Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Elisabeth Hofdahl, Karen Bjerregaard, Mette Weismann Israel
Hold 2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvor ligger magten? Tidlige styreformer
Titel 2 Demokrati for hvem? DHO-forløb
Titel 3 Renæssancen I
Titel 4 'Opdagelsen' af Amerika
Titel 5 Britisk imperialisme i Afrika
Titel 6 Holocaust - et folkedrabsforløb
Titel 7 Renæssancen II
Titel 8 Ideologiernes kamp - russisk rev. til murens fald
Titel 9 Velfærdssamfundets bolighistorie
Titel 10 Mellemøsten i flammer
Titel 11 Køn og familie fra antikken til i dag - kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvor ligger magten? Tidlige styreformer

Dette forløb har fungeret som introduktion til historiefaget og har samtidig udgjort et overbliksforløb, hvor der har været fokus på brud og kontinuitet i forhold til magt og styreformer. Vi undersøgt, hvordan magtforhold og sociale strukturer har set ud og har forandret sig fra oldtidens flodsamfund og frem til senmiddelalderen. Der har på den måde været fokus på samfunds- og styreformer inden fremkomsten af det vi i dag forstår ved en stat. Vi har indledningsvis kort arbejdet med de tidligste højkulturer i Mesopotamien og Ægypten, men har primært haft fokus på først den græske og siden den romerske antikhistorie. Fokus har været på de magtmæssige og politiske strukturer, herunder styreformer, slaveri og sociale skillelinjer. Vi har undersøgt det athenske demokrati og samtidens diskussioner heraf, og vi har undersøgt, hvordan den romerske republik blev bygget op og hvordan og hvorfor den brød sammen og forandrede sig til et kejserstyre. Vi har arbejdet med, hvad der holdt det romerske imperium sammen og hvad der fik det til at bryde sammen. Vi har set på, hvordan middelaldersamfundene blev til, dels i takt med fremvæksten af den kristne kirke og dels i kraft af de feudalismen, der udgjorde en stærk social struktur. I den forbindelse kastede vi et kort blik på korstogene. Afslutningsvis har eleverne lavet et lille projekt om den sorte død, dvs hvordan pestepidemierne i senmiddelalderen og ind i renæssancen var med til at forandre samfundets sociale struktur og delvist udfordre kirkens magt.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Øvrige læreplanskrav indfriet:
- forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500

Anvendt materiale:

Overblik – verdenshistorie i korte træk, Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen, Gyldendal 2006, s. 9-55 + 61-64 (50 s.)
’Årsager til Romerrigets undergang’, Historieportalen 2021: Allan Ahle, Id p237 (1 s.)
’Hvorfor brød Romerriget sammen?’ Forfatter og udgivelsesår ukendt (1 s.)
’Senantikken - Romerrigets lange nedtur’, uddrag fra En europæisk verdenshistorie, Henrik Bonne Larsen, i-bog Systime 2020, Id p162  (1s)
’Døden i Lübeck’ & ’Den sorte døds samfundsmæssige følger’ – afsnit fra nutidig historiebog af ukendt oprindelse (1 s.)

Video: Mogens Hermen Hansen om den græske bystat i i-bog: verden før 1914 – i dansk perspektiv, Systime Id c1610 (1s.)
Video: Ancient Rome, National Geographic, 2018: https://www.youtube.com/watch?v=GXoEpNjgKzg (1 s.)
Video: Nationalmuseet/ Jeanette Varberg ’Imperiernes fald’, https://www.facebook.com/watch?v=143974063723306 (1 s.)
Monty Python-klip fra The Quest for The Holy Grail https://www.youtube.com/watch?v=ey0wvGiAH9g (1 s.)

Perikles gravtale (431-30 fvt, nedskrevet af Thykudid, der levede ca. 460-400 fvt) uddrag taget fra:  Aksel Damsgaard-Madsen: Det Athenske Demokrati. Gjellerup, 1974. s. 91-93. (2 s.)
Den gamle oligark (o. 430 fvt), uddrag taget fra Aksel Damsgaard-Madsen: Det Athenske Demokrati. Gjellerup, 1974. s127-129. (2 s.)
Polyb: Roms forfatning (ca. 118 fvt). Roms historie 6. Bog, kapitel 11-18, gengivet i: Peter Ørsted: Arven fra Rom. 2000. (1 s.)
Troskabsed, aflagt af en vasal til Karl den Store, uddrag taget fra Henriette og Torben Prag: Ridderliv. Gyldendal Uddannelse, 1998. s. 48. (0,5 s.)
Hertugen af Bayern bliver vasal, uddrag taget fra Bue Kaae: Feudalismen i Europa ca. 700 - ca. 1050. Gyldendal, 1973. s. 43-44. (1 s.)
Pave Urban 2.'s tale i Clermont, nedskrevet af Fulcher af Chartres mellem 1101 og 1128. Det vides ikke, hvor uddraget er taget fra. (2 s.)
’Døden i Firenze’, uddrag af Boccacios Decameron (1351), det vides ikke, hvor uddraget er taget fra (2 s.)
Dødedansen i Lübeck, maleri af Bernt Notke (1463) (0,5 s.)

(Samlet 69 sider)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati for hvem? DHO-forløb

Dette forløb har fungeret som DHO-forløb og har derfor været afviklet i samarbejde med danskfaget. Vi har haft fokus på fremvæksten af det danske demokrati og overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki i 1800-tallet, og har fulgt to forskellige spor: det ene har handlet om kvinders roller og positioner i demokratiseringsprocesserne, herunder hvordan kvinder først efterhånden fik politiske rettigheder (stemme- og valgret). Ud over den politiske historie, har der således også her været et lidt bredere blik på forandringerne i kvinders samfundsmæssige roller og i synet på kvinder. Det andet spor har handlet om, hvordan der med industrialiseringen og urbaniseringen opstod en ny social klasse i byerne: arbejderne. Vi har set på, hvordan denne sociale klasse organiserede sig i arbejderbevægelsen og har på den måde også arbejdet med, hvordan det spirende demokrati på den ene side udelukkende betydelige dele af også den mandlige befolkning og samtidig foregik sideløbende med en mobilisering af interesser og kamp for indflydelse, også fra de lavere sociale lag. Vi har arbejdet med de ideologiske og politiske brydninger og med de store sociale forskelle, der gjorde sig gældende i perioden. Forløbets overskrift peger på den måde på, at indførelsen af det demokrati i Danmark først efterhånden blev et folkestyre for hele befolkningen, da de såkaldte 7 f’er indledningsvis var udelukket fra deltagelse i demokratiet. Eleverne kunne vælge, om deres DHO skulle fokusere på det ene eller det andet spor.

Faglige mål:
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Øvrige læreplanskrav indfriet:
- forløb med udgangspunkt i Danmarks historie
- forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Anvendt materiale:
De danske kvinders historie, Dorthe Chakravarty og Hanne Mortensen, 2. udg. I-bog 2014-2021 (30 s.)
Kap 1 - 1770-1850: Den tidlige kvindesag (hele kapitlet inkl. alle indlejrede kilder, indflettede citater og illustrationer) Id p121 ff.
Kap 2 – 1850-1915: Fra grundlov til stemmeret (hele kapitlet, undtagen sidste afsnit om den internationale kvindekamp, men inkl. alle indlejrede kilder, indflettede citater og illustrationer), Id p122 ff.
Danmark i 1800-tallet, Katrine Charlotte Busk, Systime, i-bog 2023 (25 s.)
Kap 5 – Industrialiseringen (hele kapitlet inkl. alle indlejrede kilder, indflettede citater og illustrationer), Id p137
Kap 6 – Arbejdernes levevilkår (hele kapitlet inkl. alle indlejrede kilder, indflettede citater og illustrationer), Id p138

Maalet er fuldt! Louis Pio 1872: https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%22Maalet_er_fuldt!%22_2._maj_1872  (2 s.)
Frederik Bajers tale i Folketinget 4/2 1888: https://danmarkshistorien.lex.dk/Fredrik_Bajer_i_Folketinget,_4._februar_1888 (2 s.)
Carl Plougs indlæg i Landstinget 10/2 1888: https://danmarkshistorien.lex.dk/Carl_Ploug_i_Landstinget_om_kommunal_valgret_til_kvinder,_10._februar_1888 (2 s.)
Historien om Danmark, afsnit 7: Enevælde og oplysningstid, afsnit 9: Det svære demokrati og afsnit 10: Velfærd og kold krig, DR (2017) (uddrag svarende til 5 s.)
’Vejen er lang – om kvindebevægelsens historie’, dokumentarfilm af Mette Knudsen (2016) – uddrag (uddrag svarende til 3 s.)
Danmarks industrialisering 1 (20 min.), Finn Løkkegaard og Elsebeth Cato, 1988: (3 s.) https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/danmarks-industrialisering-1 (3

(Samlet 72 s.)


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Renæssancen I



Faglige mål:
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Øvrige læreplanskrav indfriet:
- forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500


Anvendt materiale:

MANGLER OPTÆLLING – FIND RENÆSSANCEBOGEN MM...

Overblik – verdenshistorie i korte træk: Ulrik Grubb, Knud Helles og Bente Thomsen, Gyldendal 2006, s.68-76
Renæssancen – da mennesket kom i centrum, Sanne Stemann Knudsen, Kim Beck Danielsen
Systime 2005 – kapitel 1
Video om renæssancen af Søren Vrist Christensen, Marselisborg Gymnasium: https://www.youtube.com/watch?v=_mdo-GB29g8
Kilder/materialer til afsluttende miniprojekt om middelalder  renæssance
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 'Opdagelsen' af Amerika

I dette forløb har vi undersøgt hvordan det spanske koloniimperium med vold underlagde sig dele af det sydamerikanske kontinent og hvilke kulturmøder denne erobring indeholdt. Vi har set på, hvad det. Var for samfund og kulturer, spanierne ankom til og vi har arbejdet med stereotyper og med hvordan synet på og opfattelsen af ’de andre’ havde betydning i koloniseringsprocesserne. Vi har både set på, hvordan den oprindelige befolkning opfattede de spanske kolonisatorer og omvendt. Derfor har begrebet ’opdagelserne’ haft flere betydninger i dette forløb, selvom det ofte alene henviser til europæerne ’opdagelse’ af ’den nye verden’ - Amerika. Vi har set på, hvordan Reconquistaen (generobringen af den iberiske halvø fra muslimsk dominans) havde betydning for det spanske imperium, herunder, hvordan kirken og de religiøse begrundelser kom til at spille en rolle i opfattelsen af de koloniserede. Vi har arbejdet med årsagsbegrebet og har undersøgt, hvorfor spanierne kunne besejre de sydamerikanske samfund.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ globalisering

Øvrige læreplanskrav indfriet:
-forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer udenfor USA og Europa

Anvendt materiale:

Film: 1492: Erobring af Paradis, Ridley Scott (1992) (3 s.)
Opdaget?, af Jesper Nielsen, Columbus 2020 (første udgivelsesår), her i-bog. Følgende kapitler er læst (inkl. alle de i teksten indflettede kildecitater, illustrationer, malerier mm, fx: uddrag af ’Vejen til verden af i dag’, Jared Diamond (2002) og Maleri af Diego de la Cruz fra ca. 1486 der viser Jomfru Maria holde sin kappe beskyttende over Isabella 1. af Kastilien og Ferdinand 2. af Aragonien). (35 s.)
Kap 1: Opdagelser, kulturmøder og eftertidens fremstillinger - Id p131
Kap 3: Det spanske koloniimperium – Id p133
Kap 4: Erobringen af aztekerriget og Mesoamerika (1519-1540) – Id p134
Kap 5: Hvorfor sejrede spanierne? Et spørgsmål om kulturelle forskelle og tilfældigheder – Id p135
Kap 7: Kolonitiden (1540-1600) – Id p156

Anvendte kilder taget fra bogen ’Opdaget?’:
Kilde 4: De spanske krav til den indianske befolkning (1513) (2 s)
Kilde 6: Cortes’ breve til den spanske konge (1520-1522) (5 s.)
Kilde 8: Sahagúns store værk om aztekerne (1578-1579) (1 s.)
Kilde 10: Et aztekisk digt om erobringen, anonym digter fra Tlatelolco (1528) (1 s.)
Kilde 11: Mayaernes syn på spanierne, Chilam Balam-bogen fra Tizimin (midt-1500-tallet) (2 s.)
Kilde 12: Bartolomé de las Casas – Indianernes beskytter, uddrag af ’En kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse’ (1542) og uddrag af ’Forsvar for den Nye Verdens folk’ (1552) – inkl. stik (illustrationer) af Theodor De Bry (1528-1598) (3 s.)

(Samlet 52 s.)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Britisk imperialisme i Afrika

I dette forløb har vi arbejdet med europæisk og særligt britisk imperialisme fra 1870-1914. Vi har undersøgt hvilke teknologiske, økonomiske, politiske og ideologiske motiver der lå bag den europæiske kolonialisme i perioden mere generelt, men vi har haft særligt fokus på etablering af britiske kolonier i Afrika. Hvilke metoder anvendte man? Hvad var de ideologiske motiver og hvordan var briternes opfattelse af sig selv som et overlegent folk/race? Vi har dykket ned i begrebet socialdarwinisme og på denne måde undersøgt, hvordan briterne begrundede deres koloniale overmagt og hvordan forståelsen af denne kom til udtryk i forkellige sammenhænge, både litterært og i fx reklamer. Vi har særligt undersøgt Cecil Rhodes’ etablering af koloni i det sydlige Afrika. Vi har i mindre grad undersøgt, hvordan de afrikanske befolkninger opfattede og håndterede disse processer, men har kort arbejdet med Matabelekampagnen 1896-97 i det nuværende Zimbabwe, hvor Ntabele-befolkningen gjorde oprør mod de britiske kolonister. Vi har undersøgt, hvilke syn på imperialismen og kolonialismen, der har været spil spil fra disse fænomeners egen samtid og frem til i dag. Som afslutning på forløbet arbejdede vi i forlængelse heraf med de erindringspolitiske perspektiver på britisk kolonialisme, herunder hvordan statuen af Cecil Rhodes på  Oriel College i Oxford er blevet diskuteret og håndteret i den britiske offentlighed i dag. Eleverne har arbejdet med selv at opfinde og skabe mindesmærker og vi har drøftet, hvad det vil sige at have en rummelig erindringskultur.

Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ globalisering
̶ historiefaglige teorier og metoder

Øvrige læreplanskrav indfriet:
- forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Anvendt materiale:

Kapitel 6 (s. 123-139) fra bogen "Europa og de andre", Henrik Grubb, mfl. Gyldendal (2012) (16 s.)

Hjemmesider om socialdarwinisme:

https://da.wikipedia.org/wiki/Arternes_Oprindelse (2 s.)

https://samfundsfag.dk/begreber/politik/politiske-ideologier/socialdarwinisme/ (2 s. )

https://lex.dk/socialdarwinisme (2 s.)

Kort over kolonier 1914 fra "Verden efter 1914", Bryld, Carl Johan, Systime (2017) (1 s.)

Dokumentar: Kapløbet om Afrika (2013) fundet på CFU. Fra DR.dk. (3 s.)

Grubb m.fl: Europa og de andre, Gyldendal 2012, s. 130 og 139 (2 s.)

Iversen og Nedergård Petersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel, 2. udg.  Columbus 2020, s. 12-14 og 17-19. (6 s.)

Pear’s Soap reklame (1890):
https://en.m.wikipedia.org/wiki/File:1890sc_Pears_Soap_Ad.jpg (1 s.)

Berlinkonferencen (karikatur) (1885)
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:IMGCDB82_-_Caricatura_sobre_conferencia_de_Berl%C3%ADn,_1885.jpg (1 s.)

Kilder er hentet fra bogen:

”Imperialismen og 1. verdenskrig 1870-1918”, Bender, Johan mfl., Munksgaard (årstal ukendt)  s. 47- 54.: (8 s.)

"Moderlande og koloniers areal og indbyggertal" (kilde15)

"Stormagternes årsproduktion af stål" (kilde 16)

"Cecil Rhodes koncession i Syd-Rhodesia 1888" (kilde 19)

"Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889" (kilde 20)

Uddrag af “Matabele-kampagnen” Baden-Powell, Robert (1896). Fundet i "Storbritanniens historie- fra Britannica til Brexit" Christophersen, Steen og Vistis Hansen, Lars Peter, Columbus (2020)

Niall Ferguson om imperialismen (2004), her taget fra 'Europa og de andre' (nævnt ovenfor), s. 144 (1 s.)

Artikel i Information 2. okt. 2021: 'Efter årtiers fortrængning er kolonitiden pludselig noget, briterne taler om på pubben' (2 s.)

(Samlet 42 s.)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust - et folkedrabsforløb

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan folkedrabet på de europæiske jøder og andre befolkningsgrupper blev muliggjort og gennemført under det nazistiske regime i Tyskland fra begyndelsen af 1930'erne til 1945. Vi startede med at undersøge, hvad folkedrabsbegrebet overhovedet dækker over, hvornår det blev til og hvorfor det er så omstridt og politiseret. Med udgangspunkt i Stantons ti stadier for folkedrab har vi efterfølgende undersøgt, hvordan ideologi, propaganda og lovgivning (herunder Nürnberglovene i 1935) i det nazistiske Tyskland på forskellig vis indgik i det vi i dag kalder Holocaust. Vi har set på, hvordan nazismen i Tyskland voksede frem i kølvandet på 1. verdenskrig og hvordan sammenbruddet af den demokratiske Weimarrepublik ikke var det eneste eksempel på, at demokratier brød sammen og blev overtaget af autoritære og fascistiske styreformer i mellemkrigstidens Europa. Vi har undersøgt, hvordan organiseringen af folkedrabet også blev muliggjort af et velorganiseret administrativt apparat og af moderne teknologi - zyklon B gaskamrene, og derfor, med dette moderne industrielle træk, adskiller sig fra andre folkedrab. Vi har endvidere kort set på, hvordan mindekulturen og erindringspolitikken vedrørende Holocaust som nationalt traume har udspillet  sig i Tyskland, og vi har undersøgt, hvordan mindekulturen i Danmark i dag kommer til udtryk gennem de såkaldte snublesten i København, som eleverne bearbejdede på en ekskursion. Vi afsluttede forløbet med at sammenligne Holocaust med folkedrabet i Rwanda i 1994, som vi dog ikke har undersøgt lige så grundigt som Holocaust. Her brugte vi igen Stantons stadier til at få øje på ligheder og forskelle, ligesom vi fik udpeget nogle af de grundlæggende forskelle vedr. konteksten for folkedrabet i Rwanda: den postkoloniale situation, tilstedeværelsen af FN og den manglende indsats herfra, det internationale samfunds forholden sig osv.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestofpunkter:
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Øvrige indfriede læreplanskrav:
-forløb med hovedvægt på tiden efter 1900

Anvendt materiale:
-Kristian Iversen: Derfor historie - teori og metode i brug, Columbus 2022, side: 208-
219 og 224-225 (12 s.)
-S. Berlau og S. Thuge: Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust, Columbus
2023, side: 70, 102, 106-109, 113-123 og 185-193 (20 s.)
-Stanton - folkedrab som stadier, fra www.folkedrab.dk: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier (2 s.)
-Video: Hvad er et folkedrab? Solvej Berlau forklarer begrebets tilblivelse og indhold - en del af Aldrigmere.dk: https://media.videotool.dk/?vn=277_2024110113510953997637939519 (2 s.)
-SIGNS - et interaktivt dokudrama: https://www.aldrigmere.dk/materialer/ungdomsuddannelser/signs-en-interaktiv-dokudrama-oplevelse (4 .s)
-Wannseeprotokollen 1942, uddrag taget fra Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust, Columbus
2023, s. 108 (1 s.)
-Die Wannseekonferenz, film af Matti Geschonneck, 2021 (uddrag - de første 25 min)
-Der Ewige Jude, filmplakat 1938 (2 s.)
-Øjenvidneberetning af Ya'akov Silberberg, tidl. Sonderkommando (uddrag af interview fra Gideon Grief: Vi græd uden tårer, Information 2015, opr. 1999), her taget fra Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust, Columbus 2023, s. 122 (0,5 s.)
-Rigsborgerloven 1935, uddrag taget fra Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust, Columbus 2023, s. 70 (0,5 s.)
-Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære, uddrag taget fra Vejen til folkedrab. Før, under og efter Holocaust, Columbus 2023, s. 70 (0,5 s.)
-Holocaustoverlevere fortæller - Dimensions in Testimony, University of Southern California, Shoah Foundation: https://iwitness.usc.edu/sites/dit (3 s.)
-Diverse snublesten i København (3 s.)
-Hotel Rwanda, film af Terry George, 2004 (5 s.)
-Rwanda - verdens hurtigste folkemord,  afsnit af Kampen om historien 02.05.2023, DR-lyd: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/rwanda-verdens-hurtigste-folkemord-11032315182 (3 s.)

(Samlet 58 sider)


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Transkriberet interview med holocaustoverlever 30-03-2025
Spørgsmål til Kampen om historien: Rwanda 21-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Renæssancen II

Dette forløb er anden del af det samlede renæssanceforløb, og bygger således videre på arbejdet med den italienske renæssance. I denne del II har vi haft fokus på dansk renæssance, og har således også undersøgt, hvordan reformationen i Danmark (1536) må ses som en indbygget del af den historiske renæssance. Med afsæt i påvirkningen fra den italienske renæssances nye syn på videnskab, kunst og kultur samt på mennesket som skabende kraft, har vi undersøgt, hvordan dette kom til udtryk i dansk sammenhæng, fx i Tycho Brahes udgivelsesarbejde og i slotsarkitekturen. Det samtidige fokus på reformationens betydning for det religiøse liv viste os et flertydigt billede af et samfund med stor rigdom og finkultur for konge og adel samtidig med en streng religiøs linje - med kongen (og særligt Chr. IV) som den rette tros vogter, hvilket blandt andet gik ud over samfundets fattige bondebefolkning (almuen), og herunder de trolddomsdømte - heksene.
En betydelig del af forløbet har vi således dykket ned i tidens forestillinger om trolddom og hekse. Vi har undersøgt, hvor heksetroen kom fra, de religiøse begrundelser og spredningen af ideerne via trykte bøger. Vi har undersøgt den lovgivningsmæssige side af sagen, men har også dykket ned i den mere socialhistoriske virkelighed bagved lovgivningen, hvilket kastede lys over, at det ofte var kvinder på samfundets bund, der blev anklaget og dømt - i Danmark ud fra det akussatoriske princip. Vi har arbejdet med konkrete hekstesager og årsagsforklaringer på hvorfor hekseprocesserne opstod i 1400-tallet og hvorfor de forsvandt igen i slutningen af 1600-tallet. Forløbet bliver afsluttet i starten af 3.g med en tur til Køge, hvor vi skal undersøge det såkaldte Køge Huskors - en spektakulær djævlebesættelsesproces i 1600-tallets Køge. Da sagen er formidlet på Køge Museum, kommer vi også til at kaste et blik på, hvordan denne del af Danmarkshistorien opfattes i dag.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestofpunkter:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Øvrige indfriede læreplanskrav:
-forløb med udgangspunkt i Danmarks historie
-forløb med hovedvægt på perioden 1500-1900

Anvendt materiale:

-På sporet af Danmarks hekse, Lars Christiansen, Praxis 2023, s. 26-36, 55-59, 67-72 (21 s.)
-Nationalmuseets hjemmeside: Renæssance og reformation i Danmark : https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/renaessance-1536-1660/renaessance-i-europa-og-danmark/ (2 s.)
Renæssancen i Danmark, miniforedrag af Carsten Porskrog Rasmussen, AAU 2010: https://www.youtube.com/watch?v=Vh2eGBtpD3I (3 s.)
-Reformation og renæssance, afsnit 6 i DR-serien Historien om Danmark (2017), uddrag: Start → 14.42, 25.55 → 29.35, 29.34 → 36.48 og 46.40 →  52.17 (2 s.)
Illustration fra Tycho Brahes bog Astronomiæ Instauratæ Mechanica (1598), hentet fra Det Kongelige Biblioteks digitale samlinger: http://www5.kb.dk/books/boghis/2017/dec/tryk/object11914/da/#kbOSD-0=page:20 (2 s.)
-Forordning om troldfolk og deres medvidere (Chr. IV's Trolddomsforordning), 12. okt. 1617. Uddrag taget fra På sporet af Danmarks hekse, Lars Christiansen, Praxis 2023, s. 63-64 (2 s.)
-Compendium Maleficarum, Francesco Maria Guazzo, 1606, Uddrag taget fra På sporet af Danmarks hekse, Lars Christiansen, Praxis 2023, s. 50-51 (2 s.)
-Forhør af den formodede heks Mette Nielsdatter, Landsretten i Viborg 1686. Uddrag taget fra Hekse. Et forløb fra Historieportalen, Eva Becker, Systime s. 81-82 (2 s.)
-Du har satan hos dig i din seng, 1. afsnit af podcastserien 'Onde Anna', DR Lyd, 2021 (27 min.) (3 s.)
-

(Samlet 39 sider)





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ideologiernes kamp - russisk rev. til murens fald

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Velfærdssamfundets bolighistorie

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Dit værelse 21-10-2025
Tidslinje velfærdsstat og bolighistorie 29-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mellemøsten i flammer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Køn og familie fra antikken til i dag - kronologi

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer