Holdet 3b DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Amalie Winge, Per Nilsson
Hold 2023 DA/b (1b DA, 2b DA, 3b DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Overbliksforløb - individ - fællesskab - familie
Titel 2 Modernisme - fra 60´erne til 80´erne
Titel 3 Myter
Titel 4 Politisk kommunikation
Titel 5 Dokumentarfilm om influencere
Titel 6 Natursyn
Titel 7 Helle Helles minimalisme
Titel 8 Køn, krop og normer
Titel 9 Reportagen
Titel 10 Klassesamfundet
Titel 11 Eksistentialisme
Titel 12 Materialer til skriftlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Overbliksforløb - individ - fællesskab - familie

Ravnkels saga (værk)
Torbens datter - folkevise
Harpens kraft - folkevise
Kong lindorm - folkeeventyr
Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad (1855)
Bang: "Frøkenen" (1883)
H.C. Branner: Kapitlet "Sten" i romanen "Historien om Børge" (1942)
Vita Andersen: "Hun ser godt ud" (1977)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Modernisme - fra 60´erne til 80´erne

Optakt til DHO
Håndbog til dansk: "Motiv, tema og perspektivering"
"Litteraturhistorien på langs og på tværs" s. 138-141, 161-178
Tv-serien "Digtere, divaer og dogmebrødre" afsnit 5, 6, 7 om hhv. 60´erne, 70´erne og 80´erne.
(Værk 2) Klaus Rifbjerg: "Under vejr med mig selv"  (1956)
Leif Panduro: "Tur i natten" (1965)
Gasolin: "Hvad gør vi nu, lille du" (1976)
Det internationale sigøjnerkor: "I kan ikke slå os ihjel" (1976)
John Mogensen: "Der er noget galt i Danmark" (1971)
Steppeulvene: "Itsi Bitsi" (1967)
Bjarne Jes Hansen: "Vi voksne kan også være bange" (1978)
Anders Bodelsen: "Signalet" (1965)
Michael Strunge: "Der er et yndigt land", "Elskede discodronning" (1980)
Niels Schou: "Du er ikke alene" (1978) - vi skrev en analyserende artikel om novellen
Ekskursion til fristaden Christiania med oplæg og rundvisning


I forbindelse med DHO kunne eleverne vælge at skrive om Knud Sørensen: "Det prikker under fødderne", Vita Andersen: "Lykke", Grethe Steen Jensen: uddrag af romanen "Konen med æggene", Michael Strenge: "KONTROL", "Elskede Discodronning", "Skråt op"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Myter

Med udgangspunkt i Mytemotiver i dansk litteratur, O. Benn og J. Jacobsen, (1999-2008, 2. udgave) har vi arbejdet med myterne: syndefaldet, Ikaros, Pygmalion og Ødipus.
Eleverne har skullet kende myterne, og finde allusioner i de læste, nyere tekster, samt diskutere tolkninger i relation til og forskel fra myten.
Teksterne har desuden dannet baggrund for repetition af analytiske begreber.
En sjov sommer : Mads Brenå 1998
Ond i sulet: N. M. Aidt 1993
Syndefaldsmyten
1. Mosebog kap 2 og 3
Den blomstrende have : N. M. Aidt (1993)
Ikarosmyten
Ovids "forvandlinger" 8. sang
Som englene flyver: N. M. Aidt (1993)
Vinger : Karen Blixen 1915
Pygmalionmyten
Klip fra filmen "Pretty Woman"
af Plastic : M. Thomsen (1995)
Ødipus/Elektramyten
Læst indledning om myten, samt psykoanalytisk tolkning
Billedanalyse:  Fælles:Kvium: Man kan altid ,
Grupper valgt mellem:A. Kirkegaard: Ikakrus' memoirer, Kellog's All-Bran Fruit'n Fibre: Eve.Erik Fischl: Sprøjtet, Beckmann: Abstürzender.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politisk kommunikation

Den nuværende regering har rekordmange politiske rådgivere ansat. De rådgiver blandt andet politikerne om, hvordan de kommunikerer mest strategisk med vælgerne og pressen. Politisk kommunikation er selvfølgelig altid strategisk, fordi politikere vil sælge deres politiske dagsorden. De vil overbevise vælgerne om, at de har ret, og at de skal stemme på dem. Derfor er politisk kommunikation også særlig interessant i en danskfaglig sammenhæng, fordi politikerne strategisk udnytter argumentatoriske, retoriske, sproglige og diskursive strategier til at overbevise.

I forløbet vil vi undersøge og analysere politikeres kommunikation i politiske taler, opinionsartikler og på sociale medier.

Vi vil arbejde med argumentationsanalyse, retorisk og sproglig analyse samt diskursanalyse. Forløbet skal desuden danne grundlag for, at eleverne stifter bekendtskab med den debatterende artikel.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

Kernestof:
- sproglig analyse og vurdering
- retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forarbejde debatterende artikel om SoMe 31-10-2024
Danskfaglig vurdering 07-11-2024
Prøve: Analyse af dokumentarfilm 06-01-2025
Debatterende artikel: Kunsternes deltagelse 02-02-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dokumentarfilm om influencere

En influencers værdi bestemmes af det antal af interaktioner, som deres opslag skaber. Influenceres job er at generere indhold, der fanger vores opmærksomhed. Hvordan? Ved at sælge deres liv og personlighed. De skal derfor være unikke, vildere og sjovere! Så kommer opmærksomheden, berømmelsen og pengene.
Men med opmærksomheden kommer også shitstormene og hadbeskederne - og når det, man sælger, er ens liv og personlighed, kan det blive svært at være influencer og menneske på samme tid.
Forløbet beskæftiger sig med fremstillingen af livet som youtuber/influencer i dokumentarfilm.

I forløbet arbejder vi med dokumentarfilmenes udsagn om livet som youtuber og belæggene for udsagnene. Vi undersøgte brugen af de filmiske virkemidler og forskellige dokumentarfilmtyper. Til sidst kiggede vi på forholdet mellem det autentiske og iscenesatte.

Forløbet var en del af fælles arrangement for 2.g’erne om dokumentarfilmen Ingen kender Casper, 2022.

Litteratur:
Odgaard, René (2022): Ingen kender Casper (VÆRK 2)
DR3 (2021): ”Dør jeg, så dør jeg” første afsnit i Fie, 00:00-09:51
Hall, Nynne Dyvaa (2023): Albert mod stjernerne, 00:00-06:00
Larsen, Ole Schlutz (2015-2017): ”5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary” i Håndbog til dansk, s. 228-231

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Natursyn


Hvad er natur? Der er en ingen tvivl om, at vores syn på naturen er kulturelt og historisk bestemt, og derfor har ændret sig gennem tiden. Det påvirkes af samtiden, af teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold.
Klima- miljø og biodiversitetskrisen har dog gjort synet på natur til en diskursiv kampplads, hvor man kæmper om betydning af sand natur. Er kulturlandskaber kultur? Er landbrug? Er naturen til for os, eller har den en værdi i sig selv?
Definitionen af natur bliver så afgørende, fordi vores natursyn hænger sammen med den måde, vi handler i og behandler naturen. Det er fx afgørende for, om Danmark skal have flere rewildingprojekter, eller om vi skal koncentrere os om at være et landbrugsland, som producerer fødevarer.
I dette forløb arbejder vi med litteratur, sprog og medier, som tager udgangspunkt i forskellige syn på natur og forholdet mellem natur og menneske. Forløbet er struktureret omkring tre natursyn, nemlig det rekreative, det vilde og det produktive, og omkring tre forskellige naturetiske positioner: Den antropocentriske, den zoocentriske og den økocentriske.

Litteratur:
Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
HCA: "Klokken" (1845)
Oehlenschläger: Morgenvandring (1805)
Karsten Elmose Vad: Natursyn (2022)
Fjällräven: "Without nature, we're nothing" (2016)
Theis Ørntoft: ”Lad os sætte os ned med kviksølv i lungerne” (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Helle Helles minimalisme

De mange tomme pladser i Helle Helles fortællinger sætter læseren på arbejde. Handlingen begrænser sig ofte til det minimale, og der er sjældent et tydeligt plot. Vi får heller ikke mange forklaringer på karakterernes handlinger eller baggrund. Fortællerne reflekterer kun lidt over det, der sker: Vi hører, hvad personerne siger og gør, men sjældent hvad de tænker og føler. Personernes liv udfolder sig i nuet, og det er i høj grad overladt til læseren selv at tolke, hvad der gemmer sig under overfladen. Helle Helle benytter i høj grad showing frem for telling.

I dette forløb arbejder vi med tre tekster af Helle Helle: Fasaner, Film og Rødby-Puttgarden. Vi undersøger Helle Helles minimalistiske og nøgterne skrivestil og ser på, hvordan det usagte får betydning i teksterne. Med viden om samtaleanalyse og pragmatik arbejder vi med at afdække det, der skjuler sig under overfladen i personernes replikker og handlinger.

Materiale:

LITTERATURHISTORIEN-på langs og på tværs (udgivet 2014), Systime: side 181-183

Helle, Helle: Rødby-Puttgarten (2005)

Helle, Helle: Film og Fasaner (1996)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Køn, krop og normer

Køn, krop og normer
Er køn en konstruktion, og hvornår er man en kvinde? Skal kvinder aftjene værnepligt, og må kvinder gå hjemme og passe børn? Skal mænd tvinges til at tage barsel, og må en rigtig mand græde? Kønspolitiske emner fylder i debatten. De diskuteres ivrigt og heftigt. De kan have en polariserende effekt: Du er enten en reaktionær mandschauvinist eller en radikal feminist. Også i litteraturen behandles kønstematikkerne i fx Per Petterson Mænd i min situation, Olga Ravns Mit arbejde (2020) og Linea Maja Ernst Kun til navlen (2024). Kønsroller og seksualitet har dog til alle tider været til debat – også i litteraturen.
Dette forløb beskæftiger sig med litteratur som kredser om køn, krop og normer. Vi lægger ud med romantismens dyrkelse af krop og seksualitet hos Aarestrup og Blicher og ender med at undersøger, hvordan det moderne gennembrud satte kønsroller, klasse og kirke til debat.   

Faglige mål
• udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestoffet er:
- Kanonforfattere: Steen St. Blicher, Herman Bang og Henrik Pontoppidan
- To værker: Steen Steensen Blicher: Sildig opvågnen og Henrik Ibsen Et dukkehjem
- Norske tekster på originalsprog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Reportagen

Forløbet ‟Reportagen i ord og billede” er et nyhedsforløb, der undersøger avisgenren ‟reportagen”. Før de digitale medier var reportagen læserens mulighed for at være lige dér, hvor dramatiske begivenheder fandt sted. Journalisten hastede af sted fra redaktionen til katastrofer og krige og store begivenheder for med malende beskrivelser at bringe oplevelsen tilbage til læseren. Med de digitale medier kan billeddækningen foregå live, og reportagegenren har derfor ændret sig. I dette forløb læser vi en række historiske reportager for at lære genrens særtræk at kende, og arbejder dernæst videre med aktuelle reportager.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
– Nyhedsformidling
– Visuelle udtryksformer

Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

TEKSTER
Henrik Cavling: uddrag af ‟Jens Nielsens henrettelse”, Politiken  09.11.1892
Henry Hellsen: ‟Krigens sidste billeder”, Berlingske Tidende 22.11.1918
Morten Sabroe: “Et svin i Berlin”, Information 02.01.1990
Søren Flott & Thomas Laursen & Ole Sønnichsen: uddrag af ‟Som om solen kom for tæt på”, Jyllands-Posten 05.11.2004
Anders Ryehauge: uddrag af ‟Andreas Mogensen: Når jorden ikke er nok”, euroman.dk 21.04.2017
Marianne Weiercke: uddrag af ‟Tragedien i Seest: Billederne vi aldrig glemmer”, TV2.dk 03.11.2014
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Klassesamfundet

Samfundsklasser? Hvad er det? Noget fra gamle dage, da verden var sort og hvid? Engang tilhørte man enten arbejderklassen, middelklassen eller overklassen, men i en årrække har klassebegrebet haft ry for at være gammeldags og noget, der hørte historien til. Den tyske sociolog Ulrich Beck har ligefrem kaldt det for en ‛zombie-kategori’, som samfundsudviklingen for længst har overflødiggjort, og som alligevel vakler rundt iblandt os. Men, men, men også i dag er der faktisk stor forskel på provins og by – på fiskeren og forretningsmanden, på brolæggeren og børsmægleren – så stor, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018 lancerede en ‛ghettoplan’, der skulle give bunden af Danmark en ‛make over’. I dette forløb starter vi i det folkelige gennembrud med at læse Nexø og Aakjær og fortsætter med litteratur fra 10'er, som beskæftiger sig med klassesamfundet.


Litteratur:
Jeppe Aakjær: "Tyendesang" (1907)
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (en idyl)" (1900)
Yahya Hassan: "Ghettoguide" (2013)
Morten Pape: Uddrag af Planen (2015)
Prinsesser fra Blokken, afsnit 1 (2016)
Tessa og Orgi-E: Blæstegnen (2020)
Kristian Bang Foss: Uddrag af Frank vender hjem (2019)
Kaspar Colling Nielsen: Opgangen (2010)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Eksistentialisme

Hvad er meningen med livet? Hvad vil jeg med mit liv? Hvordan skal jeg handle? Det er alle eksistentielle spørgsmål, som mennesker stiller sig selv. Det særlige ved mennesket er nemlig, at vi er stand til at tænke over, hvad vi gør, og hvem vi er. Vi er frie til at vælge, hvordan vi vil håndtere en given situation, og vores valg former vores liv og identitet.

Det 20. århundrede er præget af store materielle og teknologiske fremskridt, men også af store menneskeskabte kriser og verdenskrige. Livet og samfundet i det 20. århundrede er er ikke længere styret af traditioner og normer, og religionen har mistet sin forklarende kraft. Individet derfor er sat frit til at skabe sit eget liv, men også påtvunget ansvaret for livet og verden og dermed angsten.

Dette forløb handler om litteratur, som kredser om de store eksistentielle spørgsmål: Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet? Eller måske: Hvordan kan vi håndtere livets meningsløshed?

Tekster:
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)
Martin A. Hansen: "Soldaten og pigen" (1947)
Tom Kristensen: "Angst" (1930) og "Nat i Berlin" (1930)
Peter Seeberg: "Patienten" (1962)
Babak Vakili: Generationen, "Prolog" og "Babak fra Danmark", afsnit 4 (2021)

Faglige mål:
• analysere og fortolke fiktive tekster
• perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige og teknologiske sammenhænge
• demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden
• demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur, herunder samspil med internationale
• Strømninger
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.

Kernestof
• danske tekster fra centrale litteraturhistoriske perioder: Efterkrigstiden
• Kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg
• Metoder: Eksistentialistisk læsning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Materialer til skriftlig eksamen

Klassen har brugt ordnet.dk ved opslag af ord.
Desuden ordbogen.com

Eleverne har desuden anvendt:

Litteraturhistorien - på langs og på tværs
Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer