Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2024/25
|
Institution
|
Gladsaxe Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Naturgeografi B
|
Lærer(e)
|
Magnus Limborg
|
Hold
|
2024 3g Ng/2 (3g Ng/2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Hydrologi
Floder; regulering, dæmninger, vandkraft.
Øvelser:
mini-flod
Sedimentation af forskellige fraktioner
Oversvømmelser og klimakort: https://kamp.klimatilpasning.dk
Samspillet mellem menneske og natur
Byer og floder
Kystlandskabet
Erosion
Bølger og havstrømme
Kystsikring
Ekskursion til Gilleleje
Bearbejdning af feltarbejde og fremlæggelser
Vandets kredsløb
Kampen om vand: Konflikter, hvor vand spiller en central rolle
Nedbør og fordampning
Grundvand
Vandbalance
Havstrømme, atmosfærisk cirkulation
Smag på forskellige typer af tang.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Politiken 26072022 Hvis jeg kunne bede Gud om e_n eneste ting, var det regn.pdf Tørke i Europa. Skim artiklen om tørken i Italien (og store dele af Central- og Sydeuropa). Hvorfor er floden Po så vigtig for de italienske landmænd og muslingefiskere?
-
Intro til geografi 3g Ng 2024.pptx
-
Flodens løb. Læs i Geografihåndbogen, men kun siderne 99-102.
-
Mapping the World’s Rivers
-
Mapping Population Density Across the Globe
-
Geografihåndbogen 99-105 Floden.pdf
-
Andersen, Torben m.fl.: GEOGRAFIHÅNDBOGEN, 4.udg. 2006 (506 sider), Systime; sider: 94-97, 99-105, 107-110, 198-200
-
Til 'Floden og mennesket'.
-
I skal have downloadet GoogleEarth til jeres computere: https://www.google.com/intl/da/earth/download/gep/agree.html
-
Overvej hvilke forhold, der skal være til stede for at erosion kan foregå og fokuser på, hvordan floden påvirker det landskab, den løber igennem. Hvad er sammenhængen mellem strømhastighed og sedimenttransport? Hvad viser den vedhæftede figur "6.12 E
-
6.12 Erosion, transport og aflejring.jpg
-
Politiken Flere fliser skaber mere regnkaos.pdf
-
Overvej hvilke positive og hvilke negative konsekvenser konstruktion af dæmninger kan have. På hvilke andre måder end ved dæmninger kan mennesket påvirke floders løb?
-
Flodforsøg – sliske.docx
-
Flodforsøg - sliske.docx
-
Læs det vedhæftede dokument om vandbalancen og floders oplande. Hvad er et opland og hvad siger vandbalanceligningen noget om? Se kort på oplandene for Orange River og for Nilen og på skitsen af, hvordan man skal forstå højdekurver (Højdekurver.png).
-
Vandbalancen og opland.pdf
-
Højdekurver.png
-
Nile river basin.jpg
-
orange river basin.jpg
-
Højdekurver og opland.pdf
-
Øvelse - Højdekurver og opland.docx
-
Nilens vandføring - arbejdsark.docx
-
Mætningskurve.JPG
-
Færdiggør opgaven om Nilens vandføring (er vedhæftet, hvis du er kommet til at smide dit fysiske ark bort). Læs om hvordan vand kan udnyttes som energikilde og hvilke konflikter, der kan være forbundet med dæmningsbyggeri (artikel fra Politiken).
-
NATURGEOGRAFI Jorden og Mennesket 2.udgave, Naturgeografi; sider: 247-249
-
Politiken 07122015 Grøn omstilling kan få etiopere til at gribe til våben a.pdf
-
Politiken 07122015 Grøn omstilling kan få etiopere til at gribe til våben b.pdf
-
Crosss sections of Nile River, Congo River and the Sahel Corridor.jpeg
-
Konflikter og vand - arbejdsark.docx
-
Lav en prioriteret liste over de kriser eller konflikter, du helst vil arbejde med. Mulighederne er følgende: Israel-Palæstina, GAP-dæmningen i Tyrkiet (Eufrat), Gibe-3 dæmningen i Etiopien, Afrikas Horn, Sahel-området, konflikten i Syrien eller Gran
-
Konflikter og vand.zip
-
A Grand New Dam on the Nile: The Grand Ethiopian Renaissance Dam
-
Naturgeografi-C 93-95 Kysttyper og kystsikring.pdf
-
Kysterosion og kystbeskyttelse
-
Læs dokumentet om Kysttyper og kystsikring (Naturgeografi C s93-95) og fokuser på fordele og ulemper af de forskellige typer af kystsikring. Skim artiklen fra Virtuel Galathea 3, der diskuterer kystsikringensikring mod fremtidige storme. Se også vide
-
De tre kommuner, der ligger ud til Sjællands nordkyst, Halsnæs, Gribskov og Helsingør skal i den nærmeste fremtid starte på et stort fælles projekt (Nordkystens Fremtid), der skal sikre kysten mod erosion. Gå ind på hjemmesiden for projektet og se vi
-
Orienter jer på hjemmesiden https://kamp.klimatilpasning.dk/
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget; sider: 270
-
The World Is Running Out Of Sand - Youtube
-
Rejseplanen GG-Gilleleje
-
Ekskursion Gilleleje kyst 2019.docx
-
Geoviden 0214 Råstoffer i havet omkring Danmark.pdf
-
Opmåling af profil med landmålerstokke.docx
-
Vejledning feltarbejde FLOD 2014.docx
-
Udstyr til feltundersøgelse 2016.docx
-
Læs om hvilke råstoffer der findes i havene omkring Danmark og hvordan de kan bruges. Overvej desuden om du helst vil arbejde med floden eller med kysten ved Gilleleje (skim dokumentet "Ekskursion Gilleleje kyst 2019"). Skriv en besked til ML inden d
-
Geografisk Orientering - Klimatilpasning i Danmark 01 2019.pdf
-
I 'Geografisk Orientering' skal I læse artiklen 'Nordkystens fremtid', s 18-21.
-
Gruppeoplæg om feltundersøgelserne ved Gilleleje.
-
KAMP - kort og havstigninger.
-
Læs artiklen om tang fra 'Aktuel Naturvidenskab' (se link). Hvilken anvendelse har tang i dag og hvilke fremtidige muligheder kan man forestille sig for tang? På hvilken måde kan (dyrkning af) tang påvirke havmiljøet?
-
Aktuel Naturvidenskab - Tang kan bidrage til grønne løsninger
-
Tang kan bidrage til grønne løsninger - Aktuel_Naturvidenskab_1-2022.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Feltrapport Gilleleje
|
22-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Tøj
Hvad ved du om tøj og forurening?
Hvordan ser dit og andres tøjforbrug ud?
Hvilke materialer består dit tøj af?
Hvordan produceres tøj?
Hvordan belastes miljøet af tøjproduktion?
Hvordan ender plastik i havet?
Hvordan dannes plastikøer i oceanerne?
Hvilke anbefalinger vil du komme med til det næste tøjindkøb?
Bæredygtighedsbegrebet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Afrikas dannelseshistorie, pladetektonik og råstof
Praktiske øvelser med det geologiske kredsløb: Eustasi/isostasi. Konvektion. Bjergartsbestemmelse. Densiteten af granit og basalt. Sedimenttransport i floder.
GIS-øvelser med pladerande og jordskælv.
Dannelse og lokalisering af malme.
Mobiler og udvinding af råstoffer.
Konfliktmineraler.
Rapport om pladetektonik
Forsøg med oliedannelse og olieudvinding.
Formel debat om uranudvinding i Grønland.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Pladetektonik og bjergarter og det geologiske kredsløb. Læg vægt på at forstå dynamikken bag pladebevægelserne, hvor og hvorfor nogen plader dykker under andre, hvorfor bjergkæder dannes og endelig, hvordan omdannelserne foregår mellem magmatiske, me
-
realtime_earthquakes_n.kmz
-
NATURGEOGRAFI Jorden og Mennesket 2.udgave, Naturgeografi; sider: 68-75, 84-96
-
Pladetektonik - øvelser.docx
-
Fokuser på at forstå hvor jordskælv opstår og hvorfor der er forskel på styrke og dybde mellem forskellige pladegrænser. Desuden er det meget vigtigt at forstå hvordan jordskælvsbølgerne udbredes gennem hele Jorden og hvordan de siger noget om dens i
-
Opgaver til Jordskælv.docx
-
plate-boundaries.kmz
-
DR: Mindst 1.000 dræbt, da jordskælv ramte Afghanistan midt om natten: 'Hele landsbyen var begravet'
-
Politiken 19092022 - Voldsomt jordskælv i Stillehavet ryster mexicansk region.docx
-
9.7 Jordskælvsbølger.jpg
-
Læs følgende sider i Geodetektiven: Er vulkaner gode naboer: 107-111 (til overskriften "Ved hvilke vulkaner bor der flest mennesker". Fokuser på at forstå sammenhængen mellem vulkanisme og pladetektonik (herunder de enkelte typer af pladerande). Sørg
-
Du kan med fordel åbne de nedenstående .kmz-filer i Google Earth:
-
Geodetektiven: 111-114. Vulkantyper.
-
Fokuser på udseendet af de enkelte typer af vulkaner og på hvilken betydning den enkelte pladerand har for dannelsesprocessen og dermed for udseendet af vulkanerne.
-
Følgende øvelse skal først bruges i modulet:
-
Følgende eksperiment skal laves i modulet. Læs vejledningen.
-
Geodetektiven:124-127. Kan vulkaner lave guld? Sæt dig grundigt ind i hvor og hvordan guldmalm dannes.
-
Som lektie til modulet skal du læse artiklen om fremstillingen af komponenterne til elbiler og om de børn, der arbejder i minerne, hvori metallerne udvindes.
-
Læs siderne i "Hvorfor er det så svært for Afrika?": 74-76+174-179. Skim artiklerne om råstoffer og bloddiamanter. Fokuser på årsagerne til at der opstår konflikter i forbindelse med råstoffer og hvordan disse kan forhindres. Hvad er den vestlige ver
-
Hvorfor er det sa_ svært for Afrika. 74-76 + 174-179.pdf
-
Diamant - Den Store Danske.pdf
-
Kampen om Afrikas ra_stoffer spidser til - Politiken 28022011.pdf
-
Blodige diamanter Information 25072007.docx
-
Kinaskak for viderekomne. Information 25102009.docx
-
Ressourceforbandelsen Information 19112010.docx
-
Udkast til manifest over udnyttelsen af Afrikas ra_stoffer.docx
-
Geodetektiven: 120-123. Hvorfor er vulkansk jord så frugtbar?
-
Geodetektiven:115-119 (ikke de orange faktabokse på s 118 og 119)+131-133 (til 6.8) Hvad er der, der gør vulkaner farlige? Hvilke vulkaner er farligst - og hvorfor? Hvad kan man gøre for at beskyttes sig mod vulkanernes skadevirkninger?
-
Opg_6_7_A_Kan_man_forhindre_vulkanudbrud.docx
-
Geodetektiven: s133 (afsnit 6.8).
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Er vulkaner gode naboer?
|
08-12-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
Klimaforhold på Afrikas Horn
Eksperimenter med indstråling og energiforhold i atmosfæren. Årstidsvariationer, nedbørstyper og ITK.
El Niño og La Niña. Forsøg med varmt/koldt vand og vind.
Erhvervsstrukturer på Afrikas Horn
Landbruget i Danmark og på Afrikas Horn
Jordbundsudvikling i Danmark og i Afrika
Fokus på Brunjord og Podzol.
Kulstof- og kvælstofkredsløbene
Naturlig og menneskelig påvirkning af en jord
Feltarbejde ved Bagsværd Sø
Laboratoriearbejde: Bestemmelse af pH, carbonindhold og kornstørrelsesfordeling.
Landskabsdannelse.
Landbruget i Danmark (Europa) og Afrika
Udfordringerne for det afrikanske landbrug
Diskussioner af befolkningsudviklingen i verden, samt konsekvenserne af denne.
Demografiske transition.
Befolkningspyramider.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Læs siderne 179-185 i Geodetektiven. Hvilket klima er der på Afrikas Horn? Hvor og hvornår falder nedbøren og hvorfor er det er tilfældet?
-
Klima og nedbør på Afrikas horn. Geodetektiven: 179-185.
-
Læs siderne 186-189 i Geodetektiven. Hvordan defineres tørke? Hvilke årsager er der til at der i nogle områder er permanent tørke og i andre opstår periodiske tørkeperioder? Skim arbejdsarket, herunder forsøget, der er nævnt i 2. del af dokumentet, m
-
Øvelser_La_Nina.docx
-
Læs Geodetektiven s 197-199. Er der egentlig drikkevand nok på Afrikas Horn? Hvorfor eller hvorfor ikke? Vi skal først bruge arbejdsarket i modulet. Regnvandsopsamling.docx
-
Geodetektiven s. 190-193. Overvej (med udgangspunkt i det læste), hvad befolkningen på Afrikas Horn lever af og hvorfor.
-
Læs Gedetektiven s. 194-196. Hvilke forhold gør, at jordenbundens kvalitet forringes i højlandet? Hvorfor forringes jordbundens kvalitet i lavlandet? Hvad kan man gøre for at forbedre jordens kvalitet? Skim vejledningen til nedsivningsforsøget. Øvels
-
Øvelse Jordforringelse_og_skovrydning_paa_Afrikas_Horn.docx
-
Nedsivningsforsoeg.docx
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI, Geografforlaget; sider: 57, 78
-
S 78: kun figur 3.16
-
NATURGEOGRAFI Jorden og Mennesket 2.udgave, Naturgeografi; sider: 172-174
-
Kvælstofkredsløbet GeoHåndbogen 272-275.pdf
-
Sæt jer ind i, hvad kulstof- og kvælstofkredsløbene går ud på og hvordan mennesket påvirker de to kredsløb. Hvordan kan de to kredsløb relateres til jordbunden? I slutningen af modulet (deadline er om aftenen) skal I aflevere en besvarelse af det ved
-
Arbejdsark Kvælstofkredsløbet 2.docx
-
NATURGEOGRAFI Jorden og Mennesket 2.udgave, Naturgeografi: side 269-272
-
Hvordan har det danske landbrug udviklet sig frem til i dag og hvad karakteriserer det danske landbrug i dag. Hvilke naturgivne og menneskeskabte faktorer ligger til grund for det danske landbrug som det ser ud nu?
-
Befolkningsudvikling og den demografiske transitionsmodel. Læg vægt på at forstå de fem faser i Blackers model og hvilke forhold, der påvirker henholdsvis fødsels- og dødsraten.
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI udgivet 2006, Geografforlaget; sider: 83-90, 100-103, 153-156
-
AAlverdens geografi 83-89 Befolkning og Blackers model.pdf fsnit
-
Jordbundstyper til elever DK CH 2015.pptx
-
Jordbundsudvikling Arbejdsark.docx
-
Rapport om jordbundsundersøgelser Bagsværd.doc
-
Kobberholm oversigtskort.png
-
Topografisk kort Vest Bagsværd Sø.pdf
-
I skal ikke læse om den demografiske transition til dette modul alligevel. Det udsætter vi til modulet 4/2. Jordbundsklassifikation Geografihåndbogen 167-175.pdf
-
Prøveboring på GG, så husk overtøj og fodtøj, så du kan være ude i en time.
-
00 Kobberholm oversigtskort.png
-
00 Topografisk kort Vest Bagsværd Sø.pdf
-
Gennemlæs rapportbeskrivelsen, fremgangsmåden for sigteanalyse og genlæs/skim siderne om landskabsdannelse (Alverdens geografi: Læs følgende sider løst: s 255-259. Læs følgende sider mere grundigt: 259-264) og jordbundsdannelse (dokumentet ’Hvad er j
-
Hvad er jord.doc
-
Fremgangsmåde - sigteanalyse.docx
-
Kulstof i jord (forsøg).docx
-
Analyse af prøver fra feltarbejdet. Læs dokumentet om sigteanalyse.
-
Fremgangsma_de - sigteanalyse.docx
-
00 Kobberholm oversigtskort.png 00 Topografisk kort Vest Bagsværd Sø.pdf 01 Isen formede landskabet (overblik).jpg 043 Tunneldal-ås-issø (blokdiagr).jpg
-
Genlæs afsnittet om netop jeres fase i modellen for den demografiske transition.
-
00Befolkningsudvikling, faser og total bef.png
-
00Transitionsmodel for verdens regioner.png
-
Den demografiske transition 2. 100-103, 83-87. Genlæs siderne om de enkelte faser i den demografiske transition løst. Men læs siderne om befolkningspyramider grundigt (100-103). Vi skal først bruge arbejdsarket i modulet, men I må gerne skimme det lø
-
Arbejdsark demografisk transition ver 2 Afrikas Horn.docx
-
Befolkningsvækst og klimaforandringer på Afrikas Horn. Geodetektiven: 200-205. Hvilken betydning har befolkningsudviklingen og klimaforandringerne for befolkningen på Afrikas Horn? Hvilke tiltag kan gøre brug af, for at gøre befolkningen mindre sårba
-
Geodetektiven - Hvorfor sulter de på Afrikas Horn.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Kvælstofkredsløbet
|
10-01-2025
|
Jordbundsundersøgelser
|
06-02-2025
|
Hvorfor sulter de på Afrikas Horn?
|
09-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
18,5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Fødevarer og skovbrug
Mad og fødevaresikkerhed.
Miljøproblemer
Næringsstofcyklus i regnskoven
Klimapåvirkninger
Økonomi og fattigdom
Agroforestry
Felttur til Fakta.
Postersession om fremtiden for verdens regnskove
Smag på larver. En alternativ kilde til protein i fremtiden.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Mad. Fremtidens løsninger. Se filmen 'The future of food', skim de nedenstående sider om fremtidens muligheder for at skaffe mad nok til en voksende befolkning. Se desuden dokumentet 'Løsninger på fremtidens fødevareforsyning - som opgave' og udvælg
-
Mad til flere milliarder mennesker.docx
-
Kan man øge landbrugsarealet.docx
-
Kan man øge høstudbyttet.docx
-
Den grønne revolution.docx
-
Løsninger pa_ fremtidens fødevareforsyning - som opgave.docx
-
Fremtidens fødevareforsyning. Hvordan har GMO’er og den grønne revolution hjulpet på den globale fødevaresikkerhed? Er der ulemper ved GMO'er? Læs evt. ’30032016 Information Jeg har målt mit økologiske fodaftryk’ Vi laver først beregningerne i module
-
Arbejdsark – Verdens fødevareudfordringer.docx
-
30032016 Information Jeg har ma_lt mit Økologiske fodaftryk.pdf
-
Sanden m.fl.: ALVERDENS GEOGRAFI udgivet 2006, Geografforlaget; sider: 157-161
-
Placeringen af regnskov.docx
-
Næringsstoffer, jordbund og erosion. Hvad er en regnskov? Lokalisering af regnskove; hvor findes der regnskove på Jorden og hvorfor netop der?
-
Jimmy Mangelsen mf.: Naturgeografi - vores verden 2.udgave, GO; sider: 99-117
-
GO Naturgeografi Vores verden - Regnskov 98-117.pdf
-
Regnskov og klima. Fældning af regnskoven. Hvilken betydning har regnskoven på klimaet og hvilken betydning har klimaændringerne på regnskoven?
-
(til ’Landbrugsdrift’)
-
(fra ’Klimaændringernes…’ til ’Ødelæggelse…’)
-
SOS Borneo - Genskab regnskoven
-
Kaffeproduktion i regnskoven.docx
-
Hvorfor fældes regnskoven? Hvilke afgrøder plantes der der, hvor regnskoven bliver fældet? Hvordan ser et bæredygtigt skovlandbrug (agroforestry) ud?
-
(til ’Klimaændringernes…’)
-
(fra ’Konflikter’ til ’Hvordan udnyttes…’)
-
En kop kaffe med biodiversitet og rent drikkevand, tak! _ Videnskab.pdf
-
Forskellige former for kaffeproduktion.png
-
I modulet skal se filmen 'Kampen om jorden', der omhandler landgrabbing (opkøb af jord i andre lande), retten til jorden, økonomisk vækst og etik.
-
Spørgsmål til Kampen om Jorden. Landgrabbing – Sukkerprojekt i Mali.docx
-
Læs 51-58 i ’Geografihåndbogen’ (indscannet) med fokus på følgende afsnit: ’Plantager’, ’En traditionel landsby med agroforestry’ og ’Er bæredygtig udvikling lykkedes?’. Fokuser på at forstå hvad plantagedrift er, samt fordele og ulemper knyttet til
-
Palmeolie i almindelige produkter.docx
-
Geografiha_ndbogen 50-59 - Plantagerdrift .pdf
-
Liste over navne for palmeolie.docx
-
Overvej hvordan fremtiden ser ud for regnskoven; hvordan vil den blive udnyttet og hvordan skal man sikre, at den bevares.
-
Postersession Regnskov.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Kampen om jorden
|
07-03-2025
|
Fremtiden for regnskoven
|
14-03-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Bygeografi
Bæredygtige byer.
- Bæredygtighedsbegrebet
- Klimahåndtering
- Affald
- Byggematerialer
- Transport og trafik
Tredje verdens byer: Lagos
Urbanisering i Danmark og i udviklingslandene
Ekskursion til København, Havnerunden med fokus på bæredygtige og grønne tiltag.
Øvelse: Albedo fra sort og hvid overflade. Kobling til varmeøer i byområder.
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Geodetektiven - Hvordan bliver byer bæredygtige.pdf
-
Læs siderne 81-86 i Geodetektiven - Hvordan bliver byer bæredygtige? Hvad er bæredygtighedsbegrebet? Hvad er en planetær grænse? Hvilke tiltag kan der foretages, for at gøre en by mere bæredygtig?
-
Læs siderne 93-95 i Geodetektiven og Geografisk Orientering om Elbilen nr 5 2021:Geografisk Orientering 5 2021. Elbiler.pdf ”En livscyklusanalyse giver et helhedsbillede af elbilens miljøpåvirkning” (s12-15).
-
Læs siderne 96-99 i Geodetektiven.
-
Overvej om dit hus/din bygning er bæredygtig. Hvilke tiltag ville kunne gøre det mere bæredygtigt?
-
Orienter jer på Byggeriets Materialepyramide (CO2-udledning for forskellige byggematerialer): https://materialepyramiden.dk/#
-
Læs siderne 100-103 i Geodetektiven.
-
Hvorfor har byer deres eget klima? Hvorfor er byer mere udsatte og sårbare overfor oversvømmelser?
-
Byen, klima, vand og oversvømmelser.docx
-
Læs siderne 104-105 i Geodetektiven og se mindst to videoer (efter eget valg - der er 15 at vælge imellem) om affaldssortering fra ARC (Amager RessourceCenter (tidligere Amager forbrænding)). Hvorfor genererer byen så meget affald? Hvorfor er det vig
-
ARC: Hvor bliver affaldet af?
-
Skrivemodul: forbered ekskursion. Der udarbejdes et faktaark om det tildelte område/bygningstype og mdl. præsentation, der afvikles på ekskursionen. I det vedhæftede dokument, 'Bæredygtige bydele' kan I se de seks stop, vi skal lave på turen. Gør jer
-
Bæredygtige bydele (virtuel ekskursion).docx
-
Mappe til upload af faktaark om bæredygtige bydele
-
Opgaveskrivning om bæredygtige byer.
-
Hvordan bliver byer bæredygtige.png
-
Overvej, hvordan byer bliver bæredygtige. Tag udgangspunkt i det vedhæftede billede af de elementer, der kan udgøre den bæredygtige by. Desuden kan det anbefales, at man skimmer den tekst og de øvelser, vi har været igennem under emnet 'Bæredygtige b
-
WUP2011-F02-Proportion_Urban.xls
-
WUP2011-F03-Urban_Population.xls
-
Planning for Africa’s Growing Cities
-
Urbaniseringen i udviklingslandene 336-338+335. http://www.b.dk/upload/webred/grafikker/2013/oktober/megaby/megaby.html
-
NATURGEOGRAFI Jorden og Mennesket 2.udgave, Naturgeografi; sider: 335-338
-
Afrikanske byer - eksemplificeret ved Lagos. Læs op på metropolen Lagos (start med 'Den store danske', 'Wikipedia', samt "Slum er en effektiv byplanlægger" og "Makoko - the water community project"), og nedskriv i stikordsform nogle punkter om byens
-
Atlantic City (ECO-Atlantic City)
-
Atlantic City
-
Klimapåvirkninger i Lagos
-
Makoko - The water Community Project
-
Er Lagos en foregangsby (kan byer drive udviklingen af hele lande)
-
Street Life in Lagos
-
Lagos - Den Store Danske (Gyldendal)
-
Lagos - Wikipedia
-
Gruppearbejde om Lagos.docx
-
Slum er en effektiv byplanlægger
-
Eksamen NG B.pptx
-
Figuranalyse.docx
-
Øvelser og forsøg Ng.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Bæredygtige byer
|
07-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64702546179",
"T": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64702546179",
"H": "/lectio/11/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64702546179"
}