Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bjørn Schreiber Pedersen
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Grundforløb: Ung i det senmoderne samfund
Titel 2 2. Det politiske system i Danmark
Titel 3 3. Køn ligestilling og seksualitet
Titel 4 4. Ulighed, social arv og ideologi
Titel 5 5. Samfundsøkonomi - del 1
Titel 6 6. EU og Europas samling
Titel 7 7. USA's politiske system og præsidentvalget 2024
Titel 8 8. Arbejdsmarkedet
Titel 9 9. Klimakatastrofen
Titel 10 5. Samfundsøkonomi - del 2
Titel 11 10. Økonomiske teorier
Titel 12 11. International politik
Titel 13 12. Valg og vælgere
Titel 14 13. Medier og politisk meningsdannelse
Titel 15 14. Danmarks udenrigspolitik
Titel 16 15. Globalisering og international økonomi
Titel 17 16. Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Grundforløb: Ung i det senmoderne samfund

Alle elever i klassen har haft et grundforløb med en introduktion til samfundsfag og til forskellige sociologiske, politologiske og økonomiske begreber og problemstillinger.

Eleverne har haft det på forskellige grundforløbshold, men grundbogen (Liv i Danmark (grøn udg.) og hovedindholdet har været det samme.

I sociologi har det bl.a. handlet om sociologiske grundbegreber identitet, normer, socialisering, familietyper, sociale grupper m.m. Men også om det senmoderne samfund (Ziehe, Giddens).

I økonomi har det handlet om det økonomiske kredsløb og begreber som:

Marked
Civilsamfund
Stat
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
De økonomiske mål
Økonomisk vækst
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Ligevægt på betalingsbalancen
Bæredygtig økonomi
Balance på statsbudgettet

I politik har fokus bl.a. ligget på en introduktion til de politiske ideologier.

Alle discipliner i samfundsfag (politik, økonomi og sociologi) har været berørt i forløbet, men fokus har særligt ligget på de sociologiske grundbegreber og temaet Ung i det senmoderne samfund, derfor ligger eksamensfokus i dette forløb på temaet Ung i det senmoderne samfund.

I forhold til eksamen ligger fokus derfor i dette forløb på temaer og begreber som:

Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, multisocialisering)
Normer (formelle/skrevne og uformelle/uskrevne)
Internalisering af normer
Positive og negative sanktioner
Social kontrol
Sociale roller, rollekoflikter
Identitet
Sociale grupper (primærgruppe, sekundærgruppe, formel gruppe, uformel gruppe, referencegruppe)
Honneth: Anerkendelse (kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse, solidarisk anerkendelse)
Goffman: face, setting, frontstage, backstage
Branding, image
Det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund
Det traditionsstyrede menneske (myren) (det trad. samfund)
Det indrestyrede menneske (sneglen) (det moderne samfund)
Det gruppestyrede menneske (kamæleonen) (det senmoderne samfund)
Social mobilitet
Giddens om senmoderniteten: individualisering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af de sociale relationer, ekspertsystemer
Eksistentiel angst på grund af de mange valgmuligheder, søgen efter ontologisk sikkerhed
Ziehe om senmoderniteten: kulturel frisættelse, formbarhed, individualisering, frigørelse fra traditionen, antiautoritet
Ziehes tre reaktioner på senmodernitetens mange valg –> subjektivering (involvere andre i sit (følelses)liv), ontologisering (søge efter en fast mening med livet), potensering (søge efter stærke oplevelser)

Kernestof:

Sociologi:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi:
• velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Grundtekster:
Liv i Danmark (grøn udg.), div. kapitler. Men i forhold til eksamen er det primært Liv i Danmark, kap. 2-3 (minus s. 48-50), der skal fokuseres på, fordi det er det, der rummer de sociologiske grundbegreber samt et fokus på, hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund.

Forskellige supplerende materialer, som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

Grundtekster, der forventes læst, ca. 58 normalsider.

Undervejs tog vi efter ønske fra jer et aktuelt sidespring i et modul og talte om begivenhederne i Israel/Palæstina lige nu.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Det politiske system i Danmark

Forløbet var en grundlæggende introduktion til det politiske system i Danmark, herunder en generel introduktion til demokrati og forskellige demorkratiforståelser. Holdet har arbejdet med den politiske beslutningsproces, de forskellige muligheder for at opnå politisk indflydelse og spørgsmålet om hvorvidt demokratiet er under pres.

Centrale begreber:
- Eastons model
- Forskellige styreformer
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Parlamentariske styringskæde (både normativ og "virkelighedsnær" version)
- Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse / parlamentarisk og præsidentielt politisk system
- Kerne- og marginalvælgere
- Klasse- og catch-all partier
- Lovgivningsprocessen
- Påvirkning af lovgivningsprocessen indefra landet (interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier, mm.) og udenfor landet (EU, WTO, FN, Mutlinationale selskaber), herunder afgivelse af suverænitet
- Politisk deltagelse
- Rettigheder og pligter
- Den gode medborger
- Demokratiske udfordringer: Tilliden til politikerne daler. Er demokratiet under pres?

Vi ser i forløbet også på de to valgmåder: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg (vi sammenligner UK og Danmark) og vi diskuterer fordele og ulemper ved de to måder at fordele mandater på.

Vi undersøger lovgivningsprocessen i det danske folketing og snakker om initiativfasen, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen (1., 2. og 3. behandling) og implementeringsfasen, inden vi ser på et konkret lovforslags vej gennem folketinget ud fra Folketingets hjemmeside, hvor man kan finde forslaget, udvalgsrapporter, henvendelser til politikerne og hvad politikerne har sagt om forslaget i debatterne m.m.

Vi har også i forløbet arbejdet med demokratiteori (Dahls demokratikriterier, Alf Ross vs. Hal Koch, deltagelsesdemokrati vs. elitedemokrati, teledemokrati m.m.) og I har skullet udtænke ideer til, hvordan man kan gøre det danske samfund mere demokratisk.

Endelig har vi talt om regentskiftet. Vi har set klip fra tronskiftet, og vi har set på, hvilke rettigheder kongen egentlig har ifølge grundloven. Det er mange! (på papiret). Og vi har diskuteret, hvad I synes om den nuværende styreform, konstitutionelt monarki stillet overfor fx en republik.

I 3.g supplerede vi med et par moduler, hvor vi arbejdede med aktuelle problemstillinger, fx forligskulturen, hvordan partigrupperne reelt fungerer, hestværk i Folketinget m.m. i forbindelse med, at vi besøgte Folketinget og talte med MF Stinus Lindgreen (RV).

Kernestof:

Politik:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Grundmateriale:
- Kapitel 6 (side 125-158) i Luk Samfundet Op! (2017).
- B-bogen (2009), s. 18-28.
- Supplerende tekster og filmklip, som kan findes under modulerne.

Grundmateriale, som forventes læst ca. 45 normalsider.

I forbindelse med besøget i Folketinget var der yderligere ca. 25 sider med tekst om aktuelle udfordringer for det politiske system i Danmark, så I alt er der ca. 70 siders grundmateriale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Køn ligestilling og seksualitet

Et forløb om køn, ligestilling, grænser og seksualitet.

Vi arbejdede i forløbet bl.a. med:

Biologisk vs. socialt køn
Biologiske forklaringer på kønsforskelle vs. sociologiske (fx normer)
Hvad er ligestilling?
Formel vs. reel ligestilling
Proceslighed vs. resultatlighed
Hvor er der ikke ligestilling mellem de to køn i Danmark i dag?
Hvad kan årsagerne til det være?
Kønsfordelingen i forskellige erhverv
Barselsregler og deres betydning for kønsuligheden
Kønsroller
Kønsforskeren Judith Butlers teori om, at køn er noget man gør og ikke noget, man har.
Kønsidentitet vs. kønsudtryk
Seksuel orientering
Cis vs. queer
Binær vs. nonbinær kønsopfattelse
Seksualitet, samtykke og grænser
Den nye samtykkelov
Sexchikane på arbejdspladser

I lavede i forløbet en lille opgave, der bl.a. handlede om, hvorfor en del drenge reagerer negativt på diskussioner om ligestilling. Diskuterer vi ligestilling forkert, så det lidt for meget bliver "drengene mod pigerne"? Kan man diskutere det på en anden måde, så det bliver et fælles projekt?

Efter ønske fra jer lavede vi som et lille sidespring et diskussionsmodul, hvor I skulle argumentere for et lidt "vildt" synspunkt af en art.

Kernestof:

Sociologi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik:
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Grundtekster:
Afsnittet "Køn og ligestilling" i "Samf C" (2023), s. 65-76.
Sex, køn og grænser (Columbus 2023), s. 9-31.
Data fra bl.a. Samfundsstatistik 2023 om ligestilling.

I alt er der ca. 40 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

Film:
Truckeren og sygeplejersken, TV2 Nord (2023), 25 min.
Diverse mindre filmklip om kønsroller, seksualitet og ligestilling.

Supplerende materiale, som er anvendt, kan findes under aktiviteterne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Ulighed, social arv og ideologi

Et forløb om ulighed, social arv og ideologiernes forskellige syn på social ulighed. I begyndelsen af 2.g afsluttes forløbet med noget mere om social arv.

Vi har bl.a. talt om:

Hvad ulighed er.
Hvordan uligheden kan ses i samfundet.
Hvornår ulighed er noget retfærdigt/uretfærdigt.
Hvordan forskellige ideologier og partier ser på ulighed.
Den nyliberale Robert Nozick og hans "berettigelsesteori".
Den socialliberale filosof John Rawls (1921-2002) og hans ide om "uvidenhedens slør" som et redskab til at finde ud af, hvad et retfærdigt samfund er.
Positiv frihed (frihed forstået som frihed til noget) vs. negativ frihed (frihed forstået som frihed fra noget).
Proceslighed/resultatlighed.
Formel lighed/reel lighed.
Chanceulighed.
Gini-koefficient
Social arv
Bourdieus teori (habitus, social, kulturel og økonomisk kapital m.m.)

Vi har i forløbet gennemgået de vigtigste ideologier igen med særligt fokus på deres syn på ulighed.

Vi har også kort talt om Branko Milanovics undersøgelser, der tyder på, at 80% af vores indkomst kan forklares ud fra bare to faktorer: hvilket land vi er født i, og hvilken socialklasse (indkomstgruppe) i landet, vi er født ind i. De sidste 20% af forskellene i indkomst skal forklares ud fra andre faktorer, fx køn, etnicitet, indsats, held.

Vi har spillet "social uligheds-Ludo".

I har i forbindelse med forløbet skrevet en opgave med temaet: "Er Danmark et klassesamfund?", hvor I har arbejdet med data fra hjemmesiden klassesamfund.dk og dens inddeling af Danmark i 5 sociale klasser.

Kernestof:

Sociologi:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Grundtekster:
"Ulighed og ideologi", i Peter Brønnum og Jakob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter, Columbus (2014), s. 177-191.
Sociologisk Set, 2 udgave 2014, kap. 9 om social arv.
Hjemmesiden klassesamfund.dk

I alt er der ca. 45 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

Supplerende materiale (div. tekster og filmklip), som er anvendt i forløbet, kan ses under aktiviteterne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Samfundsøkonomi - del 1

Et forløb, hvor I skal lære det grundlæggende om økonomi. (Dette er 1. del. 2. del kommer senere på året.)

Økonomi ser på overfladen meget "videnskabeligt" ud, men ofte er det, der bliver sagt om økonomi af politikere og eksperter reelt mere politik og ideologi i forklædning.

Som den britiske økonom Keynes sagde:

"The ideas of economists and political philosophers, both when they are right and when they are wrong, are more powerful than is commonly understood. Indeed the world is ruled by little else. Practical men, who believe themselves to be quite exempt from any intellectual influence, are usually the slaves of some defunct economist."

I denne første del af forløbet har vi bl.a. arbejdet med:

Hvad økonomi grundlæggende handler om
BNP
Økonomisk vækst
Konjunkturbølger
Økonomiske kriser
Udviklingen i økonomien de sidste årtier
Samfundsøkonomiske mål
Målkonflikter
Beskæftigelse
Arbejdsløshed (herunder forskellige typer af arbejdsløshed: konjunktur-, struktur-, sæson- og friktionsarbejdsløshed)
Betalingsbalancen
Udlandsgæld/udlandsformue
Inflation og deflation
Statens budgetbalance (indtægter-udgifter)
Finanspolitikken som redskab til at udligne konjunkturbevægelserne
Indkomstulighed og omfordeling
Bæredygtighed og grøn vækst. (Kan man have det?)
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb
Forsyningsbalancen (YM=CIX)

Vi har flere gange i forløbet talt om de forskellige syn på statens budgetbalance. Det er noget af det, der er mest afgørende for, hvilken politik landenes regeringer fører i forhold til velfærd m.m. Vi har både talt om (a) mainstreamøkonomernes forestillinger om "sund finanspolitik", om (b) keynesianernes ide om, at der i visse situationer er behov for underskud og om (c) MMT-økonomers tanke om, at statens saldo i sig selv er lige meget (fordi en stat med egen valuta kan lave så mange penge, den vil), hvorfor man ikke, ifølge MMT, skal forsøge at styre efter mål for budgetsaldoen. Man skal i stedet styre efter andre mål som fx vækst, arbejdsløshed og inflation.

Det forventes dog ikke, at eleverne kan alle de tekniske detaljer, det er for kompliceret, men det forventes, at de kender til de to grundsyn: (a) mainstreamsynet om, at staten skal "skaffe penge" via skat og evt. "lån" før den kan bruge penge, og (b) MMT's påpegning af, at staten ikke behøver at skaffe penge, da den jo laver pengene selv, men at det, det drejer sig om, er, om der er de tilstrækkelige ressourcer til rådighed (arbejdskraft, ting), så staten kan købe det nødvendige uden at skabe unødig inflation.

Grundtekst:
Jakob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof (2021). I denne del af forløbet har vi brugt kap. 1-3.

Supplerende materiale:
Derudover har vi inddraget en række aktuelle artikler og små filmklip, som kan ses under modulerne, aviser, sider fra Nationalbanken og meget andet. Vi har også set på aktuelle nøgletal om dansk økonomi fra Danmarks Statistik.

I alt er der ca. 45 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. EU og Europas samling

Et forløb om EU's grundlæggende opbygning og udvikling med fokus på dels, hvordan EU-lovgivning bliver til, dels spørgsmål om lobbyisme, demokrati og den gradvise indskrænkning af nationalstaternes suverænitet som led i den europæiske samlingsproces.

Vi har bl.a. arbejdet med:

EU's opbygning og de centrale institutioner
Hvordan EU laver lovgivning
Om EU er et samarbejde eller en stat
De politiske partier og EU
Valget til Europaparlamentet i juni 2024
EU's opbygning og udvikling gennem tiden
Brexit. Hvad skete der?
Resultatet af folkeafstemningen i Storbritannien i 2016
Hvorfor stemte briterne, som de gjorde?
Forskellige typer af holdninger til EU
Lobbyisme i EU
Hvordan man teoretisk kan forklare den europæiske samling (integrationsteorier)

Undervejs har klassen overværet en paneldebat på skolen med kandidater til EU-parlamentsvalget den 9. juni 2024, og klassen har haft besøg af en forsker, der arbejder med lobbyisme i EU.

Grundtekster:
Politikkens kernestof_2021, kap. 15 EU og Danmark
Politikkens kernestof_2021, kap. 16 EU integrationsteorier.
EU på 5 minutter. Europaparlamentet i Danmark.

Supplerende materiale:
Derudover har vi inddraget en række aktuelle artikler og filmklip, herunder uddrag af filmen "Brexit. The Movie" (2016), som kan ses under modulerne.

I alt er der ca. 45 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. USA's politiske system og præsidentvalget 2024

Et forløb om det amerikanske præsidentvalg, det politiske system og politik generelt i USA, lavet i forbindelse med præsidentvalgkampen mellem Donald Trump og Kamela Harris. I forløbet er der også arbejdet med Trump og populisme som optakt til, at klassen skriver SRO om dette emne.

Vi har bl.a. berørt emner og begreber som:

Magtens tredeling i USA
Præsidentens roller i det amerikanske politiske system
Kongressen, Senatet, Repræsentanternes Hus
USA's Højesteret
“Checks and balances"
Hvordan kongressens to kamre fungerer, og hvilke magtbeføjelser, de og
præsidenten har.
To demokratiidealer: konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
Hvad er lobbyisme, og hvilken rolle spiller lobbyisme i det amerikanske
politiske system?
USA som et topartisystem
Hvilke ideologier repræsenterer det Demokratiske og det Republikanske parti?
Hvem stemmer på de to partier?
Hvordan afgør partierne, hvem der skal være deres præsidentkandidat?
Hvad betyder forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse?
Hvad er en svingstat?
Hvad er Gerrymandering?
Hvordan er valgdeltagelsen i USA?
Hvad er kernevælgere, marginalvælgere, sving-vælgere og issue-vælgere?
Negative campaigning
Turn-out strategi
Polariseringen i amerikansk politik.
Populisme
Fremtiden for det amerikanske politiske system

Vi så også på valgresultatet. Hvorfor vandt Trump? Og hvilke konsekvenser kan det få?

I den del af forløbet, som handler specielt om populisme, har vi bl.a. arbejdet med:

Data og undersøgelser der viser den store politiske polarisering i USA.
Hvordan man kan forklare polariseringen i USA.
Trumps popularitet i visse dele af det amerikanske samfund. Hvilke grupper støtter ham og hvorfor?
Hvad er populisme?
Forskellen på højre- og venstreorienteret populisme.
Forklaringer på populismen (både den økonomiske globaliseringstese (globaliseringen skaber ulighed og tabere i de rige lande), og teorien om det kulturelle bagslag (grupper i samfundet med traditionelle værdier reagerer på, at nye syn på køn, ligestilling mellem etniske grupper m.m. vinder frem)).
Jan Werner Müller om (højre)populisme (anti-elitisme og anti-pluralisme).
Hvordan repræsenterer højrepopulisten folket?
Hvad er højrepopulistens holdning til medierne og den demokratiske debat?
Hvordan agerer højrepopulisten ofte når denne har fået regeringsmagten?
Hvordan forholder højrepopulisten sig til et valgnederlag?

Anvendt materiale

Grundtekster:
"USA - et demokratisk forbillede eller et demokrati i krise?", Peter Brøndum og Annegrete Rasmussen: USA's udfordringer, Forlaget Columbus (2024), s. 45-135.
"Populisme og identitetspolitik", Marie Berg Carlsen, Forlaget Columbus (2020), uddrag om populisme og højrepopulisme.

Supplerende materiale:
Kortere tekster, statistikker med valgresultater, nyhedsklip fra DR og fra amerikanske TV-stationer, TV-reklamer for Harris og Trump m.m., som kan findes under modulerne.

I alt er der ca. 120 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.


Kernestof

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier.

Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Arbejdsmarkedet

Et forløb om arbejdsmarkedet i Danmark.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med følgende temaer og begreber:

Den danske model
Flexicurity
Dagpenge og kontanthjælp
Dagpengenes kompensationsgrad
Aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik
Stramningsstrategien vs. opkvalificeringsstrategien overfor ledige
Overenskomster
Problemet med den faldende organisering
Gule fagforeninger
Erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens
Mangel på arbejdskraft
Lav arbejdsløshed som samfundsøkonomisk mål
Forskellige typer af arbejdsløshed
Phillipskurven (myte og realitet)
Strukturpolitik

I et modul har vi set på, hvordan arbejdere fra andre lande arbejder i Danmark under dårligere arbejdsforhold og til lavere lønninger. Også store offentlige byggeprojekter (fx broer, hospitaler) bliver ofte lavet af arbejdere fra udlandet, og der foregår udbredt snyd med skat, lønninger m.m.

Det danske arbejdsmarked er i dag delt i tre dele, et A-hold med meget gode arbejdsforhold, et B-hold med nogenlunde arbejdsforhold og et C-hold med dårlige og usikre arbejdsforhold. Udlændinge af forskellige slags dominerer C-holdet (og noget af B-holdet), mens A-holdet domineres af "gammeldanskere". Så vi har i en vis grad fået et etnisk opdelt arbejdsmarked.

Ved siden af temaet med arbejdsmarkedet har der i samme periode været andre aktiviteter.

Der har været et modul med besøg af unge politikere fra Konservativ Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Radikal Ungdom.

Undervejs har der også været arbejdet med populisme og politisk polarisering i USA som optakt til den SRO-opgave (SA-EN), holdet har skrevet sidst i december.

Anvendt materiale:

Grundtekst:
Økonomiens kernestof (2021), kap. 8: Beskæftigelse og arbejdsmarkedet (18 s.)

I alt er der ca. 20 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

Opslagsværker på nettet:
Samfundsfag.dk (begrebsleksikon) har også været anvendt.
Og siden "Det danske arbejdsmarked", der også har et begrebsleksikon (https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedet-fra-a-til-z/)

Supplerende materiale:

Statistikker om løn og beskæftigelse (weblinks til data, 2024).
Hvad er en overenskomst, DR Explainer (kort film 2023).
Fagbevægelsens fælles udfordring – alle taber, når færre organiseres (kort film 2023).
På statens regning (DR dokumentar 2024).
Forskellige kortere tekster set i modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Klimakatastrofen

Et forløb om klimaforandringerne.

I forløbet er bl.a. følgende temaer og begreber blevet berørt:

Klimaforandringerne – årsager og konsekvenser
Forbrug og klimabelastning
Bæredygtig livsstil
Danskernes klimaholdninger
Miljøpolitik og -økonomi
Eksternaliteter
Markedsfejl
Free rider-problemet
Lokale, regionale og globale miljøproblemer
COP-møderne og Paris aftalens målsætning om 1,5 grad
Det socialistiske vs. det borgerligt liberale syn på klimaproblemerne og hvad man skal gøre ved dem

I forløbet har der været et modul, hvor Europabevægelsen kom på besøg og lavede rollespillet “Fremtidens grønne Europa” om klima, bæredygtigt landbrug, natur og biodiversitet, atomkraft og grøn energi.

Der har også været et fællesarrangement den 29.1 om det forestående tyske forbundsdagsvalg med en udefrakommende oplægsholder (Mirco Reimer-Elster, Tysklandanalytiker på TV 2, ph.d. i historie og formand for Grænseforeningen).

Undervejs i forløbet har der, foruden en almindelig eksamensopgave med fokus på klima og klimaholdninger, også været lavet en mindre projektopgave, hvor eleverne i grupper har undersøgt en eller flere selvvalgte samfundsfaglige problemstillinger i forbindelse med klima og klimapolitik.


Anvendt materiale:

Grundtekst:

“Økonomi og miljø”, kap. 13 i Økonomiens kernestof (2021), s. 170-187.
“Bæredygtig livsstil”, kap. 2 i Liv Andersson Kihl og Liv la Cour: Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Systime (2021), s. 23-40.
Introduktionstekst om klimaforandringerne som en systemkrise (uploaded under modulet den 9.1 2025).

I alt er der ca. 45 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

Supplerende materiale:

Kampagnen mod klimaet (DR dokumentar, 2021).
Derfor er du ligeglad med klimakrisen (DR Explainer, 2023).
Betaler fattige lande for de rige landes klimaregning (DR Explainer, 2023).
Forskellige aktuelle avisartikler og webtekster læst i modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 5. Samfundsøkonomi - del 2

En fortsættelse af første del af grundforløbet om samfundsøkonomi.

I denne del af økonomiforløbet har vi bl.a. arbejdet med:

Konjunkturer (høj- og lavkonjunkturer)
Stød til økonomien
Økonomiske kriser
Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
Automatiske stabilisatorer
Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
Multiplikatoreffekten
Udbud, efterspørgsel
Priselasticitet
Forskellige markedsformer (fuldkommen konkurrence, monopolistisk konkurrence, oligopol, monopol)
Vækst
Produktionsfaktorer (råvarer, arbejdskraft, realkapital)
Produktivitet
Arbejdskraftsintensiv vs. kapitalintensiv produktion
BNP og alternativer til BNP som grønt BNP, bruttonational lykke m.m.
Skatter og afgifter
Progressiv, proportional og degressiv beskatning
Forskellige syn på skat
Den offentlige sektor
Statens saldo, statsgæld
EU’s regler for statsgæld og underskud på den offentlige saldo (som Danmark som ikke-Euroland kun delvis er underlagt, men som et flertal af folketingspolitikerne i hovedtræk har valgt at indføre gennem dansk lovgivning (budgetloven)).

NB: Der er tale om et større forløb. Fokuspunkter i forhold til en eventuel eksamen kunne fx være økonomiske mål og hvordan det går med Danmarks økonomi lige nu, forskellige syn på den økonomiske politik, bæredygtighed m.m. Men der forventes i givet fald stadig god viden om forskellige økonomiske begreber og sammenhænge i økonomien, og selvom økonomiske teorier er lagt i et separat forløb, bør man også, når man snakker generelt om samfundsøkonomi, have en ide om hovedpositioner i debatten (fx at nogen (økonomer og politikere) foretrækker lille statsindblanding, lave skatter, bedre forhold for virksomhederne, mere marked vs. andre der foretrækker en stat der griber mere regulerende ind, men også at der er forskellige syn på betydningen af statslige overskud/underskud (statens saldo) og af hvor stor betydning miljøhensyn skal spille for den økonomiske politik).

Grundtekst:
Jakob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof (2021). I denne del af forløbet har vi brugt kap. 4,5 og 7-11. (Resten af bogen læses også, men i andre forløb).

I alt er der ca. 95 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

Supplerende materiale:
Derudover har vi inddraget en række aktuelle artikler, filmklip, sider fra Skat m.m., som kan ses under modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 10. Økonomiske teorier

Forløbet handler både om klassiske økonomiske teorier og om de aktuelle neoklassiske og monetaristiske teorier på den ene side og teorier som keynesianisme og MMT på den anden side. Vi behandler også grøn økonomisk tænkning (Doughut-modellen) m.m. i forløbet. Meningen med grøn økonomisk teori er grundlæggende at indtænke forbruget af stof, energi, planetære grænser m.m. i de økonomiske modeller, hvor de klassiske økonomiske modeller grundlæggende lader som om, naturen er en uudtømmelig ressource og at forurening er uden betydning.

I kort form har vi bl.a. arbejdet med:

Merkantilismen
Adam Smith og den usynlige hånd
Karl Marx' syn på det kapitalistiske samfund som en samfund, hvor ejerne af produktionsmidlerne udbytter arbejderklassen
Laissez-faire økonomi
Keynes' ide om at markedsøkonomien ikke er selvregulerende
Monetarismen
MMT og ideen om, at lande med egen valuta (og helst med flydende valutakurs) ikke er finansielt begrænsede, og at staten derfor kan bruge finanspolitik meget mere aktivt end det sker i dag til at mobilisere samfundets ressourcer.
Joseph Schumpeters teori om kreativ destruktion.
Hyman Minskys teori om finansiel ustabilitet.

I forbindelse med grøn økonomi har vi bl.a. arbejdet med:
Relativ vs. absolut afkobling
Rebound-effekt
CO2-lækage
Grønt BNP
Cirkulær økonomi
Naturkapital-humankapital-produceret kapital
Markedsfejl
Negative eksternaliteter
I=PAT-ligningen
Tipping points
Har Danmark en bæredygtig økonomi?
Earth Overshoot Day
Hvorfor gør vi ikke mere ved klimaforandringerne?
Kuznets-kurven
Doughnut-modellen

Vi har i forløbet også arbejdet med penge, aktørerne i den finansielle sektor, bankernes rolle, pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv), inflation (og forskellige årsager til inflation)  valutapolitik m.m.

Grundtekster
Økonomiske skoler, uddrag af ØkonomiNU 2020.
Økonomiens kernestof (2021), kap.6: Makroøkonomiske teorier.
Økonomiens kernestof_2021_12 Penge banker og inflation
Økonomiens kernestof (2021), kap. 13: Økonomi og miljø.

Derudover er der anvendt forskellige supplerende materialer (artikler om MMT, grøn økonomi, filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev. Vi har også set det meste af dokumentarfilmen "Finding the Money" (2023), som handler om centrale økonomiske spørgsmål som: Hvor kommer pengene i samfundet fra? Er statens gæld et problem – og er det egentlig en gæld? Er USA på vej til at gå bankerot? Filmen er også en introduktion til den heterodokse (det betyder bare ikke-ortodokse, ikke-mainstream) økonomiske teori, MMT.

I alt er der ca. 80 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Kernestof:

Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked,
herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 11. International politik

Et stort forløb med viden, teorier og aktuelle problemstillinger om international politik. I forløbet er der bl.a. arbejdet med:

Verden som et anarkisk internationalt system, dog med en struktur (uni-, bi-, multipolær)
En stats interesser (sikkerhed, økonomi, prestige, værdier – og magt)
IP-teorier: realisme, idealisme og konstruktivisme
Magtbalancering, bandwagoning, buck passing
Sikkerhedsstigen
Sikkerhedsdilemmaet
Den demokratiske fredstese
Den kommercielle fredstese
Interdependens
Internationale organisationer (IGO), NGO'ere
FN
NATO
EU's rolle som sikkerhedspolitisk aktør
Hård magt vs. blød magt
Magtressourcer (determinanter, kapabiliteter, instrumenter)
Geopolitik
Interessesfærer
Den unipolære verdensorden domineret af USA (1990-2014)
På vej mod en multipolær verden? (2014- )
Sikkerhed og krig
Taktiske og strategiske atomvåben
Er faren for en atomkrig stigende?
USA's krige siden 1945
Om USA er en "declining" supermagt
Imperial overstretch
Trumps nye USA
Konflikten mellem Ukraine (og Vesten) og Rusland
"The Rise of China"
Israel, Palæstina og ødelæggelsen af Gaza
Konflikten mellem Kina og Taiwan
Trumps handelskrige og hans trusler mod bl.a. Grønland
Arktis

En del af arbejdet har været som almindelig klasseundervisning, en del som gruppeoplæg om lærebogen.


Grundtekster:
International politiks kernestof (2024), s. 8-149.

Supplerende materiale:
Der er inddraget en lang række supplerende materialer (aktuelle artikler, filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

I alt er der ca. 140 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.


Kernestof:

International politik:

- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 12. Valg og vælgere

Et forløb om partier, valg og vælgere lavet i forbindelse med kommunalvalget (og regionsvalget), der afholdes den 18.11 2025. I forløbet skal vi se på de ting, der sker i forbindelse med valget, men vi skal også arbejde mere generelt med partier, politiske skillelinjer og med parti- og vælgeradfærd. Og med, hvordan kommunerne fungerer. I en række moduler i marts-april 2026 er der derudover arbejdet med folketingsvalget den 24. marts 2026.

I forbindelse med partier generelt er der fx arbejdet med:

Hvad er et politisk parti?
Partityper: eliteparti, masseparti, klasseparti, catch-all parti.
Fordelingspolitik og værdipolitik.
Downs medianvælgerteori
Kaare Strøms teori for partiadfærd
Molins model

I forbindelse med vaælgeradfærd er der bl.a. arbejdet med:

Issue-voting, class voting, kernevælgere, marginalvælgere, intuitive vælgere,
single-issue-vælgere, stemme efter nærhed, stemme efter retning, issue-
ejerskab, partiidentifikation, beslutningstidspunkt, vælgerheuristikker m.fl.

Fordi temaet valg og vælgere bl.a. behandles i forbindelse med et kommunalvalg, har der som nævnt også været arbejdet med, hvordan kommuner styres, kommunernes økonomi m.m. Der er talt om fx:

Budgetloven (der stærkt begrænser kommunernes handlerum)
De kommunale skatter
Den årlige budgetaftale med Christiansborg
Den kommunale udligning
Kommunernes udgifter
Budgetlægning i en kommune
Konkurrenceudsættelse/privatisering

Klassen har arbejdet med kommunale nøgletal og sammenlignet kommunernes udgifter på forskellige områder. Der er også arbejdet med mandatfordelingsmetoder (d’Hondt vs.Sainte-Laguës), valgforbund m.m.

I forbindelse med folketingsvalget er der også set på partiernes forskellige profiler, valgkamp, valgplakater m.m.

Resultaterne af både KV25 og FV26 er blevet undersøgt.

Der har været valgdebat i forbindelse med forløbet, som klassen har overværet. Og klassen har undersøgt valgresultater, både fra kommunal- og regionalvalget samt folketingsvalget den 24. marts 2026.

Vi har i forløbet også læst om samfundsfaglige metode, og hvad man skal tænke over i forbindelse med samfundsfaglige undersøgelser (herunder pålidelighed, gyldighed (validitet) og repræsentativitet). Og I har trænet lidt i at undersøge undersøgelsers kvalitet.

Undervejs i forløbet er der også startet på arbejdet med en større projektopgave i samfundsfag, lavet i grupper, om et selvvalgt emne. Og eleverne har analyseret data fra prøvevalget på Gymnasiet i et modul med brug af Excel.

Grundtekster:
Byrådet (2021), uddrag om vælgeradfærd, mandatfordelingsmetoder, kommunerne og deres økonomi.
Vælgeradfærd, uddrag fra PolitikNU (2012).
Politisk psykologi (2014), uddrag om vælgere.

Supplerende materiale:
En lang række aktuelle tekster, hjememsider, filmklip m.m., som der er linket til under modulerne, har været inddraget undervejs i forløbet.

I alt er der ca. 80 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.


Kernestof:


Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Sociologi:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Metode:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 13. Medier og politisk meningsdannelse

Et forløb om mediernes betydning i et demokratisk samfund og om den politiske meningsdannelse.

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:

Klassiske nyhedsmedier vs. alternative og sociale medier
Mediernes rolle i et demokratisk samfund
Medierne: vagthund eller skødehund?
Nyhedskriterier
Medieeffektsteorier
Det postfaktuelle demokrati
Fake news
Ekkokamre og filterbobler
Spin
Priming
Framing
AI – hjælp eller trussel for fremtidens nyhedsformidling?

I forløbet har vi læst tekster, brugt AI og diskuteret. Set korte filmklip. Gennemført og fortolket en lille spørgeskemaundersøgelse om unges mediebrug.


Grundtekster:

• Suzanne Gudbjerg-Hansen: VIDEN OM. Samfundsfag C (2024), “11. Medier og demokrati”, s. 114-121.
• Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm: Byrådet, 2. udg. (2021), “8. Pressen og sociale medier”, s. 58-61.
• Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof (2021), “8. Medier og politik”, s. 98-109.
• Jonatan Kolding Karnøe: Politisk psykologi (2014), “6. Medier og politik”, s. 89-102.

Mandag Morgen (om sociale medier og politisk kommunikation), 2025.

Derudover har der været anvendt forskellige supplerende tekster og filmklip.

I alt er der ca. 45 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

Kernestof:

Sociologi
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 14. Danmarks udenrigspolitik

Et forløb om Danmarks udenrigspolitik, som står overfor radikalt nye udfordringer i de kommende år på grund af USA's nye linje under Trump, den eskalerende konflikt mellem Vesten og Rusland, EU's militarisering m.m.

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:

De historiske hovedlinjer i Danmarks udenrigspolitik siden 1864.
Danmarks aktivistiske udenrigspolitik i kølvandet på Den Kolde Krig.
Forskellen mellem aktiv internationalisme (1991-2001) og international aktivisme (2001-?).
Faktorerne bag dansk udenrigspolitik
Danmark som småstat
Småstatens begrænsede udenrigspolitiske handlerum
Mål i dansk udenrigspolitik: sikkerhed, økonomi, principper, prestige
Nødvendighedskrige og valgkrige
Danmark som del af NATO
USA (og NATO) som garanten for dansk sikkerhed efter 2. verdenskrig
Danmarks krige siden 1990
Danmarks forhold til EU
Danske EU-forbehold
Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen i 2022.
Arktis, stigende spændinger med Rusland og nu også trusler fra USA
Småstaten Danmarks interesse i, at der eksisterer en regelbundet verdensorden

Grundtekster:
International politiks kernestof (2024), kap. 9, "Danmark – krigsnation i EU's periferi".
Eleverne har også som muligt supplerende materiale fået et uddrag af Hans Branner: Global Politik (2023), kap. 8: Dansk udenrigspolitik i en ny verden. Den er dog ikke gennemgået i undervisningen.

Supplerende materiale:
Et mindre antal artikler, filmklip m.m. om den nye sikkerhedspolitiske situation for Danmark, som der er linket til under modulerne.

Samfundsfag.dk (begrebsleksikon) har også været anvendt.

I alt er der ca. 50 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.


Kernestof:

International politik:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 15. Globalisering og international økonomi

Et mindre forløb om globalisering, konkurrenceevne og international handel.


I forløbet er der bl.a. arbejdet med:

Danmarks udenrigshandel
Batalingsbalance, handelsbalance
Konkurrenceevne
Valutakurssystemer
Valutapolitik
Devaluering, revaluering
Globalisering
Forskellige syn på globaliseringen
Mønstre i verdenshandelen
Teorier om udenrigshandel
Protektionisme
Multinationale selskaber
U-lande

Vi har også kort set på aktuelle problemstillinger, som hvordan USA og Israels angreb på Iran kan skabe økonomiske problemer for hele verden. USA's gæld – er den egentlig et problem m.m.

Grundtekster:
Økonomiens kernestof (2021), kap. 14: Betalingsbalance handel og konkurrenceevne
Økonomiens kernestof (2021), kap. 15: Den globaliserede økonomi
Økonomiens kernestof (2021), kap. 16: EUs økonomiske integration

Supplerende materiale:
Et mindre antal supplerende materialer, som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

I alt er der ca. 50 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 16. Eksamensforberedelse

I de sidste moduler prøver vi at danne et overblik over de ting, vi har lært, og vi snakker om, hvordan I kan forberede jer på eksamen.

Vi ser på, hvad hovedpointerne er i det gennemgåede stof. Bl.a. ved hjælp af nogle store dokumenter med faglige noter. Vi træner også begreber med Quizlets og meget mere.

-------------------

NB: I må ved jeres skriftlige eksamen bruge følgende opslagsværker på nettet, som vi har brugt i forbindelse med undervisningen:

https://www.ordbogen.com/
https://samfundsfag.dk/ (generelt begrebsleksikon)
https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedet-fra-a-til-z/

Vi arbejdede til sidst i forløbet, som led i forberedelsen til eksamen, med dokumenterne:

"Noter om Økonomi", eksamensnoter lavet i maj 2026. (Både i en vers. 1 og 2.)
"Noter om Politik", eksamensnoter lavet i maj 2026.
"Noter om Sociologi", eksamensnoter lavet i maj 2026.
"Noter om International politik", eksamensnoter lavet i maj 2026.

Samt:

Sociologiske teorier om det senmoderne samfund - noter
Hvordan er det at være ung i et senmoderne samfund

Disse noter må i derfor også gerne tage frem og bruge ved eksamen. Ikke til at copy-paste fra, selvfølgelig, men til at slå begreber og teorier op m.m.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer