Holdet 3s HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Teglgaard Jensen
Hold 2023 HI/s (1s HI, 2s HI, 3s HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 01 Romerriget
Titel 2 02 Danmarks tilblivelse og samfundsudvikling
Titel 3 03 Dansk demokrati, ligestilling og velfærdsstat
Titel 4 03 Dansk demokrati, ligestilling og velfærdsstat
Titel 5 04 Europæisk middelalder og korstog
Titel 6 05 De store opdagelser og erobringen af Mexico
Titel 7 06 Mellemkrigstid, 2. verdenskrig og Holocaust
Titel 8 06 Mellemkrigstid, 2. verdenskrig og holocaust
Titel 9 07 Koldkrig, murens fald og ny verdensorden
Titel 10 08 Industriel revolution, imperialisme og afkoloni
Titel 11 09 Oplysningstid, revolution, menneskerettigheder
Titel 12 10 Dansk udenrigspolitik
Titel 13 11 Repetition/kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 01 Romerriget

Faglige mål
Eleverne skal i dette forløb kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer i Europas historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er i dette forløb:
̶ hovedlinjer i Europas historie i antikken
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Særlige fokusområder:
Styreformer: Teokrati, demokrati, republik og kejserdømme.
Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme - med særligt fokus på overgangen fra republik til kejserdømme. Den politiske opbygning i republikken med folkeforsamling, senat og embedsstige/magistratur. Patron-klientforhold. Cicero og kampen for at bevare republikken.
Det første triumvirat: Pompejus, Crassus og Cæsar.
Det andet triumvirat: Octavian/Augustus, Markus Antonius (og Lepidus).
Octavian/Augustus' konsolidering af magten.
Historiebevidsthed, brug af historie som argument og erindringspolitik ud fra indlevelse i hvordan Octavian/Augustus mon gerne ville huskes.
Vi har taget udgangspunkt i en række handlinger som Octavian/Augustus stod bag, og derefter forsøgt at fremstille dem i et positivt lys og i et negativt lys set i forhold til Octavian/Augustus’ mulige motiver. Herunder har vi kort arbejdet med tendens og diskurs.
Arven fra Romerriget – spor fra Romerriget i dag.

Omfang:
53 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 02 Danmarks tilblivelse og samfundsudvikling

Faglige mål som indgår i selve forløbet og/eller i dansk-historieopgaven:
- Kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestofområde:
Hovedlinjer i Danmarks historie
Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Stats- og nationsdannelser herunder Danmarks

Indhold:
Hvordan Danmark opstår og udvikler sig som stat og nation fra ca. 850-1920.
Dansk-historie-forløb med hovedvægt på den samfundsmæssige og politiske udvikling i Danmark herunder magtfordelingen i samfundet.
Lange linjer: Harald Blåtand, valgkongedømme, enevælde, oplyst enevælde, demokratiets indførelse, arbejderklasse og industrialisering.

Særligt fokus: 1800-tallets nationale opblomstring og kampen om Slesvig.

Forløbet blev tilrettelagt og gennemført i samarbejde med danskfaget, som ledte frem til dansk-historieopgaven. Eleverne trænes derfor I at kunne se sammenhænge mellem historiske begivenheder og litterære tekster.

Omfang: 92 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 03 Dansk demokrati, ligestilling og velfærdsstat

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Særlige fokusområder
Overgangen fra enevælde til demokrati 1849 og de nationalliberales rolle. Dannelsen af de fire klassiske partier og deres vælgergrundlag. Kampen mellem venstre og højre omkring år 1900. Systemskifte og parlamentarisme. Kampen for kvinders stemmeret. Udviklingen af velfærdsstaten i Danmark.

Omfang: ca. 46 sider

Forløbet startes op i slutningen af 1g og afsluttes i starten af 2g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 03 Dansk demokrati, ligestilling og velfærdsstat

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Særlige fokusområder
Overgangen fra enevælde til demokrati 1849 og de nationalliberales rolle. Dannelsen af de fire klassiske partier og deres vælgergrundlag. Kampen mellem venstre og højre omkring år 1900. Systemskifte og parlamentarisme. Kampen for kvinders stemmeret. Udviklingen af velfærdsstaten i Danmark.

Omfang: ca. 46 sider

Forløbet startes op i slutningen af 1g og afsluttes i starten af 2g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 04 Europæisk middelalder og korstog

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestofområder:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Særlige fokuspunkter:
Feudalsystemet (feudalisme); kirkens rolle i middelalderen; middelalderens arkitektur og billedkunst - Romanik og Gotik; Urban II's proklamation af korstogene (nedskrevet af Fulcher af Chartres); årsager til korstogene; konflikten og kulturmødet mellem kristne og muslimer herunder Reconquistaen i Spanien.
Forløbet tjener også som afsæt til næste forløb om de store opdagelser.
Omfang: 49 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 05 De store opdagelser og erobringen af Mexico

Kernestof:
Kernestoffet er dette forløb er:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

I forløbet beskæftiger vi os med samfund og kulturer uden for Europa og USA (Mexico).
Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Særlige fokusområder:
Kampen om søvejen til Indien mellem Portugal og Spanien. Fokus på aktører som Albuquerque, Columbus, Cortés og Moctezuma. Økonomiske, politiske og religiøse årsager til at Portugal og Spanien forsøgte at finde søvejen til Indien.
Kulturmødet mellem spaniere og aztekere og konsekvenserne heraf.
Teoretiske begreber om fremmedsyn.
Mexicanernes identitet i dag herunder synet på den spanske erobring.
Kort om Danmarks rolle som kolonimagt.

Omfang: ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 06 Mellemkrigstid, 2. verdenskrig og Holocaust

Forløbet startes i 2g og afsluttes i 3g.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
-Holocaust og andre folkedrab

Særlige fokuspunkter:
Sammenligning af Tyskland, Sovjet og USA i mellemkrigstiden med fokus på ideologiske og samfundsmæssige forskelle.
Den multipolære verdensorden.
Brug af propaganda. Betydningsanalyse af propagandabilleder.
Kort om optakten til og forløbet af 2. verdenskrig herunder lidt om Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig og attentatet på Heydrich forud for klassens studietur til Tjekkiet (historie er dog ikke rejsefag).
Folkedrab: Holocaust. Stantons teori om folkedrab (10 punkter der beskriver vejen til folkedrab).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 06 Mellemkrigstid, 2. verdenskrig og holocaust

Forløbet startes i 2g og afsluttes i 3g.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
-Holocaust og andre folkedrab

Særlige fokuspunkter:
Sammenligning af Tyskland, Sovjet og USA i mellemkrigstiden med fokus på ideologiske og samfundsmæssige forskelle.
Den multipolære verdensorden.
Brug af propaganda. Betydningsanalyse af propagandabilleder.
Kort om optakten til og forløbet af 2. verdenskrig herunder lidt om Tjekkoslovakiet under 2. verdenskrig og attentatet på Heydrich forud for klassens studietur til Tjekkiet (historie er dog ikke rejsefag).
Folkedrab: Holocaust. Stantons teori om folkedrab (10 punkter der beskriver vejen til folkedrab).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 07 Koldkrig, murens fald og ny verdensorden

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Særlige fokuspunkter:
Fra multipolær over bipolar til unipolar verdensorden.
Sammenligning af Vest- og Østblokken med fokus på ideologiske og samfundsmæssige forskelle.
Den kolde krig med særlig vægt på de amerikanske initiativer: Marshall-planen, Truman-doktrinen og oprettelsen af NATO.
Murens fald og betydningen heraf.
Sammenligning af verdensorden i dag og under den kolde krig.
Erindringshistorie og brug af erindringssteder i form af monumenter til at fortælle historier om fortiden. Herunder begreber som historiebrug, historiebevidsthed, kollektiv erindring og erindringspolitik.



Antal sider: 32
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 08 Industriel revolution, imperialisme og afkoloni

Industriel revolution, imperialisme og afkolonisering

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestofområder:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering

Særlige fokusområder:
Årsagerne til den industrielle revolution i England: Befolkningsvækst, teknologiske fremskridt (dampmaskine), handel, økonomisk liberalisme – Adam Smith og David Ricardo. Urbanisering og arbejdernes arbejdsvilkår. Behovet for de industrielle lande at finde nye markeder til at afsætte deres varer og få adgang til råstoffer. Den stigende konkurrence mellem de Europæiske lande som medfører Berlin-konferencen og opdelingen af Afrika. Afkoloniseringen i Asien og Afrika.

Omfang: 73 normalsider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 09 Oplysningstid, revolution, menneskerettigheder

Faglige mål
Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Særlige fokuspunkter:
Definering af Oplysning ud fra Kant. Oplysningstidens tro på det stærke individ som skal tage ansvar for sin egen udvikling og for sine omgivelser. Mennesket skal ikke styres af andre. Tanken om samfundspagten. Det revolutionære opgør med enevælden i Frankrig eksemplificeret ved 2 kilder, som beskriver stormen på Bastillen. Tanken om encyklopædien og om at samle al viden til gavn for kommende generationer. Menneskerettighedernes opståen og udvikling. Menneskerettighedernes universelle karakter vs. kulturrelativisme.

Omfang: ca. 48 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 10 Dansk udenrigspolitik

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Særlige fokusområder:
Danmarks muligheder for at agere udenrigspolitisk gennem tiden. Multipolær, bipolær og unipolær verdensorden. Diskussion af tilpasningspolitik og aktivistisk udenrigspolitik. Trusselsbilleder. Realisme og idealisme-teori.
Danmarks engagement i krige efter år 2001 – kort om Afghanistan, Irak og Ukraine.
Historiebrug – særligt historien som lærermester og historien som argument.
EU's udvikling. Fra snævert økonomisk samarbejde til politisk union. Interdependens-begrebet. EU's institutionelle opbygning. Danmarks indtræden i EF og senere forbehold. Diskussion af mellemstatsligt samarbejde vs. samarbejde indenfor rammerne af en politisk union.
Den historiske baggrund for det Europa vi har i dag med vægt på historiske brud og historisk kontinuitet.

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 11 Repetition/kronologiforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer