en ny supermagt?, Systime, 2020, s. 80-87.
Leipziger, Lasse Egendal, Kronik, ”Thukydids fælde: Derfor er krig mellem Kina og USA mere sandsynlig, end du tror”, Berlingske, 15. maj, 2018.

Kilder:
Kilde 55: ”Mao, tale til partimedlemmer”, 1954, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 238.
Billede: Plakat for det store spring fremad, 1958: https://chineseposters.net/posters/e13-985
Billede: ”Folkekommuner er gode”,1958, Skoleplakat lavet af Rui Guanting. Hentet på www.chineseposters.net
Billede: Plakat for kulturrevolutionen, 1966/67: https://chineseposters.net/posters/pc-1966-004
Kilde 56: ”De 23 forbud”, 1966, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 240.
Kilde 57: ”Rødgardist (Dai Xiaoai) under revolutionen”, 1966, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 241.
Billede: Plakat, Mao og rødgardister på Tianamen-pladsen, 1973: https://chineseposters.net/posters/e13-793
Billede: Vægplakat af Deng Xiaoping, Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 242.
Kilde 58: ”Deng Xiaoping om socialismens mål, tale”, 1982, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 245.
Kilde 59: ”Jian Zemin, mindetale, Kinas Socialistiske modernisering”, 1997, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 248.
Kilde 60: ”Studenternes åbne erklæring”, 1989, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, 249.
Kilde: Hungersnød i Hunan 1960-61. Uddrag af Liang Heng og Judith Shapiro: “Son of the revolution”, 1983: Fra Jørgensen: Det Ny Kina. Gyldendal 1989.

Film/video mv.:
Crash Course: 2,000 Years of Chinese History! The Mandate of Heaven and Confucius: https://www.youtube.com/watch?v=ylWORyToTo4&list=PLM2mw-Hklus6L8wp6iCnMmqipXvvnFvYH (12 min)
Dokumentar: Den kolde krig, afsnit 15: Kina 1949-1972, DR 2006. 47 min.
Dokumentar: Horisont, ”Det røde Kina fylder 60 år”, DR 2009, 29 min.
Dokumentar: ”Beijing 1989”, DR 2015, 39 min.
Video: P3 Essensen: ”Hvorfor er Taiwan så vigtig for Kina og USA?”, 2022: https://www.youtube.com/watch?v=QmK8K5bF2wI (8:38 min)

Omfang: Ca. 35 sider og ca. 135 min dokumentar/video.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 10: Danmark i udvikling

Ikke eksamensemne.

Forløbsbeskrivelse: Danmark i udvikling.
I forløbet belyses aspekter af Danmarks udvikling i perioden 1945-1973. Forløbets problemstillinger er: Hvilke kendetegn var der ved Danmarks udvikling i 1950’erne og 1960’erne og hvad var baggrunden for denne udvikling? Hvilke konsekvenser fik denne udvikling for ungdomskulturen?
Forløbet er struktureret som et projektarbejde i grupper og skal træne evnen til selvstændigt at undersøge og formilde et historie fagligt emne. Det er ikke gennemgået fælles stof på klassen.

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Danmarks økonomiske udvikling.
- Danmarks sociale og kulturelle udvikling.
- Amerikanisering i efterkrigstiden.
- Ungdomskulturen, særligt i 1950’erne.
- Teenagerne i efterkrigstiden.

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du beskrive udviklingen i Danmark i særligt 1950’erne og 1960érne.
- Du kan forklare baggrunden for denne udvikling.
- Du kan beskrive centrale træk ved ungdomskulturen i 1950’erne (og begyndelsen af 1960’erne).
- Du kan forklare udviklingens konsekvenser ofr ungdomskulturen.
- Du kan selvstændigt undersøge et historiefagligt emne og formidle dine resultater.

Periode: 1945-1973, Danmarks historie.  

Følgende kernestof berøres:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Rasmussen, Martin Cleemann, mfl. ”Danmarkshistorie. Dannelse og forandring”. Lindhart og Ringhof, 2014, s. 260-270.
”Kulturelle og sociale opbrud”, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/perioder/efterkrigstiden-1945-1973/kulturelle-og-sociale-opbrud
Rasmussen, Søren Hein, ”De nye kulturstrømninger i efterkrigstiden 1945-65, Danmarkshistorien.dk, 2011:  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-nye-kulturstroemninger-i-efterkrigstiden-1945-65
Ibsen, Anne Ambrosius, ”Amerikanisering”, Danmarkshistorien.dk, 2012: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/amerikanisering
Ibsen, Anne Ambrosius, ”Teenagere i efterkrigstiden: Forbrug og kultur”, Danmarkshistorien.dk, 2012: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/teenagere-i-efterkrigstiden-forbrug-og-kultur
Ibsen, Anne Ambrosius, ”Teenagere i efterkrigstiden: Mode og identitet”, Danmarkshistorien.dk, 2012: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/teenagere-i-efterkrigstiden-mode-og-identitet
Ibsen, Anne Ambrosius, ”Teenagere i efterkrigstiden: Musik, film og idoler”, Danmarkshistorien.dk, 2012: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/teenagere-i-efterkrigstiden-musik-film-og-idoler

Kilder:
”Ungdom med penge mellem hænderne”, Artikel fra Samvirke, 15. januar, 1957: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/ungdomsforbrug-anno-1957.
Filmplakat, Farlig ungdom,  1953: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/farlig-ungdom-filmplakat-1953.
Gallup 1960, Har ungdommen for frie tøjler?: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1960-har-ungdommen-for-loese-toejler.  
”Scooterpigen”, Artikel i Billed-Bladet 15. august, 1962: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/scooterpigen-artikel-i-billed-bladet-1962.

Omfang: Ca. 35 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 11: Danmark på den globale scene

Forløbet har fokus på Danmark på den globale scene i 1990’erne og 00’erne. I forløbet fokuseres på den danske reaktion på det øgede europæiske samarbejde og den danske reaktion på internationale konflikter (Jugoslavien, Afghanistan og Irak), desuden inddrages udvalgte danske kunstneres reaktion på den officielle danske reaktion.

I forløbet berøres følgende:
- Det europæiske samarbejde og Danmark.
- Dansk aktivistisk udenrigspolitik, eksempel med krigen i Jugoslavien.
- Dansk aktivistisk udenrigspolitik, krigen i Afghanistan.
- Dansk aktivistisk udenrigspolitik, deltagelsen i Irakkrigen.

Mål for forløbet:
- Du kan forklare baggrunden for EU og danskernes holdninger til EU-samarbejdet.
- Du kan redegøre for dansk udenrigspolitik i 1990’erne og 00’erne (fokus på Jugoslavien, Afghanistan og Irak).
- Du kan diskutere dansk udenrigspolitik i perioden (kritisk aktivisme eller ukritisk parløb med USA).
- Du har viden om globaliseringsbølger.
- Du kan vurdere globaliseringens rolle ved Muhammedkrisen og debatten om ytringsfrihed.

Følgende kernestofområder berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Periode: Danmark, efter 1900.

Materiale:
Baggrundmateriale:
Danmark og EF/EU: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-medlemskab-af-ef-og-eu/?no_cache=1&cHash=d7d95461db72dd5649492732f014c544
Ebbe Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2009, s. 318-326.
Olaf Søndberg: Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012, s. 140-142, 144-147, 152-154.
Tidslinje over Muhammedkrisens forløb: Berlinske tidende, 7.1. 2015: https://www.berlingske.dk/internationalt/tidslinje-saadan-forloeb-muhammed-krisen

Kilder:
Artikel: Per Stig Møller: Murens fald blev skelsættende for Europa. Kristeligt Dagblad 5/11 2009
Billede: LO-plakat op til Edinburgh-afstemningen 1993. http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Gr%C3%A6nser_forsvinder/I_markedets_tegn/Under_socialdemokratisk_ledelse/Det_nationale_kompromis_og_Edinburghafstemningen
Billede: Plakat fra Folkebevægelsen mod EF 1993. http://www.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/object77504/da/
Artikel: Marcus Aggersbjerg: Vi risikerer at få smæk af de andre. JP Aarhus 12/2 2017 (Interview med professor i Europastudier Thorsten Borring Olesen).
Maleri: Thomas Kluge: Et kort ophold. Danske FN-tropper i Bosnien (1998)
Anders Fogh Rasmussen, ”Hvad kan det nytte” 2003 i Olaf Søndberg: Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012, s. 158-159.
Kilde 33, ”Krigens omkostninger”, En soldat i Afghanistan fortæller, i Olaf Søndberg: Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012, s. 164-165.
Maleri/portræt: Simone Åberg Kærn: Anders Fogh Rasmussen (2010)
Artikel: Hans Branner: Småstatens vanskelige dobbeltliv. Jyllands-Posten 29/3 2006
Jyllands-Postens begrundelse for at bringe Muhammed-tegningerne, 2005, fra Danmarkshistorie.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jyllands-postens-begrundelse-for-at-bringe-muhammed-tegningerne-2005/

Video, dokumentar osv.:
Video: NATO: https://www.youtube.com/watch?v=snXhtOpSXtI (7 min)
Video: FN: https://www.youtube.com/watch?v=QoIafzc0k74 (2 min)
Dokumentar: DR2, Mads Ellesøe: Var krigen det hele værd? (2013) (30 min)
Musik og tekst: ”Militær nødvendighed”, Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med, fra ”Varme hænder, koldt hjerte”, 2012.

Omfang: 47 sider og 39 min video/dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb 12: Kronologi og repetition

IKKE eksamensegnet forløb.

Undervisningens forløb placeres kronologisk og repeteres. Fokus på træning af opstilling af problemstillinger og inddragelse af kontekst ift. kilder.

Materiale:
Ved det grønne bord + tilhørende eksamenssæt.

Genlæst:
Eksempler på historiebrug, vikingetiden.
Damgaard, Ellen og Poul H. Moustgaard, ”Et hjem – en familie” i Carlé, Birte, Familiebilleder, Gyldendal, 1971.
Uddrag: Christensen, Christian, ”En rabarberdreng vokser op” i Carlé, Birte, Familiebilleder, Gyldendal, 1971.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer