Holdet 2u Ma (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2u Ma (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25 - 2025/26
Institution	Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau	Matematik B
Lærer(e)	Thomas Nyholm
Hold	2024 Ma/u (1u Ma, 2u Ma)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Procent og Rentesregning
Titel 2	Eksponentialfunktioner og logaritmer
Titel 3	Potensfunktioner
Titel 4	Proportionalitet
Titel 5	Trigonometri
Titel 6	Deskriptiv statistik
Titel 7	2.gradsligninger
Titel 8	Funktionsegenskaber
Titel 9	Analytisk geometri
Titel 10	Differentialregning
Titel 11	Procentvis vækst for exp. og potensfunktioner
Titel 12	Sandsynlighed og kombinatorik
Titel 13	Binomialfordelingen
Titel 14	Sammensat funktion
Titel 15	Geometrisk Algebra
Titel 16	Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Procent og Rentesregning Grundlæggende procentregning. Rentesregning og renteformlen.
Indhold	Kernestof: Medbring kladdehæfte, blyanter, samt en lommeregner(dem af jer der har) Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 109-114, 118-120 Læs om procentregning Medbring det opgaveark om procentregning i fik udleveret i går, hvor vi regnede de første 4 opgaver. Læs om renteformlen. (der hedder kapitalfremskrivingsformlen i bogen) Lektie 2: Regn opg.5 og 6 på opgavearket om procentregning. Repetition af renteformlen (kapitalfremskrivningsformlen) Læs kun til side 120 øverst. Her står eksempler på hvordan man finder de forskellige størrelser i renteformlen. Dvs. hvordan man isolerer Ko, og r
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Eksponentialfunktioner og logaritmer Potensregneregler Definition af eksponentiafunktion, y=ba^x , og sammenhæng med fast procentvis vækst. Sammenhæng mellem fremskrivningsfaktor og rente: a=1+r Definition af logaritmen både log(x) og ln(x), herunder også e. Anvendelse af logaritmer til at løse ligninger. Særligt med henblik på at isolere eksponenten i renteformlen/eksponentialfunktioner. Bevis for at log(a^x) = xlog(a) Definition af eksponentialfunktioner. Både grundform y = ba^x og y = be^(k*x) Betydning af konstanterne i grundformen. Beregning af forskrift for en eksponentialfunktion gennem to punkter. Bevis for hvordan man finder a ud fra to punkter. Voksende og aftagende eksponentialfunktioner. Grafiske egenskaber ved eksponentialfunktioner. Halverings og fordoblingskonstant betydning og bevis for formlerne. Eksponentiel regression når man har mange målepunkter. Anvendelse af enkeltlogaritmisk papir. Noter om logaritmer 12 sider
Indhold	Kernestof: Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 69-78, 143-145, 147-149, 164-166 Læs om eksponentiel sammenhæng Læs om potensregneregler, og hvordan man regner med potenser. Brøkregneregler (repetition fra folkeskolen) Repetition af potensregneregler. Lektie: Side 72 i mat-bogen. Øv.8.12 og Øv.14 Her står alle brøkregnereglerne som i får brug for at kunne. Læs om hvad det betyder når man opløfter et tal i en brøk (eller et decimaltal,(alle endelige decimaltal kan skrives som en brøk)) Medbring noterne om potenser og rødder som i fik på papir. Læs hvordan man beregnerne konstanterne for en eksponentialfunktion. Læs om hvordan man laver en matematisk model. Her en eksponentiel model på befolkningsvæksten i USA i 1800-tallet. Lektie: Brug ½time (ikke mere) på at kigge på Mat2, resten regner vi i modulet. I kan finde mat2 i drev i jeres matematikmappe, i undermappen "1.g Mat.opgaver" Læs s.86-90øverst i de noter om logaritmer, der ligger i jeres mappe i drev, i undermappen "logaritmer". Medbring det opgaveark i fik udleveret i går. Lektie: Læs de to sidste sider i de noter i har fået om logaritmer. De ligger også i drev i mat-mappen -> logaritmer(undermappe)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Potensfunktioner Egenskaber for potensfunktioner. Udseende for graf når a<0 , a=0 , 0<a<1 , a=1 , a>1 Formel til at finde a og b ud fra to punkter samt bevis. Potensregression Procent-procent-vækst, formel samt bevis Anvendelse af dobbeltlogaritmisk papir. Noter om potensfunktioner 9 sider.
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs de sidste tre sider i kompendiet om potensfunktioner, som i har fået udelveret på papir. De ligger også i drev, i mappen potensfunktioner. Lektien handler om hvordan man finder a og b ud fra to punkter. Lektie: Læs side 271(nederst) til side 273 i noterne om potensfunktioner. I har fået dem udleveret på papir, de ligger også i drev i mappen potensfunktioner. Medbring noterne om potensfunktioner. (De ligger også i drev i mappen potensfunktioner.)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Proportionalitet Proportionalitet og omvendt proportionalitet
Indhold	Kernestof: Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 154-157 Læs om proportionalitet og omvendt proportionalitet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Trigonometri Ensvinklede trekanter, skalafaktor Definition af cosinus, sinus og tangens ud fra enhedscirklen. Anvendelse og bevis for formlerne for cosinus, sinus og tangens i retvinklede trekanter. Anvendelse og bevis for formlerne til vilkårlige trekanter. Areal, sinusrelationerne, cosinusrelationerne. Trigonometrinoter 11 sider.
Indhold	Kernestof: Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 36-40, 45 Læs om ensvinklede trekanter. Læs hvad højde, midtnormal, vinkelhalveringslinie og median er i en trekant. I har haft det i folkeskolen, men det er nok meget rart at få det repeteret. Lektie: Læs side. 237-241 i noterne om trigonometri som i fik udleveret i går. De ligger også i drev i mappen trigonometri. Lektie: Læs side 242-244 i noterne om trigonometri som i fik udleveret. De ligger også i drev i mat-mappen i trigonometri. Lektien handler om formlerne for cos(v), sin(v), tan(v), og hvordan man bruger dem til at beregne sider og vinkler i retvinkled Læs side 242-245 i noterne om triginometri. Vær særlig opmærksom på beviset side 243, samt de eksempler hvor de anvender de omvendte funktioner, dvs. cos^-1, sin^-1 og tan^-1 Lektie: Regn opg.13 på side 7 i de opgavernoter i har fået. Bemærk at opgaven skal løses uden lommeregner, men ved at aflæse i enhedscirklen, så vidt det er muligt. Spørgsmål f er muligvis ikke nem at løse uden lommeregner, men indtil da er det uden. Lektie2: Læs beviset for formlerne til cos(v), sin(v) og tan(v) i en retvinklet trekant. Side 242-243 i de noter om trigonometri i har fået udleveret. Læs side 246-247 i noterne om trigonometri. De handler om forskellige anvendelser af trekantsberegninger, højden af himmelbjergstårnet, afstanden til månen, og størrelsen af månen. Læs side 296-298 i noterne om trigonometri. De handler om vilkårlige trekanter, og formel for areal samt sinusrelationerne i vilkårlige trekanter, dvs. alle slags trekanter, de behøver ikke være retvinklede. Lektie: Læs side 296-298 i noterne om trekanter. Læg størst fokus på at læse og forstå beviserne. Læs også eksemplerne hvor formlerne anvendes. Lektie: Læs side 299-300. Her står beviset for cosinusrelationerne.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Deskriptiv statistik Simple statistiske deskriptorer og præsentationer af statistisk materiale for både ugrupperede og gruperede observationer, herunder: Gennemsnit. Hyppighed Frekvens Kumuleret Frekvens Fraktiler og Kvartiler samt kvartilbredde varians og spredning på observationer Søjlediagram og boksplot for ugrupperede obeservationer. (Kun i hånden) Histogram og sumkurve for grupperede observationer. (Kun i hånden)
Indhold	Kernestof: Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 189-196, 201-203 Læs til midt på side 191. Nyt emne, deskriptiv statistik. Læs hvad middelværdi(gennemsnit), typetal osv. er. Det har i sikkert set før, men der kommer også en ny størrelse der hedder varians og standardafvigelse, som i formodentlig ikke har set før. Noget har været lektie tidligere, noget er nyt. Læg særligt mærke til hvad der menes med hyppigheder. Lektie2: De første par sider har været lektie før, men det er meget godt at læse tingene i sammenhæng. Men læg størst vægt på s.192-196 hvor de nye ting står. (Trappediagram er ikke vigtigt) Læs om grupperede observationer, og hvordan man håndterer dem. Lektie: Regn opg.216 på side 217 færdig. Lav de spørgsmål der står i opgaven, plus beregn spredningen, og bestem 35%-fraktilen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	2.gradsligninger Løsning af 2.gradsligningen med bevis Sammenhæng mellem 2.gradsligningen og 2.gradsfunktionen (2.gradspolynomiet) Løsningerne til 2.gradsligningen svarer til skæring med x-aksen for parablen. Sammenhæng mellem konstanterne i f(x)=ax^2+bx+c og grafens facon og beliggenhed i koordinatsystemet. Faktorisering af 2.gradspolynomiet. (uden bevis)
Indhold	Kernestof: Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 96-99 Læs om 2.gradsligninger, og hvordan man løser dem. Beviset bliver et spørgsmål til årsprøven, så læs grundigt på det. Lektie2: Regn s.99 øv.4.4 1,3,5 som er tre 2.gradsligninger. Lektie: Læs årsprøvespørgsmålene igennem, de ligger i drev, i jeres matematikmappe, i undermappen "årsprøvespørgsmål" Medbring jeres matematikbog
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Funktionsegenskaber Stykkevist definerede funktioner (gaffelfunktioner) Faktorisering af 2.gradspolynomier 2.grads regression
Indhold	Kernestof: Bogudlevering 11.55-12.25 Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 285-286 Læs om stykkevist definerede funktioner (gaffelfunktioner), bemærk at lektien er i 1.g bogen. Lektie2: Regn følgende opgave. Kompendium for idrætsdag 2025.docx description Knud Erik Nielsen: VEJEN til MATEMATIK B2 - 3.udg (udgivet 2018), HAX; sider: 59-61 Læs om faktorisering af 2.gradspolynomiet, som er nyt, og læs om nulreglen, som er repetition. Lektie1: Samme lektie som tidligere om faktorisering og nulreglen. Pointen med det er at udbyttet at læse lektien stiger ret kraftigt, når man har set tingene før, og bedre ved hvad det handler om. Lektie2: Faktoriser følgende 2.gradspolynomier, som vi begyndte på i sidste modul:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Analytisk geometri Afstand mellem to punkter. Hældningsvinkel for linier. Lodrette linier Ortogonale linier, samt bevis. Afstand mellem punkt og linie, samt bevis. Cirklens ligning, samt bevis. Skæring mellem cirkel og linie Cirkeltangent. Tegning af graf for cirkler og linier i Nspire, herunder finde skæringspunkter, både grafisk og analytisk. Undervisningsmateriale. Noter af Auerbach 12 sider.
Indhold	Kernestof: Lektie: Læs s.23-27 i noterne om analytisk geometri. I fik dem udleveret, de ligger også i drev. Tag formelsamling med (den nye i fik), samt noterne om analytisk geometri. Lektie1: Læs s.23-26 noterne om analystisk geometri igen, for at få den større forståelse det giver, at læse samme lektie igen efter det er blevet gennemgået. Argumenterne/beviset for at a*c=-1 for to ortogonale linier, vil blive gennemgået i dag, og Medbring formelsamling Lektie: Regn Øv.3.7og Øv.3.8 side 29 i noterne om analytisk geometri. Læs afsnittet om at finde afstanden fra et punkt til en linie i noterne om analytisk geometri. Dvs. side 27-28 Knud Erik Nielsen: VEJEN til MATEMATIK B2 - 3.udg (udgivet 2018), HAX; sider: 27-28 Læs beviset for formlen til at finde afstanden fra et punkt til en linie. Det bliver en del af et eksamensspørgsmål Lektie: Læs side 23-28 i noterne om analytisk geometri. Det er alt det vi har været igennem i det emne indtil videre. Pointen med den lektie, er at få et overblik over hvad vi har været igennem, og hvilke formler i forventes at kende til og kunne anv Lektie1: Læs side 31-32øverst i noterne om analytisk geometri, der handler om ligningen for en cirkel. Lektie1: Regn opg. 3.D1.31 og 3.D1.36 i de vejledende matB opgaver. Lektie: Side 31-33 i noterne om analytisk geometri. Her står hvordan man regner frem og tilbage mellem ligningerne for en cirkel, og hvordan man finder skæringspuntker mellem linier og cirkler. Lektie: Læs side 32-33, afsnittet om skæringspunkter mellem cirklero og linier, i noterne om analytisk geometri. Læs side 32-35 i noterne om analytisk geometri.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Differentialregning Differentialregning. Hvordan man finder en tangent til en funktion ved hjælp af tretrinsreglen. Bevis for differentiation af funktionerne f(x)=1/x og f(x)=x^2 Definition og betydning af f´(x) og sammenhængen med hældningen af en funktion. Anvendelse af f´(x) til at finde tangenter, monotoniforhold og ekstrema, herunder fortegnslinie og optimering. Regneregler og bevis for for differentiation af konstant gange en funktion, sum, differens. produktregel, og sammensat funktion. Beregning med og forståelse af f´(x) som væksthastighed, herunder enhed for f'(x). Produktregel for differentiation af sammensat funktion er gennemgået uden bevis.
Indhold	Kernestof: Knud Erik Nielsen: VEJEN til MATEMATIK B2 - 3.udg (udgivet 2018), HAX; sider: 107-110, 113-116, 120-121, 123-124, 132-135, 142-151 Dagens lektie handler om hvordan man finder en tangent til en funtion, ligesom vi har gjort med f(x)=2x^2. Eneste forskel er at eksemplet i bogen bruger funktionen f(x)=x^2, som udgangspunkt, og finder tangent til den. Her står beviset for hvordan man differentierer f(x)=x^2, (ligesom som i selv lavede i sidste modul.) Den metode vi bruger til at differentiere med, hvor vi Bevis for hvordan man differentierer f(x)=1/x. Lektie: Læs beviset for hvordan man differentiere f(x)=1/x igen, det ligger i drev i differentialregningsmappen. Læs evt. jeres noter om beviset også. Her står regnereglerne for hvordan man differentierer polynomier/potensfunktioner. Lektie: Læs alle eksemplerne side 116 (både eksempel 3.5 og 3.6) Det er alle eksempler på hvordan man differentierer potensfunktioner, både når det er skrevet med negative eksponenter og med forskellige former for kvadratrødder og rødder generelt. Læs om væksthastighed. Husk at "hældningen af funktionen", " f´(x) " og "væksthastighed" betyder det samme. Husk at medbringe matematikbogen, og formelsamlingen. Husk bog og formelsamling Side 120 er repetition af de fleste af de måder man kan skrive f´(x) på . Side 121 er en liste over hvordan man differentierer forskellige funktioner. Lektie: Regn opg.113 a,b,c side 158 i bogen. Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 287-289 Bemærk at denne lektie er i 1.g Mat.bogen. Det handler om egenskaber ved funktioner, nærmere bestemt monotoniforhold for en funktion. Hvilket betyder de intervaller en funktion er voksende eller aftagende. Desuden står der hvad et ekstrema er. Ekstre Læs til øvesrt side 147, der hvor der står "konklusioner" Lektie: Regn side 148 øv.9.7 c) Lommeregner er nødvendig. image.png Afsnit Læs to eksempler på optimeringsopgaver Lektie2: Regn opg.150 på side 161 færdig. Læs to nye eksempler på optimeringsopgaver. Lektie2: regn opg.151 side 161 i bogen. Medbring de opgaveark jeg uddelte til jer sidste modul. I får også brug for bog og formelsamling i dag. Læs om produktreglen. Beviset er ikke pensum, så spring det over. Den grønne boks med selve regnereglen er vigtig, og eksempel 4.4 er vigtig. Matematikprøve i differentialregning: Prøven er med examcookie, som i skal ind at downloade, når den del af prøven med hjælpemidler starter. Det tænker jeg i har prøvet før. Prøven uden hjælpemidler afleveres til mig på papir.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Procentvis vækst for exp. og potensfunktioner Procent-vækst for eksponentialfunktioner Procent-procent-vækst for potensfunktioner
Indhold	Kernestof: Vi mødes i Fysik2 Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 316-317 Her står bogens "forklaring" på formlen for at finde hvor mange prcent y vokser med når x vokser med en fast procentdel.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Sandsynlighed og kombinatorik Sandsynlighed og kombinatorik herunder. Standard begreber som: Udfaldsrum, hændelse, sandsynligheden for en hændelse, komplementær hændelse, de store tals lov, symmetriske og ikke symmetriske sandsynlighedsfelter. Mængdelære i relation til sandsynlighedsregning, herunder fællesmængde, foreningsmængde, komplementærmængde. Kombinatorik. Antal r-permutationer der kan tages af en n.mængde (rækkefælgen betyder noget) Antal r-mængder der kan tages af en n-mængde. (rækkefølgen er ligegyldig) Stokastisk variable, middelværdi af stokastisk variabel.
Indhold	Kernestof: Medbring 1.g bogen. (Vejen til matematik AB1+C) Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 219-229 Læs om sandsynligheder, sandsynlighedsfelter, hændelser og andet godt. Lektie: Regn opg.235 side 230 i 1.g bogen, og regn øvelse 1.10 side 224 i 1.g bogen. I behøver ikke læse om kombinatorik nederst side 225 Læs om kombinatorik. Den sidste side med sætningen om K(n,r)kan være lidt svær at læse uden at det har været gennemgået i et modul. Til gengæld bliver udbyttet af undervisningen større når man har set symbolerne før. Så læs lektien selvom den virker Læs om kombinatorik. Læs også de noter i tog i forrige modul. Det vigtige i dagens lektie er de tre måder vi har lært kombinatorik på, og brugen af fakultet. Repetition af kombinatorik og kugletrækning. Knud Erik Nielsen: VEJEN til MATEMATIK B2 - 3.udg (udgivet 2018), HAX; sider: 162-165 Læs om stokastisk variabel. Afsnittet er nogle steder meget matematikagtigt skrevet og lidt kluntet formuleret, men læs eksempler særligt, de er lidt nemmere at håndtere. Lektie: Læs dokumentet "Lys og atomer Orbit 1 139-146", der ligger i drev i fysikmappen - lys og farver. Medbring Nspire
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Binomialfordelingen Binomialfordelingen. (med udledning/bevis ud fra eksempel) Middelværdi og Spredning og konfidensintervaller for binomialfordelingen. Binomialtest, signifikansniveau, stikprøvespredning, p-værdi. Noter om binomialtest 5 sider.
Indhold	Kernestof: Knud Erik Nielsen: VEJEN til MATEMATIK B2 - 3.udg (udgivet 2018), HAX; sider: 162-164, 173-181 Læs om stokastisk variabel Læs om binomialfordelingen. Lektie: Regn opg.5 og Opg.172 side 216-218 i bogen (matB2) Læs afsnittet om binomialfordelingen igen. Hver gang man læser en tekst, bliver den nemmere at forstå. Læs om binomialfordelingen. I det sidste afsnit regner de middelværdi og spredning ud for binomialfordelingen, det viser sig at der findes nemmere formler for det, end den måde middelværdi og spredning generelt er defineret og som vi har brugt tidlig Lektie: Læs det vedhæfte nspiredokument, med eksemplet med lakridser i en pose vi regnede på i sidste modul. Jeg har skrevet nogle flere detaljer ind i dokumentet, og der er nogle vigtige fagord. Bla. signifikansniveau, acceptmængde og kritisk mængde Lektie: Regn opg.10 om binomialtest i forbindelse med krydsningsforsøg af blomster, på arket om binomialtest, som i fik udleveret i sidste modul. Det ligger også i drev i mappen sandsynlighed og statistik. Lektie2: Læs de første tre sider i dokumentet "binomialtest", der ligger i drev i mappen sandsynlighed og statistik. Lektie1: Regn opg.607b (minus e,f,g) og opg.5.D2.10 på arket om binomialtest-opgaver, som i fik udleveret sidste modul. Opgaverne ligger også i drev i mappen "sandynlighed og kombinatorik" Lektie2: Læs afsnite 6.3 i noterne om binommialtest. Det er side 5 og 6. De ligger elektronisk o drev, i har også fået dem udleveret.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	Sammensat funktion Sammensat funktion. Definition af sammensat funktion. Opstilling af sammensatte funktioner. Analyse af hvad sammensatte funktioner er sammensat af. Differentiation af sammensat funktion. (Uden bevis)
Indhold	Kernestof: Lektie: Regn opg.8 og 9 på arket om binomialtest.Vi regnede dem i sidste modul, de ligger også i drev i mappen Binomialfordelingen. Lektie2: Læs de fem første sider i noterne om binomialtest. De er udleveret på papir, de ligger også i drev i mappen Binomialfordelingen. Alt har været lektie, tidligere, men det er godt at læse tingene igen i sammenhæng. Knud Erik Nielsen: VEJEN TIL MATEMATIK AB1 + C (udgivet 2017), HAX; sider: 298-300 Læs om sammensat funktion. Bemærk at lektien er i 1.g bogen. I behøver ikke tage 1.g bogen med til modulet. Lektie2: Regn de 4 opgaver om sammensatte funktioner der er på side 44 i de vejledende opgaver matB 2025. Knud Erik Nielsen: VEJEN til MATEMATIK B2 - 3.udg (udgivet 2018), HAX; sider: 125-127 Læs hvordan man differentierer en sammensat funktion. De har en lidt anderledes notation i bogen hvor de bruger en ny variable t for den indre funktion, og y for den ydre. Jeg synes den notation er mere forvirrende end den jeg præsenterede på tavlen,
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Geometrisk Algebra Trekantstal, kvadrattal og firkantstal, forstået som det er beskrevet af de gamle grækere. Gange paranteser sammen, forstået som et areal. Herunder kvadratsætningerne, og et geometrisk bevis for hvordan de ganges sammen. Noter om geometrisk algebra: 10 sider Bevis for pythagoras bevis på engelsk: 2 sider
Indhold	Kernestof: Lektie1: Læs side 54-56 (femkantstal er ikke vigtige) i "Tal og Tanke" som i fik udleveret sidste modul. Dokumentet ligger også i drev i mappen "Geometrisk Algebra" Knud Erik Nielsen: VEJEN til MATEMATIK B2 - 3.udg (udgivet 2018), HAX; sider: 59-60 Repetition af faktorisering af 2.gradspolynomiet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16	Repetition Repetition af skriftlig og mundtlig matematik. Introduktion til eksamensspørgsmålene.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb