|
Titel
8
|
Forløb 8: Seksualitet, køn og ligestilling
I dette vidunderlige tema skal vi arbejde med sex i historie...det bliver så spændende. I den forbindelse så kommer vi også ind på køn, hvorledes køn bliver opfattet eller en køns-diskurs, og de vidt berømte kønsroller.
Derudover så står der ligestillling, hvilket netop tager udgangspunkt i forståelse af kønnenes forskellige magtpositioner.
Men fokus vil være på seksualiteten og intimiteten i forskellige historiske perioder. Da der endnu ikke mig bekendt findes en undervisningsbog om emnet som behandler perioderne før 1800 tallet, så må vi undervejs finde ud af hvad vi kan sige noget om eller ikke sige noget om dvs. hvad har vi kilder og baggrundsmateriale til.
Jeg tænker:
Det antikke Grækenland
Det antikke Rom
Middelalderen
Renæssancen
Oplysningstiden/Det moderne
Kvindernes kamp for politisk ligestilling i 1800 tallet
Sædernes forfald i begyndelsen af 1900 tallet
Rødstrømpebevægelsen i 1960´erne
Metoo i det 21 århundrede
Litteratur og materiale:
Lund, Christian og Larsen, Brian Dupont, På sporet af historien, Afsnittet om Diskursanalyse, s. 6
Samme ebog som ovenfor: Eksempel | Diskursanalyse af en historisk fremstilling, s. 2
Artikel: Information, Når vi i dag hele tiden siger ’italesættelse’, skyldes det Michel Foucault, 22. april 2022, s. 1
Kilde: Der er et yndigt land, s. 1
Nationalmusset, Erotik på græsk keramik, hentet fra: https://natmus.dk/historisk-viden/verden/middelhavslandene/graekenland/erotik-paa-graesk-keramik/, s. 2
Selvedsted, Rasmus, Sapphos længsel (og kilde: Sapphos digte uddrag), s. 6
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914, kap. 1. afsnit Kvindens stilling, s. 1
Carlsen, Jesper, Romerrigets historie kap. 4, afsnit Far, mor og Børn, s. 3
Film: DR.dk, 100 års seksualundervisning, s. 5
Lund, Allan A., I seng med romerne, s. 8-38, s.10
“Kærlighed og køn. Fra Jomfru Maria til ridderromaner”, side 92-105 i Kristian Jepsen Steg og Thomas Heebøl-Holm: “På sporet af middeladeren” (forlaget Praxis, 2021)
Oversigtsstof: Side 93 + 95-99
Kildemateriale:
Chrétien de Troyes: uddrag af “Løveridderen” (ca. 1160-1190), ibid. side 101-102
Geoffrey Chaucer: uddrag af “Canterbury Tales” (ca. 1387-1400): “Konen fra Bath”, side 103-104
Héloïse: uddrag af brev til Abélard (udateret, før 1142), ibid. s. 104-105
Tysk kærlighedsdigt (o. 1180), ibid s. 105
Billede: “Nådens frue” (o. 1480, oprindelse ikke angivet), ibid. s. 94 (omregnet 3 sider)
15 sider
“Renæssance og Reformation”, side 68-79 i Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen: “Overblik” (Gyldendal, 2005)
Oversigtsstof: Side 68-79
Illustrationerne side 69 og 70 er sammenlignet med illustrationerne side 60 og 61
12 sider
“Modreformation og religionskrige”, side 90-101 i Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen: “Overblik” (Gyldendal, 2005)
Oversigtsstof: Side 90-101
Kildemateriale:
Heinrich Kramer og Jacob Sprenger: uddrag af “Heksehammeren”, (Malleus Maleficarum), (Køln, 1486), side 36-41 i John Andersen m.fl: “Hekseprocesser i Europa” (Forlaget Emil, 2008)
Titelbladet til Chr. IIIs Danske Bibel (1550) (omregnet 3 sider)
21 sider
Kildemateriale:
Billede: “Nådens frue” (o. 1480, oprindelse ikke angivet), ibid. s. 94 (omregnet 3 sider) (opgivet under “Kærlighed og køn i middelalderen ovenfor)
Billede: “Dommedag” Michelangelo, færdiggjort 1541, fresko på endevæggen af Det sixtinske Kapel, Vatikanet, Rom. Fra Wikipedia (Wikimedia Commons) (omregnet 3 sider)
Billede: “Den sejrende Maria”, Giovanno Domenico Cerrini, loftsmaleri i kirken Santa Maria della Vittoria, Rom. Fra Wikipedia (Wikimedia Commons) (omregnet 3 sider)
Billede: “Pigen i gyngen” (ca. 1767-68), Jean-Honoré Fragonard. Originaltitel: Les Hasards heureux de l'escarpolette (på dansk: Gyngens lykkelige uheld) Fra Wikipedia (Wikimedia Commons) (omregnet 3 sider)
9 sider (omregnet)
I alt: s. 94
Kernestof og faglige mål:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|