Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Martin Wissing Jensen
|
|
Hold
|
2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introforløb
Introduktionsforløb - hvad er faget historie?
Grundbog: Fra fortid til historie, kap. 1.
Særlige fokusområder: fortid vs. historie, historiebrug, historiebevidsthed, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik.
Faglige mål - eleverne skal kunne:
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Romerriget
Faglige mål
Eleverne skal i dette forløb kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er i dette forløb:
̶ hovedlinjer i Europas historie i antikken
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Særlige fokusområder:
Styreformer: demokrati, republik og kejserdømme.
Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme - med særligt fokus på overgangen fra republik til kejserdømme. Den politiske opbygning i republikken med folkeforsamling, senat og embedsstige/magistratur. Patron-klientforhold.
Cæsars rolle
Arven fra Romerriget – spor fra Romerriget i dag.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
DHO-forløb
Fra enevælde til demokrati - den politiske, økonomiske og sociale udvikling i Danmark fra 1830 til 1914.
Fokus på overgangen fra enevælde til demokrati og sammenhængen med det slesvig-holstenske spørgsmål; levevilkår på landet og overgangen til animalsk produktion; forfatningskampen og parlamentarismens indførelse.
Grundbog: Søndberg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Korstogene
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Oplysningstid og revolution
Fokus for forløbet er brudfladerne mellem de forskellige ideer om statstyret, sådan som de blev påvirket af oplysningstidens ideer. Gennemgang af kendetegnene for enevælden, oplysningstidens baggrund og ideer samt forløbet af den franske revolution som påvirket af oplysningstiden.
Grundbog:
Bryld ’Verden indtil 1914’; kap. 7 + s. 211-221
Olsen ’Oplysningstiden – da det moderne tog form’; s. 30-33
Kernestofpunkter:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder
Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Den inudstrielle revolution
Fokus på forudsætningerne for den industrielle revolution, hvorfor den fandt sted i netop Storbritannien samt for hvordan den forløb.
Den industrielle udvikling i Danmark med fokus på børnearbejde.
Dokumentar: Den industrielle revolution (BBC, 2013)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Imperialisme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Den røde død - fortsat
Forløb med fokus på Gulag-systemet og Holodomor og ideologien bag.
Faglige mål:
- Dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til egen tid
- Analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
- Forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
- Bearbejde forskellig artet historisk materiale og forholde sig metodisk kritisk dokumenterende til eksempler på brug af historien
Metodisk
- Materialekritik: Genre- og ophavsbestemmelse
- Tekstanalyse: Anvende et relevant begrebsapparat til at undersøge og sammenligne budskaber, holdninger, argumentation og struktur
- Dokumentation: Kunne underbygge forskellige synspunkter, påstande og udsagn og kunne falsificere og verificere opstillede hypoteser.
Materiale
Grundbog: Bent Jensen ’Kommunismen – før og nu’, kap. 3 og 4
https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser
Dokumentar:
Stalins berygtede Gulag (2) (DR, 2022)
Den sorte jord (2020)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Den kolde krig
Den kolde krig I + II
Forløb om den kolde krig med to hovedfokuspunkter:
1) Den kolde krigs oprindelse og Berlin-spørgsmålet
2) ideologien og menneskerettigheder i den kolde krigs anden halvdel.
Grundbog: Mathias Strand "Den kolde krig", kap. 1-8
Dokumentar: Den kolde krig (CNN, 1998), flere afsnit
Faglige mål
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Danmark i en ny verden. Muhammedkrisen
Forløb med fokus de ændrede vilkår for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik efter den kolde krigs ophør. Aktuelt udgangspunkt i vedtagelsen af Koranloven og fokus på Muhammedkrisen og dens betydning.
Gennemgang af hhv. Huntington og Fukuyama.
Dokumentar:
Operation Bøllebank (DR, 2010)
De forbandede tegninger (Why Democracy, 2007)
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Repetitionsforløb
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
1 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57478843053",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57478843053",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57478843053"
}