Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
|
Lærer(e)
|
Marie Harpøth, Peter Chaplin Wulff
|
|
Hold
|
2023 MA/y (1y MA, 2y MA, 3y MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Renter og Annuiteter
Forløb om procentregning, kapitalfremskrivning, gennemsnitlig rente og annuitet.
Under annuitet er formel for annuitetsopsparing blevet bevist. Der er også arbejdet med formel for gældsannuitet (uden bevis) og der er lavet amortisationstabeller i Nspire.
Desuden er der arbejdet med talmængder (N, Z, Q, R) og det udvidede potensbegreb, som oplæg til eksponentialfunktionerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Eksponentialfunktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Deskriptiv Statistik
- Ikke-grupperede observationer
- Observationssættets størrelse, typetal, variationsbredde, middelværdi, varians, standardafvigelse
- Frekvens og kumuleret frekvens
- Fraktiler
- Skævhed
- Boxplot
- Grupperede observationer
- Observationssættets størrelse, typeinterval, middelværdi
- Frekvens og kumuleret frekvens
- Fraktiler
- Boxplot
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Funktioner
Naturlige eksponentialfunktion
Logaritmer
Bevis for logaritmeregnereglerne
Fordoblingskonstanten til eksponentielle funktioner
Potensfunktioner
Generelt om funktioner:
Parallelforskydning af grafer
Sammensatte funktioner
Inverse funktioner
Læreplanen 2.1:
– Operere med tal og repræsentationer af tal samt kritisk vurdere resultater af sådanne operationer
– håndtere formler, kunne opstille og redegøre for symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge
symbolholdigt sprog til at løse problemer med matematisk indhold
– oversætte mellem de fire repræsentationsformer tabel, graf, formel og sproglig beskrivelse
Læreplanen 2.2:
-funktionsbegrebet, sammensat funktion, stykkevist defineret funktion, invers funktion, karakteristiske egenskaber ved
følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: lineære funktioner, polynomier, eksponential-, potens- og
logaritmefunktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Vektorer i 2D
- Vektorers egenskaber
- Sum og differens, parallelogramreglen
- Regneregler
- Regning med vektorers koordinater
- Vektorer og punkter, Indskudsreglen
- Stedvektor, cos, sin, tan
- Beregninger i retvinklede trekanter
- Skalarprodukt og regneregler for skalarprodukt
- Vinkel mellem vektorer
- Ortogonale og parallelle vektorer
- Projektion af vektor
- Tværvektor
- Determinant og vinkel
- Areal af parallelogram og trekant
Læreplanen 2.2:
– vektorer i to dimensioner givet ved koordinatsæt, herunder skalarprodukt, determinant, projektion, vinkler, areal, linje,
cirkel, skæringer og afstandsberegninger samt anvendelser af vektorbaseret koordinatgeometri til opstilling og løsning af
plangeometriske problemer, herunder trigonometriske problemer
Læreplanen 2.3 Supplerende stof:
- Skævvinklede trekanter
- Sinus- og cosinusrelationerne
– matematikhistorisk perspektiv
- Diskussion af matematisk metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
SSH og kombinatorik
Introduktion til sandsynlighedsregning og grundlæggende begreber:
udfaldsrum, hændelse, symmetrisk sandsynlighedsfelt, uafhængige hændelser, fælles udfald.
Sandsynlighedstabel. Summen af alle sandsynligheder giver 1 (100%)
Bestemmelse af sandsynligheder i et symmetrisk sandsynlighedsfelt som "gunstige over mulige".
Introduktion til kombinatorik:
additionsprincippet, multiplikationsprincippet
Permutationer og kombinationer
Argumentation for formlerne for K(n,r) og P(n,r) ud fra eksempel.
Sandsynlighedsregning med kombinatorik: Bestemmelse af mere komplicerede sandsynligheder ved brug af formlen for K(n,r) samt "antal gunstige over antal mulige".
Læreplanen 2.2:
– kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Kommunikative færdigheder
- IT
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Pararbejde
|
|
Titel
7
|
Differentialregning
Sekant og tangent
Grænseværdi
Differentialkvotient
Tretrinsreglen
Beviser for differentialkvotienter af udvalgte funktioner og regneregler:
sumfunktion
produktfunktion
sammensat funktion
x^2 og e^x
Væksthastighed
Tangentbestemmelse
Monotoniforhold
Matematisk modellering og optimering:
"Projekt Julekegle" og "Projekt Mælkekarton"
Læreplanen 2.1:
- opstille geometriske modeller og løse geometriske problemer baseret på en analytisk beskrivelse af geometriske figurer
Læreplanen 2.2:
– definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner
samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
– monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient
Optimering med differentialregning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Polynomier
Andengradspolynomium og dets udseende
Polynomiel regression
Parallelforskydning af parabel
Nulpunkter, Løsning til andengradsligning + bevis
Faktorisering af polynomium
N'te gradspolynomium
Nulreglen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Binomiafordelingen
Middelværdi og spredning for stokastisk variabel
Binomialfordelingen
Punktsandsynligheder
Kummulerede sandsynligheder
Middelværdi og spredning for binomialfordeling
Binomialformlen (p+q)^n
Binomialtest, højre, venstre og dobbeltsidet
Diskrete og kontinuerte fordelinger
Normalfordelingsapproksimation
Konfidensinterval for en andel
Læreplanen 2.1:
– anvende statistiske og sandsynlighedsteoretiske modeller til beskrivelse af data fra andre fagområder, foretage simuleringer,
gennemføre hypotesetest, bestemme konfidensintervaller, kunne stille spørgsmål ud fra modeller, have blik for hvilke svar,
der kan forventes, samt være i stand til at formulere konklusioner i et klart sprog
Læreplanen 2.2:
– kombinatorik, grundlæggende sandsynlighedsregning, sandsynlighedsfelt og stokastisk variabel, binomialfordeling og
normalfordeling, konfidensintervaller, hypotesetest i binomialfordelingen
Læreplanen 2.3:
– simulering af nulhypotese
- Binomialformlen (ophævning af paranteser (p+n)^n )
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Svingninger + splejsede funktioner
Kernestof: Vejen til Mat A2 s. 77-82
Radiantal
Grafiske forløb af de trigonometriske funktioner sinus og cosinus
Modellering af harmoniske svingninger
Trigonometriske ligninger
Læreplanen 2.1:
Supplerende stoft: Forberedelsesmateriale i "Splejsning af funktioner"
- Matematisk Modellering med splejsede funktioner
– anvende matematiske værktøjsprogrammer til eksperimenter og begrebsudvikling samt symbolbehandling og
problemløsning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Linjer og cirkler
Projektion af vektor på vektor
Linjens ligning (normalvektor)
Parameterfremstilling
Ortogonale linjer og parallelle linjer
Distanceformlen (punkt til linje)
Vinkel, skæring og afstand mellem linjer
Cirklens ligning
Kvadratkomplettering
Tangent til cirkel
Skæring mellem linje og cirkel
Cirklens parameterfremstilling
Læreplanen 2.2:
– vektorer i to dimensioner givet ved koordinatsæt, herunder skalarprodukt, determinant, projektion, vinkler, areal, linje,
cirkel, skæringer og afstandsberegninger samt anvendelser af vektorbaseret koordinatgeometri til opstilling og løsning af
plangeometriske problemer, herunder trigonometriske problemer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Diskret matematik - Moderne Kryptologi
Regning med Modulo
Gentagen kvadrering
Euklids algoritme
Indbyrdes primiske tal
Linearkombination af to indbyrdes primiske tal
Kryptering og dekryptering vha. moduloregning
Læreplanen 2.1:
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en
mere kompleks problemstilling
– anvende begreber og metoder fra diskret matematik inden for udvalgte områder
Læreplanen 2.3:
– begreber og metoder fra diskret matematik
– matematikhistorisk perspektiv
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Integralregning
Definition af stamfunktion F ' (x)=f(x)
Integrationsprøven: undersøg om en bestemt funktion er en stamfunktion til f ved at differentiere funktionen.
Ubestemte integraler:
Stamfunktion gennem et punkt
Stamfunktion med given tangent
Bestemte integraler:
Arealsætning
Bestemmelser af arealer ved integration
Integration ved substition
MED HJÆLPEMIDLER:
kurvelænger
Rumfang af omdrejningslegeme
Beviser:
Arealsætningen
Kurvelængden
Læreplanen 2.2:
– stamfunktion for de elementære funktioner, ubestemte og bestemte integraler, sammenhængen mellem areal og
stamfunktion, regneregler for integration af sum og differens af funktioner samt af en funktion gange en konstant og
integration ved substitution, anvendelser af integraler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Beviser fra differentialregning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Repetition diff og int
Ubestemte og Bestemte integraler
Areal under kurven og mellem grafer
Integration ved substitution både ubestemte og bestemte integraler
Middelværdi for en funktion
Kurvelængden fra a til b
Rumfang af omdrejningslegeme
Rumfang af hult omdrejningslegeme
Kernestof: Hæftet "Integralregning" af Mike Andal Auerbach, hentet fra mathematicus.dk
Bevis - Kurvelængde
https://www.youtube.com/watch?v=-XldAQCh5nw
Bevis - Rumfang af omdrejningslegeme
Fra hæftet "Integralregning" af Mike Andal Auerbach
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Normalfordelingen
Binomial approksimation til normalfordelingen
Forskel på diskrete og kontinuerte fordelinger
Introduktion til Normalfordelingens tæthedsfunktion og beregning af sandsynligheder
Normalfordelingens fordelingsfunktion og beregning af sandsynligheder
Statistik - Normalfordelingsplot, undersøg om et datasæt er normalfordelt
Statistik - Vurdering af lineær regression via. normalfordelingsplot af residualerne
Statistik - konfidensinterval for hældningskoefficienten
Standardnormalfordelings tætheds og fordelingsfunktion.
Transformation af generel normalfordeling til standardnormalfordeling
Bevis sætning 32 - at F(X)=Phi((x-middelværdi)/spredning)
Beregning af middelværdi eller spredning givet en sandsynlighed. Invers Phi(x).
Kernestof: Kapitel 3 s. 46-55 i "Kernestof MAT3", forlaget Praxis
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Funktioner af to variable
Definitionsmængde og værdimængde for funktioner af to variable
Graf for funktioner af to variable
Tegning af graf og punkt/kugle i Nspire
Partiel differentiation og gradienten
Gradienten til et punkt viser retningen hvor funktionen vokser hurtigst
Stationære punkter og dobbelt afledte
Snitkurver og Niveaukurver
Kernestof: Mathematicus-hæfte "Funktioner af to variable" se link: https://mathematicus.dk/matematik/noter/Funktioner_af_to_variable.pdf
Læreplanen 2.2:
– funktioner af to variable, partielle afledede og grafisk forløb, herunder niveaukurver
Læreplanen 2.3 Supplerende stof:
- tangentplaner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Lineær regression - Mindste kvadraters metode
LIneær regression og residualer
Sammenhænge vs. ikke-sammenhænge
Mindste kvadraters metode
Formlerne til at finde a og b i en lineær regression.
Regneregler for summer
Supplerende: Transformation af data - mhb. på at kunne benytte lineær regression til at bestemme koefficienter. Forskellige typer af sammenhænge.
Særlig vægt på log-transformation af eksponentiel og potensvækst.
Enkeltlogaritmisk og dobbeltlogaritmisk koordinatsystem.
Læreplanen 2.1:
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en
mere kompleks problemstilling
– kommunikere aktivt i, med og om matematik i både mundtlig og skriftlig formidling
Læreplanen 2.2
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse inden for udvalgte emner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Vektorfunktioner
Selvstændigt forløb med arbejde i grupper.
Kernestoffet: forberedelsesmaterialet for STX A 2019 "Vektorfunktioner"
- Vektorfunktioner og banekurver
- tangentvektorer
- dobbeltpunkter
- vinkel i et dobbeltpunkt
- kurvelængde af vektorfunktion
- krumning af vektorfunktion
- elimination af parameter, oversættelse fra ligning til parameterfremstilling.
Læreplanen 2.2:
– vektorfunktioner, grafisk forløb af banekurver, herunder tangentbestemmelse, samt anvendelser af vektorfunktioner
Læreplanen 2.3:
- supplerende stof kurvelængde og krumning af vektorfunktioner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Differentialligninger
Partikulære og fuldstændige løsninger
Tangenter og hældningsfelter
Bevis for løsningsformler til differentialligninger af typerne:
Eksponentiel vækst
Forskudt eksponentiel vækst
Logistisk vækst
Separation af de variable
Panserformlen
Beviserne er lavet ud fra hæftet "Differentialligninger" af Mike Vandal Auerbach downloadet fra https://www.mathematicus.dk/matematik/
Opstilling af differentialligninger ud fra en sproglig beskrivelse.
Læreplanen 2.1:
-anvende funktionsudtryk og udtryk for afledede funktioner i opstilling af matematiske modeller på baggrund af
datamateriale eller viden fra andre fagområder, kunne analysere givne matematiske modeller
– demonstrere viden om matematikanvendelse inden for udvalgte områder, herunder viden om anvendelse i behandling af en
mere kompleks problemstilling
- Forskellige metoder til løsning af differentialligninger
Læreplanen 2.2:
– lineære og separable differentialligninger af første orden, herunder den logistiske differentialligning, kvalitativ analyse af
differentialligninger samt opstilling af simple differentialligninger
Læreplanen 2.3 Supplerende stof:
Eulers metode
Lotka-Volterra model for koblede differentialligninger (rovdyr/byttedyr-projekt)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Repetition + Mundtlig træning
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
23
|
Forberedelsesmateriale - Polære funktioner
Polære koordinater
Omskrivning fra Polære til kartesiske koordinater
Polære funktioner, hvor vinklen er mellem 0 og 2pi samt r>0 sålede at r(v) angiver afstanden fra origo og ud til punktet.
Tegning af grafer for polære funktioner
Monotoniforhold, bestem største/mindste afstand fra origo
Skæringspunkter mellem to polære funktioner
Areal af polær funktion
Areal mellem to polære funktioner
Kurvelængde af polær funktioner
Bevis: Areal af polære funktion fra forberedelsesmaterialet.
Videolink til bevis: https://www.youtube.com/watch?v=Vtk71BNuD3Q
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Lytte
- Læse
- Diskutere
- Projektarbejde
- Personlige
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
24
|
Beviser
Introduktion til induktivt og deduktivt ræsonnement
Direkte bevis
Indirekte bevis
Kontraposition
Eksistensbevis
Induktionsbevis
Kernestof:
Uddrag fra Jørgen Brandt's "Q.E.D - en introduktion til matematisk bevis" s. 7-10 + 45-48+53-60+67-70.
Kap 10 "Beviser" i Vejen til Matematik A
Læreplanen 2.1:
– operere med og redegøre for matematiske ræsonnementer og beviser samt de induktive og deduktive sider ved
opbygningen af matematisk teori
– demonstrere viden om fagets metoder og identitet
– inddragelse og diskussion af videnskabsteoriske spørgsmål og matematiske metoder.
Læreplanen 2.3:
– vægt på deduktive metoder og bevisførelse inden for udvalgte emner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Skrive
- Formidling
- Selvrefleksion
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
- Overskue og strukturere
- Personlige
- Selvtillid
- Ansvarlighed
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
25
|
Historisk matematik
Præsentation af udvalgte matematikere og deres betydning for matematikhistorien siden den naturvidenskabelige revoluion fra ca. 1400-tallet til 1900tallet.
Særligt fokus på Infinitesimalregningens udvikling og differentiations opgaver og beregning af subtangent fra udvalgte kapitler af L'Hospitals lærebog "Analyse des infiniment petits".
Særligt fokus på Verhulst og udviklingen af Logistisk Vækstkurve, gennem bogen "Vækst i nationens tjeneste" skrevet af Kristian Danielsen og Henrik Kragh Sørensen.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
26
|
Repetition
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57481634027",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57481634027",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d57481634027"
}