Holdet 2022 HI/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Christine Wickelgren, Peter Gøtzsche
Hold 2022 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Iran
Titel 2 Tema: Ulighed
Titel 3 DHO kvindekamp og kønsroller
Titel 4 Vikingetiden
Titel 5 Korstog
Titel 6 Det Gamle Ægypten
Titel 7 Renæssancen
Titel 8 Grønland
Titel 9 Globalisering: 9/11
Titel 10 Lokalhistorie
Titel 11 Revolutioner 1776- 1850
Titel 12 Den amerikanske Vietnamkrig
Titel 13 Velfærdstatens historie
Titel 14 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Iran

Vi læser om Irans historie fra Perserriget til i dag: Perserriget, shah-styret, Den hvide revolution, shahens fald, revolutionen i 1979, Khomeinis tilbagekomst, krigen mellem Iran og Irak, samt kvinders vilkår i Iran i dag. Fokus er på overgangen fra shah-styre til islamisk republik samt kvinders vilkår i dag.

Der er hovedvægt på tiden efter ca. 1900. Forløbet tager udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Forløbet dækker følgende kernestof
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige teorier og metoder

Fremstillinger
- Andersen, L.E. & P. Seeberg, Iran. Fra Revolution til Reform?, Gyldendal, 1999, s. 10-25; 31-34
- Bryld, C.J. & H. Haue, Den Nye Verden, 1945-1995, Systime, 1995, s. 94-98
- Jespersen, K.P., Iran. Historie, samfund, religion, Systime, 2013, s. 9-18; 30-34; 60-62


Kilder
- Herodot, Programerklæring samt III, 80-83, i Hellenere og Barbarer, Gyldendal, 2010, s. 15, 49-52 (Tronintriger i Perserriget)
- Irans forfatning, præambel, i Andersen, L.E. & P. Seeberg, Iran. Fra Revolution til Reform?, Gyldendal, 1999, s. 33-35
- Irans islamiske grundlov, i Bryld, C.J. & H. Haue, Kilder til Den Nye Verden, 1945-1995, Systime, 1997, s. 125-128
- Khomeini, R., ”Guds regerings første dag”, 1979, i L.E. Andersen & P. Seeberg, Iran. Fra Revolution til Reform?, Gyldendal, 1999s. 32-33
- Muhammad Resa Shah, ”Den hvide revolution”, 1963, i L.E. Andersen & P. Seeberg, Iran. Fra Revolution til Reform?, Gyldendal, 1999s. 31-32


Dokumentarer
- "30 års krig i Guds navn (1), 1979-1989", instruktør: Thomas Johnson, 2012
- ”Skilsmisse på Iransk”, instruktører: Kim Longinotto og Ziba Mir-Hosseini, 1998

Andet
- Kvinders vilkår før og efter revolutionen (power point)
- Propagandaplakater fra Iran
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Tema: Ulighed

Temaet er centreret omkring Jared Diamonds teori om geografisk held og ulighed.


- Grubb, U., K. Helles og B. Thomsen, Overblik, Verdenshistorie i Korte Træk, Gyldendal, 2005, s. 80-83, 85-89


- https://globalis.dk/
- https://www.gapminder.org/dollar-street
-https://etisk-handel.dk/begreber/i-lande-og-u-lande/
- Dokumentar: Guns, Germs and Steel (Jared Diamonds teori)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO kvindekamp og kønsroller

Forløbet er et diakront forløb og omhandler kvinder, kamp og kønsroller med særligt fokus på emnerne: borgerskabets kvinder, de fattige kvinder på landet og kvindebevægelsen i 1970´erne.

Forløbet er et tværfagligt forløb i samspil med dansk og har særligt fokus på elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale; faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.; historiefagets identitet og metoder.


Fremstillinger:
- Madsen, E.N., K.R. Olsen og O. Ravn, Dansk Historie og Litteratur, Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet, Systime, 2010, s. 7-14, 31-37, 57-63, 79-86, 107-115


Kilder:
- Udsnit fra: Blade af Johan Henrik Taubers dagbøger, udgivet i 1922, i Madsen, E.N., K.R. Olsen og O. Ravn, Dansk Historie og Litteratur, Fællesfagligt forløb om familie, ægteskab og seksualitet, Systime, 2010, s. 40-41
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vikingetiden


Forløbet handler om vikingetiden, med fokus på følgende emner: det danske riges tilblivelse, asatro og overgangen til kristendommen, Harald Blåtands omvendelse, Hedeby som handelscentrum og Svend Tveskægs erobring af England. Vi arbejder med periodisering, datering (dendrokronologi) og historiebrug og stifter bekendtskab med krøniker og annaler (historiografi).


