Holdet 3m SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Bjørn Schreiber Pedersen, Karen Bjerregaard, Mette Weismann Israel
Hold 2023 SA/m (1m SA, 2m SA, 3m SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Værktøjer og hjælpemidler til samfundsfag
Titel 2 Grundforløb - Identitet
Titel 3 Forskellige liv i Danmark
Titel 4 Økonomi og bæredygtighed
Titel 5 Demokrati - vælgere og partier
Titel 6 Medier, vælgere og partiadfærd i USA
Titel 7 Arbejdsmarkedet
Titel 8 Klimakatastrofen
Titel 9 Kampen om Arktis
Titel 10 Den universelle velfærdsstat i den globale økonomi
Titel 11 Bysociologi - hvem har ret til byen?
Titel 12 Migration - en EU-udfordring
Titel 13 Køn, magt og medborgerskab
Titel 14 IP - dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden?
Titel 15 Opsamling og gøren klar til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Værktøjer og hjælpemidler til samfundsfag

Følgende værktøjer og hjælpemidler har været anvendt i undervisningen:

Den lille hjælper til samfundsfag, Søren Kaufelt, Columbus 2018 (papir-udgave)

Knæk koden - Skriftlig eksamen i samfundsfag, Lasse Ørum Wikmann, Systime 2017 (papir-udgave)


Samfundsfag.dk: https://samfundsfag.dk/, Forlaget Columbus - må gerne bruges online ved skr. eksamen

Det danske arbejdsmarked: https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/ - Forlaget Columbus - må gerne bruges online ved skr. eksamen

Ordbogen.com: https://www.ordbogen.com/da/ - må gerne bruges online ved skr. eksamen


Excel i samfundsfag (skal downloades INDEN brug ved skriftlig eksamen)

Studienet.dk (alt skal downloades INDEN brug ved skriftlig eksamen)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Grundforløb - Identitet

Faglige mål:

Kernestof:

Anvendt materiale:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forskellige liv i Danmark

I det første tema efter grundforløbet, har jeg valgt for jer og vi fortsætter med sociologien, for vi skal nemlig kigge på forskelle mellem befolkningsgrupper i Danmark.
Dette betyder, at vi genbruger nogle af de allerede lærte begreber fra identitetsforløbet men nu kobler dem op på begreber som livsformer, livstile og klasse, og undersøger hvorfor der er de her forskelle og hvorfor nogle mennesker klarer sig bedre og nogle dårligere i det senmoderne samfund.
I den forbindelse skal vi undersøge den konkrete kontanthjælpsreform og knytte det til begreber om fattigdom og ulighed dvs. kommer der mere fattigdom og ulighed med den nye reform.

Faglige  mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.

Anvendt materiale:
Luk samfundet op, 3. udg. Columbus 2017, kap 4: s. 89-104 (15 s.)
Debatfilm om social arv: https://gron.luksamfundetop.dk/4/kapitel-4/debatfilm/#c41952 (5 s.)
Mest frihed for mindst muligt arbejde, Information 3/3-2012 (2 s.)
Fritz og Poul er faret vild hos øko-køerne: https://www.youtube.com/watch?v=Ks0ukZpR728 (1 s.)

(I alt 23 sider)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Økonomi og bæredygtighed

I dette tema skal vi arbejde med bæredygtighed og økonomisk vækst - hvor nogle mener de to størrelser er hinandens modsætninger, så er der andre som mener, at økonomisk vækst er den eneste vej til at møde de globale udfordringer, hvor andre mener, at økonomisk vækst er årsagen til problemer med bæredygtighed.
Vi skal undersøge hvilken af de to forklaringer som holder vand, og samtidig skal vi kigge på nationale og internationale aktøres holdninger til selv samme spørgsmål.
I skal kunne efter endt forløb:
Have viden om hvad økonomi betyder
Mangel og vækstbehov
Forskellige arenaer for behovstilfredsstillelse dvs. markedet, staten eller det civile samfund
En kender til økonomiske systemer såsom markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
I kender de samfundsøkonomiske mål
I kan arbejde med det økonomiske kredsløb
I ved hvad konjunkturer er
I ved hvilke økonomiske politikker man anvender ved økonomiske kriser eller opture
I kender til Donut-teorien
I kan skelne mellem tilhængere at vækst ideologien og modstandere

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof efter lærerplanen:
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
politiske partier i Danmark og politiske ideologier, med særlig fokus på deres holdninger til grøn vækst og bæredygtighed

Anvendt materialer opdelt i:
Kernestof:
Luk samfundet op, 3 udg. kap 8, s. 174-200 (27 s.)

Supplerende:
Et overblik over dansk økonomi, kernemålene, https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi (5 s.)
"Rapport er landet: Udvalg kommer med tre bud på CO2-afgift", Ekstra Bladet d. 21/2 2024 (2 s.)
"Bobler for begyndere" og "Tulipanboblen", DR.dk, https://www.dr.dk/studie/samfundsfag/finanskrisen#!/ (2 s.)
"Bobler og Finanskrise" (uddrag), https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx? fi=921644904&fo=0&ext=formid (2 s.)
"Økonomer blåstempler, at Wammen fjerner foden fra bremsen", Børsen d. 1 september 2023 (2 s.)
"En sund økonomi bør være designet til at trives, ikke vokse", https://www.kateraworth.com/videos/ (2 s.)
"Partierne om vækst og bæredygtighed", både fra den grønne og blå udgave, https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-groen-baeredygtighed-overfor-oekonomisk-vaekst (1 s.)
"Danmarks grønne vækst får kritik: »I bund og grund greenwashing«", Videnskab.dk, 5. SEP. 2023 (2 s.)

(I alt 46 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokrati - vælgere og partier

I dette forløb skal vi arbejde med og undersøge demokrati, og især skal vi fokusere på forholdet mellem partier, som ønsker demokratisk magt, og vælgere, som er den demokratiske magts udgangspunkt.
Demokrati eller folkestyre handler om magt, magt til at præge samfundet og det man betragter som det gode samfund. Har du ingen demokratisk magt, så har du ingen indflydelse. Denne kamp om magten er benhård, for i højere og højere grad er vælgerne nogle flygtige kunder, og skifter hurtigt parti,  hvis ikke partiet benytter magten ordenligt eller fokus på partiet handler om personsager og skandaler.
Aktuelt så har der aldrig været så mange partier i kampen om magten, og her hersker der en voldsom konkurrence om de samme vælgere feks. hos partier som ligger ideologisk meget tæt.
Er vælgerne blevet uberegnlige forbrugere af demokratiet, som skifter parti ud fra egoistiske hensyn og mere udtryk for uvidenhed, og til fals for propaganda?
Disse spørgsmål skal vi kunne svare på samt inddrage følgende begreber:
Det politiske system
Styreformer
Demokratiformer
Demokratityper
Parlamentarisk styringskæde - den ideelle og den reelle
Parlamentarisk vs præsidentielt system
Parlamentarisme - negativ og positivaf slagsen
Magtens tredeling
Kernevælger og maginalvælger
Lovgivningsprocessen

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof lærerplanen:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Anvendt materiale:
Kernestof:
Luk samfundet op, 3 udg:
kap. 5.3, s. 118-124, herunder særligt Molins model (7 s.)
kap 6, 6.1 til 6.6, s. 125-142 (17 s.)

Supplerende:
-"Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?" videnskab.dk, 3/5 2013 (4 s.)
-"Truslen oppefra", Information, 21. marts 2015 (2 s.)
-Lovforslag om nikotinprodukter: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l119a/index.htm (2 s.)
-Lovforslag om Ligestilling af krisecentertilbud til mænd m.v., https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l104/index.htm (2 s.)

Brug af valgvideoer og undersøgende besøg på de forskellige partiers hjemmeside (6 s.)

(I alt 35 sider)





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensøvelse tema 2: Økonomi og bæredygtighed 07-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Medier, vælgere og partiadfærd i USA

I dette tema skal vi undersøge medierne lidt nærmere, og først og fremmest skal vi have lidt mediehistorie. I den forbindelse vil vi se, at medierne på et tidspunkt blev meget ideologiske og i Danmark opdelte sig i et firebladssystem, med dertilhørende politisk partis talerør.
Dernæst kan vi undersøge forholdet mellem klassiske eller traditionelle massemedier overfor sociale medier. Hvori ligger forskellen og hvilken betydning har det for menneskers og samfunds kommunikation samt muligheder for at deltage i den offentlige debat.
Forløbet skal lægge op til jeres SRO om det amerikanske valg, så derfor skal vi analysere de amerikanske medier, og hvordan medielandskabet og den offentlige debat fungerer. Som afsluttende diskussion kunne man spørge hvor stor betydning de amerikanske medier og SOME har for valget af den næste amerikanske præsident.
Derudover arbejder vi med vælger-og partiadfærd samt populisme, og politiske og identitetsmæssige skillelinjer

Faglige mål:
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
-måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestofpunkter:
-politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Anvendt materiale:

Politikkens kernestof, Jesper Hjarsbæk Rasmussen, Columbus 2021:
s. 34-41 + 52-65 + 66-78 + 80-97 + 174-186 (63 s.)
https://trap.lex.dk/Medierne_i_Danmark  (3 s.)
Trumps USA, kap. 4 i: USA -Politik, økonomi, samfund, Peter Nedergaard, Systime 2017 (i-bog: Id c644 (17 s.)
Afsnit af Clement i USA (3 s.)
Dokumentar: Mediernes magt – hvem styrer Amerika: https://www.youtube.com/watch?v=OYUjO5Ya-iA (3 s.)
Videoer om vælgeradfærdsteori fra Politikbogen, Jensby, Pedersen og Brøndum, Columbus 2019 (her: i-bog): (3 s.)
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=342
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=340
https://politikbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=404
DR Explainer 2/11-2020: Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af stemmerne: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-kan-man-blive-usas-praesident-uden-flertallet-af-alle-stemmerne_211947
(1 s.)
Filmen ’Kongekabale’, Nicolai Arcel (2004) (5 s.)

(I alt 98 sider)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Arbejdsmarkedet

Et forløb om arbejdsmarkedet i Danmark.

I forløbet er der bl.a. arbejdet med følgende temaer og begreber:

Den danske model
Flexicurity
Dagpenge og kontanthjælp
Dagpengenes kompensationsgrad
Aktiv og passiv arbejdsmarkedspolitik
Stramningsstrategien vs. opkvalificeringsstrategien overfor ledige
Overenskomster
Problemet med den faldende organisering
Gule fagforeninger
Erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens
Mangel på arbejdskraft
Lav arbejdsløshed som samfundsøkonomisk mål
Forskellige typer af arbejdsløshed
Phillipskurven (myte og realitet)
Strukturpolitik

I et modul har vi set på, hvordan arbejdere fra andre lande arbejder i Danmark under dårligere arbejdsforhold og til lavere lønninger. Også store offentlige byggeprojekter (fx broer, hospitaler) bliver ofte lavet af arbejdere fra udlandet, og der foregår udbredt snyd med skat, lønninger m.m.

Det danske arbejdsmarked er i dag delt i tre dele, et A-hold med meget gode arbejdsforhold, et B-hold med nogenlunde arbejdsforhold og et C-hold med dårlige og usikre arbejdsforhold. Udlændinge af forskellige slags dominerer C-holdet (og noget af B-holdet), mens A-holdet domineres af "gammeldanskere". Så vi har i en vis grad fået et etnisk opdelt arbejdsmarked.

Ved siden af temaet med arbejdsmarkedet har der i samme periode været andre aktiviteter.

Der har været et modul med besøg af unge politikere fra Konservativ Ungdom, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Radikal Ungdom.

Undervejs har der også været arbejdet med populisme og politisk polarisering i USA som optakt til den SRO-opgave (SA-EN), holdet har skrevet sidst i december.

Anvendt materiale:

Grundtekst:
Økonomiens kernestof (2021), kap. 8: Beskæftigelse og arbejdsmarkedet (18 s.)

Supplerende materiale:

Statistikker om løn og beskæftigelse (weblinks til data, 2024):
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-24-fakta-arbejdsmarked (i alt 10 s.)

1. Find graf for beskæftigede og ledige her
https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

2. Arbejdsløse
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese

3. Lønudviklingen p.t.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/loen

4. Månedslønnen
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=50107

5. Person- og familieindkomster
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/person-og-familieindkomster

6. Arbejdsstandsninger
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/fravaer-og-arbejdskonflikter/strejker-og-lockout


Hvad er en overenskomst, DR Explainer (kort film 2023). (3 s.)
Fagbevægelsens fælles udfordring – alle taber, når færre organiseres (kort film 2023). (3 s.)
På statens regning (DR dokumentar 2024). (5 s.)

Forskellige kortere tekster set i modulerne:
-Mulvarp afslører ’dybt ulovlig’ lønfusk på offentlige milliardbyggerier, dr.dk 3/12-2024 (1 s.)
-Migrantarbejder faldt fem meter fra offentligt byggeri: Men i hans lægejournal står der 15 cm, dr.dk 3/12-2024 (1 s.)
-Frederico arbejder illegalt i Danmark: Han bliver snydt for sin løn og holdt hjemme, når myndighederne laver kontrol, dr.dk 18/10-2024 (1 s.)

Samlet 42 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Klimakatastrofen

Et forløb om klimaforandringerne.

I forløbet er bl.a. følgende temaer og begreber blevet berørt:

Klimaforandringerne – årsager og konsekvenser
Forbrug og klimabelastning
Bæredygtig livsstil
Danskernes klimaholdninger
Miljøpolitik og -økonomi
Eksternaliteter
Markedsfejl
Free rider-problemet
Lokale, regionale og globale miljøproblemer
COP-møderne og Paris aftalens målsætning om 1,5 grad
Det socialistiske vs. det borgerligt liberale syn på klimaproblemerne og hvad man skal gøre ved dem

I forløbet har der været et modul, hvor Europabevægelsen kom på besøg og lavede rollespillet “Fremtidens grønne Europa” om klima, bæredygtigt landbrug, natur og biodiversitet, atomkraft og grøn energi.

Der har også været et fællesarrangement den 29.1 om det forestående tyske forbundsdagsvalg med en udefrakommende oplægsholder (Mirco Reimer-Elster, Tysklandanalytiker på TV 2, ph.d. i historie og formand for Grænseforeningen).

Undervejs i forløbet har der, foruden en almindelig eksamensopgave med fokus på klima og klimaholdninger, også været lavet en mindre projektopgave, hvor eleverne i grupper har undersøgt en eller flere selvvalgte samfundsfaglige problemstillinger i forbindelse med klima og klimapolitik.


Anvendt materiale:

Grundtekst:

“Økonomi og miljø”, kap. 13 i Økonomiens kernestof (2021), s. 170-187. (17 s.)
“Bæredygtig livsstil”, kap. 2 i Liv Andersson Kihl og Liv la Cour: Bæredygtighed - en samfundsfaglig temabog om verdensmålene, Systime (2021), s. 23-40. (20 s.)
Introduktionstekst om klimaforandringerne som en systemkrise (uploaded under modulet den 9.1 2025). (5 s.)

Supplerende materiale:

Kampagnen mod klimaet (DR dokumentar, 2021). (5 s.)
Derfor er du ligeglad med klimakrisen (DR Explainer, 2023). (0,5 s.)
Betaler fattige lande for de rige landes klimaregning (DR Explainer, 2023). (0,5 s.)

Forskellige aktuelle avisartikler og webtekster læst i modulerne:
-FN-rapport slår fast – klimaet er blevet sværere at redde, Schelle og Andersen, dr.dk 24/10-2024 (1 s.)
-”Jeg tror ikke, at folk er klar over, hvor meget klimaforskere ryster i bukserne”, Politiken 1/7-2024 (2 s.)
-Dansk FN-chef i skarp advarsel: Varmere klima vil skabe en flygtningestrøm, som intet Fort Europa kan holde ude, Politiken 24/10-2024 (2 s.)
-I dag har vi danskere brugt vores del af klodens ressourcer – 12 dage tidligere end sidste år, dr.dk 16/3-2024 (1 s.)
-Mere end halvdelen af Danmarks CO2-udledninger sker nu i udlandet, Information 4/5-2024 (2 s.)
-Danmark har ry for at være gavmild med klimabistand – men nye tal afslører hidtil ukendte konsekvenser af det danske olieeventyr, dr.dk, 13/11-2024 (1 s.)
-Danmark får kritik for at løbe fra aftale og give ’gamle penge’ i klimabistand, dr.dk 8/12-2023 (1 s.)
-Verdens mest udledende aktivitet er også de færreste forundt. Forstå flytrafikkens klimaaftryk, Information 22/12-2024 (2 s.)
-Danskerne flyver løs trods klimaforandringer og ekstremt vejr. Og de unge er ikke bedre end de gamle. Information 5/7-2024 (2 s.)
-En procent af danskerne udleder 13 gange så meget CO2 som de 50%, der ejer mindst. Politiken 20/11-2023 (2 s.)
-Fra klimabenægtelse til vildledning og forsinkelse – vi fortæller historien om greenwashing. Information 23/6-2024 (2 s.)
-Trump-sejr slår endegyldigt klimamål ihjel, Politiken 7/11-2024 (2 s.)

Samlet 68 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kampen om Arktis

Kampen om Arktis
I dette forløb har vi arbejdet med international politik. Det konkrete fokus har været på Arktis, og herunder særligt på det politiske spil omkring Grønland og landets rolle i Rigsfællesskabet. Vi har undersøgt, hvilke aktører der er på spil i Arktis - både stater (fx DK, USA og Rusland) og organisationer (fx Arktisk Råd, NATO) og hvilke interesser de har. Teoretisk har vi sat os ind i IP-teorierne realisme/neorealisme og liberalisme/neo-liberalisme og har set på, hvordan man lægge forskellige vinkler på kampen om Arktis. Vi har i lidt mindre grad været inde på mål og midler i dansk udenrigspolitik, men har dog arbejdet med, hvad det betyder for Danmark at være en småstat i dette konfliktfelt, hvor USA har fået en ny og mere udfordrende rolle overfor Danmark. Vi har været inde på grønlændernes opfattelse af problematikken, herunder dels spørgsmålet om grønlandsk identitet og grønlandsk politik, valget og spørgsmålet om selvstændighed. Forløbet blev afsluttet med et rollespil om Grønlands fremtid, der satte fokus på aktører og interesser i Arktis.


Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestofpunkter:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik

Anvendt materiale:

IP-bogen, Jesper Hjarsbæk Rasmussen, Columbus 2023, s. 11-13, 15-23 og 196-207 (24 s.)
International politiks kernestof, Jacob Graves Sørensen, Columbus 2024, s. 8-19 (11 s.)
Med Trumps trusler som bagtæppe forhandler politikerne om forsvaret i Arktis, Information 12/1-2025 (2 s.)
Mette Frederiksen efter ny Trump-melding om Grønland: Sammenholdet i Europa har aldrig været vigtigere, dr.dk 6/1-2025: https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-efter-ny-trump-melding-om-groenland-sammenholdet-i-europa-har (1 s.)
DR: Deadline 13/1-2025 (første 20 minutter) (1 s.)
’Tæt på sandheden’, DR 25/1-25 – uddrag (1. s.)
Verden ifølge Gram, dr/p1: 29/1-25: ’Grønland – en brik i stormagternes spil’ (3 s.)
Dokumentar: Kampen om Grønland, DR 2020 (4 s.)
Grønland skal til valg, dr.dk 6/3-2025 (1 s.)
Grønland i tal 2024 - udvalgte nedslag: (4 s.) https://stat.gl/dialog/topmain.asp?lang=da&subject=&sc=GF
Valgresultatet er klar: Sådan har grønlænderne stemt, dr.dk 12/3-2025: (1 s.) https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/valgresultatet-er-klar-saadan-har-groenlaenderne-stemt

(I alt 53 sider)

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
udfordringer i Arktis 25-02-2025
genaflevering af arktisopgaven 11-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den universelle velfærdsstat i den globale økonomi

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan den universelle velfærdsmodel er under pres i en globaliseret økonomi, der øger (politikernes) fokus på konkurrenceevne. Med afsæt i en bredere opsamling på velfærdsstatens udfordringer (demografi, forsvarsudgifter osv) har vi således undersøgt, hvad det er for en global økonomi velfærdstaten som samfundsøkonomi skal forholde sig til. Vi har haft fokus på liberaliseringen af den globale økonomi, teorier om hvorfor lande handler med hinanden (frihandel, komparative) og hvorfor de ikke gør (protektionisme, marxisme), hvilke lande (og andre aktører) der bliver globaliseringens vindere og tabere. Her har vi kort set på forskellen mellem det globale syd og nord, herunder på udfordringerne vedr. skatteinddrivelse fra MNS'er i en globaliseret økonomi (fx transfer pricing-problematikken). På den baggrund har vi vendt blikket mod den danske samfundsøkonomi og hvad alt dette betyder for konkurrenceevnen. Vi har her arbejdet med forskellige konkurrenceevnebegreber  og -perspektiver (priskonkurrence, strukturel konkurrendeevne) og vi har været rundt om de strukturpolitiske virkemidler, der skal tages i brug her. En særlig opmærksomhed har været rettet mod Europas muligheder overfor USA og Trumps told-krig. En helt grundlæggende pointe / rød tråd i forløbet har været, at den danske velfærdsmodel med højt uddannelsesniveau, stabile institutioner, og infrastruktur osv på den ene side er helt afgørende for at Danmark kan klare sig i den globale økonomi - og på den anden side, at netop dette er under pres af selv samme globalisering, der underminerer og forandrer velfærdsstaten  og gør den til en konkurrencestat i stedet.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestofpunkter:
-velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
-globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.

Anvendt materiale:

-Økonomiens kernestof, Jacob Graves Sørensen, Columbus 2021, s. 140-144, 189 og 210-225 (20 s.)
-Velfærdsstaten under pres, Bjørnstrup, Matthiesen og Boserup Skov, 2. udg. Columbus 2019, s. 177-183, 187-193, 201-211 og 216-222 (31 s.)
-Vores samfund, Brøndum og Berg Carlsen, Columbus 2024 s. 60-65 (5 s.)

-DR-debatten 6/2 -2025: ’Krigsskat?’ (2 s.)
Dokumentar: Tyveriet af Afrika, Guldbrandsen (2012) (3 s.)

-Ny analyse: Europas konkurrenceevne er under pres – men Danmark går frem på rangliste, Dansk Erhverv 13/3-2025: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/marts/ny-analyse-europas-konkurrenceevne-er-under-pres---men-danmark-gar-frem-pa-rangliste/ (2 s.)
-Stærke fagforeninger øger produktiviteten i samfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 8/5-2023:https://www.ae.dk/debatindlaeg/2023-05-staerke-fagforeninger-oeger-produktiviteten-i-samfundet (1 s.)
-Topøkonom fælder dom over forslag om lavere selskabsskat: ”Jeg bliver så træt”, Berlingske 24/3-2025: https://www.berlingske.dk/politik/topoekonom-faelder-dom-over-forslag-om-lavere-selskabsskat-jeg-bliver-saa (3 s.)
-‘IMD: Danmark er i top på global konkurrenceevne’, DI  Business 20/6-23: https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2023/6/imd-danmark-er-i-top-pa-global-konkurrenceevne/ (2 s.)
-EL-profiler: Draghi-rapport er et brud på ‘business as usual', Altinget 071124 (2 s.)
-Pensionsbomben er genaktiveret, Mandag Morgen 090325 (2 s.)
-Super Mario vil give Europas virksomheder et boost, men det bliver historisk dyrt, dr.dk 9/9-2024: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/super-mario-vil-give-europas-virksomheder-et-boost-men-det-bliver-historisk-dyrt (3 s.)
-Unge uden job og uddannelse er en kompleks gruppe. Men nu bliver der heldigvis løftet i flok, AE 21/2-2025: https://www.ae.dk/debatindlaeg/2025-02-unge-uden-job-og-uddannelse-er-en-kompleks-gruppe-men-nu-bliver-der-heldigvis (2 s.)


(I alt 78 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Bysociologi - hvem har ret til byen?

I dette bysociologiske forløb har vi undersøgt, hvordan byen både rummer mangfoldighed og mange muligheder for at afsøge og danne identiteter, men også rummer ulighed, der kan forstærkes af byens opdelte sociale rum. Vi har arbejdet med forskellige sociologiske teoretikere: Bourdieu, Sennet og Baumann, der på forskellig vis kan bruges til at forklare social ulighed, mangfoldighed og segregering, herunder hvordan disse sociale strukturet reproduceres. Vi har brugt begreber som gentrificering, fjendtlig arkitektur og agora. Vi har haft særligt fokus på ulighed i sundhed og på hjemløshed og har i den forbindelse været på byvandring med organisationen 'Gadens stemmer', hvor en tidligere hjemløs viste os rundt. Dette gav indblik i de sociale rum, som hjemløse skaber (og mangler) i byen. Vi har arbejdet med spørgsmålet om, hvem der egentlig har ret til byens rum og har her berørt spørgsmålet om de glidende overgange mellem offentlige og private rum i en storby, hvor mange forskellige samfundsklasser, normsæt, værdier og livsstile mødes. Vi har også været inde på forskellige teoretiske forklaringer på social ulighed.

Faglige mål:
-forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Anvendt materiale:
Sørensen & Strarup: Bysociologi, Systime 2015 s. 11-23 (10 s.)
Eskelund & Gustavussen: Blik på byen, Columbus 2015 s. 52-58 + s. 66-72 + s. 98-107 (21 s. )
Jensby & Brøndum: Ulighedens mange ansigter. Perspektiver på social ulighed, Columbus 2014, s. 107-117 (10 s.)
Altinget 21/4-24: 'AKB: Flere boligforeninger er ved at kæntre socialt'
Fjendtlig arkitektur, Projekt udenfor, https://udenfor.dk/fjendtlig-arkitektur/ - sidst set 080526, (3 s.)
Status på København - udvalgte nøgletal 2024, (2 s.)
Dokumentarfilm: ‘Street art’, DR-kultur: Strøm, 2011, (4 s.)

(I alt 50 sider)




Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Spørgsmål til bysociologi 18-08-2025
samf øvelse a 26-08-2025
Samf opg 1 14-09-2025
samf øvelse b 15-09-2025
Samf opg 2 21-09-2025
samf øvelse c 23-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Migration - en EU-udfordring

I dette EU-forløb har vi haft fokus på migration, og har derfor dels undersøgt et særligt politikområde i EU (og i Danmark), og dels fået mulighed for at belyse forskellige sider af EU's arbejdsbetingelser og udfordringer. Vi har undersøgt hvordan EU blev dannet og på hvilke værdier: både som ramme for handel og økonomisk vækst og også som et værdifællesskab baseret på demokrati  og menneskerettigheder. Det sidste har migrationspolitikken været med til at udfordre indefra. Vi har således arbejdet med Dublinforordningens udfordringer, Frontex, Eurodac og Migrations- og asylpagten, og vi har undersøgt, hvordan forskellige menneskesmuglere søger at omgå disse forhindringer for at kunne fragte migranter ind på EU's territorium. Vi har arbejdet med, hvordan migrationsområdet på den ene side kalder på fælles EU-løsninger og på den anden side splitter medlemslandene, da de såvel geografisk som økonomisk er meget forskelligt stillede ift at modtage asylansøgere og migranter. Vi har set på EU-institutionernes måde at fungere på og har gennem migrationsoptikken undersøgt spændingsfeltet mellem det overstatslige og det mellemstatslige samarbejde. Vi har også været inde på det danske retsforbehold, der formelt holder Danmark ude af asyl- og migrationspolitikken i EU.

Faglige mål:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Anvendt materiale:

Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, Columbus 2023 s. 188 + 190-199 + 204-210 (16 s.)
EU på kryds og tværs (3. udg.), Folketinget 2025, s. 90-92 +129 + 155-163 (12 s.)
Folketingets EU-oplysning (web):
- Gloser om asyl og migration (1 s.)
-Animationsfilm om EUs historie og institutioner (3 s.)
- De mest benyttede ruter for flygtninge og migranter (2 s.)
Ai Weiwei: 'Human Flow', Film 2017 (5 s.)
Dark Waters, BBC-dokumentar 2024 (3 s.)
Altinget 130624: 'Migranternes rute mod Europa er kynisk og dysfunktionel' (2 s.)
Information 120925: 'Folkebevægelsen mod EU er gået konkurs, og resten af venstrefløjen samler ikke kritikken op' (s. 3)
Zetland 151123: 'Vi tror, at sexarbejdere bliver snydt til Danmark. I virkeligheden ved langt de fleste, hvad de går ind til' (3. s.)
Politiken 100424: 'Efter hidsig debat giver EU håndslag på pagt, der baner vej for fængselslignende lejre' (2 s.)
DR 100424: EU vedtager nye regler på migrations- og asylområdet (1 s.)
Europa Kommissionen 210524: Pagten om Migration og Asyl https://home-affairs.ec.europa.eu/policies/migration-and-asylum/pact-migration-and-asylum_da#tidslinje-og-vigtigste-resultater (4 s.)
ECRE 120424: Adoption of EU Pact on Migration and Asylum: https://ecre.org/adoption-of-eu-pact-on-migration-and-asylum/ (5 s.)
Genstart: Da remigration kom til landet (DR-lyd 191225), (4 s.)

(I alt 66 sider)





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skrivedag på GG 06-10-2025
Dit udfyldte feedback-ark for skrivedagen 19-10-2025
Samf øvelse d 04-11-2025
Samf opg 3 10-11-2025
samf øvelse e 18-11-2025
Arb-selv: genaflevering af EU-diskussion 21-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Køn, magt og medborgerskab

I dette forløb har vi arbejdet med køn og ligestilling i et medborgerskabsperspektiv. Vi har afklaret at medborgerskabsbegrebet (Marshalls) kredser om individets rettigheder og muligheder for at deltage i samfundet på forskellig vis. Med et afsæt har vi undersøgt forskellene på formel og reel ligestilling i Danmark, herunder hvordan barselsadfærden er ændret gennem lovgivning, hvordan mænd halter bagefter ift uddannelse og levealder og hvordan kvinder fortsat får mindre i løn end mænd. Vi har arbejdet med, hvordan kønsforskelle både er noget der kan måles ud fra ligestillingsparametre, men også handler om kønssocialisering. Vi har derfor undersøgt, hvordan køn både kan ses som noget biologisk og som sociale konstruktioner, hvor socialisering (normer/ roller) og diskursive processer former mennesker som kønnede væsener med særlige kropslige udtryk. Vi har således også arbejdet med begreber som socialt køn og diskursivt køn og har videre undersøgt, hvordan dette også er forbundet med magt-problemstillinger - fx hvordan både kvinder  og mænd kan blive 'shamet' for at bryde med vedtagne normer om bestemte kropsidealer og hvordan den såkaldte incelkultur er et udtryk for et kønsbetinget konfliktfelt, der handler om privilegier, samfundsmæssige muligheder og oplevelsen af medborgerskab. Vi har på den måde også haft fokus på nye fremspirende maskulinitetsformer i det senmoderne samfund.
Forløbet blev afsluttet med et selvstændigt individuelt projektarbejde med videopræsentation.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser


Kernestof:
-identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
-samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
-kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Anvendt materiale:

Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 3. udg. Columbus 2017, s. 147-154 (8 s.)
Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, Columbus 2023, s. 149-157 (8. s.)
Ditlevsen, Studstrup og Storr-Hansen: Køn og ligestilling i et samfundsfagligt perspektiv, Columbus 2022 (2. udg), s. 24-29 + 62-72
Danmarks Statistiks Ligestillingssite (6 s.)
Statistikbanken (3 s.)
Altinget 020525: 'Netflix-series kvindefjendske incel-idéer er mainstream i kultur og politik' (3 s.)
Politiken 160124: 'Drenges syn på ligestilling bekymrer folk bag udstilling om køn' (2 s.)
Mandag Morgen 050623: 'Hver femte mand under 50 mener ligestillingen er gået for langt' (5. s)
Weekendavisen 200325: 'Far er hjemme' (4 s.)
BBC Stories 'Girl Toys vs. Boy Toys' - The Experiment (2018): https://www.youtube.com/watch?v=nWu44AqF0iI (1 s.)
TV2: Billede af models ubarberede ben trækker overskrifter: https://underholdning.tv2.dk/2017-10-09-billede-af-models-ubarberede-ben-traekker-overskrifter (1 s.)
DR TV: intro til dokumentarserien 'Ti stille kvinde' (2022): https://www.dr.dk/drtv/se/ti-stille-kvinde_221280 (1 s.)
Institut for menneskerettigheder: Diskrimination og had: https://menneskeret.dk/lgbt-barometer/diskrimination-had (2 s.)

(I alt 44 sider)





Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf øvelse f 05-12-2025
Skrivedag på GG med examcookie 09-12-2025
feedback ark 15-12-2025
Samf øvelse g 07-01-2026
Samf øvelsesaflevering h 18-01-2026
Samf opg 4 21-01-2026
Samf opg 5 01-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 IP - dansk udenrigspolitik i en ny verdensorden?

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan forandringerne i den internationale dagsorden har betydning for dansk udenrigspolitik. Vi har arbejdet med, hvordan man karakterisere 'en ny verdensorden', præget af krig i Europa og et mere uforudsigeligt USA og NATO. Vi har arbejdet med, hvad magt er i IP, herunder hvilke typer af kapabiliteter og instrumenter en småstat som Danmark har og hvordan dette er under forandring fra aktivisme til tilpasning og fra bandwagoning til balancering (via EU). Vi Vi har set på EU som international aktør og de begrænsninger for fælles handling, der er forbundet med det mellemstatslige element på dette felt. Vi har arbejdet med forskellige IP-teoretiske skoler: realismen/ neorealismen, liberalismen og konstruktivismen og har kortere berørt Københavnerskolen (sikkerhedsliggørelse). Vi har endvidere bredt det udenrigspolitiske billede lidt ud, og har set på, hvordan man kan forstå Rusland og Kina med UP-briller. Hvilke mål og muligheder har disse stormagter og hvordan kan vi forstå deres adfærd på den baggrund? Undervejs i forløbet blev der afholdt valg til Folketinget, og vi brugte derfor også lidt tid på, hvilken rolle udenrigs- og forsvarspolitik egentlig spiller i valgkamp og for mulige regeringssamarbejder, nemlig forsvindende lidt, omend det ikke har været helt fraværende som tema (sikkerhedsspørgsmålet).


Faglige mål:
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

Kernestof:
-aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Anvendt materiale:
Jacob Graves Sørensen: International politisk kernestof, Columbus 2024, s. 8-21 + 44-46 + 64 + 70 + 79-85 + 94-96 + 216-222 (39 s.)
Film: Mr. Nobody against Putin, Borenstein & Talankin, 2025 (5 s.)
'Seniorforsker med kritik af Troels Lunds forslag: Danmark har en klar interesse i at støtte internationale regler og institutioner', artikel på dr.dk 150226 (2 s.)
'Småstatens store hovedpiner', Information 050326 (3 s.)
'Kinas nye internationale dagsorden', Udenrigs.dk 160326 (4 s.)

(I alt 53 sider)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf øvelsesaflevering i 22-02-2026
3m SA skr. prøve 25-02-2026
Samf Opgave 6 12-03-2026
Samf øvelsesaflevering j 13-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Opsamling og gøren klar til eksamen

Dette forløb har ikke været tematisk, men metodisk og eksamens/ opsamlingsfokuseret
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Samf øvelsesaflevering k 22-04-2026
Samf opg 7 05-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer