Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristina Helleberg Kaae
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Antikken og Romerriget
Titel 2 Forløb 2: Magtens billeder
Titel 3 Forløb 3: DHO, Danmark i 1960'erne og 1970'erne
Titel 4 Forløb 4: Europæisk middelalder og pest
Titel 5 Forløb 5: Europa i front
Titel 6 Forløb 6: 1. verdenskrig og mellemkrigstiden
Titel 7 Forløb 7: Holocaust og andre folkedrab
Titel 8 Forløb 8: Atomfrygt og magtbalance
Titel 9 Forløb 9: Kina
Titel 10 Forløb 10: Din bolighistorie
Titel 11 Forløb 11: Danmark på den globale scene
Titel 12 Forløb 12: Kronologiforløb, Demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Antikken og Romerriget

Forløbsbeskrivelse: I forløbet introduceres til historiefaget og de antikke kulturer i Grækenland og Italien. Forløbets hovedfokus ligger på Romerriget, mens stoffet om Grækenland læses i overblik og derfor kun behandles kort. I arbejdet med Romerriget er der fokus på overgangen fra republik til kejserdømme og på Augustus’ magtposition. Der arbejdes med udgangspunkt i følgende problemformulering: Hvad er baggrunden for overgangen fra republik til kejserdømme og Augustus magtposition?

Undervejs i forløbet er arbejdet med følgende:
- Antikkens civilisationer (Grækenland og Romerriget).
- Republikkens styreform.
- Romerrigets ekspansion og konsekvenserne af denne.
- Augustus’ vej til magten og hans magtposition belyst gennem forskellige kilder.
- Synet på Romerriget i dag.

Mål for forløbet – læringsmål til eleverne:
- Du har viden om antikkens Grækenland.
- Du har viden om styreformerne i Athen og Sparta.
- Du kan forklare karakteristika ved den romerske republik.
- Du kan forklare hovedtræk i Roms ekspansion.
- Du kan forklare overgangen fra republik til kejserdømme.
- Du kan analysere kilder, der belyser Augustus vej til magten og magtposition.
- Du kan diskutere forskellige kilder og fremstillingers synspunkter.
- Du kan diskutere, hvordan Romerriget opfattes/bruges i dag.

Periode: Før 500, Europa.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Historiebrug og –formidling.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Frederiksen, Peter, Vores Verdenshistorie, Bind 1, Columbus, 16-21. (6 s)
Grubb, Ulrik: Overblik – verdenshistorien i korte træk, Gyldendal, 2008, s. 25-30. (6 s)
Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2011, s. 36-54. (15 s)
Scharling, Suno, Augustus. Den første europæer?, Gyldendal Uddannelse, 1999, s. 18-21, 23-25. (5 s)
Carlsen, Jesper, Romerrigets historie, Systime, 141-145. (5 s)

Kilder:
Polybius om Romerne og karthagerne (fra Bryld).
Uddrag af Perikles’ gravtale. (0,5 s)
Uddrag af Athenernes statsforfatning. (0,5 s)
Uddrag af Res Gestæ 1-7 + 34-35. (1,5 s)
Uddrag af Tacitus Annales 1.2. (0,5 s)

Dokumentar, billeder, video osv.:
Dokumentar: De gamle grækere, Antikkens verden, afsnit 3, 2013, 53 min.
”Sejren over Cæsar” (Asterix og Obelix, 1985): https://www.youtube.com/watch?v=jUSJhPpO9JY&t=93s (fra ca. 4 min til 6 min).
Uddrag af dokumentaren: Orden i kaos, 2012 (om Augustus), min. 1-15; 20-28. (ca. 25 min)
Rome, HBO, sæson 2: Augustus i Senatet (3:43 min): https://www.youtube.com/watch?v=F8hNaCnOdcw
Dokumentar: Det romerske imperium, Antikkens verden, afsnit 6, 2013, 52 min.
What have the ever Romans done for us?”,  ”Life of Brian”, 1979, https://www.youtube.com/watch?v=ExWfh6sGyso (1:22 min)
The Hunger Games (2012): https://www.youtube.com/watch?v=_3HICE0fOi8 (4:11 min)

Omfang: ca. 40 sider og ca. 141 min klip/video.
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Magtens billeder

Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejdes med magtforholdene i forskellige perioder i danmarkshistorien. Der arbejdes med følgende problemstillinger: Hvordan har magtforholdene været forskellige perioder af Danmarks historie? Hvordan ønskede kongen/statsministeren at blive fremstillet? Hvordan kan billeder af konger/statsministre forklare og retfærdiggøre magt?

Mål for forløbet (til elever):
- Du kan forklare begreberne: valgkongedømme, enevælde, konstitutionelt monarki og parlamentarisk demokrati.
- Du kan forklare centrale træk ved magtforholdene i Danmark i forskellige tider.
- Du kan analysere eksempler på, hvordan kongen/statsministeren er blevet fremstillet gennem tiden.
- Du kan analysere eksempler på, hvordan magten er blevet retfærdiggjort og legitimeret.
- Du kan reflektere over sammenhængen mellem fremstillingen af kongen/statsministeren og styreformen.

Periode: Ca. 1000-i dag, Danmarks historie.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Bek, Jesper, Magtens billede. Billeder af danske magthavere gennem 1000 år, Gyldendal 2000, s. 8; 10-11; 15-16; 18-19; 27-28; 30-31; 35-36; 38-39; 45-46; 48; 55-56; 58-59; 67-68; 70.

Kilder:
Hal Kock: Den valgte konge. Fra ”Af Folkets Saga. Danske daad”, 1941. Uddrag i Bek Magtens billeder s. 11-12.
Erik Kjersgaard: Den voldlige konge. Fra ”Fra Al Capone til Svend Tveskæg”, Weekendavisen Berlingske aften, 6. marts 1981. Uddrag i Bek Magtens billeder s. 12.
Mønt med Knud den Hellige, i Bek Magtens billeder s. 9.
Portrætmaleri: Michel Sittow, Christian d. II, 1514. Fundet på https://open.smk.dk/en/artwork/iiif/KMSsp789 (9.1.2024)
Uddrag af Christian d. II’s håndfæstning, 1513. Fra Elkjær Knudsen: Kampen om Danmark. Dansk politik på reformationstiden 1513-36. Systime 1984.
Portrætmaleri: Benoît le Coffre, Frederik IV, udateret. Fra https://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Frederik_IV_by_Benoit_Le_Coffre.jpg (9.1.2024)
Uddrag af Kongeloven, 1665. Fra www.danmarkshistoriskoversigt.systime.dk
Portrætmaleri: Jens Juel, Frederik VI som regerende kronprins, 1787. Fra https://www.davidmus.dk/aeldre-europaeisk-samling/dansk-maleri/item/572 (9.1.2024)
Holberg, Introduction til natur- og folkerettens kundskab, 1716 i Bek Magtens billeder s. 39
Uwe Lornssen, Über da Verfassungswerk in Schlesvigholstein, 1830, i Bek Magtens billeder s. 40-41
Portrætmaleri: August Jerndorff, J.B.S. Estrup, 1895. Fra https://da.m.wikipedia.org/wiki/Fil:J.B.S._Estrup_%28Jerndorff_painting%29.jpg (9.1.2024)
Uddrag af Grundloven 1849: Fra https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven (11.1.2024)
Uddrag af Grundloven 1866: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-gennemsete-grundlov-af-1866 (11.1.2024)
Valgplakat: Stauning eller Kaos, 1935: https://en.wikipedia.org/wiki/Stauning_or_Chaos#/media/File:Stauning_eller_Kaos.jpg (9.1.2024)
Uddrag af Grundloven 1915: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1915 (11.1.2024)
Uddrag af Grundloven 1953: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1953 (11.1.2024)

Hjemmeside:
Undersøgelse af Mette Frederiksens Instagram-profil. Eleverne vælg selv et opslag.  

Omfang: ca. 40 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: DHO, Danmark i 1960'erne og 1970'erne

Forløbsbeskrivelse: Som optakt til den tværfaglige DHO med dansk arbejdes med Danmarks historie i perioden ca. 1945-1979, dog med særlig fokus på 1960-1979. I forløbet gives en generel indføring i udviklingen i Danmarks i perioden, herunder velstandsstigningen og opbygningen af velfærdstaten. Derudover er der arbejdet med kvindebevægelsen.

Besøg på arbejdermuseet, udstillingen ”Kvindeliv – ud af skyggen”.

Følgende er berørt i forløbet:
- Danmarks placering i verden.
- Genopbygning, vækst og højkonjunktur.
- Opbygningen af velfærdsstaten.
- Velstandsstigning og dens betydning for de sociale opbrud i perioden.
- Kvindebevægelsen.

Mål for forløbet:
- Du kan forklare centrale træk ved udviklingen i Danmark i 1960’erne og 1970’erne.
- Du kan forklare konsekvenserne af velstandsstigningen i det danske samfund.
- Du har viden om Rødstrømpebevægelsen.
- Du kan analysere eksempler på kilder om kvinders dagligliv, problemer, samt kønsroller.
- Du kan gøre dig overvejelser om anvendelsen af forskellige kilder.

Følgende kernestofområder berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske og sociale revolutioner
- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Periode: Danmark, efter 1900.

Materiale:
Baggrundmateriale:
Fra: Jensen, Poul Steiner mf., "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2022, 252-263.
Andersen, Lene, mf. Fokus - kernestof i historie 3. Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal, 2006, s. 53-57.
Rasmussen, Martin Cleemann, mf. Danmarks historie. Det 20. og 21. århundrede, Lindhardt og Ringhof, 2014, s. 93-96.
Bryld, Carl-Johan, ”Det brodende ungdomsoprør” i Danmark – Tider og temaer, Systime, 2013.
Løgstrup, Henriette, Astrid Elkjær Sørensen, ”Rødstrømperne og den nye kvindebevægelse, ca. 1970-1985”, Danmarkshistorien.dk, senest redigeret 5. nov. 2012: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/roedstroemperne-og-den-nye-kvindebevaegelse-ca-1970-1985
Nielsen, Denise Lindegaard og Elisabeth Lollike Ørsted, Kampe for ligestilling - køn og seksualitet i historisk perspektiv, Columbus, 2021, s. 116-123, 125-128.

Kilder:
Statistik: 38d, Beskæftigelsen i 1000 1945-70.
Statistik: 38e, Nogle forbrugsgoders udbredelse i Danmark 1945-70.
Statistik: 38c, Skatter og offentlige udgifter 1945-72.
Statistik: Erhvervsfrekvensen for kvinder 1960-1985. Fra De danske kvinders historie, Systime.
Statistik: Rødstrømpernes alder og sociale placering. Fra Drude Dahlerup, Rødstrømperne – Den danske Rødstrømpebevægelses udvikling, nytænkning og gennemslag 1970-1985, bind 1, Gyldendal, 1998, s. 420; 424.
Artikel: Winding, Annette, ”Arbejder 15 timer dagligt med et smil”, Billed Bladet, 1956. Hentet fra Friisberg, Claus, ”Kilder til det nye Danmark”, Munksgaard, 1990.
Artikel: ”En historie om hvordan rødstrømperne blev rødstrømper”, MAK, 1970.
Kronik: Lisbeth Dehn Holgersen, Åse Lading, Ninon Schloss og Marie-Louise Svane: "Something is happening, but you don´t know what it is, do you, Mr. Jones?". Informations kronik 6.5.1970, s 4.
Interview: Jette Fog, “Det er bare montont. Interview med Karen”, 1978. Hentet fra Friisberg, Claus, ”Kilder til det nye Danmark”, Munksgaard, 1990, 102-104.
Beretning: Lilli Christensen m.fl. “Lene”, fra Kvinder i hjemmet, 1972. Hentet fra Olsen, Anne Okkels, ”Når lyset bryder frem”, Systime, 1994, s. 142-143.
Brætspil: Matamor – et spil om det første år med barnet, fra Kvinder nr. 49, april 1983.

Dokumentar:
Dokumentar: Husker du 1960’erne? Den store forbrugsforbrugsfest (2018), DR, 44 min.
Dokumentar: Husker du – highlights fra 1970’erne (2012), DR, 56 min.

Omfang: ca. 53 sider og 100 min dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Europæisk middelalder og pest

Forløbsbeskrivelse: Europæisk middelalder og pest
I forløbet arbejde med middelalderen som periode og med den sorte død som tema. Det arbejdes med feudalisme, samt kirken og kristendommens rolle. I forbindelse med behandlingen af den sorte død undersøges reaktionerne på pesten, samt dens konsekvenser og følger og samfund, religion og befolkning. Følgende problemstillinger er bærende i forløbet: Hvad kendetegnede middelalderens samfund og udvikling? Hvordan reagerede man på den sorte død og hvilke følger fik sygdommen for samfundet?

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Feudalismen
- Kirkens og pavens rolle
- Kristendommens betydning i middelalderen
- Befolkningsudviklingen i middelalderen
- Den sorte død og dens følger

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du kan forklare middelalderens samfundssystem: Feudalismen.
- Du kan forklare betydningen af kirken og religion i middelalderen.
- Du har viden om den sorte død og reaktionerne på den.
- Du kan forklare konsekvenser og følger af pesten, herunder samfundsmæssige og religiøse forandringer.
- Du kan diskutere tolkninger af årsagerne til pesten.
- Du kan perspektivere pesten til COVID-19.

Periode: 500-1500, europæisk historie.  

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 74-75; 77-83; 87-93; 95-100
Mikkelsen og Kahl: Pest over Danmark, Gyldendal, 2006, s. 62-74
Niels Schou: Syndebukken, her fra: Petersen og Pretzmann: Rivaler og syndebukke - i religion og kultur, Systime, 2002, s. 69-71

Kilder:
Biskop Fulbert om vasallens pligter, fra: verdenidanskperspektiv.systime.dk
Den franske konge som lensherre
Uddrag af  Boccaccios Dekameron: fra: Henrik Jensen: Den sorte død og livet i senmiddelalderen, Gyldendal, 1991, s. 13-18
Tre citater om pestens symptomer og spredning, 1)her fra: Roy Porter: Medicinens historie. Fra oldtid til nutid. Rosinante paperbacks 2003, s.123, 2) her fra: Johnny Thiedecke: Pokker, pest og piller. Historien om de store sygdomme og lægerne. Pantheon 1995, s.25, 3) her fra: Mikkelsen & Kahl: Pest over Danmark. Systime, 2000
Jøderne og pesten (tre kilder + en fortolkning), fra: Mikkelsen & Kahl: Pest over Danmark, Systime, 2006, s. 102-104

Film/dokumentar/videoklip osv.:
Pest over Europa, afsnit 4: Det store mysterium, 2011, 38 min

Omfang: 43 sider og 38 min dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Europa i front

Forløbsbeskrivelse: Europa i front.
I forløbet undersøger vi problemstillingen: Hvordan blev Vesten rig? Forløbet dækker perioden 1500-1900 og behandler følgende: De store opdagelser, slave- og trekantshandel, konsekvenserne af slavehandlen, industrialiseringen, samt imperialismen.

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Forudsætningerne for og motiverne til de store opdagelser.
- Slavehandel, trekantshandel og konsekvenserne af dette for Europa og Afrika.
- Merkantilisme og kapitalisme.
- Industrialiseringen: forudsætninger og levevilkår.
- Imperialismen: forudsætninger, motiver og ideologi.
- Imperialismen i Indien og Afrika.

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du kan forklare centrale aspekter af kolonisering, industrialisering og imperialisme.
- Du kan forklar begreberne merkantilisme og kapitalisme.
- Du kan diskuterer betydningen af kolonisering, industrialisering og imperialisme for Europa og resten af verden.
- Du kan vurdere forskellige årsager til at vesten blev rigere end resten af verden i perioden 1500-1900.

Periode: 1500-1900, europæisk historie.  

Følgende kernestof berøres:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Grubb, Ulrik, m.fl, Overblik. Verdenshistorie i kort træk, Gyldendal, 2006, s. 80-87, 124-133.
Adriansen, Inge m.fl, Fokus – kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2009, s. 17-22, 170-181.
Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, bind 2, Columbus, 2020, 53-60.

Kilder:
Indkøb af slaver: Negortibog for snoven Eleonora, 22.-23. jan. 1770, fra: https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/den-danske-slavehandel/
Skibet lastes: Skibsjournal for slaveskibet Eleonora, 2. jul-29. aug. 1770, fra https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/den-danske-slavehandel/
En dødensfarlig sejltur: Slaveskibet Christiansborgs skibsprotokol, 1.-8. jun. 1775, fra: https://kilderne.dk/laeringstilbud/tidslinjerne/den-danske-slavehandel/
Tre holdninger til slavehandel: Montesquieu, John Wesley og Adam Smith, fra Frese, Den atlantiske slavehandel og England, Gyldendal, 1984, s. 157-61.
Statistik til industrialiseringen: Befolkningstal i Europa, Europas industriproduktion, Produktion af kul og brunkul, Produktion af råjern og Jernbanernes udvikling, fra Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime.
”En ufaglært kvindes erindringer, 1932”, fra Olesen, Knud Ryg, Grundbog til Danmarkshistorien, Systime.
”Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme”, fra Adriansen, Inge m.fl, Fokus – kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2009.
”R. Kipling: Hvid mands bryde”, fra Adriansen, Inge m.fl, Fokus – kernestof i historie. Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2009.

Film/dokumentar/videoklip osv.:
Dansk Vestindien – historien kort, Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-danske-slavehandel  (4 min)
Arven efter imperiet, afsnit 5: Gode gerninger, BBC, 2012 (59 min)

Omfang: Ca. 58 sider og 63 min video/dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: 1. verdenskrig og mellemkrigstiden

Forløbsbeskrivelse: Første verdenskrig og mellemkrigstiden
I forløbet arbejdes med 1. verdenskrig og mellemkrigstiden. I forbindelse med 1. verdenskrig har fokus været på årsagerne til krigen, samt fredslutningen. Selve krigens forløb er kun behandlet kort. Herefter arbejdes med udviklingen i mellemkrigstiden med fokus på Tyskland og Hitler og nazismens vej til magten. I forløbet behandles følgende problemstillinger: Hvad var årsagerne til 1. verdenskrig? Hvilke konsekvenser fik krigen og den efterfølgende fredslutning for Europa? Hvordan udviklede Tyskland sig i mellemkrigstiden? Hvordan og hvorfor kom Hitler til magten?

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Årsagerne til 1. verdenskrig.
- Fredsslutningen og Versaillestraktaten.
- Vurderinger af fredslutningen.
- Udviklingen i mellemkrigstiden med fokus på Tyskland.
- Hitlers vej til magten.
- Nazismens ideologi.

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du kan overveje årsagerne til 1. verdenskrig.
- Du har viden om alliancerne under 1. verdenskrig.
- Du kan redegøre for Versaillestraktatens bestemmelser ift. Tyskland.
- Du kan diskutere forskellige vurderinger af fredsslutningen.
- Du kan redegøre for udviklingen i Tyskland i Mellemkrigstiden.
- Du har viden om Hitlers vej til magten og overveje hvorfor nazisterne kom til magten.  
- Du har viden om centrale punkter i den nazistiske ideologi.

Periode: Efter 1900, europæisk historie.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Syskind, Casper og Bo Söderberg, ”Det 20. århundredes verdenshistorie”, Systime, 1997, 4. udg., 40-45.
Larsen, Henrik Bonne, Thorkil Smitt, ”En europæisk verdenshistorie”, Gyldendal, 2019, 181-82; 184; 190-195; 198-201.

Kilder:
Statistisk og tabeller:
Kort over nationale mindretal, Statistisk med stormagternes produktion og stormagternes militærudgifter, ”Baggrunden for Første Verdenskrig” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1986, s. 78-81.
Tabel: ”Tabstal i 1. verdenskrig” i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.
Tabel, Kilde 54: ”Hvad Verdenskrigen kostede i penge”, i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1986, s. 119.
Tabel: ”Oversigt over tyske territoriale afståelser”, i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.  
Statistisk over inflation og arbejdsløshed i Tyskland i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.  
Tabel: NSDAP’s medlemmer og vælgervandringer: Tabel 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4 i Meier, Jeppe Bæk og Rasmus Thestrup Østergaard, ”Tyskerne og nazismen”, Columbus, 2021.

Tekster:
Tolkning af krigsudbruddet: ”A. J. P. Taylor: Første Verdenskrig, 1963” i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.
Tolkning af krigsudbruddet: ”Fritz Fischer: Greb efter verdensmagten, 1961” i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.
Kilde: Versaillesfreden, uddrag af fredstraktaten med Tyskland, 28. juli 1919, i Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008.  
Kilde 4: ”Keynes: Freden og dens økonomiske følger” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1984.
Kilde 5: ”Clemenceau: En sejr - dens storhed og elendighed” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1984.
Kilde 32: ”NSDAP’s 25-punkts-program, februar 1920” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1998, s. 72-75.
Kilde 34: ”Adolf Hitler: Om førerprincippet” i Bender, Johan og Hans-Kurt Gade, ”Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1998, s. 77-78.
Kilde: Hitler om racelæren, 1924, fra Bryld, Carl-Johan, ”Verden efter 1914”, Systime, 2008, 2. udg.

Film/dokumentar/videoklip osv.:
Dokumentar: ”Hitlers vej til magten, Føreren”, afsnit 2, 55 min.
Spillefilm: Berger, Edward, ”Intet nyt fra Vestfronten”, 2022, 148 min.

Omfang: ca. 50 sider og 203 min dokumentar og spillefilm.
Indhold
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Holocaust og andre folkedrab

Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejdes med Holocaust som et eksempel på folkedrab. Emnet behandles med inddragelse af Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier. Forløbet afsluttes med et projektarbejde om udvalgte folkedrab fra Folkedrab.dk. Stantons teori anvendes som struktur i projektarbejdet.

Følgende berøres i forbindelse med Holocaust:
- Begreberne folkedrab og Holocaust.
- Stantons 10 stadier for Folkedrab.
- Nazismens raceideologi og antisemitisme.
- Nazistisk antisemitisk propaganda.
- Nürnberglovene og krystalnatten.
- Jødiske ghettoer, deportationer, Wannsee og koncentrationslejre.
- Nürnbergprocessen (kort) og tolkninger af hvem der stod bag.

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du kan diskutere begreberne holocaust og folkedrab.
- Du kan forklare og anvende Stantons teori.
- Du kan forklare træk ved nazismens antisemitiske propaganda og raceideologi.
- Du kan analysere eksempler på nazistisk antisemitisk propaganda.
- Du har viden om forberedelse og udførelsen af det nazistiske folkedrab på det jødiske folk.
- Du kan diskutere skyldsspørgsmålet.
- Du kan perspektivere holocaust til andre folkedrab.

Periode: Europa, hovedfokus 1900-tallet.

Kernestof:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  

Materiale:
Baggrundsmateriale (fra Folkedrab.dk)
FN’s folkedrabskonvention: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention
”Begrebet Holocaust” (uddrag): https://folkedrab.dk/artikler/begrebet-holocaust
Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud (uddrag): https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud
”Antisemitisme i Europa og Tyskland”: https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-og-tyskland
”Den nazistiske raceideologi”: https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi
”Propagandaens fjendebilleder”: https://folkedrab.dk/artikler/propagandaens-fjendebilleder
”Nürnberglovene”: https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene
”Krystalnatten”: https://folkedrab.dk/artikler/krystalnatten
”Jødiske ghettoer”: https://folkedrab.dk/artikler/joediske-ghettoer
”Deportationen af Europas jøder”: https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder
”Wannsee-konferancen”: https://folkedrab.dk/artikler/wannsee-konferencen
”Koncentrationslejrene (kz-lejrene)”: https://folkedrab.dk/artikler/koncentrationslejrene-kz-lejrene
”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”: https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen

Til ekspertgrupper:
”Hverdagen i Auschwitz”: https://folkedrab.dk/artikler/hverdagen-i-auschwitz
”Sonderkommandoet i Auschwitz – dødsfabrikkens arbejdsmænd”: https://folkedrab.dk/artikler/sonderkommandoet-i-auschwitz-doedsfabrikkens-arbejdsmaend

Til projektarbejde: diverse materialer fra Folkedrab.dk om folkedrab i Armenien, Bosnien, Cambodja, Irak, Rwanda, Dafur og Stalinismens forbrydelser.

Kilder:
Uddrag fra ”Billedbog for store og små, 1936”: Verden efter 1914. (Billederne nr. 2-4, 11, 16-17).
Film: Uddrag af ”Den evige jøde”, 1940, ca. første 9 min: https://archive.org/details/DerEwigeJude1940
”Wannsee-konferancen, 20. januar, 1942”: Verden efter 1914.
Tale: Himmler om den svære beslutning, Posen 6. okt. 1943: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-tale-himmler-om-svaere-beslutning
Daniel Goldhagen: Hitlers villige bødler, 1996: Fra Verden efter 1914.
Ulrich Herbert: Det rigtige spørgsmål, 1996: Fra Verden efter 1914.
Hjemmeside til holocaustbenægtelse: nordfront.dk.

Film:
”Børnene fra Warszawas ghetto”, dokumentar, sendt 2016, Kun de første 22 min.
Klip: The Power of Nazi Propaganda: https://www.youtube.com/watch?v=Af44Slin7lg&t=134s (ca. 6 min)
Film: Nat og tåge, fransk, 1951 (31 min)

Omfang: ca. 55 sider og 69 min klip/dokumentar.
Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Atomfrygt og magtbalance

Forløbsbeskrivelse: Den kolde krig: Atomfrygt og magtbalance
I forløbet arbejdes med den kolde krig med fokus på atomvåbnets (og våbenkapløbets) betydning for konflikten mellem USA og USSR. Eleverne får i forløbet overblik over den kolde krigs overordnede udvikling med nedslag i optakten til konflikten, Cubakrisen, våbenkapløb/MAD, nedrustning og atomfrygten i kulturen. I forløbet arbejdes med udgangspunkt med følgende problemstilling: Hvilken rolle spillede truslen om atomkrig for den kolde krig?

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Det overordnede forløb af den kolde krig
- Hovedtræk i forskellene mellem samfundssystemet i hhv. USA og USSR
- Våbenkapløb og MAD.
- Cubakrisen.
- Nedrustning og nedrustningsaftaler.
- Atombomben og frygten for atomkrig i populærkultur.
- Atomfrygt i dag?

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
- Du kan redegøre for optakten til den kolde krig og forholdet mellem supermagterne (1945-1955)
- Du kan diskutere betydningen af våbenkapløbet, MAD og massiv gengældelse for den kolde krigs udvikling.
- Du kan redegøre for cubakrisen og reflektere over krisen som et vendepunkt i den kolde krig.
- Du har viden om nedrustning og nedrustningsaftaler.
- Du kan relatere brugen af og synet på atombomben/atomkrig i populærkulturen til krigens overordnede udvikling.
- Du kan foretage en historiefaglig analyse og sætte kilderne ind i deres historiske kontekst.
- Du kan opstille relevante problemstillinger.

Periode: Efter 1900, europæisk/vestlig historie.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Roslyng-Jensen, Palle, m.fl. ”Overblik – det 20. århundredes historie”, Gyldendal, 2013, s. 72-77; 79-81; 118-121; 127-130.
Sylvest, Casper, ”Kernevåbnenes betydning for Civilforsvaret, ca. 1947-1989”, Danmarkshistorien.lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/Kernev%C3%A5bnenes_betydning_for_Civilforsvaret,_ca._1947-1989
Mørk, Anne, ”Cubakrisen”, Lex.dk: https://lex.dk/Cubakrisen
Rasmussen, Søren Hein, ”Atombombe udløser tsunami af nye ord”, 14.4.2013, Videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/atombombe-udloeser-tsunami-af-nye-ord/

Kilder:
Duck and cover (1951): https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60 (9:14 min)
General Dougles MacArthur om global krig, 5. juli 1961. Fra Bender, Johan, Krigen, Gyldendalske boghandel, 1975, s. 113.
Introduktionstekst til pjecen ”Hvis krigen kommer”, januar 1962.
Statistik: Gallup 1963, Danskerne tror ikke på ny verdenskrig: https://danmarkshistorien.lex.dk/Gallup_1963_Danskerne_tror_ikke_p%C3%A5_ny_verdenskrig
Uddrag af ”Referat af samtale mellem den sovjetiske og den amerikanske udenrigsminister”, 18. okt. 1962: Fra Barner, ”Den kolde krig”, Systime.
Uddrag af ”Udenrigsminister Gromykos instrukser til den sovjetiske ambassadør i Cuba”: Fra Barner, ”Den kolde krig”, Systime.
Uddrag af ”Udskrift af lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere 27/10 1962”: Fra Barner, ”Den kolde krig”, Systime.
Uddrag af ”Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962”: Fra Barner, ”Den kolde krig”, Systime.
Uddrag: Atomprøvestopaftalen, 1963: Fra Bryld, Carl-Johan, ”Kilder til den nye verden”, Systime, 2008, s. 146-147.
Uddrag: SALT I aftalen, 1972: Fra Bryld, Carl-Johan, ”Kilder til den nye verden”, Systime, 2008, s. 147-149.
Nena, ”99 Luftballons”, 1983, tekst og musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=Fpu5a0Bl8eY (3:53 min)
Alphaville, “Forever Young”, 1984, tekst og musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=YHRvDo8rUoQ (3:41 min)
Sting, “Russians”, 1985, tekst og musikvideo: https://www.youtube.com/watch?v=wHylQRVN2Qs (3:54 min)
Uddrag: Om atomkrig, Doomsday Clock Statement, 28. januar 2025: https://thebulletin.org/doomsday-clock/2025-statement/
Artikel: Heeger, Troels, ”Annie Jacobsen har undersøgt risikoen for global atomkrig: »Det burde chokere hvert enkelt menneske på jorden«”, Berlinske.dk, 22. marts 2025: https://www.berlingske.dk/opinion/annie-jacobsen-har-undersoegt-risikoen-for-global-atomkrig-det-burde?gaa_at=eafs&gaa_n=ASWzDAi9yoILN1h95diHoOxU2f7hR9FaRcLkil7A36WEiQasjSXbnNBmJefD&gaa_ts=6853ff22&gaa_sig=H_bLX50oREKXmCs7MOIpD8LIpueza4c9EdWY9f5RE-Qm0MvF3gQHkFCveTmLQwS0jVHrSIcDajd240t94Q2efQ%3D%3D

Film/dokumentar/videoklip osv.:
Crash course: “The atomic bomb”: https://www.youtube.com/watch?v=w4q1fG1vh5I (12 min)
Tv-program: ”Billeder, der ændrede verden – Cubakrisen”, DRK, 2013 (9:03 min)
Oversigt over atomsprængninger: https://vimeo.com/135580602  (første 3 min)
Dark Docs: “NATO vs. Soviet Union WW3 Simulation - Able Archer 83”: https://www.youtube.com/watch?v=VzLLpwxXijQ (9:38 min)
BBC: “The night the world almost ended - BBC REEL”: https://www.youtube.com/watch?v=quM5obcn8R0 (5:54 min)
Trailer: Dr. Stangelove (1964): https://www.youtube.com/watch?v=IE9CmX15PYA (3:25 min)
Amos Milburn, Atomic baby (1946): https://www.youtube.com/watch?v=mOVgyWSiOf4 (2:44 min)
TRT World, “Trump accused of stoking fears of nuclear war”, 6. August 2025: https://www.youtube.com/watch?v=OzWULymnsBU (3 min)

Omfang: ca. 40 sider og ca. 61 min video.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Kina

Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejdes med Kina med fokus på oprettelsen og indretningen af den kinesiske folkerepublik som et eksempel på ideologiernes kamp. Der arbejdes med Maos Kina, det store spring fremad og kulturrevolutionen. Derudover behandles tiden efter Mao og der ses på udviklingen under Deng Xiaoping. Undervejs sættes udviklingen i Kina i kontekst med den kolde krig. Der trækkes desuden tråde til Kinas forhold til omverdenen i dag.

Undervejs i forløbet arbejdes med følgende:
- Statens organisering og konfucianismen i Kejserdømmet.
- Den kinesiske republik (1912-1949).
- Det store spring fremad.
- Kulturrevolutionen.
- Deng Xiaopings økonomiske reformer.
- Den himmelske fredsplads 1989.
- Den kolde krig og Kina.
- Kinas forhold til omverden i dag.

Mål for forløbet:
- Du kan forklare udviklingen i Kina 1912-1989.
- Du kan centrale træk ved det store spring fremad, kulturrevolutionen og Xiaopings økonomiske reformer.
- Du har viden om overordnede træk ved den kolde krig.
- Du kan forklare sammenhænge mellem udviklingen lokalt, regionalt og globalt.
- Du kan reflektere over forholdet mellem stat og individ i Kina.
- Du kan diskutere Kinas forhold til USA og omverden i dag.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Historiefaglige teorier og metoder.  

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Periode: Verden, efter 1900.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Frederiksen, Peter, Grundbog til historie: Verden udenfor Europa, Systime, 2013, s. 81-84.
Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 139-144, 235-250.
Oien, Maria: ”Der er en ny verdensorden på vej – og den udspringer ikke fra Washington”, 1. sep. 2025, tv2.dk: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-09-01-der-er-en-ny-verdensorden-paa-vej-og-den-udspringer-ikke-fra-washington
Ritzau: ”Kina opruster fortsat og ser øget trussel fra omverdenen”, 5. mar. 2023, kristeligt dagblad.dk: https://www.kristeligt-dagblad.dk/node/891505

Kilder:
Kilde 55: ”Mao, tale til partimedlemmer”, 1954, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 238.
Billede: Plakat for det store spring fremad, 1958, ”Trods vinden og bølgerne, alt har bemærkelsesværdige evner”: https://chineseposters.net/posters/pc-1958-024
Billede: Plakat for det store spring fremad, 1958: https://chineseposters.net/posters/e13-985
Billede: ”Folkekommuner er gode”,1958, Skoleplakat lavet af Rui Guanting. https://chineseposters.net/gallery/g1-959
Billede: Plakat for kulturrevolutionen, 1966/67: https://chineseposters.net/posters/pc-1966-004
Kilde 56: ”De 23 forbud”, 1966, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 240.
Kilde 57: ”Rødgardist (Dai Xiaoai) under revolutionen”, 1966, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 241.
Billede: Plakat, Mao og rødgardister på Tianamen-pladsen, 1973: https://chineseposters.net/posters/e13-793
Billede: Vægplakat af Deng Xiaoping, Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 242.
Kilde 58: ”Deng Xiaoping om socialismens mål, tale”, 1982, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 245.
Kilde 59: ”Jian Zemin, mindetale, Kinas Socialistiske modernisering”, 1997, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, s. 248.
Kilde 60: ”Studenternes åbne erklæring”, 1989, i Frederiksen, Peter, Vores verdenshistorie, 3, Systime, 2020, 249.
Kilde: Hungersnød i Hunan 1960-61. Uddrag af Liang Heng og Judith Shapiro: “Son of the revolution”, 1983: Fra Jørgensen: Det Ny Kina. Gyldendal 1989.

Film/video mv.:
Crash Course: 2,000 Years of Chinese History! The Mandate of Heaven and Confucius: https://www.youtube.com/watch?v=ylWORyToTo4&list=PLM2mw-Hklus6L8wp6iCnMmqipXvvnFvYH (12 min)
Communists, Nationalists, and China's Revolutions: Crash Course World History #37: https://www.youtube.com/watch?v=UUCEeC4f6ts&t=89s (kun indtil 6:20 min)
Mao Zedongs tale d. 1. oktober 1949: https://www.youtube.com/watch?v=kyDOPSMhH0o (3 min).
Røde mor, ”Østen er rød”: https://www.youtube.com/watch?v=h4mEozWEqBA (2:25 min)
”3 body problem”, Netflix, afsnit 1, (2024): https://www.youtube.com/watch?v=aS8c6hLj7uA (2:30 min)
Dokumentar: Den kolde krig, afsnit 15: Kina 1949-1972, DR 2006. 47 min.
Dokumentar: ”Beijing 1989”, DR 2015, 39 min.
Video: P3 Essensen: ”Havet der kan sende Kina og USA i krig”, 2021: https://www.youtube.com/watch?v=5Jxu-ZFpcRY&t=23s (7:50 min)

Omfang: Ca. 35 sider og ca. 119 min dokumentar/video.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10: Din bolighistorie

Forløbsbeskrivelse: I forløbet arbejdes med boligen i et historisk perspektiv. Vi tager udgangspunkt i elevernes egen boliger og deres familiers bolighistorier. Derefter arbejdes med boligens udvikling fra 1700-tallet til i dag. Undervejs arbejdes med forskellige boligformer gennem plantegninger, statistikker og interviews, samt historiefaglige analyse af konkrete genstande.

Besøg på nationalmuseet, klunkehjemmet.

Undervejs i forløbet er arbejdet med følgende:
- Kendetegn ved landbrugssamfundet i 1700-tallet ift. erhvervsfordeling og socialstruktur, samt kendetegn ved periodens boligformer, indretning og inventar.
- Kendetegn ved industrisamfundet ca. 1850-1940 ift. erhvervsfordeling og socialstruktur, samt kendetegn ved periodens boligformer, indretning og inventar.
- Kendetegn ved velfærdssamfundet ca. 1960-1980 ift. erhvervsfordeling, samt kendetegn ved periodens boligformer, indretning og inventar.

Mål for forløbet – læringsmål til eleverne:
- Du kan redegøre for kendetegn ved landbrugssamfundet, industrisamfundet og velfærdssamfundet.
- Du kan forklare boligformerne i de tre samfundstyper.
- Du kan sammenligne boligformerne over tid med hensyn til bolig, indretning og inventar.
- Du kan reflektere over udviklingen i boligformerne i Danmark fra ca. 1700-i dag.
- Du kan foretage en historiefaglig genstandsanalyse.
- Du kan gøre dig overvejelser om, hvilke typer materiale man kan anvende til at be- eller afkræfte historiefaglige hypoteser.

Periode: Danmarks historie, 1700-i dag.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (primært
- Danmarks historie)
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens
- historie (primært Danmarks historie)
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Meier, Jeppe Bæk og Østergaard, Rasmus Thestrup, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 75-76; 79-82; 84-85; 87; 89; 91; 93; 96; 99; 101.
Skydsgaard, Morten Arnika, ”Toilettet: Dét medicinske fremskridt, der har reddet flest menneskeliv”, 19. november 2017, Videnskab.dk: https://videnskab.dk/teknologi/toilettet-det-medicinske-fremskridt-der-har-reddet-flest-menneskeliv/
Vöge, Julie, ”10 boligtendenser fra 50’erne”, alt.dk, 1. oktober, 2018: https://www.alt.dk/bolig/boligtendenser-fra-50erne/2897809
Vöge, Julie, ”10 boligtendenser fra 60’erne”, alt.dk, 5. oktober, 2018: https://www.alt.dk/bolig/boligtendenser-fra-60erne/1770924
Vöge, Julie, ”10 boligtendenser fra 70’erne”, alt.dk, 4. november, 2018: https://www.alt.dk/bolig/boligtendenser-fra-70erne/3092741

Kilder:
Willerslev, Rane, Nationalmuseets indsamling af bolighistorier, 1. marts 2019, i Meier og Østergaard, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 70.
Kristensen, Hans, Dansk bolighistorie, i Meier og Østergaard, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 71.
Figur 2.1 Plantegning fra slutningen af 1700-tallet, i Meier og Østergaard, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 78.
HusCompagniet om alkoven, i Meier og Østergaard, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 83.
Figur 2.3 Plantegning for en lejlighed, i Meier og Østergaard, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 88.
Bech-Bruun om det bæredygtige toilet ”Level”, i Meier og Østergaard, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 92.
Figur 2.4 Plantegning for et typehus fra 1960’erne, i Meier og Østergaard, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 97.
Annonce fra Samsung, i Meier og Østergaard, ”Din historie”, Columbus, 2024, s. 102.  
Kilder til boligforholdene i ejendommen Vognmagergade 3, København, 1866): https://kilderne.dk/laeringstilbud/kildekritiske-oevelser/boligforhold-i-koebenhavn-i-det-19-aarhundrede/
Fotografier af følgende gård/huse fra Frilandsmuseet: Hjulmagerhus (Kalvehave), Husmandssted (Kirke Søby), Gård (Sønder Sejerslev) og Væverhus (Tystrup). Fotos taget af Kristina H Kaae, oktober 2025.

Omfang: Ca. 30 sider.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11: Danmark på den globale scene

Forløbet har fokus på Danmark på den globale scene i 1990’erne og 00’erne. I forløbet fokuseres på den danske reaktion på det øgede europæiske samarbejde og den danske reaktion på internationale konflikter (Jugoslavien, Afghanistan og Irak), desuden inddrages udvalgte danske kunstneres reaktion på den officielle danske reaktion.

I forløbet berøres følgende:
- Det europæiske samarbejde og Danmark.
- Dansk aktivistisk udenrigspolitik, eksempel med krigen i Jugoslavien.
- Dansk aktivistisk udenrigspolitik, krigen i Afghanistan.
- Dansk aktivistisk udenrigspolitik, deltagelsen i Irakkrigen.

Mål for forløbet:
- Du kan forklare baggrunden for EU og danskernes holdninger til EU-samarbejdet.
- Du kan redegøre for dansk udenrigspolitik i 1990’erne og 00’erne (fokus på Jugoslavien, Afghanistan og Irak).
- Du kan diskutere dansk udenrigspolitik i perioden (kritisk aktivisme eller ukritisk parløb med USA).
- Du har viden om globaliseringsbølger.
- Du kan vurdere globaliseringens rolle ved Muhammedkrisen.
- Du kan overveje sammenhængen mellem dansk udenrigs- og indenrigspolitik i perioden.

Følgende kernestofområder berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Globalisering
- Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Periode: Danmark, efter 1900.

Materiale:
Baggrundsmateriale:
Bryld, Carl-Johan, ”Danmark i EU, i Danmark - Tider og temaer, Systime, 2013.
Ebbe Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2009, s. 318-326.
Olaf Søndberg: Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012, s. 140-142, 144-147, 152-154.
Jensen, Jakob Buhl og Rasmus Kjærsgaard Petersen, Danmark i Europa. Grundbog til Danmarks historie, Systime, 2021, s. 271-281.
Nielsen, Morten og Kasper B. Andreasen, ”Få overblikket - sådan har Muhammedkrisen udviklet sig fra 2005 til nu”, 30. okt. 2020, TV2.dk: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-10-30-faa-overblikket-saadan-har-muhammedkrisen-udviklet-sig-fra-2005-til-nu

Kilder:
Artikel: Per Stig Møller: Murens fald blev skelsættende for Europa. Kristeligt Dagblad 5/11 2009
Billede: LO-plakat op til Edinburgh-afstemningen 1993. http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Gr%C3%A6nser_forsvinder/I_markedets_tegn/Under_socialdemokratisk_ledelse/Det_nationale_kompromis_og_Edinburghafstemningen
Billede: Plakat fra Folkebevægelsen mod EF 1993. http://www.kb.dk/pamphlets/dasmaa/2008/feb/partiprogrammer/object77504/da/
Artikel: Tofte, Line Rønn og Emil Eller, ”Stor opbakning: Mere EU skal garantere dansk sikkerhed”, 3. jul 2025, DR.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/stor-opbakning-mere-eu-skal-garantere-dansk-sikkerhed
Tabel: Stemmeprocent og fordeling af stemmerne ved de forskellige folkeafstemninger og EF/EU-tilslutning. Fra Geckler, Niels, Danmark som global aktør efter den kolde krig, Frydenlund, 2024, s. 90.
Ole Kjeld Hansen, Operation Bøllebank, 1994, Militærhistorie.dk, 28.10.2013.
Maleri: Thomas Kluge: Et kort ophold. Danske FN-tropper i Bosnien (1998)
Anders Fogh Rasmussen, ”Hvad kan det nytte” 2003 i Olaf Søndberg: Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012, s. 158-159.
Kilde 33, ”Krigens omkostninger”, En soldat i Afghanistan fortæller, i Olaf Søndberg: Danmark i krig. Fra nationale konflikter til international aktivisme. Systime 2012, s. 164-165.
Maleri/portræt: Simone Åberg Kærn: Anders Fogh Rasmussen (2010)
Uddrag fra artikel: Hans Branner: Småstatens vanskelige dobbeltliv. Jyllands-Posten 29/3 2006
Jyllands-Postens begrundelse for at bringe Muhammed-tegningerne, 2005, fra https://danmarkshistorien.lex.dk/Jyllands-Postens_begrundelse_for_at_bringe_Muhammed-tegningerne,_30._september_2005

Video, dokumentar osv.:
Video: EU: https://www.youtube.com/watch?v=KbhpxVBTZ34 (6 min)
Video: TV-avisen: 18. Maj 1993: Gadekamp på Nørrebro: https://www.youtube.com/watch?v=Qv1kd1u3gsI (3 min)
Video: NATO: https://www.youtube.com/watch?v=snXhtOpSXtI (7 min)
Video: FN: https://www.youtube.com/watch?v=QoIafzc0k74 (2 min)
Video: Terrorangrebet der rystede verden, DR Essensen, 2021: https://www.youtube.com/watch?v=yrFeuAhEYJE (10 min)
Dokumentar: DR2, Mads Ellesøe: Var krigen det hele værd? (2013) (30 min)
Musik og tekst: ”Militær nødvendighed”, Morten Skou Andersen & de mennesker han normalt sammenligner sig med, fra ”Varme hænder, koldt hjerte”, 2012. (5 min)
DF’s valgvideo 2007: https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es (3 min)

Omfang: 59 sider og 66 min video/dokumentar.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 12: Kronologiforløb, Demokrati

Forløbsbeskrivelse: I forløbet undersøges demokratibegrebet med nedslag i perioderne antikken, oplysningstiden, 1800-tallet, mellemkrigstiden og efter 1945. Undervejs i forløbet trækkes tråde til undervisningens øvrige forløb, som derved indplaceres i en kronologisk sammenhæng. I forløbet er anvendt en begrebshistorisk tilgang.

Efter forløbet har eleverne viden om:
- Begrebshistorie som historiefaglig tilgang.
- Opfattelsen af demokratibegrebet i antikken (fokus på Athen), oplysningstiden (eksempler fra USA og Frankrig) og 1800-tallet (eksempler fra Danmark).
- Demokratiets krise i mellemkrigstiden (fokus på Tyskland og den nazistiske magtovertagelse).
- Demokratidebatten 1945-46 (fokus på Hal Koch og Alf Ross).

Mål for forløbet – Læringsmål til eleverne:
• Du kan redegøre for demokratibegrebet i forskellige perioder.
• Du kan forklare ændringer i synet på og forståelsen af demokratibegrebet gennem historien.
• Du kan reflektere over hvordan vi er historieskabte og historieskabende ift. demokratiet som styreform.
• Du kan anvende en begrebshistorisk tilgang til at undersøge historie.

Periode: Før 500 til efter 1900.

Følgende kernestof berøres:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Politiske og sociale revolutioner  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
Hassing, Anders, Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, Nationalmuseet,  2011, s. 7-29.
Om indførelse af demokrati i Danmark, fra Bryld, Carl-Johan, Danmark - Tider og temaer, Systime, 2013.
Demokratidebatten 1945-46 fra Danmarkshistorien.lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/Demokratidebatten_1945-46

Kilder:
Perikles' gravtale ifølge Thukydid, i Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime.
Kritik af Athens demokrati, i Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime.
Den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli 1776, Fra Allan Ahle, Den amerikanske borgerkrig, 2001, s. 17-19.
Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789, i Bryld, Carl-Johan, Verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime.
Uddrag fra Junigrundloven 1849, §1-2, §18-19, §27-28, §34-36, §39-40.
Uddrag fra den gennemsete grundlov 1866, §11-12, §25, §29, §31, §34-39.
Bemyndigelsesloven, 24. marts 1933, fra Frederiksen, Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945. Systime 2001.
Rigsborgerloven af 15. september 1935, fra Frederiksen, Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945. Systime 2001.
Uddrag: Hal Koch, Hvad er demokrati? 1945 i Hansen, Mogens Hermann, Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag, 2006, udpluk fra siderne 129-133.
Uddrag: Alf Ross, Hvorfor demokrati? 1946 i Hansen, Mogens Hermann, Kilder til demokratiets historie 1750-2000, Museum Tusculanums Forlag, 2006, udpluk fra siderne 137-147.

Film/dokumentar/videoklip osv.:
Danmarkshistorien.dk, Om demokrati og demokratisering: https://www.youtube.com/watch?v=DCXjfWKyUpw (5 min)

Omfang: ca. 45 sider og 5 min videoklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer