Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Elisabeth Hofdahl, Torben Strunge Nielsen
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Antikkens samfund
Titel 2 Forløb 2: Vikingetiden
Titel 3 Forløb 3: Dansk kolonisering
Titel 4 Forløb 4: Før-imperialismen
Titel 5 Forløb 5: Miljøhistorie
Titel 6 Forløb 6 Ideologier og den russiske revolution
Titel 7 Forløb 7 Sovjet under Stalin
Titel 8 Forløb 8 Romerriget
Titel 9 Forløb 9: Irans moderne historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Antikkens samfund

Indhold
Forløbet behandler oldtidens historie med fokus på højkulturerne i Mesopotamien og Ægypten. Eleverne skal bibringes overblik over hovedlinjer i de tidligste landbrugssamfunds udvikling, og en indsigt i disse flodrigers kulturelle, materielle og sociale struktur. Endvidere læses om udviklingen i Grækenland og Romerriget.
Forløbet omfatter arbejde med engelsksproget tekst.

Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
1) Grubb, Helles, Thomsen: Overblik. Kbh, 2005, kap. 1-3
2) Tekst 1-8
I alt 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Vikingetiden

Indhold
Forløbet behandler vikingetidens livsmåde, forestillingsverden og tro. Eleverne skal bibringes overblik over hovedlinjer i vikingekulturens udvikling, med vægt på samfundsstruktur, togter og overgangen fra asetro til kristendom, og en indsigt i de kultursammenstød, der kendetegner vikingetiden.
Forløbet omfatter produktion af film (remediering)

Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
1) Film: Historien om Danmark, episode 3, Vikingetid
2) O. Søndberg: Danmarks historie, s. 19-28
3) Vikingetiden tekst 1-8
I alt 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Dansk kolonisering

Indhold
Forløbet behandler opdagelsernes forudsætninger og konsekvenser. Eleverne skal bibringes overblik over hovedlinjer i europæisk og dansk kolonisering, slavehandel og brug af slaver, og en indsigt i den mentalitet, der lå til grund for slavehandelen, samt omstændighederne omkring ophævelsen af slaveriet i Dansk Vestindien.
     Forløbet omfatter eksempler på brug af historie.

Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
1) Film: Historien om Danmark, episode 4, Tidlig middelalder
2) Film: Historien om Danmark, episode 5, Sen middelalder
3) Film: Historien om Danmark, episode 6, Reformation og renæssance
3) Grubb, Helles, Thomsen: Overblik. Kbh, 2005, kap. 4-5-6-7
4) Tekst 1-8
5) Film om De dansk-vestindiske øer
I alt 74 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Før-imperialismen

Indhold
Forløbet behandler rejser og ekspeditioner udgået fra Europa i perioden ca. 1730 til 1875. Eleverne skal bibringes overblik over formålene med – og udbyttet af - disse rejser, en indsigt i rejsemåder, og den mentalitet, kulturmøderne afdækker, samt en forståelse for, hvilken værdi rejsebeskrivelser har som historisk kildemateriale.
Forløbet omfatter arbejde med metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.



Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
1) Grubb, Helles, Thomsen: Overblik. Kbh, 2005, kap. 8-9
2) Film: Historien om Danmark, episode 7, Enevælde og oplysningstid
3) Tekst 1-8
4) Podcast ”Drømmenes kaptajn”
I alt 77 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Miljøhistorie

Indhold
Forløbet behandler miljøhistorie, som er en betegnelse for den del af historievidenskaben, der beskæftiger sig med naturen og klimaets indflydelse og påvirkning af menneskers kultur og samfund og omvendt med de måder, mennesker igennem deres handlinger har påvirket naturen, samt med hvordan naturen, klima og klimaændringer opleves af samtidens iagttagere.
Miljøhistorie bygger på en grundlæggende antagelse om, at natur og kultur gensidigt påvirker og påvirkes af hinanden. Naturen påvirker og former således menneskers kulturer, mens mennesker også påvirker og former naturen og klimaet
I forløbet Miljøhistorie arbejder eleverne således med tre primære områder:
(1) hvordan mennesker har påvirket naturen og klimaet
(2) hvordan naturen og klimaet har påvirket menneskers kultur og samfund
(3) hvordan mennesker har forstået og fremstillet naturen og klimaet igennem tiden.

Den første gren beskæftiger sig med, hvordan mennesket påvirker og har påvirket naturen. Det kan eksempelvis være studier af, hvordan mennesker har dyrket afgrøder, udretninger af åer, skovbrug og andet.
Den anden gren beskæftiger sig med, hvordan naturen og klimaet påvirker og begrænser menneskelig aktivitet. Klimaet påvirker eksempelvis menneskers sundhed, økonomi og levevilkår og har indflydelse på landbrugsproduktionen, migrationsmønstre og sociale forhold. Her studeres også, hvilken betydning naturen har haft for den måde, vi har indrettet vores samfund på, og hvordan vores kultur har udviklet sig som følge af dette. Den tredje del handler om menneskets italesættelse, forståelse og oplevelse af naturen. Her handler det om at undersøge, hvordan sådanne forståelser påvirker vores handlings- og tankemønstre, og hvordan det kommer til udtryk inden for eksempelvis love, kunst, myter, religion og etik.

Forløbet omfatter overvejelser i forhold til at begrunde formidlingsmæssige valg.

Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
Pensum:
1) Film: Historien om Danmark, episode 8, Grundloven, folket og magten
2) Grubb, Helles, Thomsen: Overblik. Kbh, 2005, kap. 10-11
3) Tekst 1-8
I alt 97 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6 Ideologier og den russiske revolution



Fokus på:

- Vi undersøger Ruslands overgang fra et feudalt samfund med en envældig zar til et kommunistisk etpartistyre. Vi kigger på årsager, forløb og konsekvenser af den russiske revolution.

- I den forbindelse kigger vi også på forskellige styreformer og Ideologier og deres opståen, herunder særligt fokus på socialisme, kommunisme og liberalisme.

- Eleverne introduceres til begrebshistorisk metode  og det funktionelle kildebegreb

Materiale

Baggrund:

- Ideologiernes kamp, Systime, kap. 1 + kap 2

- Kapitel 2 fra bogen "På sporet af historien", Systime. "Begrebshistorie" (dokument på drevet)

-Leksikonartikel fra Verden før 1914: "Parlamentarisk demokrati" og "

- Dokumentar: "Lenins revolution"

- EH's ppt

Kilder:

1. Gorkij: Den blodige søndag, (1905) (uddrag fra "Ideologiernes kamp")

2. Tolstoj’s brev til Zaren (1902) (uddrag fra "Ideologiernes kamp")

3. Lenins aprilteser (1917) (uddrag fra "Ideologiernes kamp")








Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7 Sovjet under Stalin


Fokus på:

Hvad karakteriserer det totalitære styre under Stalin? Forløbet starter magtovertagelsen i midten af 20'erne og varer til 1938.

- Vi kigger på hvilke konsekvenser den førte økonomisk politik, industrialisering og tvangskollektivisering har på samfundet samt hvordan udrensninger og propaganda bruges som magtmiddel.

- Vi kigger på propagandaplakater og sammenligner kort stalinismens propaganda med nazismen

- Til slut kigger vi på hvordan styret i Rusland i dag forholder sig til stalinismens forbrydelser.

Materiale:

(materiale findes på drevet eller i kompendiet (som også findes på drevet))

Baggrund:

1. Rusland og Sovjetunionen  s. 173 og frem (pdf på Lectio, jeg ved ikke endnu, hvilken bog den kommer fra)

2. PP af EH: Sovjet under Stalin + Opgør med Stalin (eller ej)

3. Tidslinje, terror (folkedrab.dk, findes som pdf på Lectio)

4. Artikel: Den store terror, fra folkedrab.dk,

5. Dokumentar: "Stalins onde imperium"

6. "stalinisme" fra lex.dk

+ alle arbejdsark i mappen.


Kilder:


1. Stalins tale ved d. 17 partikongres

2. Dekret om udrensning i partiet, 1933

3. To fotos - med eller uden Trotskij

4. Khrusjtovs tale om afstalinisering, 1956.

5. Propagandaplakater: En plakat af fjendebilleder, ét herskerportræt + nazistiske paralleller

6. "Den store terror skal ikke undskyldes" artikel fra Kristeligt Dagblad (2007)

7. " Nye statuer dukker op i Rusland" artikel fra Kristeligt Dagblad (2024)

8. "Putin pønser på at omdøbe russisk by til Stalingrad" artikel fra Kristeligt Dagblad (2025)



I dette forløb bliver eleverne også introduceret til begreber som historiesyn, historiebevidsthed, historiebrug,  kollektiv erindring og erindringspolitik.

Vi læser hele første kapitel fra bogen "Fra fortid til historie" (systime, første udgave) (Ligger også på drevet.)

Vi arbejder også med, hvordan hvordan man laver problemstillinger i historie.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 Romerriget

Forløbet her søger at komme bredt rundt om Romerrigets historie.

Forløbets indhold kredser om:

Den territoriale ekspansion under den romerske republik

Republikkens styreform og overgangen fra republik til kejserrige
    
Styring af imperiet og kejsermagtens iscenesættelse
    
Dagligliv i riget
    
Romerrigets fald

Gladiatorers betydning i romerriget

Materiale:

Baggrund:

Verden før 1914: Romerriget (kap. 2) s. 37-67

Dokumentar: Det gamle Rom: Cæsar (DR Kultur) 2011

Oversigt over patron-klient-forholdet fra samfund.dk

https://lex.dk/gladiatorer- artikel.

Polis (leksikonartikel)

Oversigt over republikkens politiske system

Video: Jesper Carlsen: Om kejseren, hvem bestemmer i Rom, gladiatorer (Verden før 1914, Systimes hjemmeside)


Kilder:

1. „Cæsars død“ maleri af Vincenzo Camuccini. Maleri fra 1700-tallet. Kilde: Vincenzo Cammuccini: "Mort de César" Udsnit af maleri fra 1700-tallet. Museo e Gallerie Nazionali di Capodimonte, Napoli.

2. Gajus Julius Cæsar: Gallerkrigen

3. Augustus' politiske testamente, år 14

4. Colosseum og gladiatorer (ark fra Verden før 1914, Systimes hjemmeside)

5. Petronius om gladiatorkampe  ( fra det første århundrede)


Vi har arbejdet videre med det funktionelle kildebegreb og kigget på tendens. Vi har talt om, hvad en beretning er.
Eleverne har arbejdet med forskellen på faghistorie og populærhistorie.


Periodisering
Historiebrug
Kildekritik - tendens
Faghistorie vs. populæhistorie
Aktør vs. struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Irans moderne historie

I dette forløb undersøger vi Irans moderne historie, dvs. landets historie i det 20. århundrede og 21. århundrede

Vi kigger på Irans islamiske revolution 1979, idet vi undersøger revolutionens årsag, forløb  og konsekvenser. Vi sammenligner den kort med den russiske revolution.

Vi kigger på de iranske kvinders rettigheder og vilkår under shah-styret i det 20. århundrede og de iranske kvinders rettigheder og vilkår efter revolutionen. Kan man tale generelt om frihed og undertrykkelse for de iranske kvinder? Hvorfor/hvorfor ikke?

Vi ser på de forskellige oprør mod det iranske styre, der har været i det 21. århundrede og har særligt fokus på "Kvinde, liv, frihed"-bevægelsen 2022-23.

Hvilen ideologi og styreform findes i Iran i dag?

Hvad er baggrunden for Irans forhold til USA og Israel? Og hvorfor indtager landet en særlig plads i Mellemøsten?

Materiale:

Baggrund:

1. Uddrag fra bogen: Iran. Historie, samfund og religion, Systime:

Kapitel 6: Kvinderne i Iran

Kapitel 5: Truslen fra Iran (afsnit... er udeladt)


2.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/40-aar-efter-gidseldrama-i-teheran-derfor-strides-usa-og-iran-stadig

3. L.E. Andersen og P. Seeberg, Iran. Fra Revolution til Reform, Gyldendal, 1999, s. 19-25

4. C.J. Bryld og H. Haue, Den Nye Verden, 1945-1995, Systime, 1995, s. 94-98

5. Artikel fra Videnskab.dk:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/iran-forsker-5-ting-jeg-ville-oenske-alle-vidste-om-landet/

6. "Den iranske revolution markerede enden på en æra" artikel fra Kristeligt Dagblad (2019)

7. Fra arket "Fakta om Iran"

https://iran.um.dk/om-iran/landefakta

https://lex.dk/Iran_(Geografi)

8. + tomt kort over Iran

9. EH's PPT

Dokumentarer:

1. "Lean og revolutionen",  Min verdenshistorie, sæson 1, episode 8. dr.dk

https://www.dr.dk/drtv/se/min-verdenshistorie_-lean-og-revolutionen-i-iran_377716

2.  "Da præsterne tog magten" P3 Essensen, dr.dk
https://www.youtube.com/watch?v=hx9K5lebyeg


3. " Det iranske oprør indefra". Britisk dokumentar fra 2023. dr.dk


Overblik over det politiske system i Iran:

1.

"OVERBLIK: Sådan fungerer Irans unikke og komplekse styre" fra tv2.dk:

https://nyheder.tv2.dk/udland/2017-05-20-overblik-saadan-fungerer-irans-unikke-og-komplekse-styre#:~:text=Den%20st%C3%B8rste%20magt%20ligger%20hos%20den%20%C3%B8verste,udpeges%20af%20Ekspertforsamlingen%2C%20der%20best%C3%A5r%20af%2088

2.
"Teokrati"
"Sharia"
"Det politiske system i Iran"

alle fra samfundsfag.dk





Kilder:

1. Uddrag fra bogen "Ad Persiens Karavanveje" (1929), Kellerman B. (s.?)

2. Uddrag fra Irans grundlov (1979) fra Verden efter 1914, Systime

3. Figur over kvinders uddannelse fra kapitlet "Kvinderne i Iran" fra bogen nævnt ovenfor: Iran. Historie, samfund og religion, Systime:

4. "Irans ayatollah giver USA og Israel skylden for uro" fra dr.dk  (/ritzau/AFP)

5. Kvindernes beretninger fra alle dokumentarerne fra listen ovenfor (på nær da præsterne tog magten) vurderes som historiske kilder ud fra det funktionelle kildebegreb.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer