Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Emil Mandrup de Reybekill, Malthe Kristiansen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Ung i det senmoderne samfund
Titel 2 Det Politiske System i Danmark
Titel 3 Identitet
Titel 4 EU
Titel 5 Økonomi og velfærdsstat
Titel 6 USA's Udfordringer
Titel 7 Køn
Titel 8 EU (del 2)
Titel 9 Medier, individ og samfund
Titel 10 International Politik
Titel 11 Politik
Titel 12 Kriminalitet
Titel 13 Globalisering og ulighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Ung i det senmoderne samfund

Grundforløb samfundsfag

I forløbet introducerer vi til de tre hovediscipliner i samfundsfag(politik, økonomi, sociologi) samt metode. Alle discipliner er inddraget med sociologi har fuldt mest.
Vi vil yderligere fokusere på det overordnede emne ”identitet”

Kernestof:

Politik:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning

Metode:
kvantitativ og kvalitativ metode.

Sociologi:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Goffman, face, setting, frontstage, backstage.
Honneth, de tre former for anerkendelse.


Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet


Vi har brugt bogen ”Luk samfundet Op 3. udgave.” Sider læst i grundbogen:
12-20 intro
30-44 Identitet, normer og social kontrol
51-77 Samfund og individ, sociologiske teorier
81-88 Unge og identitet
108-123 Ideologier, værdi og fordelingspolitik
177-190 Velfærdstrekanten, økonomiske mål
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det Politiske System i Danmark

Forløbet var en grundlæggende introduktion til det politiske system i Danmark, herunder en generel introduktion til demokrati og forskellige demorkatiforståelser. Holdet har arbejdet med den politiske beslutningsproces, de forskellige muligheder for at opnå politisk indflydelse og spørgsmålet om hvorvidt demokratiet er under pres.

Centrale begreber:
- Eastons model
- Forskellige styreformer
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Parlamentariske styringskæde (både normativ og "virkelighedsnær" version)
- Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse / parlamentarisk og præsidentielt politisk system
- Kerne- og marginalvælgere
- Klasse- og catch-all partier
- Lovgivningsprocessen
- Påvirkning af lovgivningsprocessen indefra landet (interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier, mm.) og udenfor landet (EU, WTO, FN, Mutlinationale selskaber), herunder afgivelse af suverænitet
- Politisk deltagelse
- Rettigheder og pligter
- Den gode medborger
- Demokratiske udfordringer: Tilliden til politikerne daler. Er demokratiet under pres?

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Arbejdsformer:
- Individuelt-, par- og gruppearbejde.
- Elevproduktioner hvor eleverne filmede deres egne, selvopfundne lovforslag. Her analyserede eleverne de forskellige faser af lovgivningsprocessen, som forslaget skulle igennem og hvilke aktører som var fremtrædende i de forskellige dele af processen.

Grundmateriale:
- Kapitel 6 (side 125-158) i Luk Samfundet Op! (2017)
- Enkelte korte supplerende tekster, som kan findes under modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Identitet


Forløb om identitet med særligt fokus på køn og seksualitet.
Forløbet starter med en introduktion til hvad der konstituerer identitet og hvor det kommer fra. Hertil repeteres socialiseringsprocesser og det traditionelle samfund fra grundforløbet. Efterfølgende dykkes der ned i de klassiske sociologiske perspektiver på udfordringerne for det individets identitetsudvikling i det senmoderne samfund. I fokus er Goffman, Giddens og Ziehe. Herefter stilles der skarpt på køn og seksualitet som social konstruerede med udgangspunkt i Judith Butler. Til denne del undervises eleverne også i diskursanalyse. Forløbet afrundes med en delt videopræsentation af emnerne kogt ned til blot 1 minut samt en evaluering
Igennem forløbet er der et sideløbende fokus på at træne eleverne i at følge med i nyhederne.  

Begreber:
- Fire niveauer af identitet
- Primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering
- Frontstage, backstage, setting, face
- Traditionelt, industrielt og senmoderne samfund.
- Aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum, symbolske tegn.
- Biologisk, socialt og seksuelt køn
- Biologisk essentialisme
- Kønsperformance, kønskonstruktion, naturforklaring
- Socialkonstruktivisme
- Diskursanalyse, nodalpunkt, ækvivalenskæder, antagonisme, flydende betegner, kontekst.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Identitet - evaluering 22-03-2024
Elevatorpitch af identitet 22-03-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EU

EU
Forløb om EU med afsæt i Folketingets fagbog: ”EU på Kryds og Tværs” 2.udg. 2024. Forløbet starter med en introduktion til EU med udgangspunkt i elevernes forforståelse og ud fra spørgsmålet ”hvorfor bliver EU til?”. Resten af forløbet er ligeledes bygget op om sådanne reflekterende spørgsmål, såsom ”hvorfor ser EU ud som det gør i dag?”, ”Hvorfor har DK forbehold overfor EU?”, og ”Hvorfor er de forskellige institutioner nødvendige?”. Ud fra spørgsmål som disse dækker forløbet først årsager til EU, dets historik, institutioner, lovgivningsprocesser, direkte og indirekte effekt på Danskere, samt Danskernes holdninger til EU. Hertil inddrages kortfattet en introduktion til det at læse meningsmålinger og analyse af kvantitativt materiale.

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
Begreber:
- EU-udvikling, Kul og Stålfællesskab, Det Europæiske Fællesskab
- Traktat, TEUF, ØMU, TEU
- Bredde og dybde
- Beslutningskompetence
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- Interdependens
- Suverænitet
- Magtens tredeling
- Politisk kompas
- Europa Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet, Domstolen
- Grupper i EP
- Ideologi
- Tabellæsning
- Valgeradfærd
- Statistisk usikkerhed, konfidensintervaller, p-værdi
- Borgerinitiativet
- Lovgivningsprocesser
- ECB
- Forbehold
- Skepticisme
- Direktiver og forordninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomi og velfærdsstat

- Marslows behovspyramide
- Økonomiske mål (økonomisk vækst, beskæftigelse, betalingsbalance, inflation, balance på statens budget)
- Konkurrenceevne
- Bæredygtig vækst, cirkulær økonomi
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske systemer
- Økonomisk politik: Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik, ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
- Strukturpolitik: Arbejdsmarkedspolitik og den danske "flexicurity-model", stramnings- og opkvalificeringsstrategien
- Makroøkonomiske teoretiske positioner (Merkantilisme, Adam Smith, Karl Marx, J.M. Keynes, Monetarisme). Nyere inputs i form af Thomas Piketty (økonomi og ulighed) og Emma Holten (feministisk økonomi)
- Typer af velfærdsstat (universel, selektiv, residual).
- Velfærdsstatens udfordringer: Interne og eksterne udfordringer
- Velfærdsstatens løsninger: Nedskæring- og udvidelsesstrategien
- Velfærdstat vs. konkurrencestat
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 USA's Udfordringer

- Tillid til politikere og institutioner
- Føderation, konføderation
- Præsidentielt styre, parlamentarisk styre
- Magtens fordeling: Føderal magt, delt føderal/delstats magt og delstatsmagt
- Konstitutionelt liberalt demokrati
- Checks and balances
- Magtens tredeling / de tre statsmagter i hhv. USA/DK
- Eastons model over det politiske system
- Empiriske demokratiformer vs. normative demokratiopfattelser (Konkurrence vs. deltagelsesdemokrati)
- Pluralistisk vs. elitistisk demokrati
- Typer af valg i USA
- Politiske partier i USA, herunder fokus på politiske værdier hos republikanere og demokrater
- Vælgertyper, herunder liberal, progressive og conservative vælgere.
- Partisystemet i USA
- Svingstater
- Gerrymandering
- Sammenligningsopgave mellem politiske holdninger i USA
- Valgmetode
- The Popular Vote, Valgmænd, spærregrænse
- Kongresvalg og præsidentvalg, Primærvalg i USA
- Hypotesearbejde med udgangspunkt i valgmetoder og udemokratiske elementer i amr. politik
- Midler og organisationen bag præsidentkandidater, Lobbyisme, donationer, amerikanske valgkampskampagner
- Polarisering
- Negative partisanship
- Negative campaigning
- Politiske skillelinjer
- Duopolt politisk system
- Mediernes indflydelse på amr. politik: Fastholdelses- vs erobringskommunikation.
- Konspirationsteorier
- Kernevægler, marginalvælger, issue-voter, typiske træk ved C/D vælgertyper, aktuelle issues anno 2024
- Vælgeradfærd: Kortsigtede og langsigtede faktorer, Downs model/medianvælgerteorien, Michigan-modellen
- Habermas: Den demokratiske samtale, depolarisering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Køn

Hvad er køn?
Køn og muligheder, køn og identitet + Historisk overblik ift. seksualitet
Køn og seksualitet
Arbejdet med data fra Danmarks Statistik, herunder lønforskelle, det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg
Familie, dobbeltforsøgerfamilie
Normer
Kønsroller
Funktionalisme
Marxisisk feminisme
Primær, sekundær socialisering, tertiær socialisering
Dobbeltsocialisering, sommerfuglemodellen
Køn og institutioner, kønsneutrale institutioner
Uddannelse og kønsopfattelser
Kultur-definitioner
Integration
Indvandrere og efterkommere
Social kontrol
Mønsterbrydere
Kønsrelateret vold
Voldtægt og voldtægtskultur
Partnervold og vold mod minoriteter
Social eksklusion
Mønsterbryder
Rollemodeller (Kim Schumacher)
Biologisk determinisme
Køn som social konstruktion
Patriarkat
Smalt og bredt politikbegreb
Easton: Definition af politik og model over det politiske system
Privat og politisk emne
Den første, anden og tredje feminismebølge + Fjerdebølge feminisme
Magtbegreber: Direkte-, indirekte-, strukturel-, institutionel-, diskursiv magt, Empowerment
Ligestilling
Tørklæderevolutionen
Pierre Bourdieu: Økonomisk, social og kulturel kapital. Symbolsk kapital. Habitus. Felt. Social reproduktion. Symbolsk vold.
Judith Butler: Diskurser, Heteronormativitet
Henning Beck: Det valgfrie køn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 EU (del 2)

Kernestof
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

- EUs historiske udvikling (Kul og Stålfællesskab, Det Europæiske Fællesskab)
- EU i bredden og dybden
- Suverænitetsafgivelse, formel vs. reel suverænitet
- Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde
- EUs institutioner: Kommissionen, Parlamentet, Ministerrådet, Folketingets Europaudvalg, Det Europæiske Råd¨
- Magtens tredeling
- Lovgivningsprocessen
- Forordninger vs. direktiver
- EU's Indre Marked, de fire friheder, Schengen-aftalen
- Nærhedsprincippet
- Bestemmer EU for meget? Blød vs. hård EU-skepsis, holdninger til EU blandt medlemslandes befolkninger og partier
- De danske forbehold, herunder fokus på processen ift. Maastricht-traktaten i 1992/1993 og optøjerne/spørgsmålet om demokratisk underskud i den forbindelse.
- Flygtningekrisen 2015
- Integrationsteorier: Føderalisme, Neofunktionalisme, Liberal intergovernmentalisme, multilevel governance, differentieret integration
- Brexit
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Medier, individ og samfund

Definition af et medie
Forskel på massemedie og sociale medier, herunder den redaktionelle proces, envejs vs. interaktiv kommunikation, gate-keeping
Medialisering
Nyhedskriterier (aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation)
Teorier om mediers påvirkning af borgerne: Kanyleteorien, Totrinshypotesen, Referencemodellen og Zallers RAS-model
Undersøgelse af danskernes medievaner
Kampen mellem medier, politikere og andre (og forståelse af vigtigheden af) den offentlige dagsorden
Politisk kommunikation og spindoktornes betydning, herunder priming, framing, spin: eaktivt spin, proaktivt spin, offensivt spin, defensivt spin
Mediernes rolle: Pluralistisk perspektiv, dominernede ideologis perspektiv, efterspørgselsperspektiv, socialkonstruktivistisk perspektiv
Pierre Bourdieu (kapitaler, felt, doxa, kritik af kommercialisering af medier)
Jürgen Habermas (systemverden, livsverden, kolonisering af livsverden, den borgerlige offentlighed og den demokratiske samtale)
Ulrich Beck (risikosamfund og mediernes rolle i den forbindelse)
Styreformer
Empiriske demokratiformer
Normative demokratiopfattelser
Fake News
Konspirationsteorier
Det postfaktuelle samfund
Det faktuelle samfund, teknokrati
Medierne som "hundetyper": Vagthund, jagthund, hyrdehund, redningshund. Skødehund.
Andre veje til kontrol af magthaverne: Valg, ombudsmand, magtens tredeling, paragraf 20 spørgsmål, mistillidsvotum, rigsretssager
Ekkokamre, shitstorm
Gruppetilhørforhold
Informationsselektion, udvælgelsesbias
Polarisering, affektiv polarisering, hadefulde beskeder
Depolarisering
Erving Goffman (face, setting, frontstage, backstage, konsekvensen af at grænsen mellem FS/BS udtværes)
Anthony Giddens (aftraditionalisering, individualisering, kendetegn ved det senmoderne samfund: ads. af tid og rum, udlejring af sociale relationer, øget refleksivitet, eksistentiel angst)
Radikalisering på internettet
Incel-kultur
Thomas Ziehe (kulturel frigørelse, formbarhed, subjektivisering, ontologisering, potensering)
Axel Honneth (betydningen af anerkendelse, de tre anerkendelsessfærer (privat, retslig og solidarisk sfærer)).
Techgiganter: Opmærksomhedsøkonomi, overvågningskapitalisme, monopol, politisk magt, oligarki, modbevægelser, EUs kampe mod tech-giganterne
Focault: Overvågning, panoptikon og disciplinering
AI Chatbots: Intimitetskapitalisme, Tamagotchi-effekten, fordele og ulemper ved AI
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International Politik

- Klassisk realisme
- Neorealisme, herunder begreber som magtbalancering, bandwagonign, buckpassing, sikkerhedsdilemma
- International polstruktur: unipolær, bipolær, multipolær
- Liberalisme, herunder begreber som sikkerhedsstigen, den kommercielle fredstese, den demokratiske fredstese, betydningen af internationale organisationer, gennemhullede stater
- Konflikten mellem Kina og USA
- Konstruktivisme, herunder begreber som identitet, perception, diskurser/italesættelse/framing, interaktion, Wendts typer af relationer mellem stater
- Hård vs. blød magt
- Paul Kennedys hegemoni-teori
- Introduktion til de syv stormagter (USA, Kina, Rusland, Indien, Tyskland, Brasilien, Japan) mht. kapabiliteter
- Geopolitik
- Udenrigspolitik (fokus på sikkerhed, udenrigspolitik, prestige og princip): USA (eksempeldoktrin og missionsdoktrin), Kina (bl.a. ikke-indblanding) og Rusland (
- Udenrigspolitik i Danmark: Danmarks rolle som småstat, udviklingen i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik: tilpasningspolitik vs. aktivisme, Danmarks mål og midler, Danmarks krigsdeltagelse, Danmark og Afrika
- Sikkerhed og trusler: Det brede og smalle trusselsbegreb
- Ole Wæver: Sikkerhedsliggørelse
- Typer af krige: Nødvendighedskrige, valgkrige, verdenskrige, borgerkrige, forsvars/angrebskrige, atomkrige, interstatslige, cyberkrige, hybridkrige
- Hvorfor starter krige? Svage og stærke stater
- Patron-klint-systemet
- Terrorisme og typer af terror/terrorgrupper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Politik

Eastons model
Kernevælgere, marginalvælgere og class-voters
Vælgeradfærd: Kortsigtede og langsigtede faktorer: Colombia-skolen, Michigan-modellen, rational choice-teori med fokus på economic voting og issues voting (positionsissues, valensissues, saliens, emneejerskab), den dominerende ideologis model
Partiadfærd (Molins model, Kaare Strøms model, medianvælgermodellen/Downs Model).
Partityper
Værdipolitik
Fordelingspolitik
Politiske skillelinjer, herunder traditionelt vs. senmoderne samfund
Ronald Inglehart: Materielle vs. post-materielle værdier
Populisme (højre- og venstre)
Identitetspolitik (venstre- og højre)
Magt: Direkte/indirekte, som ressource, som relation, symbolsk og institutionel magt
Politisk magt: Pluralisme, elitisme, korporatisme
Magtudredning 1.0 --> 2.0
Ideologier og forskellene i deres grundlæggende værdier
Ideologiske forgreninger
Grundlæggende forståelse af danske partier og deres ideologier
Demokrati: Empiriske demokratiformer og normative demokratiopfattelser (konkurrence vs deltagelse)
Robert A Dahls demokratikriterier
Den parlamentariske styringskæde
Negativ og positiv parlamentarisme
Parlamentarisk kontrol
Regeringstyper
Magtens tredeling
Valgsystemer (forholdstalsvalg vs flertalsvalg i enkeltmandskredse)
Parlamentarisk vs. Præsidentielt system

Specifikt mht. kommunalvalg:
- Hvorfor kommuner?
- Kommunens opgaver
- Kommunens organisation: Byråd, økonomiudvalg, stående udvalg. Byrådsmedlemmer, borgmester, udvalgsformænd.
- Eastons-model (kommune-udgave)
- Vælgeradfærd til kommunalvalg: Landspolitiske vinde, Borgmestereffekten, Rational Choice, Issue Voting, Livsstil (Minerva), Naboeffekten, Gruppemodel/Opinionsleder.
- Hvordan stiller du op til kommunalvalg? Opstillingsmøde, udpegning, valgforbund, liste vs. personlige stemmer.
- Udregning af mandater ud fra den d'Hondtske metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kriminalitet

Fokus:
- Typer af kriminalitet
- Kriminalitet og køn  
- Kriminalitet og indvandre/efterkommere
- Kriminalitet og integration: push og pull-faktorer, politisk holdninger til integration/indvandring, fordomme og stigma (Goffman), Kontaktteori (Gordon W. Allport), integration - assimilation - segregation, statsborger - medborger - modborger.
- Etniske minoriteters identitetsdannelse i Danmark: Bernsteins sprogkodeteori, dobbeltsocialisering, jeg-kultur og vi-kultur.
- Social arv
- Årsager til kriminalitet: SNAP-modellen
- Kriminalitetssociologer: Merton, Sutherland, Hirschi.
- Andre sociologier ift. radikalisering/identitetsdannelse i det senmoderne samfund: Thomas Ziehe, Axel Honneth, Pierre Bourdieu, Anthony Giddens, Michel Maffesoli, Mihaly Csikszentmihalyi (Flow-teori)
- Socialisering, normer
- Retssystemet i Danmark (by-, lands- og højesteret).
- Magtens tredeling
- Straf - og hvorfor straffer vi?
- Samfundets naturtilstand (Thomas Hobbes) og samfundspagten
- Foucault: Panoptikon, overvågning og disciplinering
- Hårdere straffe
- Utilitarisme
- Den retfærdige straf (Kant) vs. den nyttige straf
- Resocialisering
- Recidiv
- Social stigmatisering (Goffman)
- Værdipolitik og partiers holdninger til retspolitik
- Badekriminalitet og radikalisering (se tidligere nævnte sociologer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer