Holdet 2023 SA/r - Undervisningsbeskrivelse
menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Martin Ludvigsen
Hold 2023 SA/r (1r SA, 2r SA, 3r SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk Politik
Titel 2 Sociologi 1
Titel 3 Økonomi og velfærdsstat
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Danmark og USA
Titel 6 EU´s institutioner
Titel 7 Mistrivsel blandt unge
Titel 8 Det danske arbejdsmarked
Titel 9 Anvendte hjælpemidler
Titel 10 Ulighed i Danmark
Titel 11 Dansk politik og kommunalvalg 2025
Titel 12 International Politik del 1
Titel 13 International Politik, del 2
Titel 14 Økonomi i en global kontekst
Titel 15 Det senmoderne samfund
Titel 16 Forløb#7

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Sociologi 1

Følgende er gennemgået i forløbet sociologi 1:
• Historiske samfundstyper (det traditionelle, det moderne og det senmoderne samfund)
• Socialiseringsprocesser (primær, sekundær, dobbelt)
• Anthony Giddens og det senmoderne samfund
• Axel Honneths anerkendelsesteori (privatsfæren, den solidariske sfære, den retslige sfære)
• Pierre Bourdieu om social arv (kapitalformerne økonomisk, kulturel, social kapital). Habitus.
• Ulrich Becks risikosamfundet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Kriminalitet

I dette kriminalitetsforløb har vi arbejdet med statistikker omkring forskellige former for kriminalitet, samt årsager til, at nogle mennesker, især unge, ender i den kriminelle løbebane. Her har følgende fagtermer og teorier været i spil:
- Sociologisk teori, der forsøger at forklare årsagerne til, at nogle bliver kriminelle:
o Robert Merton (USA) amr samfund → ulighed → behovsfrustration leder til kriminalitet
o Edward Sutherland (UK) → kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd (socialisering)
o Travis Hirschi (USA) → Vigtige sociale arenaer som familien, vennerne, skolen, ect, har ikke kunnet skabe gode nok rammer for et individ, der dermed ender med at blive kriminel
- Andre relevante sociologer:
o Pierre Bourdieu (social arv, kapitalformer, habitus)
o Axel Honneth (de tre anerkendelsessfærer: private, solidariske, retslige)
Endvidere har vi arbejdet med SNAP-modellen, der også forklarer årsager til kriminalitet (S=belastning; N=Netværk; A=Attraktivitet; P=Person)
Arbejdsformer: Gruppearbejde, individuelt arbejde.
Grundbog: Fra drengestreger til bandekrig (FDTB)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Danmark og USA

I dette forløb har vi sammenlignet Danmark og USA på en række parametre, dog med særligt fokus på det amerikanske valg. Følgende er gennemgået:
- Velfærdsmodeller, den residuale, den korporative og den universelle model)
- Velfærdsydelser i USA: Food Stamps, Obamacare, Medicaid, Medicare
- skattetryk i USA vs Danmark og hvad skatten primært bruges på i de to lande
- præsidentialisme vs parlamentarisme (herunder positiv og negativ parlamentarisme)
- Valgsystemer (forholdstalsvalg i DK vs flertalsvalg i USA)
- Filibuster
- Gerrymandering og valgmandssystemet, herunder hvad er en svingstat?
- Magtens tredeling, herunder checks and balances
- Kongressens og dens to kamre, herunder lovgivningsprocessen i USA sammenlignet med den danske lovgivningsproces.
- Vælgertyper og vælgeradfærd i DK og USA, herunder Downs adfærdsmodel og Michigan modellen
- Negative partisanship
Vi har løbende arbejdet med indeksering, statistisk usikkerhed og lineær regression.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 EU´s institutioner

Dette korte forløb om EU skal give eleverne de første grundlæggende kendskab til EU´s vigtigste institutioner, samt EU´s lovgivningsproces. I 3.g samler vi op på dette og går mere i dybden med Danmarks rolle i EU, samt EU´s muligheder som større og vigtigere aktør på den internationale scene.
Følgende er gennemgået:
- EU´s vigtigste institutioner, herunder
- EU-Parlamentet,
- EU-Kommissionen,
- Ministerrådet,
- Det Europæiske Råd,
- EU-Domstolen
- ECB
- EU´s lovgivningsproces, herunder trilogernes betydning (de uformelle forudgående drøftelser mellem parlamentarikere og ministre)
Vi har derudover arbejdet med statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Mistrivsel blandt unge

Fokus i dette forløb er mistrivslen blandt unge i Danmark. Vi har arbejdet med årsager og mulige tiltag for at nedbringe mistrivslen blandt unge. Statistikker er indgået i forhold til at afdække omfanget af mistrivslen, men også som led i at øve beregninger i form af indeksering og lineære regressioner.
Derudover har følgende sociologer har været i spil:

Anthony Giddens og det senmoderne samfund
Hartmut Rosa´s teori om “højhastighedssamfundet”

Arbejdsformer:
- Individuelt arbejde
- Gruppearbejde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det danske arbejdsmarked

I forløbet har vi arbejdet med det danske arbejdsmarked og undersøgt, hvordan den danske model, flexicurity og overenskomster er med til at skabe rammerne for forholdet mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og staten. Vi har haft fokus på dagpenge, kontanthjælp og kompensationsgrad samt diskuteret, hvordan aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik kan bruges til at håndtere ledighed. Derudover har vi sammenlignet stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien over for ledige og set på politiske forskelle i synet på arbejdsmarkedet. Forløbet har også behandlet centrale udfordringer som faldende organisering, gule fagforeninger, mangel på arbejdskraft og forskellige typer af arbejdsløshed. Endelig har vi arbejdet med erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens og lav arbejdsløshed som samfundsøkonomisk mål, blandt andet med inddragelse af Phillipskurven og diskussionen om dens relevans i dag.
Følgende er gennemgået i forløbet:
- Den danske model
- Flexicurity-modellen
- Dagpenge og kontanthjælp
- Dagpengenes kompensationsgrad
- Strukturpolitik, herunder aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik
- Stramningsstrategien vs. opkvalificeringsstrategien overfor ledige
- Overenskomster
- Problemet med den faldende organisering
- Gule fagforeninger
- Erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens
- Mangel på arbejdskraft
- Lav arbejdsløshed som samfundsøkonomisk mål
- Forskellige typer af arbejdsløshed
- Partiernes syn på arejdsmarkedet
- Phillipskurven (myte og realitet)

I et modul har vi set på, hvordan arbejdere fra andre lande arbejder i Danmark under dårligere arbejdsforhold og til lavere lønninger. Også store offentlige byggeprojekter (fx broer, hospitaler) bliver ofte lavet af arbejdere fra udlandet, og der foregår udbredt snyd med skat, lønninger m.m.
Det danske arbejdsmarked er i dag delt i tre dele, et A-hold med meget gode arbejdsforhold, et B-hold med nogenlunde arbejdsforhold og et C-hold med dårlige og usikre arbejdsforhold. Udlændinge af forskellige slags dominerer C-holdet (og noget af B-holdet), mens A-holdet domineres af "gammeldanskere". Så vi har i en vis grad fået et etnisk opdelt arbejdsmarked.
Ved siden af temaet med arbejdsmarkedet har der i samme periode været andre aktiviteter.

Anvendt materiale:
Grundbog: Økonomiens kernestof (2021), kap. 8: Beskæftigelse og arbejdsmarkedet (18 s.)
Supplerende materiale:
Statistikker om løn og beskæftigelse (weblinks til data, 2024).
Hvad er en overenskomst, DR Explainer (kort film 2023).
Fagbevægelsens fælles udfordring – alle taber, når færre organiseres (kort film 2023).
På statens regning (DR dokumentar 2024).
Forskellige kortere tekster i modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Anvendte hjælpemidler

Anvendte hjælpemidler

ordbogen.com
samfundsfag.dk
https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ulighed i Danmark

Forløbet har haft fokus på ulighed i Danmark. Vi har kort sammenlignet uligheden i Danmark med andre lande.
Følgende er gennemgået i dette forløb:
- gini-koefficient
- Palma rationen
- Absolut, relativ og subjektiv ulighed
- Socialklasser
- Pierre Bourdieu (habitus, social-, kulturel- og økonomisk kapital)
- Cases: Dovne Robert, Græde Mille, Fattig Carina, Luksus Tanja
- Hvordan forholder de danske partier sig til den økonomiske og sociale ulighed
- Ulighed i forhold til køn (hvorfor tjener mænd mere end kvinder?)
- Ideologiernes syn på ulighed, herunder flg teoretikere …
- Robert Nozick (neoliberalisme → berettigelsesteori → skat er tyveri → man skal have lov til at beholde de penge, man selv har tjent)
- Friedrich Hayek (neoliberalisme → ulighed er subjektiv → kan derfor aldrig lægge nogen rimelig grænse for fx skat → derfor bør omfordeling undlades)
- John Rawls (socialliberalisme → vi har ikke samme udgangspunkt → samfundet bør skabe rammerne for, at alle kan nå deres mål)
Grundbog: Brøndum/Jensby: Ulighedens mange ansigter (2. udg.)
Derudover har vi set et afsnit af serien ”Barndom på bistand” og forholdt den til ovenstående emner.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dansk politik og kommunalvalg 2025

Forløbet har handlet om dansk politik med særligt fokus på kommunalvalget 2025.
Der er repeteret følgende modeller fra tidligere forløb om dansk politik:

- Eastons model om det politiske system
- Molins model om partiadfærd
- Parlamentarisme (positiv og negativ)
- Vælgeradfærd, vælgertyper og vælgervandringer (og årsager til vælgervandringer)
- De danske partier
- Den værdi- og fordelingspolitiske akse
- Partipolitiske skillelinje, fx land vs by


Eleverne har desuden taget kandidattesten.

Arbejdsformer:
- Primært gruppearbejde og pararbejde

Grundbog: Politikens Kernestof

Kandidattesten: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/kandidattest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 International Politik del 1

Forløbet er delt i to, da det strækker sig hen over julen.
I forløbet undersøger vi international politik og internationale forhold. Vi skal bl.a. se på, hvordan stater fører udenrigspolitik, og hvilke muligheder et land har alt efter størrelse, indbyggertal og militære og økonomiske kapabiliteter. Der har været særlig fokus på Arktis og USA´s ønske om kontrol med Grønland. Følgende stof er i den forbindelse gennemgået i forløbet:
- Sikkerhedsliggørelse (Københavnerskolen)
- Realisme (Hans Morgenthau, stater som aktører, egennyttemaksimerende, osv)
- Idealisme (Liberalisme) → Francis Fukuyama, int. organis./handel/interdependens, osv)
- Neorealisme (magt og polaritet er de vigtigste faktorer i IP→K. Waltz)
- Konstruktivisme
- Francis Fukuyama og The End of History
- Samuel P. Huntington, Clash of Civilizations
- Hegemoniteorien
- Magtbalancering
- Bandwagoning, (fx at DK var med i Nato helt fra starten, men også fx dansk udenrigspolitik i dag og vores muligheder (fokus: Ukraine og Grønland og USA´s ønske om at kontrollere Grønland)
- Hård magt / blød magt
- Demokratitesen
- Globalisering
- Spilteori → plussumsspil, nulsumsspil
- Formel og reel suverænitet (formel: nedskrevne love og retsakter, hvor andre stater officielt anerkender en stats suverænitet og dermed accepterer ikke fx at krænke dets territoriale integritet, osv. Reel suverænitet: henviser til den faktiske evne en stat har til at udøve kontrol og beslutningskompetence inden for sit eget territorium. Dette kan omfatte regeringens evne til at gennemføre love, beskytte borgerne og opretholde orden. Mens formel suverænitet beskæftiger sig med den retlige ret til suverænitet, fokuserer reel suverænitet på den praktiske evne til at udøve suverænitet uden indblanding fra eksterne aktører, som f.eks. internationale organisationer eller andre stater)
- Viden om mål og midler for enkelte aktører
- FN, herunder Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen, samt vigtige underorganisationer (WTO, UNHCR, UNESCO, osv)
- Nato
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 International Politik, del 2

I forløbet undersøger vi international politik og internationale forhold. Vi skal bl.a. se på, hvordan stater fører udenrigspolitik, og hvilke muligheder et land har alt efter størrelse, indbyggertal og militære og økonomiske kapabiliteter. Der har været særlig fokus på Arktis og USA´s ønske om kontrol med Grønland. Følgende stof er i den forbindelse gennemgået i forløbet:
- Sikkerhedsliggørelse (Københavnerskolen)
- Realisme (Hans Morgenthau, stater som aktører, egennyttemaksimerende, osv)
- Idealisme (Liberalisme) → Francis Fukuyama, int. organis./handel/interdependens, osv)
- Neorealisme (magt og polaritet er de vigtigste faktorer i IP → Kenneth Waltz)
- Konstruktivisme (stater fører politik ud fra perceptioner)
- Francis Fukuyama og The End of History
- Samuel P. Huntington, Clash of Civilizations
- Hegemoniteorien
- Magtbalancering
- Bandwagoning, (fx at DK var med i Nato helt fra starten, men også fx dansk udenrigspolitik i dag og vores muligheder (fokus: Ukraine og Grønland og USA´s ønske om at kontrollere Grønland)
- Hård magt / blød magt
- Demokratitesen
- Globalisering, herunder outsourcing samt effekten af toldsatser
- Formel og reel suverænitet (formel: nedskrevne love og retsakter, hvor andre stater officielt anerkender en stats suverænitet og dermed accepterer ikke fx at krænke dets territoriale integritet, osv. Reel suverænitet: henviser til den faktiske evne en stat har til at udøve kontrol og beslutningskompetence inden for sit eget territorium. Dette kan omfatte regeringens evne til at gennemføre love, beskytte borgerne og opretholde orden. Mens formel suverænitet beskæftiger sig med den retlige ret til suverænitet, fokuserer reel suverænitet på den praktiske evne til at udøve suverænitet uden indblanding fra eksterne aktører, som f.eks. internationale organisationer eller andre stater)
- Viden om mål og midler for enkelte aktører
- FN, herunder Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen, samt vigtige underorganisationer (WTO, UNHCR, UNESCO, osv)
- Nato
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Økonomi i en global kontekst

Forløbet har fokus på både dansk og international økonomi, hvor vi bl.a. har kigget på, hvilke effekter, Trumps toldsatser kan få, og hvordan det især kan ramme den amerikanske økonomi. Følgende er gennemgået i forløbet, der i øvrigt bygger videre på  økonomiforløbet fra 2.g:
- Finanspolitik (ekspansiv vs kontraktiv) → John Maynard Keynes
- Monetarisme → Milton Friedman
- Forsyningsbalanceformlen Y+M=C+I+X
- Protektionisme, herunder effekten af Trumps toldsatser
- Pengepolitik (justering af renten)
- inflation / deflation
- Prisdannelse ud fra udbud og efterspørgsel
- Philips-kurven
- Laffer kurven
- Det økonomiske kredsløb
- De samfundsøkonomiske mål
- Betalingsbalancen
- Strukturpolitik: Arbejdsmarkedspolitik, herunder opkvalificerings- og stramningsstrategi; Erhvervspolitik; skattepolitik og uddannelsespolitik
- Købekraftspariteter (herunder Big Mac Index)
- Løbende og faste priser
- Finanskrisen 2008 → se filmen ”The Big Short”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Det senmoderne samfund

Forløbet om det senmoderne samfund har haft fokus på, hvordan samfundsudviklingen påvirker individets identitet, livsvalg og sociale relationer. Eleverne har arbejdet med centrale sociologiske teorier og begreber, herunder individualisering, refleksivitet, aftraditionalisering og risikosamfund, og har anvendt disse til at analysere aktuelle tendenser i det moderne samfund. Vi har før kigget på social ulighed og også inddraget viden og teori til at give forklaringer på, hvordan og hvorfor social ulighed opstår. Der er arbejdet med statistisk materiale i alle aspekter af forløbet.
Følgende er gennemgået i dette sociologiforløb:
• Samfundstyper og ændrede levevis og –forhold (repetition fra grundforløbet).
• Ulighed og dets forskellige former, dog med fokus på social ulighed.
• Ligestilling med fokus på ligestilling mellem kønnene. Her har vi bl.a. sammenlignet Danmark med andre lande ift ligestilling.
• Følgende sociologers teorier er gennemgået (eller repeteret fra 1.g og 2.g):
• Pierre Bourdieu (habitus, økonomisk, kulturel og social kapital)
• Anthony Giddens og det senmoderne samfund
• Axel Honneths anerkendelsesteori
• Ulrich Beck (risikosamfundet)
• Jürgen Habermas, systemverdenen, livsverdenen, systemets kolonisering af livsverdenen, den herredømmefrie dialog (særligt fokus på dette).
• Hartmut Rosa og det senmoderne accelerationssamfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#7

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer