Holdet 2022 SA/a - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2022 SA/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Cecilie Karlsson, Martin Ludvigsen, Sophia Wathne
Hold	2022 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb
Titel 2	Politik i DK
Titel 3	Økonomi, samfund og stat
Titel 4	Velfærdsstaten
Titel 5	Social arv i Danmark
Titel 6	Dansk økonomi
Titel 7	Køn og identitet
Titel 8	Klimakrisen kradser 1.del
Titel 9	Medier og demokrati
Titel 10	Klimakrisen kradser 2. del
Titel 11	EU
Titel 12	Hvad er ulighed?
Titel 13	Danmark og USA
Titel 14	Danmark og EU
Titel 15	International Politik
Titel 16	Økonomi i en global kontekst
Titel 17	Forløb#2
Titel 18	Forløb#3

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb Grundforløb samfundsfag I forløbet introducerer vi til de tre hovediscipliner i samfundsfag(politik, økonomi, sociologi) samt metode. Alle discipliner er inddraget ogsociologi har fyldt mest. Vi vil yderligere fokusere på det overordnede emne ”identitet” Kernestof: - identitetsdannelse og socialisering - politiske partier i Danmark og politiske ideologier - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund - det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter. - kvantitativ og kvalitativ metode. Faglige mål: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler - formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. - undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet Vi har brugt bogen: Peter Brøndum & Thor Banke Hansen (2015): Luk Samfundet Op! 3. udgave Vi har læst siderne: 12-20 intro 30-44 Identitet, normer og social kontrol 63-77 Samfund og individ, sociologiske teorier 81-88 unge og identitet, 108-123 Ideologier, værdi- og fordelingspolitik 177-190 Velfærdstrekanten, økonomiske mål
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Politik i DK Faglige mål - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer - undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge - formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med - - anvendelse af faglige begreber - argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog. Kernestof Politik - politiske partier i Danmark og politiske ideologier (haft lidt om dette i grundforløbet)̶ - politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng - politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, Eleverne har arbejdet med følgende modeller og begreber: Molins model Eastons model De tre politiske styreformer (demokrati, autokrati og teokrati) Direkte demokrati Repræsentativt demokrati Konkurrence demokrati Deltagelses demokrati (herunder begreber i tabel på s. 149) Den parlamentariske styringskæde Forholdstalsvalg Flertalsvalg Parlamantarisme vs. præsidentialisme Lovgivende-, udøvende- og dømmende magt Kernevælgere Marginalvælgere Lovgivningsprocessen Regeringens magt/kontrolmidler Folketingets magt/kontrolmidler Negativ parlamentarisme Statsborger Medborger Modborger Rettigheder og pligter
Indhold	Kernestof: Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 3 udgave (Udgivet 2017), Columbus; sider: 122-123, 125-142, 147-158 Google Drive: Sign-in Google Docs: Sign-in Ingen lektier :)
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Økonomi, samfund og stat Økonomi fylder meget i vores hverdag – det er økonomi når vi køber ind og når vi går i biografen, men er det også økonomi når vi er frivillige lektiehjælpere? Og hvorfor er politikkerne så fokuseret på finansloven? Formålet med dette forløb er at opnå en generel forståelse af sammenhængene i dansk økonomi og at opbygge et økonomisk begrebsapparat, som gør det muligt at kunne diskutere fordele og ulemper ved forskellige samfundsøkonomiske prioriteringer. Forløbet vil behandle det følgende kernestof: - Forskellen på stat, marked og civilsamfund - Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter - Politiske partier i Danmark og politiske ideologier Forløbet vil behandle følgende temaer: - Kan behovspyramiden forklare hvorfor vi er så lykkelige i Danmark? - Hvad er økonomi og hvad er et marked? - Hvad er civil samfundet, og hvad kan det? - Hvordan hænger politiske ideologier og økonomiske modeller sammen? - Hvordan påvirker politikkerne økonomien? - Hvordan påvirker en lønstigning for offentligt ansatte det økonomiske kredsløb? - Hvornår er økonomi bæredygtigt? - Hvad betyder økonomiske udsving for vores hverdag? - Hvornår giver det mening at bruge penge-, finans- eller strukturpolitik? - Hvordan påvirker en højere eller lavere skat det økonomiske kredsløb? Kernebegreber: Bruttonationalprodukt, Maslows behovspyramide, mangelbehov, vækstbehov, udbud, efterspørgsel, marked, civil samfund, staten, den offentlige sektor, markedsøkonomi, blandingsøkonomi, planøkonomi, økonomisk vækst, bæredygtig økonomi, arbejdsløshed, inflation, recession, produktivitet, betalingsbalance, import, eksport, konjunktursvingninger, det økonomiske kredsløb, ekspansiv finanspolitik, kontraktiv finanspolitik, ekspansiv pengepolitik, kontraktiv pengepolitik, strukturpolitik, stramningsstrategien, opkvalificeringsstrategien, prisdannelse, indkomstgrupper, signalsystemet Forløbet vil benytte følgende materiale: - Peter Brøndum & Thor Banke Hansen (2015): Luk Samfundet Op! 3. udgave, kapitel 8, side 174-200 - The Today Show: Denmark Is Considered One Of The Happiest Places In The World, 16. Oktober 2017 https://www.youtube.com/watch?v=TH9vdMTbRG4 - Ritzau (2022): Hjælpeorganisationer får rekordmange ansøgninger om julehjælp, Politikken, 25. Nov, 2022 - P3 Essensen (2021): Derfor bliver alting dyrere, 18. nov 2021 https://www.youtube.com/watch?v=5v-vy59RfMQ - Anders Byriel, Christian B.S. Christensen, Franz Cuculiza, Matias Møl Dalsgaard, Kasper Guldager, Aja Guldhammer, Pernille Blach Hansen, Mik Kristensen, Martin Petersen, Jais Valeur, Jeanett Vikkelsøe (Juni 2017): Danmark skal være verdenskendt for cirkulær økonomi, Berlingske, s. 19 - Johan Gudmandsen (2023): Nyt, grønt BNP giver naturen en stemme i Danmarks økonomi: Økonom og lektor siger, det nye, grønne regnestykke vil give et mere retvisende billede af BNP'et, Videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-groent-bnp-giver-naturen-en-stemme-i-danmarks-oekonomi - Karen og Huxi Økonomi for Dummies (2014), Multiplikatoreffekt og finanspolitik https://www.youtube.com/watch?v=9M5Qe7t7nn4 - Folketinget (2017) Dit Demokrati \| Finansloven, https://www.youtube.com/watch?v=wmVKBzA2lqo - Jakob Dall (2017) Doughnut-modellen: En ny økonomisk model for det 21. århundrede, Information (Uddrag) - Vibeke Mikkelsen Hansen (2023): Hvad handler konflikten om store bededag om?, DR.DK, https://www.dr.dk/ligetil/hvad-handler-konflikten-om-store-bededag-om - Micha Peled: "China Blue" (2005). 1 time og 27 min, https://filmcentralen.dk/gymnasiet/film/china-blue - Faktalink (2022): Tøjproduktionens konsekvenser, https://faktalink.dk/tojspild/tojproduktionens-konsekvenser?check_logged_in=1
Indhold	Kernestof: Vi læser den i timen Julehjælp, Politikken.pdf Spørgsmål Cirkulær økonomi.pdf Grønt BNP.pdf Doughnut-modellen.pdf Tøjproduktionens konsekvenser. Faktalink.pdf Hvem har ansvaret? Hvad med andre varer?
Omfang	Estimeret: 7,00 moduler Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Velfærdsstaten

Vi tager tit vores velfærdsstat for givet, men hvad er en velfærdsstat egentlig? I forlængelse af økonomi forløbet skal vi have et kort forløb om velfærdsstaten.

Formålet med dette forløb er at opnå et kendskab til forskellige velfærdsmodeller og de interne udfordringer som den danske velfærdsstat står overfor, for derigennem at kunne diskutere, hvordan den danske velfærdsstat bør indrettes nu og i fremtiden.

Forløbet vil behandle det følgende kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Forløbet vil behandle følgende temaer:
- Hvilken slags velfærdsstat har vi i Danmark?
- Hvilke velfærdsmodeller findes der, og hvad kendetegner dem?
- Hvad er sammenhængen mellem de forskellige politiske ideologier og de forskellige velfærdsmodeller?
- Hvilke interne udfordringer står den danske velfærdsstat overfor?
- Hvor går grænsen mellem hvad, der er individets ansvar og velfærdsstatens ansvar?
- Hvilke løsninger findes der på velfærdsstatens udfordringer, og hvad er deres konsekvenser?

Kernebegreber:
Brugerbetaling, demografisk udfordring, forsikringsprincip, forsørgerbyrde, gensidig forsørgerpligt, korporativ velfærdsmodel, nedskæringsstrategi, overførsler, progressivt skattesystem, residual velfærdsmodel, retsprincip, serviceydelser, skønsprincip, sort arbejde, subsidiaritetsprincip, velfærdsmodel, velfærdsstat, udlicitering, udvidelsesstrategi, universel velfærdsmodel, universelle ydelser, øget individualisme, den danske model, flexicurity

Forløbet vil benytte følgende materiale:
- Peter Brøndum og Thor Banke Sørensen (2015) Luk Samfundet Op, 3. udgave, s. 201-208
- Peter Brøndum og Thor Banke Sørensen (2021) Luk Samfundet Op, 4. udgave, s. 204-211, 214-217
- Jakob Sorgenfri Kjær (2023) ”Kommuner om bred mangel på hænder: »Det skræmmende er, at det kun lige er begyndt og bare bliver værre herfra«”, Politikken, 16. marts https://politiken.dk/indland/art9259769/Kommuner-om-bred-mangel-p%C3%A5-h%C3%A6nder-%C2%BBDet-skr%C3%A6mmende-er-at-det-kun-lige-er-begyndt-og-bare-bliver-v%C3%A6rre-herfra%C2%AB
- P3 Essensen (2018): Hvad er den danske model? Danmarks Radio, https://www.youtube.com/watch?v=vX0KJLXR6Mw
- Invest in Denmark (2014) The Danish Flexicurity System, Udenrigsministeriet, https://www.youtube.com/watch?v=4jrtWjlpXr4
- DR (2018) Dilemma: Skal dyr medicin være gratis for alvorligt syge patienter?, Danmarks Radio, https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/velfaerden-under-pres
- DR (2018) Dilemma: Skal der spares på hjælpen til demente? Danmarks Radio, https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/velfaerden-under-pres

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Velfærdsstatens udfordringer	28-03-2023

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Social arv i Danmark I dette forløb skal vi dykke ned i mere sociologiske perspektiver ved at kigge på social arv og chanceulighed, for derigennem at kigge nærmere på ulighed i Danmark. Formålet med dette forløb er bedre at forstå både negativ og positiv social arv, og hvordan vi påvirkes af vores socioøkonomiske udgangspunkter. Forløbet skal også give jer en dybere forståelse for hvilke former for ulighed der findes i Danmark, hvordan man kan forklare dem og hvordan man kan løse dem. Forløbet vil behandle det følgende kernestof: - Sociologi identitetsdannelse og socialisering - Sociale og kulturelle forskelle. Forløbet vil behandle følgende temaer: - Hvordan adskiller det senmoderne samfund sig fra det traditionelle og det moderne? - Hvad er social arv og chanceulighed? - Hvordan påvirker vores socioøkonomiske baggrund vores valg af uddannelse? - Hvordan påvirker vores socioøkonomiske baggrund vores indkomstniveau? - Hvordan påvirker vores socioøkonomiske baggrund vores sundhed og forhold til sundhedsvæsnet? - Hvilke forklaringer er der på social arv? - Hvilke løsninger er der på social arv? Kernebegreber: chanceulighed, negativ social arv, positiv social arv, socioøkonomisk baggrund, økonomisk kapital, kulturel kapital, social kapital, habitus, symbolsk kapital, social mobilitet, mønsterbryder, determinisme, social reproduktion, senmoderne samfund, moderne samfund, traditionelle samfund, aftraditionalisering, individualisering, refleksivitet, ekspertsystemer, generationsmobilitet, karrieremobilitet, socialt udsatte, social eksklusion, social marginalisering, felt, relativ fattigdom, absolut fattigdom Forløbet vil benytte følgende materiale: - Peter Brøndum & Thor Banke Hansen (2015): Luk Samfundet Op! 3. udgave, s. 101-107 - Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund (2014): Sociologisk Set – en grundbog i sociologi, s. 115-126 - Susan Knorreborg (2020) [uddrag af]: Højskolelærer og ph.d.: »Man hjælper ikke de stressede unge ved bare at sige, at de ikke skal stresse«, Politikken, Debat sektionen (3 sider) - DR (2018). Metode: Sammenligning, Øvelser i statistik, DR. https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/ovelser-i-statistik (4 min) - DR (2018). Metode: Cherry Picking, Øvelser i statistik, DR. https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/ovelser-i-statistik (1,5 min) - DR (2018). Databaser, Øvelser i statistik, DR. https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/ovelser-i-statistik (4 min) - Per Thiemann (2023): UDDRAG: Det danske uddannelsessystem tager fra de fattige og giver til de rige, Politikken (2 sider) - Rockwool Fonden (2020): Sociale forskelle i sundhed, Rockwool Fondens Podcast: - https://en.rockwoolfonden.dk/publications/sociale-forskelle-i-sundhed/ (16 min) - DR (2016). Dokumentar: En syg forskel, afsnit 2 https://www.dr.dk/drtv/episode/en-syg-forskel_103170 (42 minutter)
Indhold	Kernestof: Peter Brøndum, Thor Banke Hansen: LUK SAMFUNDET OP. 3 udgave (Udgivet 2017), Columbus; sider: 67-72, 101-107 Gruppe arbejde Unge og valg, uddrag.pdf Sociologisk Set_2 udgave 2014_social arv.pdf Læser i timen Læs s. 122-126: Sociologisk Set_2 udgave 2014_social arv.pdf Gruppearbejde Jeres lektier er at lytte til podcasten: Sociale forskelle i sundhed - ROCKWOOL Fonden Årsprøven Make it meme
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Dansk økonomi Økonomiske mål (Vækst, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalance, statsbudgettet, fordeling, grøn vækst) Det økonomiske kredsløb Forsyningsbalancen Konjunktursvingninger Markedsmekanismen Makroøkonomiske teorier Økonomisk vækst og BNP Beskæftigelse pg arbejdsmarked Den offentlige sektor og finanspolitik Skat Velfærdsstaten og omfordeling Pengepolitik og inflation Bæredygtig vækst Betalingsbalancen, konkurrenceevnepolitik
Indhold	Kernestof: 00 Arbejdsspørgsmål til artiklen om inflation.docx Nu får renten igen et nøk opad – forstå, hvad det betyder, her Jacob Graves Sørensen: ØKONOMIENS KERNESTOF (indkøbt 2021), Columbus; sider: 20-32, 36-44, 48-70, 72-80, 84-96, 99-114, 116-126, 141-153 Læs s. 20-27 om de økonomiske mål. Vi skal i gang med et forløb om økonomi, så sørg for at være med fra starten. Fortvivl ikke, hvis du synes det er lidt svært, vi skal nok få styr på det i timen. Det er de 4 første mål, der er de vigtigste når man t Afsnit Vi arbejder videre med de økonomiske mål og ser "Økonomi for dummies". Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) (1:8) Wordwall økonomi - Fagbegreber 01 02 ØK 34-44 opgaver.docx Læs siderne med fokus på det økonomisk kredsløb. økonomiske systemer og forsyningsbalancen. Wordwall - Økonomibegreber 1 Wordwall -økonomibegreber 2 Wordwall - højkonjunktur Wordwall - vækst I dag skal vi finde ud af, hvad konjunktursvingninger er, hvorfor de opstår og hvad man kan gøre ved det. Og så skal vi repetere alle de begreber, I allerede har lært. SA1 opgave 1 23-24.docx Intro til finanspolitik og pengepolitik. Bare skim siderne, jeg skal nok forklare det i timen. Og så er der intro til jeres første aflevering i år og tid til at komme i gang med den. I dag skal vi snakke om markedsmekanismen og hvordan markedet fungerer. Hvorfor koster en guldring mere end en sølvring? Det er måske lidt svært, men prøv bare at skimme teksten, så skal vi nok få styr på alle graferne i timen. Udbud og efterspørgsel \| Markedsmekanismen 04b opgaver.docx Regeringen åbner for afgifter på oksekød og andre klimabelastende varer Hvad er råderum og forhandlingsreserve? Forstå fem fraser fra finansloven Få et overblik: Her er regeringens bud på en finanslov for 2024 ffl24a00.pdf Læs siderne om Smith, Keynes m.fl. Vigtigt stof, det her er de teorier, der hører til økonomi. Fokus på de 5 overskrifter nedenfor når du læser. Tag noter. Økonomibegreber 1 - wordwall Økonomibegreber 2 - wordwall 01 Skæg - vækst og procent.docx Løs opgaverne på den første side af opgavearket, hvis du ikke blev færdig med dem i timen. 07b Skæg - vækst og procent.docx 08 ØK 99-108 gruppearbejde.docx Læs s. 99-108 med fokus på de begreber, der er markeret med grønt i teksten. 08 Typer af arbejdsløshed - øvelse.docx Læs lektien med fokus på de begreber, der er markeret med grønt i teksten. Minister vil have danske unge i arbejde fremfor at åbne 'ladeport' for udlændinge. Men det er ikke nok, mener ekspert www.dst.dk Nu har tømrerne tid til at skifte din hoveddør: Store, private byggerier står ikke længere i kø Læs siderne i bogen med fokus på den offentlige sektors opgaver og finanspolitik. Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år Medbring bog og computer. Læs dine rettelser igennem inden timen. Jeg gennemgår hvad der var godt og skidt i jeres besvarelser og forklarer præcis, hvordan den næste opgave skal besvares. I får resten af modulet til at komme i gang med besvarelsen. Opg 2 SA 2023-24.docx 11 a ØK 142-148 opgave om ældre.docx DRTV - Debatten: Skal vi arbejde mere? Læs s. 149-153 om velfærdsstatens udfordringer. 12 Opgave om partier og velfærdsstaten.docx
Omfang	Estimeret: 19,00 moduler Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Køn og identitet Hvad er køn? Køn og muligheder, køn og identitet + Historisk overblik ift. seksualitet Køn og seksualitet Arbejdet med data fra Danmarks Statistik, herunder lønforskelle, det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg Familie, dobbeltforsøgerfamilie Normer Kønsroller Funktionalisme Marxisisk feminisme Primær, sekundær socialisering, tertiær socialisering Dobbeltsocialisering, sommerfuglemodellen Køn og institutioner, kønsneutrale institutioner Uddannelse og kønsopfattelser Kultur-definitioner Integration Indvandre og efterkommere Social kontrol Mønsterbrydere Kønsrelateret vold Voldtægt og voldtægtskultur Partnervold og vold mod minoriteter Social eksklusion Mønsterbryder Rollemodeller (Kim Schumacher) Biologisk determinisme Køn som social konstruktion Patriarkat Smalt og bredt politikbegreb Easton: Definition af politik og model over det politiske system Privat og politisk emne Den første, anden og tredje feminismebølge + Fjerdebølge feminisme Magtbegreber: Direkte-, indirekte-, strukturel-, institutionel-, diskursiv magt, Empowerment Ligestilling Tørklæderevolutionen Pierre Bourdieu: Økonomisk, social og kulturel kapital. Symbolsk kapital. Habitus. Felt. Social reproduktion. Symbolsk vold. Judith Butler: Diskurser, Heteronormativitet Henning Beck: Det Valgfrie køn
Indhold	Kernestof: Anna Storr-Hansen m.fl.: KØN OG LIGESTILLING, Columbus; sider: 7-72, 77-91 Vi skal i gang med et nyt forløb om køn. I Læs s. 7-12 i bogen (vedhæftet som pdf). Lønforskelle undersøgelse 01 3 syn på lighed.docx Køn og identitet s. 7-30.pdf 02 Familiens udvikling.docx I dag skal vi tale om, hvordan familens rolle har udviklet sig. Læs siderne i bog/pdf (Ligger på modulet mandag 9/10) 00 Knæk koden - alt.pdf Hypoteser padlet Socialisering, primær + sekundær socialisering.docx Læs s. 25-30. Pdf ligger på modulet 9/10. Skærmbillede 2023-10-27 kl. 13.01.39.png Skærmbillede 2023-10-27 kl. 13.02.11.png Begreber, Pierre Bourdieu .docx Køn har stadig betydning for unges uddannelsesvalg - Rapport KL Køn og identitet s. 30-51.pdf Teksten ligger vedhæftet som pdf Skærmbillede 2023-10-31 kl. 10.42.05.png Afsnit Jeg kommer til at få så mange hug for det her': Sevim vil gøre op med 'manualen' for muslimske piger 03 Køn og kønsroller - opgave 3 2023-24.docx Skr samf - sammenligning.pdf Voldtægt i tal og statistik Hadforbrydelser i statistik og lovgivning Bruges til tidslinje: Køn og identitet 50-73.pdf Begreber, Pierre Bourdieu.docx Morten Hansen Thorndal: SOCIOLOGI ABC (udgivet 2010-14), Columbus; sider: 177-179 08 kønSociologi ABC s 177-179.docx Køn og identitet 77-93.pdf Fjerde bølge feminisme.docx Til de elever, som ikke har bog. Her er dagens læselektie som PDF :-) Køn og ligestilling side 85, 87-91.pdf Drab på 22-årig kvinde vækker harme i Italien: 'Det er et dybt patriarkalsk land' https://youtu.be/Y2Wagpz1dzk?t=34 DRTV - MASKULIN DRTV - Explainer: Hvad er en incel? The Angry Internet rapport - Incelkultur i de nordiske lande (Spotify link) Podcast: Mænd uden venner - Genstart (DR LYD-link) Genstart \| Mænd uden venner
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Klimakrisen kradser 1.del Klima: Dette er kørt som et casebaseret forløb, hvor klimaudfordringerne er blevet undersøgt ud fra en politisk og en økonomisk vinkel. Forløbet blev delt i to af skemamæssige årsager. Dette er forløbsplanen både for del 1 og 2. Faglige mål Eleverne skal kunne: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold - undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå - forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Politik - politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd Økonomi - makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. Metode - kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data Centrale begreber og modeller FN IPCC COP (Kyoto- og Parisaftalen) EU’s klimapolitik EU’s kvotehandelssystem Dansk Klimapolitik Den danske Klimalov Eastons model Kåre Strøms typologi (Policy-, vote- og officeseeking) Molins model (Interessefaktor, opinionsfaktor, popularitet, kontinuitet, parlamentarisk faktor, personfaktor) Fordelingspolitik Værdipolitik Kernevælgere Marginalvælgere Issue-voters Motiver for kommunalpolitik (Økonomisk-, Politisk og idealistisk motivationsfaktor) Fælles gode IPAT-ligningen Den miljømæssige Kuznet-kurve Senariemodellen (fig. 4.12 s. 216) Udbuds- og efterspørgselskurven med samfundsmæssige eksternaliteter (fig. 4.14 s. 220) Det omkostningsoptimerende punkt ed reduktion af CO2udledning (fig 4.16, s. 223) Kontraktiv finanspolitik i kampen mod klimaforandringer CO2-afgifter Ekspansiv finanspolitik i kampen mod klimaforandringer Strukturpolitik i kampen mod klimaforarndinger Arbejdsformer: Eleverne har arbejdet individuelt, i grupper samt i par. Eleverne har desuden lavet et lille spørgeskema omkring klimaadfærd og villighed til ændring af denne. Derudover har eleverne besøgt Gladsaxe Rådhus, og fået indsigt i, hvad der konkret bliver gjort i Gladsaxe kommune i forhold til klima- og miljø. Eleverne har desuden arbejdet i små grupper med et lille projekt om økonomi og klima. Grundmaterialet som forventes læst: Bogen: Hasselbalch, Morten og Knudsen, H. Michael: Klima og bæredygtighed i et samfundsfagligt perspektiv. 2020. Columbus s. 113-143, 167-183, 204-207, 213-236 (74 sider) Artikler: Uddrag af: ”Doughnut-modellen: En ny økonomisk model for det 21. århundrede” Interview med Kate Raworth i Information d. 23. Maj 2017 (5 sider) ”Hvad 2030-planen kan lære os om SVM-regeringens klimapolitik”. Mandag Morgen. 11. November 2023 (5 sider) ”Mette Frederiksen tog selv klimaet op. Men hun køber ikke kritikken fra vælgerne.” Politikken. 16. August 2023. (4 sider) ”Social demokratiet – et parti splittet mellem klima og velfærd” Information. 6. Oktober 2020 (8 sider) ”Den grønne forestilling” Weekendavisen. 15. December 2023. (6 sider) (102 sider i alt)
Indhold	Kernestof: Klima og bæredygtighed 113-123 Google Drive: Sign-in Klima og bæredygtighed Afsnit s. 136-143 Partiernes klimapolitik Tre artikler Kommunerne Lektien er at du skal skrive en refleksion over besøget på rådhuset.Hvad lærte du af besøget?Hvad overraskede dig i forhold til Gladsaxe kommunes håndtering af klimaet?Hvorfor foretager Gladsaxe kommune forebyggende klimaaktiviteter? Kom med konkrete
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Medier og demokrati Medier og demokrati Tværfagligt forløb i Dansk og Samfundsfag. Halvdelen af klasse skrev SRO om emnet. Eleverne er blevet præsenteret for forskellige typer af demokrati, og har efterfølgende undersøgt mediernes rolle i demokratiet. Afslutningsvis har vi debatteret om demokratiet er i krise. Faglige mål Eleverne skal kunne: - anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå - anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser - behandle problemstillinger i samspil med andre fag - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler - analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi - på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog. Kernestof: Sociologi - politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier Politik - Magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene Centrale begreber og modeller Direkte demokratir Repræsentativt demokrati Konkurrence demokrati Demokratideltagelsesdemokrati Typer af demokrati (parlamentarisme vs. Præsidentialisme) Sociale medier Kommunikationsmodellen Meningshorisont Handlingshorisont Gate-keeper Fake news Alternative fact Medialisering Revolver journalistik Nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation) Politisk dagsorden (herunder Traditionel samt alternativ opfattelse af hvem der er dagsordensættende) Priming Framing Diskurs Spin Ambivalente vælgere RAS-modellen (fig. 7.12) Deliberativt demokrati Habermas: Deliberativt demokrati Kommunikativ rationalitet Kommunikativ handlen Livsverden Systemverden Koloniseringstesen Den borgerlige offentlighed Arbejdsformer: Eleverne har arbejdet individuelt, i grupper samt i par. Grundmaterialet som forventes læst: Bøger: Henriksen, Per: ”Politikbogen”. 2022. Columbus. S. 155-178, 276-281 (28 sider) Brøndum, Peter & Hansen, B. Thor: ”Luk samfundet op”. 3. Udgave 2017. Columbus. S. 127-131. (5 sider) Rasmussen, H. Jesper: ”Politik, kultur, konflikt og konsensus”. 2013. Columbus. S. 27-29, 134-138. (8 sider) Artikler: ” Habermas har undersøgt, hvordan de sociale medier påvirker vores samfund. Diagnosen er ikke opmuntrende”. Information. 26. november 2022. (9 sider) Eleverne har desuden beskæftiget sig med forskellige dele af: Kulturministeriet, slots- og kultursstyrelsen ”Mediernes udvikling i Danmark”. Rapport fra 2017. (2 sider) (52 sider i alt)
Indhold	Kernestof: Lektien er at du skal skrive en refleksion over besøget på rådhuset.Hvad lærte du af besøget?Hvad overraskede dig i forhold til Gladsaxe kommunes håndtering af klimaet?Hvorfor foretager Gladsaxe kommune forebyggende klimaaktiviteter? Kom med konkrete Google Drive: Sign-inMateriale medier og demokrati Afsnit Fordele og ulemper ved parlamentarisme og præsidentialisme Medier og politisk kommunikation Medier og demokrati Google Drive: Sign-inMedier og demokrati Lektien er at have læst feedbacken til ens skriftlige aflevering og gjort sig klar om man har spørgsmål til denne :) HUSK den lille hjælper til samfundsfag Jesper Hjarsbæk rasmussen: POLITIK - Kultur, konflikt og konsensus (udgivet 2013), Columbus; sider: 27-29, 134-138 Habermas Habermas har undersøgt, hvordan de sociale medier påvirker vores samfund. Diagnosen er ikke opmuntrende Var man IKKE til modulet i fredags er lektien at svare på nedenstående spørgsmål til artiklen "Habermas har undersøgt, hvordan de sociale medier påvirker vores samfund. Diagnosen er ikke opmuntrende" (som skulle læses til i fredags)
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10

Klimakrisen kradser 2. del

Se forløbsbeskrivelsen for klima del 1.