Fremstillinger:
- Baastrup, M.P., "Vikingerne og deres togter", i M. Blom, M. Boritz m.fl. (red.), Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013, s. 29-37
- Hansen, L.P.V., J.B. Jensen & B. Thomsen, Overblik. Danmarkshistorien i korte træk, Gyldendal
- Nils Hybel, ”Det danske riges tilblivelse”, i: Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013, s. 71-77
- Lund, C. & B.D. Larsen, På Sporet af Historien, Gyldendal, 2019, s. 110-112
- Sonne, L., ”Nordisk religion og overgangen til kristendom”, i: Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet og Skoletjenesten, 2013, s. 89-90
- Sonne, L., ”Overgangen til kristendom”, i: Vinkler på Vikingetiden, Nationalmuseet, 2013, s. 83-88
- Sørensen, C.H. & E.H. Sørensen, Danmark i Vikingetiden, Gyldendal, 1979, s. 78-84

Kilder:
- Adam af Bremen, ”Ofringerne i Uppsala”, Nationalmuseet, Skoletjenesten
- En arabisk købmands beretning om Hedeby ca. 950: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/en-arabisk-koebmands-beretning-om-hedeby/
- Widukins sakserkrønike, uddrag: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo/


Andet:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/runesten/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetidens-runealfabet-futhark/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historieskrivningens-historie-1/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hedeby/
Mønter fra Hedeby: https://www.danskmoent.dk/hedeby.htm
https://natmus.dk/organisation/forskning-samling-og-bevaring/miljoearkaeologi-materialeforskning/dendrokronologi/hvad-er-dendrokronologi/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetiden-ca-800-1050
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug/
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/historiebrug-af-vikingetiden/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Korstog

Forløbet handler om tiden op til korstogene (i Vesteuropa, Byzans og Mellemøsten), definitionen af ”korstog”, selve korstogene, generobringen af Spanien, samt synet på og vurderinger af korstogene.


Materiale:
Fremstillinger:
- Lars Peter Visti Hansen, Korstogene, Systime, 2004, s. 7-24, 29-43, 136-139
- Johnny Thiedecke, Hellig Krig, Forlaget Pantheon, 1999, s. 12, 110, 112
- Kim Bech Danielsen, m.fl., Fokus 1 – fra Antikken til Reformationen, Gyldendal, 2007, s. 134-142
- Peter Frederiksen, m.fl., Grundbog til Historie – indtil 1790, Systime, 2000, s. 118, 122, 147
- Henriette Prag, Ridderliv, Gyldendal, 1998, s. 34

Andet:
Filmklip, debat om korstogene:
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-1
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-2
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3
- Dokumentar: Korstog til Jerusalem (Holy War, Crusade to Jerusalem), instruktion: Christian Twente, Michael Loseke & Martin Carazo Mendez, ZDF 2011

Kilder:
- Bagge, S., uddrag af Politikens Verdenshistorie, bind 9: Højmiddelalderen, i: Lars Peter Visti Hansen, Korstogene, Systime, 2004, s. 140-141
- Bernard Lewis, uddrag af Islam i Krise, 2003, i: Lars Peter Visti Hansen, Korstogene, Systime, 2004, s. 141
- Brix, H.M., Torben Hansen & Lars Hedegård, uddrag af I Krigens Hus, i: Lars Peter Visti Hansen, Korstogene, Systime, 2004, s. 141
- Maalouf, A., Korstogene som Araberne Ser Dem, 1983, i: Lars Peter Visti Hansen, Korstogene, Systime, 2004, s. 144
- Michaud, J.F., uddrag af Histories des Croisades, 1817, i: Lars Peter Visti Hansen, Korstogene, Systime, 2004, s. 140
- al-Sayed, A., statue af Saladin, 1992, opstillet i Damaskus, i: Lars Peter Visti Hansen, Korstogene, Systime, 2004, s. 143-43
- Urban II´s tale ved kirkemødet i Clermont, 1095, i: Peter Frederiksen, m.fl., Grundbog til Historie – indtil 1790, Systime, 2000, s. 138-141

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Det Gamle Ægypten

Forløbet handler om Det gamle Ægypten som en flodkultur. Fokus er på Nilens betydning, landbrug, hverdagsliv, samfundets indretning og faraonernes magt. Af faraonerne er der særligt fokus på det 18. dynasti: Akhnatons reformer og Tutankhamon, primært fundet af hans grav. Pyramiderne, ægyptisk skulptur, maleri og kleinkunst indgår som en del af forløbet.

Eleverne har i forbindelse med ekskursionen til Ny Carlsberg Glyptotek arbejdet med museologi/ udstillingsanalyse, herunder Falks 5 kategorier.


Materiale:

Lærebøger:

Carstensen, M., Pyramidetidens Ægypten, Gyldendal, 1987, s. 16-21, 53
Gade, H.K., O. Jellingsø & E. Priisholm, Europas Verdenshistorie, Munksgaard, 1990, s. 14-23
Grubb, U., K. Helles & B. Thomsen, Overblik, Verdenshistorie i Korte Træk, Gyldendal, 2006, s. 17
Holm-Rasmussen, T., Ansigt til Ansigt med Ægypterne, Forlaget Pantheon, 1995, s. 19-26, 30-33, 37-49, 94-103,
Holm-Rasmussen, T., Det Gamle Egypten, Politikens Forlag, 2003, s. 74-75, 92-93, 124, 128-131, 156-161, 206-209, 316-17

Andet:
Dokumentarfilm: Den sidste store farao (om Ramses II)
Hjemmeside: https://www.amarnaproject.com/pages/model_of_the_city/interactive_map.shtml
https://www.amarnaproject.com/pages/amarna_the_place/boundary_stelae/index.shtml
https://www.youtube.com/watch?v=j9gDsCOVab8 (MetMuseum, halskæde)
https://www.youtube.com/watch?v=2rjGj8xUKms (MetMuseum, figurine)
https://www.youtube.com/watch?v=BT2Mfmmjm4E (MetMuseum, kanopekrukke)
https://www.youtube.com/watch?v=B4k9JklNrTk (MetMuseum, træfigur)
https://www.youtube.com/watch?v=uLjvEsHi_qU (MetMuseum, fajanceflodhest)
https://www.youtube.com/watch?v=78fFduzXQ1k (Ny Carlsberg Glyptotek, Amenhoteps stelofor)

Skriftlige kilder:
Herodot, om balsamering, i Peter Frederiksen m.fl., Grundbog til historie - indtil 1750, 2000, s. 35-37
Herodot, II 24-26, Om pyramidebyggeri, i Claus Friisberg, Kilder til verdens historie - fra de ældste tider til 1750, 1988, s. 11-12

Monumenter:
Bronzefigur af guden Seth, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 614
Statuegruppe af Ramses II og Ptah-Tatenen, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 1483
Granitfigur af Osiris, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 72
Relief af Nefertiti, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 1812
Relief af Kija/ Meritaten, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 1776
Relief: Akhenaten ofrer til Aton, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 1718
Statue af Anubis, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 33
Mumie, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 927
Modelby fra Gemnis grav, Ny Carlsberg Glyptotek, inv. ÆIN 1630


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Renæssancen

Forløbets fokus er på renæssancen som periode, byen Firenze, de sociale forhold, renæssancefyrsten, Medicierne, naturvidenskaben og kunsten. Synet på renæssancen/ renæssancedebatten indgår som en del af forløbet. Eleverne har arbejdet med skriftlig og mundtlig formidling, herunder præsentation af renæssancekunst i forbindelse med en ekskursion til Statens Museum for Kunst.  

Materiale:
Fremstillinger:
Steen Beck, Europa – Det Modernes Begyndelse, del 3, 2006, s. 104-113

Danielsen, K.B. & S.S. Knudsen, Renæssancen, da Mennesket kom i Centrum, Systime, 2005, s. 38-42, 73-80, 90-96, 106-113

Flemming Clausen, Skabt til at Skabe, Lindhardt & Ringhof, 2001, s. 8-10, 13-15, 46-52, 76-77, 109-114

Kilder:
Leon Battista Alberti: Om billedkunsten, 1439, i Danielsen, K.B. & S.S. Knudsen, Renæssancen, Da Mennesket kom i Centrum, Systime, 2005, s. 114-115

Machiavelli, af Fyrsten, 1532, i Flemming Clausen, Skabt til at Skabe, Lindhardt & Ringhof, 2001, s. 74-76

Giorgio Vasari: Le Vite de´più eccellenti architetti, pittori e scultori italiani (Michelangelo Buonarotti), 1550, i Danielsen, K.B. & S.S. Knudsen, Renæssancen, Da Mennesket kom i Centrum, Systime, 2005, s. 118-119


Malerier (alle: Statens Museum for Kunst):
Abraham Bloemaert, ”Apollon og Diana straffer Niobe ved at dræbe hendes børn”, 1591, Inv.: KMSsp342
El Greco, ”Mandsportræt”, 1570-1575, Inv.: KMSsp146
Jacob Jordaens, ”Achelous overvundet af Herkules. Overflødighornets oprindelse (Allegori på frugtbarheden), 1649, Inv.: KMSsp233
Lucas Cranach d.Æ., ”Korsfæstelsen”, 1506-1520, Inv.: KMSsp712
Lucas Cranach d.Æ., ”Kurfyrst Frederik den Vise af Sachsens jagt”, ca. 1530, Inv.: KMSsp728
Marinus van Reymerswale, ”Købmanden med sin kone”, 1540, Inv.: KMSsp334
Parmigianino, ”Portræt af Lorenzo Cybo”, 1523, Inv.: KMSsp73
Pieter Aertsen, ”Det fede køkken. En allegori. (Voluptas Carnis)”, 1565-1675, Inv.: KMSsp339
Pieter Bruegel d.Æ., ”Striden mellem Fastelavn og Fasten”, 1550-1560, Inv.: KMS1639

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Grønland

Forløbet har fokus på Grønlands historie fra koloniseringen til i dag. Vi læser fremstillinger om Grønland og arbejder med emnerne: identitet, uddannelse, alkohol, Grønland og grønlændere i Danmark.


Fremstillinger:
- Augustesen, R. og K. Hansen, Grønland, Historie, Samfund, Religion, Systime, 2016, s. 85-95, 99-103, 131-138
- Færk, W., Undskyld? Kampen om Danmark og Grønlands fælles fortid, Forlaget Columbus, 2016, s. 39-48


Kilder:
- Rejsen til havets modet, Eventyr fra Østgrønland


Andet:
. https://mim.dk/vores-opgaver/eu-og-internationalt/arktisk-raad
- https://ia.gl/
- https://atassut.gl/da/
- https://dk.siumut.gl/om-siumut/
- Dokumentar: ”Menneskenes land”
- Dokumentar: ”De unge grønlændere: Kultursplittelsen”
- Ekskursion til Nationalmuseet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Globalisering: 9/11

Forløbet tager udgangspunkt i globaliseringens udfordringer og har fokus på terrorangrebet 11. september. Vi læser kilder, der beskriver terrororganisationen al-Qaeda, USA's sikkerhedspolitik i tiden før og efter terrorangrebet, selve terrorangrebet, reaktionerne på det og konsekvenserne af det. Vi arbejder løbende med Samuel Huntingtons teori om civilisationernes kamp og Francis Fukuyamas teori om enden på historien.

Kilder:
- ”al-Qaidas fundament”, i: Olsen, A.O. & S. Mørch, USAs Nye Verdensorden, 2006, s. 241-243
- Brooks, D., ”Selfmade. Jihad-terrorister er børn af moderniteten”, i: Petersen, O.B. & J.M. Steffensen, Konfrontation eller Dialog, 2006, s. 169-170
- ”Der er kun én civilisation”, artikel af Francis Fukuyama, i: Olsen, A.O. & S. Mørch, USAs Nye Verdensorden, 2006, s. 255-257
- ”Det handler om al-Qaida”, uddrag af Richard A. Clarke, Mod alle Fjender, 2004, i: Olsen, A.O. & S. Mørch, USAs Nye Verdensorden, 2006, s. 248-53
- ”Flykaprernes efterladte brev”, i: Olsen, A.O. & S. Mørch, USAs Nye Verdensorden, 2006, s. 245-247
- ”Ikke civilisationernes kamp- endnu”, interview med Samuel Huntington, i: Olsen, A.O. & S. Mørch, USAs Nye Verdensorden, 2006, s. 254-255
- ”Nye trusler kræver en ny reaktionsmåde”, George W. Bush,
- ”Osama bin Laden udtaler sig”, Osama bin Laden, erklæring, i: Olsen, A.O. & S. Mørch, USAs Nye Verdensorden, 2006, s. 257-258
- Roy, O., ”Internettets virtuelle umma”, i: Petersen, O.B. & J.M. Steffensen, Konfrontation eller Dialog, 2006, s. 171-174

Andet:
- https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/globalisering/
- Dokumentar: 11. september 2001, 99 min. Instruktør: Richard Dale, Dangerous Films/ BBC, 2006

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Lokalhistorie

Kort forløb på to moduler, hvor vi ser på hvordan danmarkshistorien afspejles i Gladsaxes historie. Først forbereder vi oplæg og derefter tager vi en tur i området på cykel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Revolutioner 1776- 1850

Vi arbejder med fire store revolutioner, der har været med til at skabe den Verden vi kender i dag. Først arbejder vi med den amerikanske og franske revolution herunder oplysningstiden. Derefter arbejder med indførelsen af demokrati i Danmark i 1849 og til sidst en anden type revolution, nemlig den industrielle revolution.  

Vi arbejder primært med følgende historiske problemstillinger: 1) Hvorfor opstår revolutionerne? 2) Hvordan udvikler de sig? 3) Hvilke konsekvenser får de?

Faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

kernestof

forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Centralt materiale: Adriansen m.fl. "Fra oplysningstid til Imperialisme" s. 57- 75 samt 114-118
Samt: Grub, Ulrik "Overblik" s. 113 - 117
Centrale kilder:
Protest mod britisk beskatning 1765 (drev)
Den amerikanske uafhængighedserklæring (drev)
Edmund Burke om Revolutionen i Frankrig (I fokus 2)
"En kvinde fortæller" om den industrielle revolution (I fokus 2)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Den amerikanske Vietnamkrig

I forløbet arbejder vi med Vietnam op til og under ”den amerikanske Vietnamkrig” 1963-1975.
Fokus er på årsagerne til krigen og hvordan krigen bliver udkæmpet.
Vi arbejder blandt andet med et projekt om Vietnams historie op til krigen og vi arbejder med global politik (kold krig) for at kunne forstå årsagerne til krigen.
I den sidste del af forløbet fokuserer vi på krigen set fra et Vietnamesisk perspektiv.

Faglige mål i fokus:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Kernestof dækker bl.a.
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede



Centralt materiale: Grubb, Ulrik m.fl. "Overblik" s. 146- 167
Wad, Thomas "Den amerikanske krig i Vietnam" s. 37-59

Centrale kilder:
President Eisenhowers Newconference 1954 (drev)
Du Loc's dagbog(Vietnamesisk soldat) (drev)
Fra eksamenstræningsopgaven (drev)
Kilde 1: President Eisenhowers News Conference 7.4 1954 (igen) 1
Kilde 2: Tale af præsident Johnson 4.8 1964 3
Kilde 3: Billede fra My Lai 16.4 1968 4




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Velfærdstatens historie

Vi arbejder med den nyere danmarkshistorie fra vedtagelsen af grundloven i 1849 frem til i dag. Fokus vi blive lagt på udviklingen i velfærdsstaten. Gennem velfærdsstaten arbejder vi med den mere generelle udvikling i samfundet herunder indførelsen af grundloven. Udbredelsen af rettigheder til større befolkningsgrupper herunder kvinder og fattige og globaliseringen.  

Faglige mål dækker bl.a.
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering

Centrale tekster: Adriansen m.fl. "Fokus 3: Fra Verdenskrig til Velfærd" s. 48-69
Konkurrencestaten Danmark artikel i Politiken 12.3 2011 (drev)
Centrale kilder:
Centrale kilder Augusta Eriksens beretning om Kanslergadeforliget https://danmarkshistorien.lex.dk/Augusta_Erichsens_beretning_om_Kanslergadeforliget
Eksamenstræningsopgave:
Kildemateriale: Kilde 3, 4 og 5 side 65- 69 samt billedet side billedet side 59 i fokus 3  – fra verdenskrig til velfærd.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Kronologi og repetition

Formålet med forløbet er at skabe overblik og sammenhæng mellem de forløb vi har haft i gymnasiet.
Vi repeterer forløbene i kronologisk rækkefølge og ser på brud, kontinuitet, periodiseringsprincipper og sammenhænge mellem de forskellige perioder.

Faglige mål i fokus:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer