Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Peter Gøtzsche, Torben Strunge Nielsen
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Antikkens samfund
Titel 2 Forløb#2 Vikingetiden
Titel 3 Forløb#3 Dansk kolonisering
Titel 4 Forløb#4 Romerriget
Titel 5 Forløb#5 Miljøhistorie
Titel 6 Forløb #6 Velfærdstatens historie
Titel 7 Forløb#7 Kina fra Mao til globalisering
Titel 8 Forløb #8:Dansk udenrigspolitik i en global Verden
Titel 9 Kronologi og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Antikkens samfund

Indhold
Forløbet behandler oldtidens historie med fokus på højkulturerne i Mesopotamien og Ægypten. Eleverne skal bibringes overblik over hovedlinjer i de tidligste landbrugssamfunds udvikling, og en indsigt i disse flodrigers kulturelle, materielle og sociale struktur. Endvidere læses om udviklingen i Grækenland og Romerriget.
Forløbet omfatter arbejde med engelsksproget tekst.

Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
1) Grubb, Helles, Thomsen: Overblik. Kbh, 2005, kap. 1-3
2) Tekst 1-8
I alt 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Vikingetiden

Indhold
Forløbet behandler vikingetidens livsmåde, forestillingsverden og tro. Eleverne skal bibringes overblik over hovedlinjer i vikingekulturens udvikling, med vægt på samfundsstruktur, togter og overgangen fra asetro til kristendom, og en indsigt i de kultursammenstød, der kendetegner vikingetiden.
Forløbet omfatter produktion af film (remediering)

Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
1) Film: Historien om Danmark, episode 3, Vikingetid
2) O. Søndberg: Danmarks historie, s. 19-28
3) Vikingetiden tekst 1-8
I alt 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Dansk kolonisering

Indhold
Forløbet behandler opdagelsernes forudsætninger og konsekvenser. Eleverne skal bibringes overblik over hovedlinjer i europæisk og dansk kolonisering, slavehandel og brug af slaver, og en indsigt i den mentalitet, der lå til grund for slavehandelen, samt omstændighederne omkring ophævelsen af slaveriet i Dansk Vestindien.
     Forløbet omfatter eksempler på brug af historie.

Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
1) Film: Historien om Danmark, episode 4, Tidlig middelalder
2) Film: Historien om Danmark, episode 5, Sen middelalder
3) Film: Historien om Danmark, episode 6, Reformation og renæssance
3) Grubb, Helles, Thomsen: Overblik. Kbh, 2005, kap. 4-5-6-7
4) Tekst 1-8
5) Film om De dansk-vestindiske øer
I alt 74 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Romerriget

Indhold
Romerrigets udvikling fra republik til kejserdømme.
Eleverne skal bibringes forståelse for republikkens politiske og økonomiske struktur, patron-klientforhold, og Ciceros rolle i kampen for at bevare republikken, en indsigt i tidlig og sen kejsertid, samt indblik i teorier om årsager til Romerrigets undergang.
Forløbet omfatter arbejde med metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale.


Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
1) Grubb, Helles, Thomsen: Overblik. Kbh, 2005, kap. 3
2) Knud Helles: Romerriget, Kbh, 1987, s.23-28, 30-33, 38-45, 48-51, 52-61, 68-75, 82-85, 95-98
I alt 57 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Miljøhistorie

Indhold
Forløbet behandler miljøhistorie, som er en betegnelse for den del af historievidenskaben, der beskæftiger sig med naturen og klimaets indflydelse og påvirkning af menneskers kultur og samfund og omvendt med de måder, mennesker igennem deres handlinger har påvirket naturen, samt med hvordan naturen, klima og klimaændringer opleves af samtidens iagttagere.
Miljøhistorie bygger på en grundlæggende antagelse om, at natur og kultur gensidigt påvirker og påvirkes af hinanden. Naturen påvirker og former således menneskers kulturer, mens mennesker også påvirker og former naturen og klimaet
I forløbet Miljøhistorie arbejder eleverne således med tre primære områder:
(1) hvordan mennesker har påvirket naturen og klimaet
(2) hvordan naturen og klimaet har påvirket menneskers kultur og samfund
(3) hvordan mennesker har forstået og fremstillet naturen og klimaet igennem tiden.

Den første gren beskæftiger sig med, hvordan mennesket påvirker og har påvirket naturen. Det kan eksempelvis være studier af, hvordan mennesker har dyrket afgrøder, udretninger af åer, skovbrug og andet.
Den anden gren beskæftiger sig med, hvordan naturen og klimaet påvirker og begrænser menneskelig aktivitet. Klimaet påvirker eksempelvis menneskers sundhed, økonomi og levevilkår og har indflydelse på landbrugsproduktionen, migrationsmønstre og sociale forhold. Her studeres også, hvilken betydning naturen har haft for den måde, vi har indrettet vores samfund på, og hvordan vores kultur har udviklet sig som følge af dette. Den tredje del handler om menneskets italesættelse, forståelse og oplevelse af naturen. Her handler det om at undersøge, hvordan sådanne forståelser påvirker vores handlings- og tankemønstre, og hvordan det kommer til udtryk inden for eksempelvis love, kunst, myter, religion og etik.

Forløbet omfatter overvejelser i forhold til at begrunde formidlingsmæssige valg.

Undervisningsform
Holdundervisning/projektarbejde – eleverne organiseres i arbejdsgrupper

Pensum:
Pensum:
1) Film: Historien om Danmark, episode 8, Grundloven, folket og magten
2) Grubb, Helles, Thomsen: Overblik. Kbh, 2005, kap. 10-11
3) Tekst 1-8
I alt 97 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb #6 Velfærdstatens historie

Vi arbejder med den nyere danmarkshistorie fra vedtagelsen af grundloven i 1849 frem til i dag. Fokus vi blive lagt på udviklingen i velfærdsstaten. Gennem velfærdsstaten arbejder vi med den mere generelle udvikling i samfundet herunder indførelsen af grundloven. Udbredelsen af rettigheder til større befolkningsgrupper herunder kvinder og fattige og globaliseringen.  

Faglige mål dækker bl.a.
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering

Centrale tekster: Adriansen m.fl. "Fokus 3: Fra Verdenskrig til Velfærd" s. 48-69
Konkurrencestaten Danmark artikel i Politiken 12.3 2011 (drev)
Centrale kilder:

JC. Holck om værdigt og uværdigt trængende (drev)

Augusta Eriksens beretning om Kanslergadeforliget https://danmarkshistorien.lex.dk/Augusta_Erichsens_beretning_om_Kanslergadeforliget

Poul Møller "Velfærdsstaten sløver modstandskraften" (Fokus 3)

Bent Rold Andersen "Den aktive velfærdsstat" (Fokus 3)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Kina fra Mao til globalisering

Vi arbejder med Kinas historie fra Mao kommer til magten(1949) og til det nutidige, globaliserede Kina. Størst fokus ligges på tiden under Mao, men også tiden fra Maos død til i dag behandles. Vi arbejder med hvad der sker i Kina i perioden, hvorfor det sker og hvordan det kan forstås i perspektiv af den kolde krig og den globaliserede Verden, der følger efter. Forløbet afsluttes med et projekt om Kinas nyere historie.

Forløbet starter med en introduktion til det korte 20. århundrede (ideologiernes kamp 1917- 1989).


Faglige mål i fokus:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
Kernestof dækker bl.a.
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Materiale:

Fremstilling: Mette Holm: Det moderne Kina s. 90-114
Ulrik Grub m.fl.: Overblik s. 146-159

Kilder:

Det korte 20. århundrede (ligger på drev)
Malerier af Otte Dix fra 1. Verdenskrig
Billeder af Nazistisk kunst og propaganda
Winston Churchills Jerntæppetale.

Kina (Ligger på drev og his2rie.dk, undtagen Deng Whirldwind der ligger på globaltimes.cn)

Den farefulde klippetop, Xianfeng Wang, 1999
Folkerepublikken Kinas  Grundlæggelse, Mao Zedong, 1954
Maos livlæge fortæller,  Li Zhisui,
The Cowboyhat and Deng whirlwind (Global Times.cn
Published: Jul 20, 2021 02:05 PM)
Den femte modernisering, Wei Jingsheng, 1978
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb #8:Dansk udenrigspolitik i en global Verden

I forløbet arbejder vi med dansk udenrigspolitik fra 1914 til i dag. Vi placerer udviklingen og centrale begivenheder i forhold til den bredere globale og europæiske udvikling i international politik. Vi placerer også i en teoretisk ramme med fokus på aktivisme og tilpasningspolitik.

Hvad karakteriserer dansk udenrigspolitik i perioden 1914 – i dag?
Hvorfor blev den politik ført?
Hvad er sammenhængen mellem dansk udenrigspolitik og udviklingen i Europa/Verden?

Vi følger op på forløbet i lange linje forløbet, der afslutter undervisningen.

Vi arbejder derefter lidt mere i dybden med perioden fra 1. verdenskrig til i dag. Vi ser på generelle verdenshistoriske begivenheder. Derudover vil vi arbejde med, hvordan vi kan forstå dansk udenrigspolitik ift. den overordnede verdenshistorie.


Faglige mål vi bl.a. arbejder med:   

• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Centrale tekster:
Fra Verdenskrig til Velfærd kapitlet "Danmarks internationale placering fra 1914 til i dag"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kronologi og repetition

Formålet med forløbet er at skabe overblik og sammenhæng mellem de forløb vi har haft i gymnasiet.
Vi repeterer forløbene i kronologisk rækkefølge og ser på brud, kontinuitet, periodiseringsprincipper og sammenhænge mellem de forskellige perioder.

Faglige mål i fokus:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer