Holdet 2023 Fy/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 Fy/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2024/25
Institution	Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau	Fysik B
Lærer(e)	Magnus Limborg
Hold	2023 Fy/x (1x Fy, 2x Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Introduktion til fysik
Titel 2	Energi
Titel 3	Bølger
Titel 4	Astronomi
Titel 5	Mekanik og energi
Titel 6	Kvantefysik
Titel 7	TERMA-forløb om satellitter
Titel 8	Idrætsfysik
Titel 9	Kvantekommunikation
Titel 10	Elektricitet
Titel 11	Valgfrit forløb
Titel 12	Landing på Mars: Perserverence
Titel 13	Meteorologi og atmosfærefysik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

Introduktion til fysik

Simple målinger.
Lineære sammenhænge
Densitet
Opdrift

Forsøg: Bestemmelse af densiteten for sand og sprit
Forsøg: Nyttelasten for en fyrfadsbåd

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Densiteten af sand og sprit	01-11-2023

Omfang

Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi Eksperiment med kogekedel - bestemmelse af vands specifikke varmekapacitet. Øvelser med opvarmning af og fordampning fra kroppen. Energi Effekt Nyttevirkning Varmekapacitet Energiomsætning Faseovergange Konstruktion af eget apparat til opsamling af vedvarende energi. Beregning af effekt og nyttevirkning. Overvejelser omkring optimeringsmuligheder.
Indhold	Kernestof: Energi, energiformer og effekt. Tænk ikke så meget over, hvordan potentiel energi udregnes. Fokuser på, at effekt er lig energi pr. tid. Michael Cramer Andersen: BASISFYSIK B (udgivet 2018), Haase; sider: 54-59, 63, 210-211, 215-218 Fokuser på begrebet varmefylde og på hvordan man kan bestemme den for vand i en kogekedel ved at varme det op og måle temperaturen. Kogekandeforsøg.doc Vejledning til rapportskrivning 2.doc Som lektie til dette modul skal alle grupper have lavet grafen over tilført energi og temperaturændring, samt have bestemt vands varmefylde ud fra grafen. Desuden skal I have beregnet den procentvise afvigelse fra den forventede værdi. Afsnit Præsentation af posters om varmekapacitet. Tilstandsformer, temp og energi.png Kroppens opvarmning og fordampning. Læs vedhæftede dokument: I får mere at vide i modulet! Alle grupper skal læse følgende tre dokumenter: 'Energiformer', 'Nyttevirkning', samt 'Energi og effekt' + om den energiform, der er relevant for netop deres apparat. Det kan være en fordel at læse om 'ens egen' energiform til sidst, da de generelle Elektrisk effekt.docx Energi og effekt 51-53.pdf Energiformer 46-48.pdf Kinetisk energi 78-80.pdf Nyttevirkning 81-83.pdf Potentiel energi 81-82.pdf Varmefylde 64-65.pdf Alle apparater skal være færdige i dette modul - ellers skal de tages med hjem og gøres klar der. Præsentationerne skal gøres færdige her og det samme gælder eventuelle manglende beregninger på effekt og nyttevirkning.Fokuspunkter i fremlæggelserne.docx Projekt om vedvarende energi NV FY.docx Alle grupper præsenterer deres apparat, et kort filmklip af apparatet i funktion, deres beregninger af effekt og nyttevirkning, samt en diskussion af optimeringsmuligheder og fremtiden for apparatet.
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bølger Generelle egenskaber ved bølger Lys som bølger Brintspektret Mekaniske bølger og lyd Eksperimenter: Håndspektrometre Bestemmelse af gitterkonstanten Afstanden mellem spor på en CD Lydens hastighed Hørbare frekvenser Svingende streng Frekvensanalyse på PC (klangfarver) Stødtoner Resonans i rør (bestemmelse af lydens hastighed)
Indhold	Kernestof: Longitudinal and Transverse Wave Motion Fysiske forhold ved bølger Læg særlig vægt på begreberne bølgelængde, frekvens, periode og fart. Det er også vigtigt, at I kan udregne en bølges fart. https://www.acs.psu.edu/drussell/demos/waves/wavemotion.html Michael Cramer Andersen: BASISFYSIK B (udgivet 2018), Haase; sider: 102-103, 284-289, 291-294, 300-304, 307-310, 346-349 Læg vægt på at forstå begreberne diffraktion og interferens. Lys som bølger. I behøver endnu ikke at kunne forstå udregningerne vedrørende det optiske gitter, men I skal forstå princippet i hvorfor der opstår mange pletter på væggen bag et gitter, se Apertures and Diffraction - Exploring Wave Motion (3/5) Interferens video www.falstad.com spredningGitter2 Repetition og opgaveregning. Regn følgende opgaver hjemme: 19.10 og 19.12 på side 366. De øvrige opgaver på denne aktivitet skal vi først se på i modulet. Opgaver med gitterligningen.docx Fællesopgaver i gitterligningen.docx Arbejdsark til indledende bølgelære 3.docx Gennemlæs vejledningen, så du kan udføre de to forsøg efter en kort introduktion i klassen. Vejledning til rapportskrivning 2.doc Afstand mellem spor på CD.pdf Kontrol af gitterkonstanten.pdf Posterfabrikation. Gennemlæs alle noter, så I kan lave posteren færdig i dette modul. Sidste grupper fremlægger deres posters. I får de første 5 minutter af modulet til at gøre jer klar. Morten Brydensholt m.f: ORBIT C, 2 UDGAVE, Systime; sider: 73-78 Læs om fænomenerne refleksion og brydning. Overvej hvor i dagligdagen disse fænomener optræder. Læs siderne 73-78 i det vedhæftede dokument; 'Refleksion og brydning af bølger'.I skal ikke bruge for meget tid på udregningen af brydningsloven. I skal b Refleksion og brydning af bølger.pdf Journaløvelse med brydning i halvcirkel-prisme. Genlæs siderne fra sidste modul. Læs også vejledningen til forsøget til eftervisning af brydningsloven og bestemmelse af brydningsindekset. Første halvdel af klassen arbejder med svingende streng og stødtoner. Strengeinstrumenter (svingende streng) og stødtoner. Læg særlig vægt på begrebet resonansfrekvens og eksperimentet med den svingende streng. Svingende streng.doc Stødtoner uden Fpro.doc Anden halvdel af klassen arbejder med resonansrør og frekvensanalyse. Læg vægt på at forstå hvordan den stående bølge ser ud inde i røret. Det er også vigtigt, at I får en idé om hvad det vil sige, at et bestemt instrument (eller en stemme) har en un Frekvensanalyse på PC.docx Resonansrør.doc Lydens hastighed.docx Hørbare frekvenser.pdf Lydens hastighed og hørbare frekvenser. Læg vægt på at forstå hvordan lydbølger udbreder sig og på hvordan man udregner lydens hastighed. Gennemlæs de to vejledninger. Eksperimenter med lyd 2 Opsamling på forsøg Prøve i lys- og lydbølger, samt deres egenskaber. Oplæg Forberedelse: Læs siderne i bogen. Arbejdsspørgsmål - Astronomiprojekt Mappe til upload af besvarelser Opgave Ma_nens faser.jpg Vi ser filmen 'Den bevægede Jord' om udviklingen af vores opfattelse af verden. Overvej, hvorfor DU tror, at det er Solen, der kredser omkring Jorden og ikke omvendt? Hvilke argumenter har du og hvilke observationer bekræfter din opfattelse?
Omfang	Estimeret: 13,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Astronomi Projekt om astronomi: Den nære astronomi; sol- og måneformørkelser, tidevand, dag og nat, årstider. Øvelser med universets udvidelse (elastik og ballon med prikker), Lysudsendelse fra atomer (udladningsrør) Afstandsbestemmelse (parallaksemålinger i skolegården) Linseeffekter (champagneglas). Udarbejdelse af artikel om sorte huller.
Indhold	Kernestof: Forberedelse: Læs siderne i bogen. Arbejdsspørgsmål - Astronomiprojekt Mappe til upload af besvarelser Opgave Ma_nens faser.jpg Michael Cramer Andersen: BASISFYSIK B (udgivet 2018), Haase; sider: 87-88, 90, 102-105, 111-113, 342-343, 345-346, 352-354, 411-413, 415-417, 424-426, 430-440 Vi ser filmen 'Den bevægede Jord' om udviklingen af vores opfattelse af verden. Overvej, hvorfor DU tror, at det er Solen, der kredser omkring Jorden og ikke omvendt? Hvilke argumenter har du og hvilke observationer bekræfter din opfattelse? Fokuser på at forstå, hvordan parallaksemetoden kan bruges til at bestemme afstanden til nære stjerner - hvorfor kan metoden ikke bruges til at finde afstanden til fjerne stjerner? Tænk på filmen fra sidste modul; 'Den bevægede Jord': Hvordan brugte I arbejder videre i grupper med det vedhæftede arbejdsark og justerer det, I tidligere har skrevet ift. de kommentarer, I fik på dokumentet om dag og nat og Månens faser. Sol, Måne og årstider - dokumenter Læs siderne i bogen om Solen, Stjerner og Mælkevejen og det vedhæftede link om grundstofdannelse i stjerner. Grundstofdannelse i stjerner Stjerner og Mælkevejen Ved lodtrækning får I alle tildelt et af de nedenfor stående 10 emner, som I skal lave en videopræsentation af. Vi laver en lodtrækning, når modulet starter og I har så hele modulet til at lave jeres oplæg som en video. Hvis I ikke er fysisk tilstede Energi og lys fra atomer. Nedskriv, hvad lys er; hvornår er det partikler og hvornår er det bølger? Nedskriv hvordan og hvornår atomer udsender lys. Vi skal først bruge arbejdsarket i modulet. Men du skal læse og orientere dig i de øvrige elementer, elektromagnetisk_spektrum_1.jpg 02 - Bohrs Atommodel.pdf Arbejdsark hydrogenspektret.doc Applet - kvantespring og lys fra hydrogenatom Lav øvearket om lys fra brintatomet (Arbejdsark hydrogenspektret) færdigt. Husk: Et champagneglas (eller lignende glas med lang stilk). Dark matter.doc Universets melodi 150-159 - Galakser og det mørke stof.pdf Videnskab.dk - Hvad er mørkt stof? Videnskab.dk - Mørk energi Med udgangspunkt i artiklen fra Politiken og siderne fra 'Det levende univers' skal hver gruppe skrive en artikel på ca. en side (dertil kommer billeder, figurer og ligninger), der er spændende, medrivende og faktuel. Artiklen skal være målrettet jer Politiken 10042019 - Verdens første foto af et sort hul .docx Youtube - Sorte huller Det levende univers - Sorte huller.zip Videnskab.dk - Sorte huller: Her er alt, du skal vide Universets melodi 109-117 Exoplaneter.pdf Perspektiv. Er der liv i andre solsystemer.pdf Drakes ligning - til udlevereing.docx Læs dokumenterne om Liv i andre solsystemer og Drakes ligning. Skim dokumentet om exoplaneter fra Universets melodi. Hvad er exoplaneter, hvordan finder man dem og hvilke fordele og ulemper er der ved de enkelte metoder? Hvad er Drakes ligning og hvo
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Mekanik og energi

Rapport: Det frie fald. Kinetisk, potentiel og mekanisk energi.
Rapportforsøg: Gnidningsmodstand.
Journalforsøg: Nyttelasten af en fyrfadsbåd. Bestemmelse af opdrift. Archimedes lov.
Tur til Tivoli med opgaveløsning.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Gnidningsmodstand	01-09-2024
Meteorkratere	15-09-2024

Omfang

Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 12

Særlige fokuspunkter

Faglige
Lytte
Læse

Væsentligste arbejdsformer

Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning

Titel 6

Kvantefysik

Gruppearbejde om forskellige anvendelser af radioaktiv stråling: oplæg og aflevering af fact-sheet.
Rapportforsøg: Halveringstiden for Ba-137*
Rapportforsøg: Halveringstykkelsen for forskellige materialer.
Journalforsøg: Terningkast til illustration af naturligt henfald. Bestemmelse af halverings "tid".
Journalforsøg: Spektre og håndspektrometre
Journalforsøg: Brydning og refleksion i plexiglas-prisme.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Halveringstid 137-Ba	06-10-2024
Halveringstykkelse	10-11-2024

Omfang

Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Faglige
Lytte
Læse
Søge information
Skrive
Formidling
Almene (tværfaglige)
Kommunikative færdigheder
Personlige
Initiativ
Sociale
Samarbejdsevne

Væsentligste arbejdsformer

Eksperimentelt arbejde
Gruppearbejde
Lærerstyret undervisning

Titel 7

TERMA-forløb om satellitter

Projektarbejde om satellitter, inspireret af oplæg og pitch fra virksomheden Terma.
Posters og fremlæggelser.
Et par grupper lavede en virtuel pitch for Terma og 3 andre gymnasier.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Poster - Satellitter	10-10-2024

Omfang

Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 8

Idrætsfysik

Bevægelse med konstant hastighed og med konstant acceleration.
Rapport om reaktionstid.
Øvelser med kraftplatform og bestemmelse af flyvetid og hoppehøjde.
Rapportforsøg med hoppende bolde.
Vægtstangsprincippet.
Introduktion til det skrå kast (kun halvdelen af klassen skrev SRO om kast i basket).

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Reaktionstid	01-12-2024
Hoppende bold	10-12-2024

Omfang

Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 9

Kvantekommunikation

Forløb i samarbejde med DTU-LIFE: 'Unbreakable'.
Hvordan sikrer vi os til en fremtid med kvanteteknologier?
Øvelser og journalforsøg med kvantekommunikation og kryptering.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Note om kvantekommunikation	22-01-2025

Omfang

Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 10

Elektricitet

Konstruktion af kredsløb.
Karakteristikker af forskellige elektriske komponenter.
Ohms lov.
Kobling af resistorer.
Resistivitet af forskellige materialer.
Arbejde med sensorer og Arduino. Simpel programmering.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Karakteristikker	05-02-2025
Resistivitet	09-03-2025

Omfang

Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 11

Valgfrit forløb

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Valgfrit projekt	06-04-2025

Omfang

Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Landing på Mars: Perserverence Landing på Mars. Planetbaner og Keplers love. Energi i et tyngdefelt. Landing af rover på Mars' overflade. Luftmodstand. Instrumenterne ombord på Perseverence. Mobilt kraftværk (kvantemekanik) Oplæg og faktaark om landing på andre planeter/måner.
Indhold	Kernestof: Sidste grupper fremlægger deres projekt. Rejsen til Mars. Forskelle og ligheder mellem de to planeter. Teknologien på Perseverence. Orienter jer på NASAs side for udstyret ombord på Perseverence: https://mars.nasa.gov/mars2020/spacecraft/instruments/ Afsnit Links til de enkelte apparater: Rejse og landing. Se følgende link (videoerne virker ikke, men læs al teksten. I skal ikke lave opgaverne nederst på hjemmesiden. Skal først laves i modulet: opg_planetbaner.pdf Skal først laves i modulet: opg_landing.pdf Et rullende kernekraftværk. Læs: https://www.dr.dk/studie/fysik/perseverance-et-rullende-kernekraftvaerk. Genlæs siderne om henfald: Basisfysik B: 381-391. Rejser til andre planeter. Overvej, hvilken planet I vil lande en sonde på. Gruppearbejde i modulet: De, der ikke var til stede i gårsdagens modul (1/5) skal finde sammen og lave den samme type præsentation som resten af klassen. Jeg har skrevet til jer, der var fraværende.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Meteorologi og atmosfærefysik Gasloven. Journalforsøg: Boyle-Mariottes lov. Journalforsøg: Charles’ lov. Journalforsøg: Varmluftsballon Måling af albedo udendørs og på kontrollerede overflader i forskellige nuancer. Konvektion - høj- og lavtryk. Måling af luftens vanddampindhold.
Indhold	Kernestof: Orbit 1 Atmosfærens energiforhold.pdf Atmosfærens energiforhold. Læs Orbit 1: Atmosfærens energiforhold og vejledningen til øvelserne om albedo; 'Albedo - måling af stråling og temperatur'. Hvordan måles solintensiteten? Hvad er albedo - og hvilken betydning har har den for opvarmning af Albedo - måling af stråling og temperatur.docx Orbit 1 199-201+205-217 Temperatur, tryk, idealgas.pdf Temperatur, tryk, luftfugtighed og nedbør. Orbit 1 208-212, 218, 219 Idealgas, trykvariation.pdf FY Modul 5 Vandets veje s9-14.pdf Idealgasligningen, luftens densitet og trykvariation i højden. Orbit 1: 208, 212, 218, 219. Archimedes lov Hindenburg-ulykken Vejrballoner. Archimedes lov
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Læse Søge information Projektarbejde IT - LabQuest
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Lærerstyret undervisning

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb