Holdet 3y SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anna Grann, Peter Gøtzsche
Hold 2023 SA/y (1y SA, 2y SA, 3y SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - identitet
Titel 2 Aktuelt
Titel 3 Velfærdsstaten
Titel 4 Køn og ligestilling
Titel 5 EU og Europaparlamentsvalg
Titel 6 Kriminalitet - Hvorfor bliver nogle kriminelle?
Titel 7 Valg i USA
Titel 8 Dansk politik
Titel 9 Økonomi
Titel 10 Økonomi
Titel 11 International politik
Titel 12 Ung i det senmoderne samfund
Titel 13 Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - identitet

Grundforløb samfundsfag

I forløbet introducerer vi til de tre hovediscipliner i samfundsfag(politik, økonomi, sociologi) samt metode. Alle discipliner er inddraget med sociologi har fuldt mest.
Vi vil yderligere fokusere på det overordnede emne ”identitet”

Kernestof:

Politik:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Økonomi:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning

Metode:
kvantitativ og kvalitativ metode.

Sociologi:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet


Vi har brugt bogen ”Luk samfundet Op 3. udgave.” Sider læst i grundbogen:
12-20 intro
30-44 Identitet, normer og social kontrol
63-77 Samfund og individ, sociologiske teorier
81-88 unge og identitet,

108-123 Ideologier, værdi og fordelingspolitik
177-190 Velfærdstrekanten, økonomiske mål

NB: I må ved jeres skriftlige eksamen bruge følgende opslagsværker på nettet:

https://www.ordbogen.com/
https://samfundsfag.dk/ (generelt begrebsleksikon)
https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedet-fra-a-til-z/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Aktuelt

Vi starter samfundsfagsundervisningen med at se på aktuel dansk og international politik samt økonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærdsstaten

Først arbejder vi med menneskelige behov og behovstilfredsstillelse. Vi arbejder med velfærdsstat og velfærdsmodeller. Hvilke velfærdsmodeller findes og hvad kendetegner dem? Vi arbejder mere i dybden med den danske velfærdsstat. Hvad kendetegner den? Hvilke udfordringer står den overfor? Er den blevet til en konkurrence stat?

Centrale begreber og teorier.

Maslows behovspyramide
Velfærdstat
Velfærdsmodeller (universel, selektiv, residual)
Klemmer/udfordringer for velfærdsstaten(interne og eksterne)
Konkurrencestaten



Kernestof:

velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Primært materiale: "Luk samfundet op" s. 201-220
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn og ligestilling

Forløb om køn og ligestilling med inddragelse af politik, økonomi og sociologi.

Centrale begreber og teorier:

Kønssocialisering, kønsidentitet, kønsnormer
Ideologiske holdning til køn og ligestilling
Feminisme og feminismebølger
Diskussionen om ligeløn

Kernestof:

magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Primært materiale: Luk samfundet Op 3. udgave 13-26
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 EU og Europaparlamentsvalg

Vi arbejder med EU og ser frem mod det kommende valg til Europaparlamentet

Herunder arbejder vi med EU's historie, EU's institutioner og beslutningsprocesser, de europæiske partier og politiske skillelinjer, danske partier og EU.

Vi arbejder også med spørgsmålet om europæisk integration herunder integrationsteorier og holdninger til yderligere integration blandt de europæiske vælgere. Her vil vi også inddrage viden om globalisering.

Centrale begreber og teorier:

De europæiske institutioner og magt i EU
Integrationsteorier
Folketinget og folketingets europaudvalg
Politiske skillelinjer (holdninger) i EU med fokus på de europæiske og danske partier.


Kernestof:

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.  


Faglige mål bl.a.

̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet - Hvorfor bliver nogle kriminelle?

Vi arbejder med kriminalitet med særligt fokus på årsager til kriminalitet generelt samt årsager til bander/rockerklubber og bande/rockerkriminalitet. Herunder arbejder vi både med specifikke teorier om kriminalitet (Merton, , Sutherland, Hirschi) samt generelle sociologiske teorier om identitet, socialisering og livet i det senmoderne samfund f.eks. Bourdieu, Honneth, Maffesoli, Goffman.
Vi arbejder også med etniske minoriteter og kriminalitet.
Forløbet afsluttes med et selvstændigt projekt og kriminalitet med inddragelse af selvfundet empiri


Kernestof:

identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Anvendt materiale:

Kernestof:
- Bjørnstrup, Matthiesen og Skov, Fra drengestreger til bandekrig, forlaget Columbus, 1. udgave, 2017, tema 1 og tema 2 (s. 11-67)

Supplerende stof:

Artikler:
- Jeg tænkte nok ikke over, at jeg skabte problemer for andre, Jyllandsposten, 10. november 2019  (fil på drev)
- Metode i samfundsfag, fra Samfundsfag.dk (fil på drev)
- Hvorfor er mænd mere kriminelle end kvinder?, Videnskab.dk, marts 2018:
- https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-er-maend-mere-kriminelle-end-kvinder/
- Frank kæmpede i 30 år med negativ social arv, misbrug og kriminalitet - i dag hjælper mønsterbyderen udfordrede unge godt på vej i livet, Give Avis, november 2022:
- https://ugeavisen.dk/giveavis/frank-kaempede-i-30-aar-med-negativ-social-arv-misbrug-og-kriminalitet-i-dag-hjaelper-moensterbyderen-udfordrede-unge-godt-paa-vej-i-livet
- Hvad ved vi om unge i bander, DPU, November 2018:
- https://dpu.au.dk/om-dpu/nyheder/nyhed/artikel/hvad-ved-vi-om-unge-i-bander
-


Tv udsendelser eller youtube klip:
- Er det slut med bander i Danmark?:
- https://www.youtube.com/watch?v=GuqqQY9Gb00
- Når forbrydelse ryster os – bandernes magt:
- https://www.dr.dk/drtv/episode/naar-forbrydelse-ryster-os_-bandernes-magt_142481
- Født til fængsel, afsnit 3, CFU




Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Kernestof: Fra drengestreger til bandekriminalitet tema 1 og 2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Valg i USA

Valg i USA

Forløbets indhold

I dette forløb arbejdede vi med det politiske system i USA med særligt fokus på præsidentvalget i 2024. Vi undersøgte, hvordan magten er delt mellem de forskellige institutioner, og hvordan valgprocessen fungerer i praksis.

Faglige mål

- Opnå indsigt i og kunne anvende viden om det politiske system i Danmark til at forklare tilblivelsen af løsninger på aktuelle samfundsmæssige problemer.
- Formidle faglige sammenhænge i enkle politiske modeller, tabeller og diagrammer.
- Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og derved indgå i en faglig dialog.
- Selvstændig, målrettet og kritisk informationssøgning.
- Kende til de centrale politiske idelogier og de politiske aktører i Danmark samt partiernes placering efter ny og gammel politik (ideologi- og værdipolitik).

Kernestof

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i en global sammenhæng

Anvendt materiale

Kernestof:

- Rasmussen og Brøndum, USA’s udfordringer, forlaget Columbus, 4. udgave, 2024

De præcise sider følger herunder:

S. 46-50: Hvad kendetegner det politiske klima i USA?

s. 50-52: USA er et præsidentielt system baseret pa et liberalt demokrati

s. 124-129: Vælgertyper og vælgeradfærd

s. 84-91: Demokraterne og republikanerne – de to store partier i amerikansk politik

S. 78-84 Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen?

Supplerende stof:
- Trumps gamle inderkreds taler ud, Horisont, dr tv
https://www.dr.dk/drtv/episode/horisont_-trumps-gamle-inderkreds-taler-ud_467450  
- Trump vs. Harris, Løgne og tabersager:
https://www.dr.dk/drtv/se/trump-vs-harris_-loegne-og-tabersager_476852
- Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle stemmerne:
- https://www.youtube.com/watch?v=gwD42PwpzuE
- Der er 538 valgmænd i USA: Sådan fungerer det amerikanske valgsystem:
- https://www.information.dk/udland/2020/09/538-valgmaend-usa-saadan-fungerer-amerikanske-valgsystem
- Sådan bliver du præsident i USA:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/grafik-saadan-bliver-du-praesident-i-usa
- Præsidentvalg i USA:
https://lex.dk/pr%C3%A6sidentvalg_i_USA
- Trums vs. Harris:
https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/harris-vs-trump-2024
Alt du behøver vide om Kamala Harris:
- https://www.youtube.com/watch?v=Yd9Ux24At7c


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk politik

I dette forløb ser vi på, hvem der har magten i det danske samfund.

Kernestof:

- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Faglige mål:

- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne læsninger herpå.

Materialer:

Rasmussen, Jesper Hjarsbæk, Politikkens kernestof, 1. udgave, 3. oplag 2023, Forlaget Columbus og forfatteren

Hvad er politik, og hvordan fungerer det politiske system?
s. 8-17

Politiske ideologier
s. 18-33

Fordelingspolitik og værdipolitik
s. 42-51

Partiernes adfærd
s. 66-79

Vælgernes adfærd
s. 80-94

Det politiske system i Danmark
s. 160-172

Politiske skillelinjer
s. 34-39

Magt
s. 110-115

Demokratiopfattelser
s. 130-140

Lovgivningsprocessen
S.?

Grundloven
https://www.youtube.com/watch?v=hTpbLHPbeQw

Rettigheder
https://www.youtube.com/watch?v=qmOs0fYTqNs

Lovgivningsprocessen
https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o

Supplerende materiale:


Statsministerens nytårstale 2024
https://www.dr.dk/drtv/episode/statsministerens-nytaarstale_496088

Valgresultat 2022
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2022/11/valgresultat-2022

Regeringen
https://www.youtube.com/watch?v=hpLp1lH0AGk

Lovforslag
https://www.ft.dk/da/dokumenter/dokumentlister/lovforslag

Hvad er et politisk parti
https://www.youtube.com/watch?v=DEmDf8D1ngQ

Artikel Så skete det som Mette Frederiksen har frygtet
https://piopio.dk/saa-skete-det-som-mette-f-har-frygtet-fra-start

21 søndag, Danmark opruster, februar 2025
https://www.dr.dk/drtv/se/udvalgt-fra-21-soendag_-danmark-opruster_508464

https://danmarksdemokraterne.dk/forside/et-danmark-i-balance/

Magteliten, CFU

De sociale medier har endeligt overtaget vores demokrati
https://www.altinget.dk/digital/artikel/erhvervsforsker-de-sociale-medier-har-endeligt-overtaget-vores-demokrati

Arbejdsformer:
I forløbet er der anvendt afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer. Eleverne har både skulle undersøge, formidle og diskutere empiriske og teoretiske sammenhænge.

Eksempelvis har eleverne to og to arbejdet med et politisk parti og udarbejde præsentation for klassen. De har skulle undersøge partiet ud fra følgende:
• Partiets historie
• Partiets mærkesager – hvad lægger partiet vægt på?
• Fordelingspolitik/værdipolitik
• Partiets vælgere/segment (minervamodel)
• Partiets indflydelsesrige personer – partiformand, ministre eller ledende medlemmer?
• Partiets indflydelse – hvilken indflydelse har partiet i det nuværende folketing (mandater), hvem kan det samarbejde med og hvilke andre partier vil dette parti gerne støtte ved en mulig regeringsdannelse?
• Meningsmålinger – hvor mange procent står partiet til at få i de øjeblikkelige meningsmålinger?

Eleverne har udarbejdet explainer videoer, hvor de skulle formidle forskellen på forholdstalsvalg og winner takes all, den parlamentariske styringskæde og negativ parlamentarisme.

Eleverne har desuden lavet et par skriftlige opgaver relateret til emnet.

Omfang

Ca. 18 moduler af 90 minutter

Centrale begreber:
Fordelingspolitik
Værdipolitik
Inputs
Outputs
Feedback
Styreformer
Repræsentativt demokrati
Direkte demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Deliberativt demokrati
Den lovgivende, udøvende og dømmende magt
Parlamentarisme
Den parlamentariske styringskæde
Byret, landsret og højesteret
Lovgivningsprocessen (de tre faser)
Mediernes indflydelse på meningsdannelse
Fjerde statsmagt
Spin
Framing
EU’s institutioner
Den frie bevægelighed
EU – demokratisk underskud
Politiske skillelinjer
Det klassiske firepartisystem
Klassepartier
Catch all-partier
Medianvælgermodellen
Kaare strøms model
Kernevælger
Marginalvælger
Minervamodellen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi

Økonomi

I dette forløb har vi arbejdet med centrale dele af samfundsøkonomien i overensstemmelse. Vi har beskæftiget os med de grundlæggende økonomiske begreber og de samfundsøkonomiske mål. Vi har undersøgt, hvordan et samfunds økonomi hænger sammen, herunder har vi kigget på konjunktursvingninger og markedsmekanismen som forklaring på udbud og efterspørgsel.
Vi har undersøgt, hvorvidt økonomisk vækst og bæredygtighed kan sameksistere. Vi har også kigget på den offentlige sektors rolle, finanspolitik og det danske skattesystem.

Mere konkret har vi bl.a. kigget på:
• Danmarks velstand og vækst
• Hvad er konjunktursvingninger?
• Hvordan kan vi bruge det økonomiske kredsløb til at forklare, hvordan økonomien fungerer?
• Hvordan hænger et samfunds økonomi samfund?
• Hvordan kan politikerne dæmpe konjunktursvingningerne?
• Hvordan foregår prisdannelse?
• Forskel på planøkonomi og markedsøkonomi
• Hvilke opgaver tager den offentlige sektor sig af i Danmark?
• Hvordan ser de forskellige partier på størrelsen af den offentlige sektor?
• Hvordan sikrer vi, at den økonomiske vækst foregår på en måde, så fremtidige generationers livsvilkår og levestandard ikke bliver dårligere end nutidens?
• Hvordan påvirker Trumps planer om ekstra told på europæiske og danske varer den danske økonomi?
• Globaliseringens betydning for dansk økonomi
• Danmarks konkurrenceevne

Faglige mål:

̶  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

̶demonstrere viden om fagets identitet og metoder

̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammen

- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Kernestof:

̶makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

̶globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Anvendt materiale:

Kernestof:


Sørensen, Jacob Graves, Økonomiens Kernestof, forlaget Columbus og forfatterne 2021, 1. udgave, 2. oplag

De præcise sider følger herunder:

Introduktion
S. 8-15

Økonomiske mål
S. 18-32

Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen?
S. 34-42

Konjunktursvingninger
S. 46-52

Markedsmekanismen
S. 60-70

Bæredygtig vækst: økonomi og natur
S. 170-186

Den offentlige sektor og finanspolitik
S. 116-124

Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene (finanspolitik og pengepolitik)
S. 55-59

Skat i Danmark
S. 128-133

Arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik (Strukturpolitik)
S. 103-108 (- s. 104) + s. 111-114

Globaliseringen og forskellige syn på den
S. 210-217

Makroøkonomiske teorier
S. 72-81

Supplerende materiale:

Danmarks økonomi rider fortsat på bølgen:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarks-oekonomi-rider-fortsat-paa-boelgen-det-er-ikke-kun-novo-der-traekker-laesset

Nationalbanken spår økonomisk vækst på 3,6 procent i 2025
https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art10338143/Nationalbanken-spår-økonomisk-vækst-på-36-procent-i-2025

Dansk økonomi i balance trods usikre tider
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2025/dansk-oekonomi-i-balance-trods-usikre-tider-19-03-2025

Økonomi for dummies 1:8
https://www.youtube.com/watch?v=AjpMvcsFsW8

Økonomi for dummies 4:8
https://www.youtube.com/watch?v=-II__Mbg7Cs

Så meget kød kan planeten holde til, at du spiser
https://www.dtu.dk/nyheder/alle-nyheder/to-kyllingebryster-om-ugen-saa-meget-koed-kan-planeten-holde-til-at-du-spiser?id=0037ba60-53c3-4809-a5d7-adce72f30fff

Jorden kalder: Nye bønner på suppen, dr.dk
https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-nye-boenner-paa-suppen_444945

Mål dit personlige co2 aftryk
https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/co2-beregner-maal-dit-co2-aftryk


Jorden kalder: Klima på catwalken
https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-klima-paa-catwalken_501398


Country overshoot days 2025
https://overshoot.footprintnetwork.org/newsroom/country-overshoot-days/


Gode elementer i finanslov – men pas på økonomien
https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/november/dansk-erhverv-gode-elementer-i-finanslov--men-pas-pa-okonomien/

Konkurrencebarometer, Dansk Erhverv
https://www.danskerhverv.dk/rammevilkar/


Omfang:

Ca. 18 moduler af 90 minutter

Arbejdsformer:

Afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer. Klasseundervisning, par- og gruppearbejde i forbindelse med opgaveløsning.
Diskussion i grupper og i plenum.

Eleverne har bl.a. lavet explainervideoer, hvor de formidler nogle af de klima-og miljømæssige udfordringer, vi står overfor i dag og forsøger at komme med nogle løsningsforslag.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Økonomi

Økonomi

I dette forløb har vi arbejdet med centrale dele af samfundsøkonomien i overensstemmelse. Vi har beskæftiget os med de grundlæggende økonomiske begreber og de samfundsøkonomiske mål. Vi har undersøgt, hvordan et samfunds økonomi hænger sammen, herunder har vi kigget på konjunktursvingninger og markedsmekanismen som forklaring på udbud og efterspørgsel.
Vi har undersøgt, hvorvidt økonomisk vækst og bæredygtighed kan sameksistere. Vi har også kigget på den offentlige sektors rolle, finanspolitik og det danske skattesystem.

Mere konkret har vi bl.a. kigget på:
• Danmarks velstand og vækst
• Hvad er konjunktursvingninger?
• Hvordan kan vi bruge det økonomiske kredsløb til at forklare, hvordan økonomien fungerer?
• Hvordan hænger et samfunds økonomi samfund?
• Hvordan kan politikerne dæmpe konjunktursvingningerne?
• Hvordan foregår prisdannelse?
• Forskel på planøkonomi og markedsøkonomi
• Hvilke opgaver tager den offentlige sektor sig af i Danmark?
• Hvordan ser de forskellige partier på størrelsen af den offentlige sektor?
• Hvordan sikrer vi, at den økonomiske vækst foregår på en måde, så fremtidige generationers livsvilkår og levestandard ikke bliver dårligere end nutidens?
• Hvordan påvirker Trumps planer om ekstra told på europæiske og danske varer den danske økonomi?
• Globaliseringens betydning for dansk økonomi
• Danmarks konkurrenceevne

Faglige mål:

̶  undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

̶demonstrere viden om fagets identitet og metoder

̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammen

- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Kernestof:

̶makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt

̶globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Anvendt materiale:

Kernestof:


Sørensen, Jacob Graves, Økonomiens Kernestof, forlaget Columbus og forfatterne 2021, 1. udgave, 2. oplag

De præcise sider følger herunder:

Introduktion
S. 8-15

Økonomiske mål
S. 18-32

Hvordan hænger et samfunds økonomi egentlig sammen?
S. 34-42

Konjunktursvingninger
S. 46-52

Markedsmekanismen
S. 60-70

Bæredygtig vækst: økonomi og natur
S. 170-186

Den offentlige sektor og finanspolitik
S. 116-124

Hvordan kan politikerne dæmpe konjunkturudsvingene (finanspolitik og pengepolitik)
S. 55-59

Skat i Danmark
S. 128-133

Arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik (Strukturpolitik)
S. 103-108 (- s. 104) + s. 111-114

Globaliseringen og forskellige syn på den
S. 210-217

Makroøkonomiske teorier
S. 72-81

Supplerende materiale:

Danmarks økonomi rider fortsat på bølgen:
https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarks-oekonomi-rider-fortsat-paa-boelgen-det-er-ikke-kun-novo-der-traekker-laesset

Nationalbanken spår økonomisk vækst på 3,6 procent i 2025
https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art10338143/Nationalbanken-spår-økonomisk-vækst-på-36-procent-i-2025

Dansk økonomi i balance trods usikre tider
https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/presse/arkiv/2025/dansk-oekonomi-i-balance-trods-usikre-tider-19-03-2025

Økonomi for dummies 1:8
https://www.youtube.com/watch?v=AjpMvcsFsW8

Økonomi for dummies 4:8
https://www.youtube.com/watch?v=-II__Mbg7Cs

Så meget kød kan planeten holde til, at du spiser
https://www.dtu.dk/nyheder/alle-nyheder/to-kyllingebryster-om-ugen-saa-meget-koed-kan-planeten-holde-til-at-du-spiser?id=0037ba60-53c3-4809-a5d7-adce72f30fff

Jorden kalder: Nye bønner på suppen, dr.dk
https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-nye-boenner-paa-suppen_444945

Mål dit personlige co2 aftryk
https://illvid.dk/klima/klimaforandringer/co2-beregner-maal-dit-co2-aftryk


Jorden kalder: Klima på catwalken
https://www.dr.dk/drtv/se/jorden-kalder_-klima-paa-catwalken_501398


Country overshoot days 2025
https://overshoot.footprintnetwork.org/newsroom/country-overshoot-days/


Gode elementer i finanslov – men pas på økonomien
https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/november/dansk-erhverv-gode-elementer-i-finanslov--men-pas-pa-okonomien/

Konkurrencebarometer, Dansk Erhverv
https://www.danskerhverv.dk/rammevilkar/

Samfundsfag.dk

Omfang:

Ca. 18 + 11 moduler af 90 minutter

Arbejdsformer:

Afvekslende og elevaktiverende arbejdsformer. Klasseundervisning, par- og gruppearbejde i forbindelse med opgaveløsning.
Diskussion i grupper og i plenum.

Eleverne har bl.a. lavet explainervideoer, hvor de formidler nogle af de klima-og miljømæssige udfordringer, vi står overfor i dag og forsøger at komme med nogle løsningsforslag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 International politik

International politik

Forløbets indhold og fokus

I dette forløb har vi arbejdet med centrale teorier i international politik, herunder realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme, samt forskellige former for magt som hård, blød og smart power. Vi har undersøgt det internationale systems udvikling og stormagternes rolle samt diskuteret mulige fremtidige verdensordener, herunder Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød.
Derudover har vi arbejdet med sikkerhed, trusler og årsager til krig og analyseret aktuelle eksempler som Ukrainekrigen. Vi har også haft fokus på internationalt samarbejde gennem FN og NATO, dansk udenrigspolitik samt globale uligheder og udvikling i den fattige del af verden.

Faglige mål

̶forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

-̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

-̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof

̶aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Anvendt materiale:

Sørensen, Jacob graves, International politiks kernestof, Forlaget Columbus og forfatteren 2024, 1. udgave, 1. oplag

klassisk realisme, neo realisme og liberalisme
S. 8-19 s. 19-21

Konstruktivisme

Blød magt, hård magt og smart power
S. 34

Ip-systemets udvikling i de seneste århundreder
s. 38-43

De syv stormagters magtressourcer
s. 44-51

Bud på fremtidens internationale politiske system
s. 51-61 (- de blå sider)

Huntington: civilisationernes sammenstød
s. 56-59

Ukrainekrigen
s. 82-84

Sikkerhed og trusler
s. 94-100

Hvorfor opstår krige?
100-102

Svage stater og borgerkrige
102-107

FN (internationalt samarbejde)
S. 118-126

Nato
S. 144-146

Dansk udenrigspolitik
S. 216-229

Den fattige verden
S. 176-188 (- s. 186-187)

Supplerende materiale:

Hvorfor er Ukraine så vigtig for Rusland:
https://www.youtube.com/watch?v=j5O0tNeqdUM

Derfor opruster Europa imod den russiske trussel:
https://www.youtube.com/watch?v=ZtQssZrDOKA

Skolelæreren der filmede Putins propaganda i smug
https://www.youtube.com/watch?v=rlAcCCa6Zxg&list=PLJwBjtSyXsYXQtk1XZljTDcIkOQVLw8DZ&index=5

Forstå konflikten mellem Israel og Palæstina
https://www.youtube.com/watch?v=7BMmmNGyLjs

Trumps plan med Grønland
https://www.youtube.com/watch?v=reINmJhuHsc

Hvorfor er vi ligeglade med Afrika?
https://www.youtube.com/watch?v=hVb03bgmL9c

Samfundsfag.dk

Begrebsliste:

Realisme:
relative magtressourcer
Unipolært, bipolært, multipolært system
Balancering
Bandwagoning
Buck-passing
Sikkerhedsdilemma

Liberalisme:
Absolutte mængde af ressourcer
Stater, IGO’er, NGO’er, MNS
Sikkerhedsstigen
Den økonomiske (eller kommercielle) fredstese
Interdependens
Den demokratiske fredstese

Stormagt
Hegemoniteorien + imperial overstretch

Magtressourcer
Determinanter
Kapabiliteter
Instrumenter
Bufferstat
Inddæmningspolitik
Regionale sikkerhedskomplekser
Geografiske, økonomiske og militære magtressourcer


Huntington: civilisationernes sammenstød
Civilisationer
Kernestater
Medlemsstater
Kløvede stater
Splittede stater

Hård magt, blød magt, smart power



Sikkerhed, krige og terror
Det snævre og det bredere sikkerhedsbegreb
Typer af krig
Stærke stater og svage stater



Internationalt samarbejde




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Ung i det senmoderne samfund

Ung i det senmoderne samfund

I dette forløb har vi beskæftiget os med, hvordan identitet og fællesskaber har udviklet sig fra det traditionelle samfund til nutidens senmoderne samfund.
Vi har kigget på, hvilke muligheder der er for individet i det senmoderne samfund og hvilke udfordringer, der også kan være ved eksemplevis aftraditionalisering, kulturel frisættelse og den øgede individualisering.

Vi har blandt andet beskæftiget os med følgende problemstillinger:
• Hvem og hvad påvirker din identitet?
• Er det stigende antal valgmuligheder, der præger det senmoderne samfund, alene noget positivt?
• Er det hårdere at være ung i dag end for 50 år siden?
• Hvilke samtidsdiagnoser kan bruges om det senmoderne samfund?  
• Hvordan påvirkes vi af de sociale medier?

Faglige mål:


Kernestof:

- ̶identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur


Anvendt materiale:

- Thorndal, Morten Hansen, Sociologiens Kernestof, Forlaget Columbus og forfatteren 2021, 1. udgave

De præcise sider følger herunder:

Anthony Giddens
S. 39-43

Hvem vil jeg være? -om det reflekterede individ
S. 44-45

- Skov, Matthiesen og Bjørnstrup, Samf på B, 2. udgave, 2016, Forlaget Columbus og forfatterne

Hartmut Rosa - Højhastighedssamfundet
S. 42-47

Thomas Ziehe - formbarhed og kulturel frisættelse
S. 37-40

Supplerende materiale:

Det er blevet sværere at være ung:
https://www.dr.dk/levnu/boern/det-er-blevet-svaerere-vaere-ung

Det er hårdt at være ung - og det er okay
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16897290/det-er-haardt-at-vaere-ung-og-det-er-okay/

Limbo - når sabbatår er fucked, dr.dk eller CFU


Centrale begreber:

Anthony Giddens:
- Adskillelse af tid og rum
- Udlejring af sociale relationer
- Aftraditionalisering
- Valget som et centralt vilkår for individet i det senmoderne samfund
- Selvrefleksion/øget refleksivitet
- Viden er usikker
- Det rene forhold

Hartmut Rosa
- Tre former for acceleration
- Konkurrencelogik
- Social kappestrid
- Fremmedgørelse, stress og angst

Thomas Ziehe
- Øget refleksivitet
- Formbarheden
- Subjektivicering
- Stødpudezoner
- Potensering
-Emblematisering

Omfang:



Arbejdsformer:


----------

NB: I må ved jeres skriftlige eksamen bruge følgende opslagsværker på nettet:

https://www.ordbogen.com/
https://samfundsfag.dk/ (generelt begrebsleksikon)
https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/arbejdsmarkedet-fra-a-til-z/

Vi arbejdede også til sidst i forløbet, som led i forberedelsen til eksamen, med dokumentet "Noter om Økonomi", eksamensnoter lavet i maj 2026. Det må i derfor også gerne bruge ved eksamen. Ikke til at copy-paste fra, selvfølgelig, men til at slå begreber og teorier op m.m.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer