Holdet 3r HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Sarah Marie Nielsen
Hold 2023 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Første Verdenskrig
Titel 2 Kulturmøder i Den Nye Verden
Titel 3 Krig og DHO
Titel 4 Revolutioner og menneskerettigheder
Titel 5 Den Kinesiske Folkerepublik
Titel 6 Antikkens Romerrige
Titel 7 Vikingetiden
Titel 8 Vikingetiden
Titel 9 Ideologiernes kamp
Titel 10 Den Kolde Krig
Titel 11 Danmarks udenrigspolitik
Titel 12 Kronologi og repetering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Første Verdenskrig

Forløbet om Første Verdenskrig startede med en introduktion til historiefaget og historisk metoden kildekritikken. Derefter læste eleverne om Første Verdenkrig i diverse fremstillinger. Derudover læste eleverne forskellige kilder og øvede sig i kildekritik med særligt fokus på tendens.


Materiale:
Grubb, Ulrik etc.: ”Overblik – Verdenshistorie i korte træk”, Gyldendal, 2008, s. 146-148 (3 sider)
Priisholm, Else "Verden i krig og krise", Munksgaard, 1987, s. 14-17 (4 sider)
"1. verdenskrig og Danmark 1914-1918" fra Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1-verdenskrig-og-danmark-1914-1918/ (1,5 sider)


Kilder:
- Versaillesfreden - forkortet (3 sider)
- Den tyske repræsentants tale ved traktatforelæggelsen (1 side)
- Clemenceaus tale ved traktatens forelæggelse (1 side)
- Uddrag af Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien 1914 (1 side)
- Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud (fra His2rie.dk) (2,5 sider)
- Brev fra tysk student på Østfronten (2 sider)
- Sam Mendes "1917" (2019) (film)


Sider i alt: 25 sider

Pararbejde, gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kulturmøder i Den Nye Verden

Forløbet startede med de store opdagelser i slutningen af 1400-tallet, som udvidede europæernes geografiske horisont og samtidig dannede baggrund for den efterfølgende kolonisering af verden. Eleverne arbejdede med begreber såsom kulturmøde, kulturrelativisme og etnocentrisme. Christoffer Columbus’ rejser samt filmen ”1492 – Conquest of paradise” Dernæst specifikt fokus på de spanske erobringer i Syd- og Mellemamerika omkring år 1500 - et kulturmøde der fandt sted på europæiske præmisser. Magtovertagelsen fik store konsekvenser for indianerne og førte til den første debat af menneskerettigheder med retssagen i Valladolid. Elever har haft fokus på kildekritikken og troværdighed i forhold til vidneværdsættelse (evnen, viljen og muligheden for at tale sandt), samt betydningsanalyse af diverse billeder. Forløbet sluttede af med et projekt, hvor eleverne arbejdede med hver sine kilder, billeder eller tabel/graf, for at fortsætte med kildekritikken.

De faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Materiale:
Grubb, U., Helles, K. og Thomsen, B.: ”Overblik – verdenshistorie i korte træk”, Gyldendal, 2008, s. 68-73 + 80-85 + 85-88 (15 sider)
Nielsen, J.: ”Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico”, Columbus, 2018, s. 9-16 (5 sider)
Bonne Larsen, Henrik og Smitt, Thorkil: ”En europæisk verdenshistorie” (ibog), systime, 2019, https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=202 afsnittet ”MENNESKERETTIGHEDER? RETSSAGEN I VALLADOLID 1550-51” (2 sider)
”Christoffer Columbus” på lex.dk (4 sider)

Film:
1492 – conquest of Paradise (2t 30 min) af Ridley Scott

Kilder:
• Columbus' brev hjem 1493 fra Claus Friisberg ”kilder til Verdens historie 1 – Fra de ældste tider til 1750”, Marko, s. 177-179 (3 sider)
• Bartolomé de las Casas: Indianermassakren – en kort beretning om Veestindiens tilintetgørelse (1542) fra Andriasen m.fl. ”Fra oplysningstid til imperialisme - Fokus 2”, Gyldendal, 2009 (2 sider)
• Juan Ginés de Sepúlveda – (1547) Fra Kiilgaard Madsen og Skovgaard Nielsen ”Opdagelserne – Kulturmøder eller kultursammenstød?”, Munksgaard (1 side)

Projekt (17 sider):
• Biblens 1. mosebog kapitel 9 og 10 Fra Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen ”Opdagelserne – kulturmøder eller kultursammenstød?”, Munksgaard, side 32
• Casta – Forskellige typer af kaster (tekst fra Fokus 2)
• Casta billede fra Jesper Nielsen ”Opdaget? Mødet mellem europæere i 1500-tallets Mexico”, Columbus, 2018, side 58
• Klagebrev fra det aztekiske byråd i Tenochtitlan (1554) Fra Jesper Nielsen ”Opdaget? Mødet mellem europæere i 1500-tallets Mexico”, Columbus, 2018, side 106
• Diego Rivera, Tenochtitlan, 1929-1935 (billede) Fra Jesper Nielsen ”Opdaget? Mødet mellem europæere i 1500-tallets Mexico”, Columbus, 2018, side 42
• Uddrag fra las Casas’ værk ”En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse” (1542) fra Jesper Nielsen ”Opdaget? Mødet mellem europæere i 1500-tallets Mexico”, Columbus, 2018, side 100 og Peter Frederiksen ”Vores verdens historie 2”, Columbus, 2019, side 49
• Monument over Bartolomé de las Casas i Sevilla i Spanien Fra Jesper Nielsen ”Opdaget? Mødet mellem europæere i 1500-tallets Mexico”, Columbus, 2018, side 99
• Uddrag fra Christopher Columbus' skibsjournal 1492-93 fra Peter Frederiksen ”Vores verdens historie 2”, Columbus, 2019, side 34 og P.C. Willemoes Jørgensen ”Historiske kilder – De store opdagelser”, Gyldendal, 1974, side 86
• Christopher Columbus fremviser sine fund til kong Ferdinand og dronning Isabella, malet af Juan Cordero, 1850 (billede)
• De spanske krav til den indianske befolkning fra Peter Frederiksen ”Vores verdens historie 2”, Columbus, 2019, side 38
• Biskop Erik Pontoppidans forord til Ludewig Ferdinand Romers Rejseberetning fra Guldkysten i Vestafrika: Tilforladelig Efterretning om Kysten Guinea (København, 1760) fra Fokus 2
• Portræt af Ernst Schimmelmann fra Peter Frederiksen ”Vores verdens historie 2”, Columbus, 2019, side 65
• William McNeill: The Rise of the West fra Ulrik Grubb m.fl. ”Europa og de andre”, Gyldendal, 2012, side 72
• David Landes: Spredningen af Vestlig civilisation fra Ulrik Grubb m.fl. ”Europa og de andre”, Gyldendal, 2012, side 72
• Antal skibsrejser fra Europa til Asien (tabel) Fra Carl-Johan Bryld ”Verden før 1914 – i dansk perspektiv”, Systime, 2015
• Graf over Europæisk global dominans fra Ulrik Grubb m.fl. ”Europa og de andre”, Gyldendal, 2012, side 24

Supplerende materiale:
- Skolen i Athen (fresco) af Rafael (1509-11)


Materiale læst i alt: 50 sider (eksklusiv film + billeder)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Krig og DHO

Forløbet tog udgangspunkt i tematikken Krig i både dansk og historie. I historie arbejdedes der specifikt med 2. Verdenskrig og den danske besættelse fra 1940-1945.
Eleverne trænede at skrive redegørelse og kildekritiske analyser med udgangspunkt i Statsminister Staunings tale fra 1940. Eleverne var desuden på Frihedsmuseet og på rundtur i København og se spor af besættelse ved Amalienborg og snublesten deromkring.


Materiale:
Grubb, U. m. fl. "Overblik" s. 150-156
Søndberg, O. ”Danmarkshistorie” s. 106-112
Bryld, C-J. "Danmark - Fra Oldtid til Nutid" Munksgaard (ca. 8 sider)
Besættelsen 1940-1945 fra Danmarkshistorien.dk (7 sider)
"Funktionelt kildebegreb" fra "På sporet af historien", systime (https://paasporetafhistorien.systime.dk/?id=138&L=0) (3 sider)

Kilder:
Statsminister Stauning om forholdet 4l Tyskland, tale i Folke4nget, 4. juli 1940
Oprob, 1940


Omfang: 35 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Revolutioner og menneskerettigheder

Forløbet tager udgangspunkt i 2 store revolutioner: Den Amerikanske revolution (Uafhængighedskrigen) og Den Franske revolution. Eleverne skal kunne revolutionsbegrebet og kunne bruge det til at beskrive de to revolutioner. Derudover kigger vi på menneskerettighederne, som blev formuleret i samme periode. Der arbejdes også med beslægtede begreber som oprør og kup.
Eleverne arbejder med forskelligt kildemateriale: billeder, tabeller, beretninger og erklæringer. I slutningen af forløbet arbejder eleverne med gruppearbejde, som de fremlægger for klassen. Der er tale om forskelligartet materiale, så eleverne træner forskellige analyseformer i deres fremlæggelser.

Materiale:
Den store danske: ”Revolution”: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Statslære_og_politisk_videnskabsteori/revolution
Andriansen, I. m.fl. ”Fra oplysningstid til imperialisme” (Fokus 2), s. 59-71, 81-84 123-124

Kilder:
Høffding: ”Den store revolution” (uddrag) s.52-57
”The Boston tea Party” fra “Verden før 1914”, systime
“Den Amerikanske Uafhængighedserklæring 1776” fra “Verden før 1914”, systime
”Erklæring om menneskets rettigheder 1789” fra Fokus 2
”Stændersamfundet” fra ”Verden før 1914”, systime (karikatur af stændersamfundet)
”Kornpriser” fra Høffding ”Den store revolution” (Statistik over kornpriser)


Materiale (kilder) fra gruppearbejde:
Enevældens administration (karikatur over udnyttelsen af den almene borger9
Parisiske arbejderes hypotetiske budgetter 1790+1793
Sans culotter (billede)
Arthur Youngs dagbog 1789 (uddrag)
Klagebrev fra franske kvinder til kongen ca. 1789
Marie-Olympe de Gouge "Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder" 1791 (uddrag)
Rosseau om kvinden (uddrag fra "Emile eller Om opdragelsen") 1762
Mary Wollstonecraft om kvinders rettigheder 1792 (uddrag)
2 billeder af vrede kvinder under revolutionen
Billede af Marie Antoinette og den overdrevet mode ca. 1778
Maleri af Louis 16. 1779
Maleri af Marie Antoinette 1775
Stormen på kongeslottet af Francois de la Rochefoucauld 1792
Maleri af Marie Antoinette på vej til sin henrettelse 1793
Baudry: “Charlotte Corday” (maleri) 1860
Jacques Louis David: “Marats død” (maleri) 1793
"Revolutionaren stukket ihjel i badet" af Thomas Oldrup fra "Alt om Historie" 2011
Marat "L'ami du peuple" 1792 (uddrag)
Maleri henrettelsen af Louis 16. 1793
Nicolas Ruault brev til sin bror "Vurdering af processerne under rædselsherredømmet", 1793
Billede af guillotinen
Jacques Louis David: "Napoleon krydser Alperne", 1801 (billede)
Jacques Louis David: "Napoleon og Josephines kroningsceremoni", 1807 (billede)
"Den kejserlige katekismus", 1808
Jacques Louis David: "Napoleon i sit kontor på Tuillerierne i Paris" 1812 (billede)
Edmund Burke "Tanker om Den Franske revolution", 1790
"Synet på den franske revolution i England" (Karikatur) 1796

Gruppearbejdemateriale: 24 sider


Antal sider i alt: 55 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den Kinesiske Folkerepublik

Beskrivelse:
Over et kort forløb introduceres eleverne til Kinas tidlige historie, Mao-tiden, tiden efter Mao, og det nyere Kinamed særligt fokus på tiden under det kommunistiske styre fra 1945 - 2020. Der er blevet arbejdet med begreberne socialisme og kommunisme, planøkonomi, ”Det store spring fremad”, Risskålen af jern, ”Kulturrevolutionen”, socialistisk markedsøkonomi, restriktiv befolkningspolitik (etbarnspolitikken), tankman på den himmelske fredsplads (Tiananmen Square). Derudover har eleverne arbejdet med statslederne Mao Zedong, Deng Xiaoping og Xi Jinping.

Materiale:
"Info om Kina - Den lille danske Encyklopædi"
"Konfucianisme - Gads religionsleksikon"
"Kilder til Kinas mentalitet”
”Ideologiens kamp” s. 199-209
Artiklen: ”Udad vindes indad sikres” fra Information, 28. maj 2013: https://www.information.dk/debat/2013/05/udad-vindes-indad-sikres
”To live” (film) af Zhang Yimou: https://www.youtube.com/watch?v=wNTd0dydfE4
Statistikker om Kina


Antal sider: 30 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Antikkens Romerrige

Antikkens Romerrige
Forløbets fokus har været på Romerriget og især overgangen fra republik til kejserdømme. Vi startede ud med en meget kort forståelse for de forskellige kulturer som var før eller samtidig med Romerriget nemlig; Mesopotamien og senere Babylon, Ægypten,Tidlig Mykensk kultur, Antikkens Grækenland  med fokus på Athen, Sparta og Alexander den store og Hellenisme, samt til sidst Karthago. Vi hørte en podcast om Romerrigets betydning og myterne om Roms grundlæggelse (Romulus og Remus samt Æneas). Dernæst fokuserede vi på republikken, det politiske system, klientela, og forskellen mellem Julius Cæsar og Octavian/Augustus. Vi sluttede forløbet af med at kigge på de romerske slavegjorte og Romerrigets fald.

Materiale:
Ulrik Grubb m.fl. ”Overblik – Verdenshistorie i korte træk”, 2006, Gyldendal, s. 10-30
Lex.dk om Karthago på https://lex.dk/Karthago
Kongerækken hos Politikkens historie ”Antikkens Rom” #1 – ”Brodermord og voldtægt – skabelsesmyter og #MeToo banede vej for republikken” på https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art6760784/Brodermord-og-voldtægt-skabelsesmyter-og-metoo-banede-vej-for-republikken
Peter Frederiksen "Vores verdenshistorie 1" 2019 Columbus" s. 52-53, 56-59, 60-64, 66-71, 72-76, 81-84 (30 sider)
Kilde QUINTUS TULLIUS CICERO vejledning i valgkamp (uddrag – 1 side)
Kilde Augustus' politiske testamente, år 14 (uddrag – 2 sider)
Kilde Marcus Terentius Varro – Om landbrugsslaver og hyrder (1,5 side)
Kilde SENECA ”SLAVERNE - ER DE MENNESKER?” (uddrag – 1,5 side)
Kilde Tacitus, ”Drabet på Pedanius Secundus” (2 sider)

Omfang i alt: 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Vikingetiden

Dette korte forløb om Vikingetiden giver en kort introduktion til samfundet og befolkningen i Vikingetiden. Vi ser på eksempler på historiebrug fra nyere tid om vikingetiden. DRs dokumentar om ”Historien om Danmark” afsnit 3 bruges som introduktion til perioden. Vi ser på kilder som beskriver Vikingernes udseende og diskuterer om hvorvidt vi kan sige noget endegyldigt om vikingerne, eller om kilderne ikke siger mere om afsendernes eget udgangspunkt. Derudover arbejdes der med overgangen fra nordisk mytologi til kristendommen – Widukind og Adam af Bremen holdes op mod hinanden for at finde Harald Blåtands motivation for det religiøse skift. Til sidst diskuteres det, hvorvidt Danmark var en stat og hvornår man kan sige, at Danmark blev til. Følgende 5 emner har derfor været i fokus under forløbet: vikingernes samfundsstruktur (f.eks. slaveri, kvinder, magt), vikingernes religion, togter og handel og dermed vikingernes kontakt med omverdenen (England, Frankerriget, Østeuropa, Mellemøsten) og synet på vikingerne i moderne kultur (fx i serier, politik, reklamer)

Materiale:
”Grundbog til Danmarkshistorien”, 2006-2022 Paul Steiner Jensen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg, Peter Frederiksen, Systime s. 26-35
Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel s. 7-13
”Historien om Danmark” - afsnit 3 om Vikingetiden

Kilder:
Jellingestenene
Ibn Fadlan om Vikingerne ca. 922
John af Wallingfords Krønike (ca. 1220)
Widukind om Haralds overgang til kristendommen (o.968)
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen (o.1075)
Støbeform med thorshammer og kors fra Nationalmuseet
Sven Tveskægs erobring af England (1002-1011) fra en samtidig engelsk årbog nedskrevet i et kloster.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ideologiernes kamp

Forløbet tager udgangspunkt i afslutningen af Første Verdenskrig. Hvorefter der er fokus på Tyskland, Sovjetunionens udvikling og USA i mellemkrigstiden. De tre samfund blev sammenlignet med fokus på ideologiske og samfundsmæssige forskelle. Forløbet afsluttes med optakten og udviklingen af Anden Verdenskrig. Eleverne ser dermed udviklingen fra multipolær til bipolær verdensorden.



Faglige mål:
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

Materiale:
Frederiksen, Peter: ”Ideologiernes kamp”, systime, 2014, side 20-31, 45-97
Priisholm: ”Verden i krig og krise”, s. 91-102
”Bekendtgørelse om Zar-familiens henrettelse af Præsidium af Ural-regionens Sovjet”
”Lenins brev til Stalin, 1922” fra His2rie.dk
Diverse billeder

Supplerende stof:
The Fallen of World War II – Data driven documentary about war & peace - http://www.fallen.io/ww2/

145 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig

Forløbet startede med udgangspunkt i afslutningen af 2. Verdenskrig og blokdannelsen mellem øst og vest og dermed den bipolære verdensorden. Derefter gennemgik eleverne, hvad Den kolde krig gik ud på samt vigtige begivenheder. Der var særlig vægt på de amerikanske initiativer: Marshall-planen, Truman-doktrinen og oprettelsen af NATO. Forløbet sluttede af med Murens fald og betydningen heraf. Derudover lavede eleverne individuelt en prøveeksamensvideo, hvor de analyserede et prøvesæt ud fra deres egne problemstillinger.

Faglige mål:
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

Materiale:
Frederiksen, Peter: ”Ideologiernes kamp”, systime, 2014, side 211-229
Bryld, Carl-Johan og Harry Haue: ”Den nye verden”, s. 9-28
”Churchills ”jerntæppe-tale” i Fulton, USA, 1946”
Trumandoktrinen, 1947
Spændingskurve over forholdet mellem USA og USSR under den kolde krig
Østtysk historiebog (1971) om bygningen af muren
Sammenligning af Øst- og Vesttyskland i 1989 (2 tabeller)
Diverse billeder


Supplerende stof:
The Fallen of World War 2 – data driven documentary about war & peace: http://www.fallen.io/ww2/

Antal sider: 80 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Danmarks udenrigspolitik

Materiale:
Andersen m.f.: ”Fra verdenskrig til velfærd” (Fokus 3), Gyldendal, 6. oplag, 2012, s.135-157, 158-161, 163-185.
Antal sider: 50 sider

Kernestofområder:
Danmarks internationale placering
Nye grænser og konflikter
Europæisk integration

Særlige fokusområder:
Danmarks muligheder for at agere udenrigspolitisk gennem tiden. Diskussion af tilpasningspolitik og aktivistisk udenrigspolitik.
Danmarks engagement i Afghanistan.

EU's udvikling. Fra snævert økonomisk samarbejde til politisk union. Interdependens-begrebet. EU's institutionelle opbygning. Danmarks indtræden i EF og senere forbehold. Diskussion af mellemstatsligt samarbejde vs. samarbejde indenfor rammerne af en politisk union.
Den historiske baggrund for det Europa vi har i dag med vægt på historiske brud og historisk kontinuitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologi og repetering

Elever har med udgangspunkt i gruppearbejde behandlet vores tidligere forløb og dermed repeteret historie fra Antikkens Romerrige til Den Kolde Krig. Hver gruppe har derefter stået for 40-45 minutters undervisning, hvor eleverne som lektie skulle genlæse en af forløbets vigtigste kilder, kapitler fra grundbogen brugt i forløbet eller repetere vigtige begreber fra forløbet. Eleverne har derudover skulle aktivere klassen med en aktivitet, der repeterede pointer fra forløbet.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer