Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bjørn Schreiber Pedersen
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Grundforløb: Ung i det senmoderne samfund
Titel 2 2. Det politiske system i Danmark
Titel 3 3. Køn ligestilling og seksualitet
Titel 4 4. Ulighed, social arv og ideologi
Titel 5 5. Samfundsøkonomi - del 1
Titel 6 6. EU og Europas samling
Titel 7 7. USA's politiske system og præsidentvalget 2024
Titel 8 8. Arbejdsmarkedet
Titel 9 9. Klimakatastrofen
Titel 10 5. Samfundsøkonomi - del 2
Titel 11 10. Økonomiske teorier
Titel 12 11. International politik
Titel 13 12. Valg og vælgere
Titel 14 13. Medier og politisk meningsdannelse
Titel 15 14. Danmarks udenrigspolitik
Titel 16 15. Globalisering og international økonomi
Titel 17 16. Eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Grundforløb: Ung i det senmoderne samfund

Alle elever i klassen har haft et grundforløb med en introduktion til samfundsfag og til forskellige sociologiske, politologiske og økonomiske begreber og problemstillinger.

Eleverne har haft det på forskellige grundforløbshold, men grundbogen (Liv i Danmark (grøn udg.) og hovedindholdet har været det samme.

I sociologi har det bl.a. handlet om sociologiske grundbegreber identitet, normer, socialisering, familietyper, sociale grupper m.m. Men også om det senmoderne samfund (Ziehe, Giddens).

I økonomi har det handlet om det økonomiske kredsløb og begreber som:

Marked
Civilsamfund
Stat
Markedsøkonomi
Planøkonomi
Blandingsøkonomi
De økonomiske mål
Økonomisk vækst
Lav arbejdsløshed
Lav inflation
Ligevægt på betalingsbalancen
Bæredygtig økonomi
Balance på statsbudgettet

I politik har fokus bl.a. ligget på en introduktion til de politiske ideologier.

Alle discipliner i samfundsfag (politik, økonomi og sociologi) har været berørt i forløbet, men fokus har særligt ligget på de sociologiske grundbegreber og temaet Ung i det senmoderne samfund, derfor ligger eksamensfokus i dette forløb på temaet Ung i det senmoderne samfund.

I forhold til eksamen ligger fokus derfor i dette forløb på temaer og begreber som:

Socialisering (primær, sekundær, dobbeltsocialisering, multisocialisering)
Normer (formelle/skrevne og uformelle/uskrevne)
Internalisering af normer
Positive og negative sanktioner
Social kontrol
Sociale roller, rollekoflikter
Identitet
Sociale grupper (primærgruppe, sekundærgruppe, formel gruppe, uformel gruppe, referencegruppe)
Honneth: Anerkendelse (kærlighedsanerkendelse, retlig anerkendelse, solidarisk anerkendelse)
Goffman: face, setting, frontstage, backstage
Branding, image
Det traditionelle samfund, det moderne samfund, det senmoderne samfund
Det traditionsstyrede menneske (myren) (det trad. samfund)
Det indrestyrede menneske (sneglen) (det moderne samfund)
Det gruppestyrede menneske (kamæleonen) (det senmoderne samfund)
Social mobilitet
Giddens om senmoderniteten: individualisering, aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af de sociale relationer, ekspertsystemer
Eksistentiel angst på grund af de mange valgmuligheder, søgen efter ontologisk sikkerhed
Ziehe om senmoderniteten: kulturel frisættelse, formbarhed, individualisering, frigørelse fra traditionen, antiautoritet
Ziehes tre reaktioner på senmodernitetens mange valg –> subjektivering (involvere andre i sit (følelses)liv), ontologisering (søge efter en fast mening med livet), potensering (søge efter stærke oplevelser)

Kernestof:

Sociologi:
•̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik:
•̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi:
•̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
• makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Grundtekster:
Liv i Danmark (grøn udg.), div. kapitler. Men i forhold til eksamen er det primært Liv i Danmark, kap. 2-3 (minus s. 48-50), der skal fokuseres på, fordi det er det, der rummer de sociologiske grundbegreber samt et fokus på, hvordan det er at være ung i det senmoderne samfund.

Forskellige supplerende materialer, som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

Grundtekster, der forventes læst, ca. 58 normalsider.

Undervejs tog vi efter ønske fra jer et aktuelt sidespring i et modul og talte om begivenhederne i Israel/Palæstina lige nu.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Det politiske system i Danmark

Forløbet var en grundlæggende introduktion til det politiske system i Danmark, herunder en generel introduktion til demokrati og forskellige demorkratiforståelser. Holdet har arbejdet med den politiske beslutningsproces, de forskellige muligheder for at opnå politisk indflydelse og spørgsmålet om hvorvidt demokratiet er under pres.

Centrale begreber:
- Eastons model
- Forskellige styreformer
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Konkurrence- og deltagelsesdemokrati
- Parlamentariske styringskæde (både normativ og "virkelighedsnær" version)
- Forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse / parlamentarisk og præsidentielt politisk system
- Kerne- og marginalvælgere
- Klasse- og catch-all partier
- Lovgivningsprocessen
- Påvirkning af lovgivningsprocessen indefra landet (interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, medier, mm.) og udenfor landet (EU, WTO, FN, Mutlinationale selskaber), herunder afgivelse af suverænitet
- Politisk deltagelse
- Rettigheder og pligter
- Den gode medborger
- Demokratiske udfordringer: Tilliden til politikerne daler. Er demokratiet under pres?

Vi ser i forløbet også på de to valgmåder: flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg (vi sammenligner UK og Danmark) og vi diskuterer fordele og ulemper ved de to måder at fordele mandater på.

Vi undersøger lovgivningsprocessen i det danske folketing og snakker om initiativfasen, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen (1., 2. og 3. behandling) og implementeringsfasen, inden vi ser på et konkret lovforslags vej gennem folketinget ud fra Folketingets hjemmeside, hvor man kan finde forslaget, udvalgsrapporter, henvendelser til politikerne og hvad politikerne har sagt om forslaget i debatterne m.m.

Vi har også i forløbet arbejdet med demokratiteori (Dahls demokratikriterier, Alf Ross vs. Hal Koch, deltagelsesdemokrati vs. elitedemokrati, teledemokrati m.m.) og I har skullet udtænke ideer til, hvordan man kan gøre det danske samfund mere demokratisk.

Endelig har vi talt om regentskiftet. Vi har set klip fra tronskiftet, og vi har set på, hvilke rettigheder kongen egentlig har ifølge grundloven. Det er mange! (på papiret). Og vi har diskuteret, hvad I synes om den nuværende styreform, konstitutionelt monarki stillet overfor fx en republik.

Kernestof:

Politik:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Grundmateriale:
- Kapitel 6 (side 125-158) i Luk Samfundet Op! (2017).
- B-bogen (2009), s. 18-28.
- Supplerende tekster og filmklip, som kan findes under modulerne.

Grundmateriale, som forventes læst ca. 45 normalsider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Køn ligestilling og seksualitet

Et forløb om køn, ligestilling, grænser og seksualitet.

Vi arbejdede i forløbet bl.a. med:

Biologisk vs. socialt køn
Biologiske forklaringer på kønsforskelle vs. sociologiske (fx normer)
Hvad er ligestilling?
Formel vs. reel ligestilling
Proceslighed vs. resultatlighed
Hvor er der ikke ligestilling mellem de to køn i Danmark i dag?
Hvad kan årsagerne til det være?
Kønsfordelingen i forskellige erhverv
Barselsregler og deres betydning for kønsuligheden
Kønsroller
Kønsforskeren Judith Butlers teori om, at køn er noget man gør og ikke noget, man har.
Kønsidentitet vs. kønsudtryk
Seksuel orientering
Cis vs. queer
Binær vs. nonbinær kønsopfattelse
Seksualitet, samtykke og grænser
Den nye samtykkelov
Sexchikane på arbejdspladser

I lavede i forløbet en lille opgave, der bl.a. handlede om, hvorfor en del drenge reagerer negativt på diskussioner om ligestilling. Diskuterer vi ligestilling forkert, så det lidt for meget bliver "drengene mod pigerne"? Kan man diskutere det på en anden måde, så det bliver et fælles projekt?

Efter ønske fra jer lavede vi som et lille sidespring et diskussionsmodul, hvor I skulle argumentere for et lidt "vildt" synspunkt af en art.

Kernestof:

Sociologi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik:
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Grundtekster:
Afsnittet "Køn og ligestilling" i "Samf C" (2023), s. 65-76.
Sex, køn og grænser (Columbus 2023), s. 9-31.
Data fra bl.a. Samfundsstatistik 2023 om ligestilling.

I alt er der ca. 40 normalsiders grundbogsstof, som forventes læst.

Film:
Truckeren og sygeplejersken, TV2 Nord (2023), 25 min.
Diverse mindre filmklip om kønsroller, seksualitet og ligestilling.

Supplerende materiale, som er anvendt, kan findes under aktiviteterne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Ulighed, social arv og ideologi

Et forløb om ulighed, social arv og ideologiernes forskellige syn på social ulighed. I begyndelsen af 2.g afsluttes forløbet med noget mere om social arv.

Vi har bl.a. talt om:

Hvad ulighed er.
Hvordan uligheden kan ses i samfundet.
Hvornår ulighed er noget retfærdigt/uretfærdigt.
Hvordan forskellige ideologier og partier ser på ulighed.
Den nyliberale Robert Nozick og hans "berettigelsesteori".
Den socialliberale filosof John Rawls (1921-2002) og hans ide om "uvidenhedens slør" som et redskab til at finde ud af, hvad et retfærdigt samfund er.
Positiv frihed (frihed forstået som frihed til noget) vs. negativ frihed (frihed forstået som frihed fra noget).
Proceslighed/resultatlighed.
Formel lighed/reel lighed.
Chanceulighed.

Vi har i forløbet gennemgået de vigtigste ideologier igen med særligt fokus på deres syn på ulighed.

Vi har også kort talt om Branko Milanovics undersøgelser, der tyder på, at 80% af vores indkomst kan forklares ud fra bare to faktorer: hvilket land vi er født i, og hvilken socialklasse (indkomstgruppe) i landet, vi er født ind i. De sidste 20% af forskellene i indkomst skal forklares ud fra andre faktorer, fx køn, etnicitet, indsats, held.

Vi har spillet "social uligheds-Ludo".

I har i forbindelse med forløbet skrevet en opgave med temaet: "Er Danmark et klassesamfund?", hvor I har arbejdet med data fra hjemmesiden klassesamfund.dk og dens inddeling af Danmark i 5 sociale klasser.

Kernestof:

Sociologi:
• identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Politik:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Grundtekster:
"Ulighed og ideologi", i Peter Brønnum og Jakob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter, Columbus (2014), s. 177-191.
Tekst om social arv kommer senere.
Hjemmesiden klassesamfund.dk

I alt er der ca. XX normalsiders grundbogsstof, som forventes læst. (Sidetal kommer i 2.g, BP.)

Supplerende materiale (div. tekster og filmklip), som er anvendt i forløbet, kan ses under aktiviteterne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Samfundsøkonomi - del 1

Et forløb, hvor I skal lære det grundlæggende om økonomi. (Dette er 1. del. 2. del kommer senere på året.)

Økonomi ser på overfladen meget "videnskabeligt" ud, men ofte er det, der bliver sagt om økonomi af politikere og eksperter reelt mere politik og ideologi i forklædning.

Som den britiske økonom Keynes sagde:

"The ideas of economists and political philosophers, both when they are right and when they are wrong, are more powerful than is commonly understood. Indeed the world is ruled by little else. Practical men, who believe themselves to be quite exempt from any intellectual influence, are usually the slaves of some defunct economist."

I denne første del af forløbet har vi bl.a. arbejdet med:

Hvad økonomi grundlæggende handler om
BNP
Økonomisk vækst
Konjunkturbølger
Økonomiske kriser
Udviklingen i økonomien de sidste årtier
Samfundsøkonomiske mål
Målkonflikter
Beskæftigelse
Arbejdsløshed (herunder forskellige typer af arbejdsløshed: konjunktur-, struktur-, sæson- og friktionsarbejdsløshed)
Betalingsbalancen
Udlandsgæld/udlandsformue
Inflation og deflation
Statens budgetbalance (indtægter-udgifter)
Finanspolitikken som redskab til at udligne konjunkturbevægelserne
Indkomstulighed og omfordeling
Bæredygtighed og grøn vækst. (Kan man have det?)
Markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi
Det økonomiske kredsløb
Forsyningsbalancen (YM=CIX)

Vi har flere gange i forløbet talt om de forskellige syn på statens budgetbalance. Det er noget af det, der er mest afgørende for, hvilken politik landenes regeringer fører i forhold til velfærd m.m. Vi har både talt om (a) mainstreamøkonomernes forestillinger om "sund finanspolitik", om (b) keynesianernes ide om, at der i visse situationer er behov for underskud og om (c) MMT-økonomers tanke om, at statens saldo i sig selv er lige meget (fordi en stat med egen valuta kan lave så mange penge, den vil), hvorfor man ikke, ifølge MMT, skal forsøge at styre efter mål for budgetsaldoen. Man skal i stedet styre efter andre mål som fx vækst, arbejdsløshed og inflation.

Det forventes dog ikke, at eleverne kan alle de tekniske detaljer, det er for kompliceret, men det forventes, at de kender til de to grundsyn: (a) mainstreamsynet om, at staten skal "skaffe penge" via skat og evt. "lån" før den kan bruge penge, og (b) MMT's påpegning af, at staten ikke behøver at skaffe penge, da den jo laver pengene selv, men at det, det drejer sig om, er, om der er de tilstrækkelige ressourcer til rådighed (arbejdskraft, ting), så staten kan købe det nødvendige uden at skabe unødig inflation.

Grundtekst:
Jakob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof (2021). I denne del af forløbet har vi brugt kap. 1-3.

Supplerende materiale:
Derudover har vi inddraget en række aktuelle artikler og små filmklip, som kan ses under modulerne, aviser, sider fra Nationalbanken og meget andet. Vi har også set på aktuelle nøgletal om dansk økonomi fra Danmarks Statistik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 7. USA's politiske system og præsidentvalget 2024

Et forløb, hvor I får den grundlæggende viden om USA's politiske system, og hvor vi samtidig følger med i den amerikanske valgkamp og præsidentvalget mellem Harris og Trump.

Vi arbejder også med populisme, og I kommer (de fleste af jer) til at skrive SRO i SA-EN om netop det: Trump og populismen.

Nærmere beskrivelse kommer senere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Arbejdsmarkedet

Et forløb om arbejdsmarkedet i Danmark.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med følgende temaer og begreber:

Den danske model
Flexicurity
Dagpenge og kontanthjælp
Dagpengenes kompensationsgrad
Aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik
Stramningsstrategien vs. opkvalificeringsstrategien overfor ledige
Overenskomster
Problemet med den faldende organisering
Gule fagforeninger
Erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens
Mangel på arbejdskraft
Lav arbejdsløshed som samfundsøkonomisk mål
Forskellige typer af arbejdsløshed
Phillipskurven (myte og realitet)
Strukturpolitik

I et modul har vi set på, hvordan arbejdere fra andre lande arbejder i Danmark under dårligere arbejdsforhold og til lavere lønninger. Også store offentlige byggeprojekter (fx broer, hospitaler) bliver ofte lavet af arbejdere fra udlandet, og der foregår udbredt snyd med skat, lønninger m.m.

Det danske arbejdsmarked er i dag delt i tre dele, et A-hold med meget gode arbejdsforhold, et B-hold med nogenlunde arbejdsforhold og et C-hold med dårlige og usikre arbejdsforhold. Udlændinge af forskellige slags dominerer C-holdet (og noget af B-holdet), mens A-holdet domineres af "gammeldanskere". Så vi har i en vis grad fået et etnisk opdelt arbejdsmarked.

Ved siden af temaet med arbejdsmarkedet har der i samme periode været andre aktiviteter.

Der har været et modul med besøg af unge politikere fra Konservativ Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Radikal Ungdom.

Undervejs har der også været arbejdet med populisme og politisk polarisering i USA som optakt til den SRO-opgave (SA-EN), holdet har skrevet sidst i december.

Anvendt materiale:

Grundtekst:
Økonomiens kernestof (2021), kap. 8: Beskæftigelse og arbejdsmarkedet (18 s.)

Opslagsværker på nettet:
Samfundsfag.dk (begrebsleksikon) har også været anvendt.
Og siden "Det danske arbejdsmarked", der også har et begrebsleksikon (https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedet-fra-a-til-z/)

Supplerende materiale:

Statistikker om løn og beskæftigelse (weblinks til data, 2024).
Hvad er en overenskomst, DR Explainer (kort film 2023).
Fagbevægelsens fælles udfordring – alle taber, når færre organiseres (kort film 2023).
På statens regning (DR dokumentar 2024).
Forskellige kortere tekster set i modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Klimakatastrofen

Et forløb om klimaforandringerne.

I forløbet er bl.a. følgende temaer og begreber blevet berørt:

Klimaforandringerne – årsager og konsekvenser
Forbrug og klimabelastning
Bæredygtig livsstil
Danskernes klimaholdninger
Miljøpolitik og -økonomi
Eksternaliteter
Markedsfejl
Free rider-problemet
Lokale, regionale og globale miljøproblemer
COP-møderne og Paris aftalens målsætning om 1,5 grad
Det socialistiske vs. det borgerligt liberale syn på klimaproblemerne og hvad man skal gøre ved dem

I forløbet har der været et modul, hvor Europabevægelsen kom på besøg og lavede rollespillet “Fremtidens grønne Europa” om klima, bæredygtigt landbrug, natur og biodiversitet, atomkraft og grøn energi.

Der har også været et fællesarrangement den 29.1 om det forestående tyske forbundsdagsvalg med en udefrakommende oplægsholder (Mirco Reimer-Elster, Tysklandanalytiker på TV 2, ph.d. i historie og formand for Grænseforeningen).

Undervejs i forløbet har der, foruden en almindelig eksamensopgave med fokus på klima og klimaholdninger, også været lavet en mindre projektopgave, hvor eleverne i grupper har undersøgt en eller flere selvvalgte samfundsfaglige problemstillinger i forbindelse med klima og klimapolitik.


Anvendt materiale:

Grundtekst:

“Økonomi og miljø”, kap. 13 i Økonomiens kernestof (2021), s. 170-187.
“Bæredygtig livsstil”, kap. 2 i Liv Andersson Kihl og Liv la Cour: Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Systime (2021), s. 23-40.
Introduktionstekst om klimaforandringerne som en systemkrise (uploaded under modulet den 9.1 2025).

Supplerende materiale:

Kampagnen mod klimaet (DR dokumentar, 2021).
Derfor er du ligeglad med klimakrisen (DR Explainer, 2023).
Betaler fattige lande for de rige landes klimaregning (DR Explainer, 2023).
Forskellige aktuelle avisartikler og webtekster læst i modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 5. Samfundsøkonomi - del 2

En fortsættelse af første del af grundforløbet om samfundsøkonomi.

I denne del af økonomiforløbet har vi bl.a. arbejdet med:

Konjunkturer (høj- og lavkonjunkturer)
Stød til økonomien
Økonomiske kriser
Ekspansiv og kontraktiv finanspolitik
Automatiske stabilisatorer
Ekspansiv og kontraktiv pengepolitik
Multiplikatoreffekten
Udbud, efterspørgsel
Priselasticitet
Forskellige markedsformer (fuldkommen konkurrence, monopolistisk konkurrence, oligopol, monopol)
Vækst
Produktionsfaktorer (råvarer, arbejdskraft, realkapital)
Produktivitet
Arbejdskraftsintensiv vs. kapitalintensiv produktion
BNP og alternativer til BNP som grønt BNP, bruttonational lykke m.m.
Skatter og afgifter
Progressiv, proportional og degressiv beskatning
Forskellige syn på skat
Den offentlige sektor
Statens saldo, statsgæld
EU’s regler for statsgæld og underskud på den offentlige saldo (som Danmark som ikke-Euroland kun delvis er underlagt, men som et flertal af folketingspolitikerne i hovedtræk har valgt at indføre gennem dansk lovgivning (budgetloven)).

Grundtekst:
Jakob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof (2021). I denne del af forløbet har vi brugt kap. 4,5 og 7-11. (Resten af bogen læses også, men i andre forløb).

Supplerende materiale:
Derudover har vi inddraget en række aktuelle artikler, filmklip, sider fra Skat m.m., som kan ses under modulerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 11. International politik

Et forløb om international og de aktuelle begivenheder i verden.

Kernestof:

International politik
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Anvendt materiale:

Grundbog: International politiks kernestof.

En mere detaljeret beskrivelse af forløbet kommer her senere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 12. Valg og vælgere

Et forløb som optakt til kommunalvalget (og regionsvalget), der afholdes den 18.11 2025.

I forløbet skal vi se på de ting, der sker i forbindelse med valget, men vi skal også arbejde mere generelt med partier, politiske skillelinjer og med parti- og vælgeradfærd.

En mere detaljeret beskrivelse af forløbet kommer her senere.

Kernestof:

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Sociologi
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 13. Medier og politisk meningsdannelse

Et forløb om mediernes betydning i et demokratisk samfund og om den politiske meningsdannelse.

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med:

Klassiske nyhedsmedier vs. alternative og sociale medier
Mediernes rolle i et demokratisk samfund
Medierne: vagthund eller skødehund?
Nyhedskriterier
Medieeffektsteorier
Det postfaktuelle demokrati
Fake news
Ekkokamre og filterbobler
Spin
Priming
Framing
AI – hjælp eller trussel for fremtidens nyhedsformidling?

I forløbet har vi læst tekster, brugt AI og diskuteret. Set korte filmklip. Gennemført og fortolket en lille spørgeskemaundersøgelse om unges mediebrug.

Kernestof:

Sociologi
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

Politik
̶ magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Grundtekster:

• Suzanne Gudbjerg-Hansen: VIDEN OM. Samfundsfag C (2024), “11. Medier og demokrati”, s. 114-121.
• Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm: Byrådet, 2. udg. (2021), “8. Pressen og sociale medier”, s. 58-61.
• Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof (2021), “8. Medier og politik”, s. 98-109.
• Jonatan Kolding Karnøe: Politisk psykologi (2014), “6. Medier og politik”, s. 89-102.

Mandag Morgen (om sociale medier og politisk kommunikation), 2025.

Derudover har der været anvendt forskellige supplerende tekster og filmklip.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 14. Danmarks udenrigspolitik

Et forløb om Danmarks udenrigspolitik, som står overfor radikalt nye udfordringer i de kommende år på grund af USA's nye linje under Trump, den eskalerende konflikt mellem Vesten og Rusland, EU's militarisering m.m.

Materiale:
Kommer senere.
Samfundsfag.dk (begrebsleksikon) har også været anvendt.

Mere om indholdet kommer senere.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 15. Globalisering og international økonomi

Et forløb om globalisering og den internationale økonomi.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med:

Hvad er globalisering?
Økonomisk, politisk og kulturel globalisering
Globaliseringsoptimister vs. globaliseringspessimister
De vigtigste teorier indenfor IPØ (neoliberalisme, neomerkantilisme)
Bretton Woods-systemet (ca. 1945-80)
Neoliberal globalisering (fra ca. 1980). Washington Consensus.
Konkurrenceevne
Opsplittede produktionskæder/værdikæder
Outsourcing
Mønstre i verdenshandelen
WTO
BRIKS-landene
NIC-lande
U-lande
Dollaren som international reservevaluta
Teorier om, hvorfor lande handler med hinanden
Protektionisme
Told
Handelsbalancen
Multinationale selskaber
Skatteunddragelse, transfer-pricing

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Anvendt materiale

Grundtekster:
International politisk kernestof (2024), kap. 6 om international økonomi og globalisering.
International politisk kernestof (2024), afs. 5.3 om IMF, Verdensbanken, GATT og WTO.

Supplerende materiale:

Økonomibogen (Columbus 2016). Uddrag om globalisering international handel og udvikling, kursorisk læst: Kap. 9: Hvorfor handler lande med hinanden? Kap. 10: Hvorfor handler lande ikke med hinanden? Kap. 12: Globalisering – tabere og vindere?

Derudover forskellige andre supplerende materialer (aktuelle artikler, websider, små filmklip m.m.), som der er linket til under modulerne, og som kan findes i Drev.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Kernestof

Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

International politik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

--------------------------------------------------------------------------------------------------

Arbejdsformer
Klasseundervisning, individuelt arbejde, skriftligt arbejde, interaktive quizzer og tests, online research, klassedebat, faglig ekskursion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 16. Eksamensforberedelse

I de sidste moduler prøver vi at danne et overblik over de ting, vi har lært, og vi snakker om, hvordan I kan forberede jer på eksamen.

Vi ser på, hvad hovedpointerne er i det gennemgåede stof. Bl.a. ved hjælp af nogle store dokumenter med faglige noter. Vi træner også begreber med Quizlets og meget mere.

-------------------

NB: I må ved jeres skriftlige eksamen bruge følgende opslagsværker på nettet, som vi har brugt i forbindelse med undervisningen:

https://www.ordbogen.com/
https://samfundsfag.dk/ (generelt begrebsleksikon)
https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedet-fra-a-til-z/

Vi arbejdede til sidst i forløbet, som led i forberedelsen til eksamen, med dokumenterne:

"Noter om Økonomi", eksamensnoter lavet i maj 2026. (Både i en vers. 1 og 2.)
"Noter om Politik", eksamensnoter lavet i maj 2026.
"Noter om Sociologi", eksamensnoter lavet i maj 2026.
"Noter om International politik", eksamensnoter lavet i maj 2026.

Samt:

Sociologiske teorier om det senmoderne samfund - noter
Hvordan er det at være ung i et senmoderne samfund

Disse noter må i derfor også gerne tage frem og bruge ved eksamen. Ikke til at copy-paste fra, selvfølgelig, men til at slå begreber og teorier op m.m.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer