Holdet 2023 HI/p - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Elisabeth Hofdahl, Kirsten Bjerregaard
Hold 2023 HI/p (1p HI, 2p HI, 3p HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historisk metode og kildekritik
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Kvindehistorie(r) DHO
Titel 4 Middelalder
Titel 5 Imperialismen SRO
Titel 6 Afkolonisering og historiebegreber
Titel 7 Enevælde og oplysningstanker
Titel 8 Revolutioner
Titel 9 Sovjet under Stalin
Titel 10 Den kolde krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historisk metode og kildekritik

Forløbet er en kort intro til historisk metode og kildekritik.

Materiale:
Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina Blach Hansen og Pernille Bødker Frank: "Kultur og Samfund - en grundbog til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF", Systime, 2009, s. 24-27 + 30-33
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Forløbsbeskrivelse: I forløbet gennemgås hele Romerrigets historie. Der er lagt fokus på overgangen fra republik til kejserdømme og kilder om Augustus’ magtposition. Der er desuden arbejdet med historiebrug.

Undervejs i forløbet er arbejdet med følgende:
- Republikkens styreform.
- Romerrigets ekspansion og konsekvenserne af denne.
- Augustus’ vej til magten og hans magtposition belyst gennem forskellige kilder.
- Kejsertiden og destabiliseringen af riget
- Brugen af Romerriget i senere imperier samt Hollywood-film.

Mål for forløbet – læringsmål til eleverne:
- Du kan forklare karakteristika ved den romerske republik.
- Du kan forklare hovedtræk i Roms ekspansion.
- Du kan forklare overgangen fra republik til kejserdømme.
- Du kan analysere kilder, der belyser Augustus vej til magten og magtposition.
- Du kan diskutere forskellige kilder og fremstillingers synspunkter.
- Du kan forklare udviklingen fra kejsertiden til rigets undergang.
- Du kan diskutere, hvordan Romerriget er blevet brugt gennem tiden og i dag

Periode: Før 500, Europa.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Historiebrug og –formidling.


Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Baggrundsmateriale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2011, s. 36-66
Suno Scharling: Augustus. Den første europæer? Gyldendal Uddannelse, 1999, s. 18-21, 23-25.

Dokumentar:
Uddrag af: ”Order from Chaos”, DRK, 2012 (om Augustus), min. 1-15; 20-28.

Kilder:
Uddrag af res gestae 1-7 + 34-35.
Uddrag af Tacitus Annales 1.2

Romerriget og historiebrug:
Karsten Fledelius: Romerrigets eftermæle på film, Her fra: Johnny Thiedecke: Europa i Støbeskeen, Pantheon, 2005, s. 82-87.
”Definition | Historiebrug” og ”Eksempler på forskellige typer historiebrug” fra https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=141 , Systime 2024

Filmklip:
Klip fra fra Star Wars IV "I find your lack of faith disturbing", her fra: https://www.youtube.com/watch?v=Zzs-OvfG8tE (klassisk negativt syn på imperiet/Romerriget).
Klip fra Life of Brian " What did the Romans ever do for us?" her fra: https://www.youtube.com/watch?v=2ozEZxOsanY  (Ironisk, men dog positivt syn på Romerriget).  
Klip fra Gladiator ”Are you not entertained?” https://www.youtube.com/watch?v=19qbHZR0oPg (negativt syn på Romerriget med fokus på vold)
Klip fra Rome, HBO, sæson 2: Augustus i Senatet (3:43 min): https://www.youtube.com/watch?v=F8hNaCnOdcw
”Sejren over Cæsar” (Asterix og Obelix, 1985): https://www.youtube.com/watch?v=jUSJhPpO9JY&t=93s (fra ca. 4 min til 6 min).  

Omfang: ca. 35 sider, dertil div. filmklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kvindehistorie(r) DHO

Om forløbet:

Tværfagligt forløb med faget dansk i forbindelse med DHO.

Introduktion til DK-historien fra perioden 1850 - 1915 og den teknologiske, økonomiske og politiske udvikling i perioden.

Desuden fokus på det danske folkestyres udvikling i perioden fra 1849 til 1915 og dennes udviklings betydning for den almene stemmeret 1915

Særligt fokus på kampen for kvindernes rettigheder og placering i samfundet i perioden ca. 1870 - 1915 herunder også muligheder for uddannelse

Fokus på sociale forskelle og sociale grupper i perioden.

Introduktion til hjemmesider, der omhandler Danmarkshistorien/Kvindehistorien.


Baggrundsmateriale:

1. Tidslinje:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/ligestilling-og-k%C3%B8n/tidslinje-ligestilling-fra-1683-til-i-dag


2. Foredrag:

https://www.youtube.com/watch?v=fz71wkiH4ig
"De syv ff'er"


3. Kortfilm fra Danmark i perioden 1890 - 1915:

ftp://historie@195.41.108.27/Film/Danmarkshistorie

1.Danmark motoriseres
2. Frisind og valgret

(mere info om disse kortfilm findes desværre ikke).


4. Chakravarty, Dorthe og Hanne Mortensen (2014): De danske kvinders historie. Systime.

Kapitel 2: 1850 – 1915: Fra Grundlov til stemmeret

(det er denne bog, som er brugt som baggrundsmateriale i kompendiet)


5. lex.dk)

https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Industrialisering_og_urbanisering

(findes på de fire første sider i kompendiet)

6. Podcast (fra Kongerækken):


"Natalie Zahle":

https://politikenhistorie.dk/podcast/markante_kvinder/art6663939/Natalie-Zahles-pigeskole-spr%C3%A6ngte-alle-rammer

Anders Olling, ansvarshavende chefredaktør, Hans Erik Havsteen, redaktør

7. Fra danmarkshistorien.dk (nu Lex.dk)

Om det danske demokrati:

https://danmarkshistorien.lex.dk/Forfatningskampen_1866-1901

https://danmarkshistorien.lex.dk/Det_danske_demokrati,_efter_1849

https://danmarkshistorien.lex.dk/Kampen_for_kvinders_valgret,_1871-1915


9.

"Klasse og køn - Nationalisme, demokrati og klassesamfund 1814-1901" kapitel fra bogen: "Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie" af Claus-Johan Bryld,, Systime, 2022

Fra denne hjemmeside:
https://danmark.systime.dk/?id=161 (udleveret i kopi)



Kilder:


1. Spectatrice: "Om Huusvæsenet og Pigebørns Opdragelse", 1859, Johanne Louise Heiberg

2. Christian Christensens erindringer "En rabarberdreng vokser op" (1961) 1961 (uddrag)


Alle fra:  "Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie" af Claus-Johan Bryld,, Systime.


3. Et hjem, en familie (1970)

Fra: Carlé, Birte: Familiebilleder (1977). Gyldendal.


4.  Krøyer, P.S.: Det Hirchsprungske familiebillede (1881)

Fra: https://da.wikipedia.org/wiki/Det_Hirschsprungske_familiebillede


5.

To satiretegninger fra Blæksprutten 1915.

1. Svikmøllen 1915, Tegning: Thor Bøgelund
2. Blæksprutten 1915, s. 6.

Begge fra:
https://www.roskildebib.dk/nyheder/nyheder/kvinder-og-satire-100-aar-siden (hjemmsiden findes ikke længere. Tegningerne ligger i mappen på drevet


Besøg I Klunkehjemmet og Den Hirchsprungske Samling d. 15. marts med dansk.  






Om faget og fagets metode:
1. Introduktion til kildeanalyse: Brug af Fokus kildekritik (de ni første begreber på listen).
2. Og: Hvad er en KILDE i historie?
3. Forskel på at analysere en tekst i f.eks. dansk/engelsk og historie.
4. Intro til hjemmesider her under Danmarkshistorien.dk (2026: eksisterer ikke længere)
5. Hvad er en beretning
6. Remediering: Vi arbejder med at skrive "populærhistorisk" artikel om DK's udvikling fra 1870 til 1920.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Middelalder


I skal kunne demonstrere viden om:

- Periodisering i forbindelse med middelalderen

- Hvad kendetegner tre perioder, som middelalderen er opdelt i

- Kirkens rolle/udvikling i middelalderen, herunder klostervæsenet. Kendskab til de vigtigste typer af kilder  fra middelalderen, til at belyse dette emne

- Middelalderbyens opståen, udvikling og særlige placering i det middelalderlige samfund

- Styreformer, samfundsopbygning og samfundsgrupper i middelalderen

- Middelalderens betydning for Europa i dag

- Syn på Middelalderen gennem tiden/udviklingen i historieskrivningen om middelalderen



Baggrund:

1. Udvalgte kapitler fra Knuden, Sanne Steenman Middelalderen:
s. 8 - 26 (kap. 1 + 2),
kilde 5 "Benedikts regel" s. 31 - 32

s. 37 - 45 (kap. 3)

s. 53 - 69 (kap. 4)
kilde 11 "Freiburgs markedsrettigheder", s. 60

s. 155 -156 (kap. 9) "Synspunkter på middelalderen"
kilde 43, s. 159: "Dick Harrison og middelalderens mørke"

2. Carl-Johan Bryld: VERDEN FØR 1914 - I DANSK PERSPEKTIV  (udgivet 2015), Systime: (s. "Europa i vækst" s. 91- 97 )


3. Foredrag McGuire om kirken i middelalderen fre e-bogsudgave af samme bog. (findes på Systimes hjemmeside og kun tilgængelig for læreren)


4. "København i Middelalderen". Uddrag fra Danmarks byer i middelalderen kristensen/Poulsen, Aarhus Universitetsforlag 2016.
(s. 226 – 228).  

5. Kort om  dødssynderne i middelalderen:

https://lex.dk/d%C3%B8dssynder


6. Dokumentarer:

Dokumentar: "Munke og kættere" (Se mitCFU.dk

7. Kort over middelalderen:


1. Kort 63: Handel og produktion i Europa i Middelalderen
2. Kort 64: Universiteter i Middelalderens Europa.

8. "Feudalisme" (leksikonartikel) fra Verden før 1914.


9. Om kalkmalerier:

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/kalkmalerier/



Kilder:

HUSK: kilder fra bogen Middelalderen er anført ovenfor

1. Byer og befolkningstal:

Europæiske byer i Middelalderen
(fra https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=205&L=0)


2. Kalkmalerier:

Helvedesgabet i Mørkøv kirke

https://trap.lex.dk/Kalkmalerier_i_M%C3%B8rk%C3%B8v_Kirke


4. Tidebog:

https://en.wikipedia.org/wiki/Tr%C3%A8s_Riches_Heures_du_Duc_de_Berry (+ arbejdsarket på drevet)

(de tolv måneder - én illustration for hver måned)


5. Illustration/de tre stænder:

https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8jmiddelalder#/media/File:Cleric-Knight-Workman.jpg


Andet som opgives:

Uddelte arbejdsark og ppt fra EH. Ligger alt sammen i mappen på Google Drive.


Om faget og fagets metoder:

Periodisering: Vi har læst Kultur og Samfund s. 24 - 26. Hvorfor hedder det f.eks. middelalder? Hvorfor og hvordan inddeler man historien og navngiver de forskellige perioder?

Kilder: Hvad er en kilde i historiefaget
Kilder til middelalderen - hvad er problemet? Hvilke type levn har vi fra perioden?

Kildekritik:
Hvad er levn og hvad er beretning?

Historiografi - synspunkter på middelalderen gennem tiden (i 3.g)

Godt og dårligt sprog ved formidling.

Hvad er faghistorie og hvad er populærhistorie?  (s. 25 -27) i "Fra fortid til historie"

Historiografi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialismen SRO

Forløb om imperialismen. Laves i forbindelse med SRO (andet fag er engelsk)


- Fokus på europæisk og særligt britisk imperialisme fra 1870-1914
- Hvilke teknologiske, økonomiske, politiske og ideologiske motiver ligger bag den europæiske kolonialisme i perioden?  
- Særligt fokus på de ideologiske motiver og briternes opfattelse af sig selv som et overlegent folk/race
- Fokus på etablering af kolonier i Afrika Hvilke metoder anvendte man?
- Herunder særligt fokus på Cecil Rhode’s etablering af kolonier i det sydlige Afrika og briternes ageren overfor Matabele-folket i slutningen af 1800-tallet.





Materiale:


Baggrund:

1. Kapitel 6 (s. 123-139) fra bogen "Europa og de andre", Henrik Grubb, mfl. ,Gyldendal (2012)

2. Hjemmesider om socialdarwinisme

https://da.wikipedia.org/wiki/Arternes_Oprindelse

https://samfundsfag.dk/begreber/politik/politiske-ideologier/socialdarwinisme/

https://lex.dk/socialdarwinisme

4. Kort over kolonier 1914
fra "Verden efter 1914", Bryld, Carl Johan, Systime (2017)

5. Dokumentar: Kapløbet om Afrika (DRKultur, 2013) Se mitCFU.dk


Kilder:

1. Kilde 6.3 og 6.4 (s. 143-144) fra bogen "Europa og de andre", Henrik Grubb, mfl., Gyldendal (2012)


2. Pear’s Soap reklame (1890)

https://en.m.wikipedia.org/wiki/File:1890sc_Pears_Soap_Ad.jpg

3. Berlinkonferencen (karikatur)
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:IMGCDB82_-_Caricatura_sobre_conferencia_de_Berl%C3%ADn,_1885.jpg


4.

"Moderlande og koloniers areal og indbyggertal" (kilde15)

"Stormagternes årsproduktion af stål" (kilde 16)

"Cecil Rhodes koncession i Syd-Rhodesia 1888" (kilde 19)

"Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889" (kilde 20)

Cecil Rhodes: Uddrag fra "Draft of Ideas" 1870 (kilde 22)

Wilfred Blunt: Imperialismens frugter (kilde 23)

Alle kilder er hentet fra bogen:

”Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918”, Bender, Johan mfl., Munksgaard (årstal ukendt)  s. 47- 54.


5. Uddrag af “Matabele-kampagnen” Baden-Powell, Robert (1896). Fundet i "Storbritanniens historie- fra Britanica til Brexit" Christophersen, Steen og Vistis Hansen, Lars Peter, Columbus (2020)


Diskursanalyse, analyse af beretning, tendens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Afkolonisering og historiebegreber




Forløbet om afkoloniseringen skal ses som en forlængelse af SRO- forløbet "Imperialisme".  

Forløbet kredser om følgende emner:

- Afkolonisering i Afrika og Asien (herunder særligt Indien) hvornår, hvorledes og hvilke problemer, der opstår. Forløbet har særligt fokus på Afrika i forlængelse af SRO-forløbet Imperialismen.

- Kort om afkolonisering i mellemøsten (fokus på Palæstina i mellemkrigstiden, oprettelse af staten Israel - ganske kort)

- Introduktion til FN og Folkeforbundet samt disse institutioners forbindelse til afkoloniseringen.

- Hvilke problemer opstår i forbindelse med "state-building" og "nation-bulding" i tidligere kolonier i  Afrika?

- Forskellige syn på imperialismen (i forlængelse af forløbet om imperialismen): Hvordan huskes den i dag? Hvorfor er der negative og positive syn på imperialismen? Hvorfor er der diskussioner om en statue af Cecil Rhodes?

- Vi undersøger også, om imperialismen findes i dag


Materiale:



1. Uddrag af Kapitel 7: Afkoloniseringen, Holten,  Birgitte, s. 145 - 159.  Fra bogen "Fokus 3." Teksten ligger på drevet.

2. "Folkeforbundet" fra Verden efter 1914 ("leksikonartikel")

3. "De forenede nationer" fra Verden efter 1914. ("leksikonartikel")


4. "Afkoloniseringens faser" Teksten er et uddrag fra Verden efter 1914:
https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=673

5.  Basil Davidson: Modern Africa - A Social and Political History. Routledge, 1994. s. 199 (kilde)

6. Niall Ferguson: Empire. How Britain made the Modern World. Penguin Books, 2004. s. 365-366.  (kilde)

7. Jawaharlal Nehru: Toward Freedom. The John Day Company, 1941. Efter Henri Grimal: La décolonisation 1919-1963. Armand Colin, 1965. s. 95.  (kilde)

8. Frantz Fanon: af Racisme og kultur, 1956 (uddrag)

9. Fra Videnskab.dk, artikel af Benjamin Heide,  3. feb. 2025
"Trumps planer om at udvide landets territorium bygger på en myte om USA som ‘udvalgt nation’"

10. Uddrag fra
President Donald J. Trump's Inaugural Address in Washington, DC, on January 20, 2025

https://www.commerce.gov/news/speeches/2025/01/president-trumps-inaugural-address

(kilde)

11. Cecil Rhodes https://www.bbc.com/news/magazine-32131829 (kilde)
+ Powerpoint og arbejdsark om sagen om statuen af Cecil Rhodes på Oxford University.

12. Etpartistater ("leksikonartikel")


Sideløbende introduceres eleverne  til følgende fagbegreber, som også anvendes i forbindelse med studiet af afkoloniseringen:


- Historiebrug

- Historiebevidsthed

- Historiesyn

- Kollektiv erindring

- Erindringspolitik


Materiale:

"Fra fortid til historie", Columbus (2022) Hassing, Anders og Vollmond, Christian, Kapitel 1.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Enevælde og oplysningstanker

Dansk enevælde  

I skal kunne demonstrere viden om:


Samfundsopbygning og styreform i Europa/Danmark i  det 17 og 18. århundrede, specifikt om enevælden, særligt i Danmark og Frankrig.

Hvordan enevælden opstår i Europa (særligt Danmark og Frankrig), og hvordan styreformen legitimeres og iscenesættes i samtiden.

Væsentlige oplysningstænkere og ”oplysningsbegivenheder” i Europa i 1700-tallet  

Centrale begreber i oplysningstiden samt periodens betydning for det vestlige samfund i dag - herunder Danmark (og STX)

Hvad kendetegner det danske samfund i 1700-tallet?


Vi har talt om forskellige årsagsforklaringer (enevældens opståen)

Eleverne er blevet introduceret til de taksonomiske niveauer (Blooms taksonomi) og har arbejdet med at formulere spørgsmål på de forskellige niveauer til tekster af oplysningstidens tænkere.

Arbejde med problemstillinger til og billedanalyse af kongeportrætter

Mere om periodisering - hvornår starter og slutter oplysningstiden egentlig?

Mere om definitioner på populærhistorie/faghistorie i forbindelse med Historien om Danmark


Baggrund:


1. ”Enevælden og oplysning”, s. 181 - 194,  Bryld, Carl – Johan, Verden før 1914 , 2008, Systime  

2. Foredrag om den danske enevælde (oprindeligt fra danmarkshistorien.dk (Løgstrup, Birthe):

https://www.youtube.com/watch?v=70vUaxdhBdI


3. Oversigt over samfundsstruktur middelalder/enevælde (forlagt Columbus)Findes på drevet


4. Om oplysningstiden:


a. https://vimeo.com/38364774 (Danskernes Akademi: Hans-Jørgen Schantz: Oplysningen)

5. EH ´s PowerPoint om Locke på drevet

6. Magtens tredeling, samfundsviden.dk

7. Merkantlisme: https://lex.dk/merkantilisme

8. Dokumentaren Historien om Danmark (ep.7) Enevælde og oplysningstid:

https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_474370


Kilder:

1. Uddrag af Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift, 1709

2. Kongeportrætter:

a. Louis 14. af Frankrig malet af af Hyacinthe Rigaud i 1701

https://en.wikipedia.org/wiki/Louis_XIV_of_France#/media/File:Louis_XIV_of_France.jpg

b. Frederik 5. malet af Carl Gustaf Pilo ca. 1750

https://open.smk.dk/artwork/image/KMS856

c. Charles 1. malet af Anthonis van Dyck i 1633

https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/5d/Charles_I_with_M._de_St_Antoine_%281633%29%3B_Anthony_Van_Dyck.jpg

d. Christian 5. som kronprins malet af Abraham Wuchters i 1667 eller 1668

https://kongegrave.dk/?page_id=9347

3. Uddrag af Kongeloven (1665) (fra Verden før 1914)

4. John Locke: Om rækkevidden af den lovgivende magt (1690) (uddrag)

5. Voltaire: Tolerance (1764)

6. Kant: Hvad er oplysning? (1784)

7. Bekendtgørelsen for STX

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/776

Kapitel 1, § 1.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Revolutioner


Revolutioner er voldsomme begivenheder, der fundamentalt forandrer samfund. Men hvad er revolutioner, hvordan opstår de, hvordan forandrer de verden – og for hvem? Det handler dette forløb om.

Forløbet undersøger konkret den franske og den russiske revolution, deres årsager og konsekvenser, samt hvordan man kan forklare historiske forandringer og brud.

Hvilke ideologier ligger bag de to revolutioner?

Den russiske revolutions konsekvenser behandles også i forløbet "Sovjet under Stalin" og baggrunden for den franske revolution behandles i forløbet "Enevælde og oplysningstiden".   


Baggrundsmateriale:

1. Verden før 1914:

Kapitel 8 om "Revolutionernes epoke": læs s. 205 + s. 211-- 231

OBS: Læs også  s. 252 - 257 i samme bog om liberalismen og marxismen.

2. Rusland og Sovjetunionen s. 164 - 173 (tekst på drevet. EH: Hvor er den fra)

3. https://lex.dk/Det_Kommunistiske_Manifest

4. Dokumentar: Lenins revolution. Se mitCFU.dk


Kilder:

1. Beretning: "Stormen på kongeslottet d. 10. august 1792"

2. Menneskerettighedserklæringen d. 26. august 1789

3. Uddrag af Det kommunistiske manifest (udg. London, 1848)

4. "Ædt af oprøret" artikel fra Weekendavisen af Hens Henrik Fafner 2020

5. Uddrag af Lenins aprilteser, 1917




Faget og fagets metoder: Det funktionelle kildebegreb

Årsagsforklaringer : økonomiske, sociale, politiske, ideologiske og naturlige årsagsforklaringer





OBS: Artiklen "Den Franske Revolution og kampen for demokratiet "opgives ikke.



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Sovjet under Stalin


Fokus på:

Hvad karakteriserer det totalitære styre under Stalin? Forløbet dækker magtovertagelsen i fra midten af 20'erne frem til 1938.

- Vi kigger på hvilke konsekvenser den førte økonomisk politik, industrialisering og tvangskollektivisering har på samfundet samt hvordan udrensninger og propaganda bruges som magtmiddel.

- Vi kigger på propagandaplakater og sammenligner kort stalinismens propaganda med nazismen

- Til slut kigger vi på afstaliniseringen 1956, og hvordan styret i Rusland efter i dag forholder sig til stalinismens forbrydelser.


Materiale:

(materiale findes på drevet eller i kompendiet (som også findes på drevet))

Baggrund:

1. Rusland og Sovjetunionen s. 173 og til slutningen af dokumentet (pdf på Lectio, jeg ved ikke endnu, hvilken bog den kommer fra)

2. PP af EH: Sovjet under Stalin + Opgør med Stalin eller ej

3. Tidslinje, terror (folkedrab.dk, findes som pdf på drev)

4. Artikel: Den store terror, fra folkedrab.dk,

5. Dokumentar: Stalins onde imperium (mit CFU.dk)

6. Hvad er propaganda? fra Lex.dk

7. Propaganda under Stalin (findes i kompendiet)



Kilder:



1. Stalins tale ved d. 17 partikongres

2. Dekret om udrensning i partiet, 1933

3. To fotos - med eller uden Trotskij

4. Khrusjtovs tale om afstalinisering, 1956.

5. Propagandaplakater: En plakat af fjendebilleder, ét herskerportræt + nazistiske paralleller

6. "Den store terror skal ikke undskyldes" artikel fra Kristeligt Dagblad (2007)

7. " Nye statuer dukker op i Rusland" artikel fra Kristeligt Dagblad (2024)

8. "Putin pønser på at omdøbe russisk by til Stalingrad" artikel fra Kristeligt Dagblad (2025)




Faget og fagets metoder:

Billedanalyse

Historiebrug  (og historiemisbrug)

Kollektiv erindring og erindringspolitik

Problemstillinger




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig

I skal kunne demonstrere viden om:

- Årsagerne bag den kolde krigs start, optakten til den kolde krig, hvem bar ansvaret?

- Oprustning og terrorbalance (herunder kort om dobbeltbeslutning og dansk fodnotepolitik)  

- Årsager til Berlinmurens fald og Berlinmurens betydning for den kolde krig og den kolde krigs slutning

- "Den anden kolde krig"  fra 1979 - 83

- Forklaringer på den kolde krigs afslutning. Reagan/Gorbatjov forhold mellem de to, aftaler og betydning

- Historieskrivning og årsagsforklaringer (forskellige tolkninger)


Baggrund:

1. Barner, Kai Otto: Den Kolde Krig, Systime:

Kapitel  2, s. 17- 14

Kapitel 3, s. 31-34

Kapitel 5, s. 63-71

Kapitel 10, s. 133- 145

Kapitel 11, s. 149 - 158

2. PowerPoints af EH: Den kolde krig 1, 2, 3, 4 og 5

3.  Dokumentarfilm:


a.  Berlinmurens 1958-63 (kan ses på CFU fra d. 1. juni)

b. Stjernekrig 1981 - 1988 (kan ses på CFU fra d. 1. juni)


4. Spændingskurve fra B. Heulin, fra "Verden 2000. teorier og tendenser i international politik", Gyldendal 1996.


5. Uddrag fra Verden efter 1914, Systime:

- "Hvem har ansvaret" (om historiografi)

- "Styrkeforholdet mellem øst og vest"

- NATO  (leksikonartikel)


Kilder:

1. Trumandoktrinen, 1947 (kopi i mappe på drevet).

2. Historieskrivning:  

Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, (1964) (uddrag)

3. Fotos fra den kolde krig:

Mandagsdemonstration i Leipzig den 23. oktober 1989
https://da.wikipedia.org/wiki/Mandagsdemonstrationer_1989/1990_i_DDR#/media/Fil:Bundesarchiv_Bild_183-1989-1023-022,_Leipzig,_Montagsdemonstration.jpg

4. Oversigt  over Bruttonationalprodukt pr. indbygger  (USA vs Sovjet, Østeuropa vs Vesteuropa 1950, 1973 og 1990) fra Verden efter 1914.

5. Uddrag af Reagans tale "Det onde imperium" (1983)  (Barner, s. 145 - 146)

6. "75 år efter grundlæggelsen er Nato vendt tilbage til sin oprindelige opgave: At forsvare Europa mod Rusland"
Artikel hentet fra: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/natos-fremtid-ligger-i-europas-haender 1. marts 2026.

7. Tabel over flygtninge fra øst til vest - Berlin 1949 -1961.

Kilder, som findes på Powerpoints til forløbet:

1. JERNTÆPPET: SATIRETEGNING FRA DAILY MAIL ON 6 MARCH 1946

2. JOHANNES PAUL II BESØGER POLEN 1979 (foto)

3. KERNEVÅBENSTATER (oversigt fra Verden efter 1914)


Om faget og fagets metoder:


Historiografi: Forskellige tolkninger af historien (Sovjet/USA)

Historiebrug

Problemstillinger i historie

Aktør/struktur-forklaringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer