Holdet 2024 ps/2c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 ps/2c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau	Psykologi C
Lærer(e)	Anna Grann
Hold	2024 ps/2c (2c ps)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro og metode
Titel 2	Ondskab og socialpsykologi
Titel 3	Barndommens betydning
Titel 4	Læring i den moderne digitale verden
Titel 5	Ung i det senmoderne samfund
Titel 6	Forløb#1

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro og metode Intro - Hvad er psykologi? Indledningsvis en kort introduktion til faget. Eleverne er blevet præsenteret for psykologi som videnskab og præsenteret for de tre videnskabelige traditioner, som faget trækker på: den naturvidenskabelige, den humanvidenskabelige og den samfundsvidenskabelige. Vi har kigget på, hvad man beskæftiger sig med indenfor psykologiens verden, og vi har set på, hvad forskellen er på det, man kan kalde ’hverdagspsykologi’ og så den videnskabelige psykologi. Desuden er eleverne blevet introduceret til det komplekse samspil mellem arv og miljø (vores biologiske grundlag og de sociale og kulturelle forhold, vi lever under). Materialer: Bøger: - Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, Systime 2021 (e-bogen) Hvad er psykologi? Larsen, Ole Schultz, Psykologiens Veje, 3. udgave, 2021 (e-bogen), Systime, kap. 1 (Teksten ligger på drev i mappen Intro til psykologi) - Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, 1. udgave, Systime, 2015 Arv og miljø S. 17-19 Den mangfoldige psykologi https://www.youtube.com/watch?v=g8TSJpr2z-c Metode Eleverne er blevet præsenteret for forskellige metoder indenfor psykologien - både kvantitative og kvalitative metoder. Eleverne er trænet i at være kritiske overfor de undersøgelser, de præsenteres for. Vi har i den forbindelse kigget på, hvilke fejlkilder der kan være ved en undersøgelse, og vi har set på, hvilken betydning disse kan have for resultatet af en undersøgelse. Bøger: - Jensen og Quorning: Metoder i psykologi, s.7-17 fra Undersøgelser i Psykologi, Systime 2018 (ligger i metodemappe på drev) Andet materiale: - Hvorfor skal vi stole på videnskaben? https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvorfor-skal-vi-stole-paa-videnskaben/
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Ondskab og socialpsykologi Socialpsykologi og ondskab I dette forløb har vi beskæftiget os med gruppepsykologiske processer. I den forbindelse har vi undersøgt temaet ondskab ud fra forskellige psykologiske teorier og begreber, der kan give forklaringer på, hvorfor folk begår onde handlinger. Vi har også kigget på, hvilken rolle empati eller mangel på samme spiller ift. ondskab. Følgende problemformuleringer har været behandlet: Hvorfor begår folk onde handlinger? Ligger ondskaben hos det enkelte menneske, eller er det situationen/omgivelserne, der fremmer ondskaben? Hvilken rolle spiller autoriteter for vores ageren? Hvilken rolle spiller konformitet for vores ageren? Hvorfor siger vi ikke altid fra, når vi oplever ondskabsfuldhed? Har mennesket en fri vilje til at sige fra overfor autoriteter, konformitet og gruppepres? Hvordan påvirker rolleforventninger vores adfærd? Hvorfor har nogle mennesker meget empati og andre lidt empati? Kan opvæksten have noget at gøre med manglede empati? Følgende kernestof fra bekendtgørelsen har vi været igennem i dette forløb: - social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse - stereotyper, fordomme og diskrimination Kernestof: - Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, 1. udgave, Systime, 2015 Intro til socialpsykologi S. 347-348 Massehypnose s. 348-349 Hvad er en gruppe? s. 350-354 Gruppepåvirkning, konformitet og social kontrol (herunder Solomon Asch’ forsøg) s. 354-361 Roller S. 361-365 (indtil overskriften: Tilskrevne, opnåede og skabte roller) - Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, 3. udgave, Systime, 2021 Fravær af empati s. 465-570 (Pdf-fil ligger på drev i mappen Ondskab og socialpsykologi) Lydighedens dilemma (Milgrams forsøg) S. 470-474 (Pdf-fil ligger på drev i mappen Ondskab og socialpsykologi) Zimbardo og virkelighedens fængsel s. 474-477 (Pdf-fil ligger på drev i mappen Ondskab og socialpsykologi) Lars Svendsens fire former for ondskab S. 481-487 (Pdf-fil ligger på drev i mappen Ondskab og socialpsykologi) Opvækstens betydning S. 464-465 (Pdf-fil ligger på drev i mappen Ondskab og socialpsykologi) Film/klip/tv-udsendelser: - Milgrams Obedience Study: https://www.youtube.com/watch?v=yr5cjyokVUs - Hjernevask - hvor langt vil du gå for at skade et andet menneske? Dr2, CFU - Indefra med Anders Agger – Døgninstitutionen Grenen, CFU Centrale begreber: Massehypnose Flokmentalitet Grupper Primær gruppe og sekundær gruppe Referencegrupper Egengruppe og fremmedgruppe Fordomme og stereotype opfattelser Solomon Aschs forsøg om konformitet Gruppetænkning Gruppepolarisering Rolleforventninger Rollekonflikt Empati og fravær af empati (forskellige årsager) Milgrams forsøg om autoritet og lydighed Rollemodel Zimbardo og virkelighedens fængsel Dehumanisering Lars Svendsens 4 forskellige typer af ondskab: Sadistisk ondskab Instrumentel ondskab Idealistisk ondskab Dum ondskab
Indhold	Kernestof: Intro psyk c.docx I skal arbejde selv i lektionen i dag, da jeg er syg. I den vedhæftede fil finder I beskrivelsen af, hvad I skal. Vh Anna Grupper og social kontrol.docx Vi snakker om de spørgsmål, I besvarede sidst. Hav læsebogen med. Derefter skal vi beskæftige os med et af socialpsykologiens klassiske eksperimenter. Vh Anna Solomon Asch og mobning.docx Læs hjemme s. 361-366 om roller (indtil overkskriften uformelle roller) + s. 376-379 om holdninger. Vi starter med at gennemgå arbejdsspørgsmålene fra sidst om bl.a. Solomon Asch. Ingen lektier. I får et eksempel på en eksamensopgave, som I skal arbejde med i timen. Vh Anna 20161116115413-2.pdf Den lange vej til rygmærket.docx Vi starter med at gennemgå eksamensopgaven fra sidst. Hav læsebogen med. Vi skal igang med at kigge på et af de andre klassiske eksperimenter fra socialpsykologien. Vh Anna Ondskab.pdf Arbejdsspørgsmål til Milgrams forsøg.docx Vi skal se en udsendelse, der bl.a. undersøger hvor autoritetstro, vi er i dag. Vh Anna Arbejdsspørgsmål til Hjernevask.docx Vi skal kigge på metoder i psykologi. Vh Anna Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Metoder i psykologi.pdf I skal hjemme have læst s. 481-486 om Svendsens fire forskellige former for ondskab. Vh Anna Spørgsmål til Svendsens fire typer af ondskab.docx Diskuter følgende udsagn.docx Ingen lektier. Vi læser sammen i klassen. Vh Anna Læs s. 464-465 (midt på siden) i pdf filen, der hedder ondskab. Forsøg at sætte tekstens indhold (opvækstens betydning for destruktiv adfærd) i relation til dokumentarudsendelsen med de unge fra dokumentaren, vi så sidst.Dernæst kigger vi på endnu et
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Barndommens betydning Barndommens betydning I dette forløb har vi kigget på, hvilken rolle barndommen spiller for menneskets videre liv. Vi har bl.a. arbejdet med følgende problemformuleringer: Hvor stor betydning har vores barndom for vores ungdomsliv og voksne liv? Vil en problematisk barndom altid resultere i et problematisk voksenliv? Hvilken rolle spiller en god tilknytning til forældrene? Hvordan spiller forældres uddannelsesniveau og økonomi ind på børns muligheder for et godt liv? Hvilke konsekvenser er der ved omsorgssvigt? Hvilke faktorer spiller ind, når børn til trods for en problematisk barndom alligevel klarer sig godt senere i livet? Følgende kernestof er inddraget i forløbet: - Menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur - Tilknytning, sårbarhed og resiliens Materialer: Bøger: - Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, 3. udgave, Systime, 2015 - Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, 3. udgave, Systime, 2018 Erikson S. 73-75 John Bowlby S. 96-98 Mary Ainsworth 98-101 Daniel Stern S. 84-89 Harry Harlow og Rene Spitz S. 113-120 Omsorgssvigt og børns reaktioner på omsorgssvigt 120-124 Sårbarhed og resiliens 124-126 Opdragelse S. 143-147 Diana Baumrinds fire opdragelsesstile 147-151 Bourdieu + negativ social arv S. 287-288 Film/klip/tv-udsendelser: - Er du mors lille dreng? Tv2 - Mød dit urmenneske - Forældre og børn, Dr.dk (Alternativt CFU) - Harlows aber https://www.youtube.com/watch?v=OrNBEhzjg8I - The marshmallow test https://www.youtube.com/watch?v=QX_oy9614HQ Artikler: Helikopterforældre kan måske skabe ængstelige og narcissistiske børn, vurderer forsker, Videnskab.dk, december 2024: https://videnskab.dk/kultur-samfund/helikopterforaeldre-kan-maaske-skabe-aengstelige-og-narcissistiske-boern-vurderer-forsker/ Eleverne har desuden prøvet et stillface eksperiment på egen krop Centrale begreber: Erikson: Fundamental tillid kontra mistillid, Selvstændighed kontra skam og tvivl Bowlby: Tilknytning Ainsworth: Forskellige typer at tilknytning Stern: Kerneselv, ansigtsduetter, følelsesmæssig smitte Harlows aber Spitz: spædbarnsdepression og hospitalisme Forskellige former for omsorgssvigt Reaktioner på omsorgssvigt Sårbarhed og resiliens Baumrinds opdragelsesstile Negativ social arv Bourdieu: økonomisk kapital, social kapital og kulturel kapital Selvkontrol
Indhold	Kernestof: Vi starter på et nyt forløb om barndommens betydning. Ingen lektier til timen men I skal have bogen med. Vh Anna Afsnit Opdragelse.docx I skal hjemme have læst om Erikson s. 73-75 (indtil Margaret Mahler) og om Bowlby og Ainsworth s. 96- 101. Vh Anna Arbejd selv.docx I skal hjemme have læst s. 113-120 om tilknytningsforstyerrelser. Vi starter med at samle op på arbejd selv fra sidste gang: Erikson, Bowlby og Ainsworth. Vh Anna Læs hjemme om omsorgssvigt, sårbarhed og resiliens s. 120-126. Vh Anna Omsorgssvigt og resiliens.docx Ingen lektier. Men I skal have bogen med. Vh Anna Daniel Stern arbejdsspørgsmål.docx Kerneselv.docx I skal hjemme have læst det dokument, jeg har lagt herunder. I timen snakker vi om Bourdieu. Derefter ser vi en dokumentar, som vi skal analysere. Vh Anna Bourdieu tekst.docx Ingen lektier. Bourdieu og negativ social arv. Vh Anna Social arv og uddannelse.docx Vi ser en dokumentar, som I skal analysere. Vh Anna Er du mors lille dreng.docx IMG_5885.jpg Vi arbejder videre med dokumentaren og snakker om den. Vh Anna
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Læring i den moderne digitale verden Læring i den moderne digitale verden I dette forløb har vi beskæftiget os med: Hvordan opmærksomheden fungerer Hvordan hukommelsen fungerer Hvordan vi lærer og hvordan den digitale tid vi lever i påvirker den måde vi lærer på. Tænkning og tænkningens fejltrin (kognitive bias) Hvordan den digitale tid vi lever i påvirker vores tænkning Følgende kernestof indgår i forløbet: – psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse – perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen - kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier Materialer: Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, 3. udgave, Systime, 2015 Hukommelse S. 168-175 Riisager, Magnus, PsykC grundbog til psykologi på c-niveau, Forlaget Frydenlund 2021 Nedenstående sider findes som pdf-fil på drev I mappen Læring I den modern digitale verden. Læring og de kognitive processer S. 101-102 Opmærksomhed S. 102-105 Hukommelsen i en digitaliseret verden S. 121 Situeret læring s. 123 Motivation og læring S. 124-126 Tænkning og forståelse S. 130-133 Kahnemans dobbeltproces teori S. 133-134 Tænkningens fejltrin S. 134-136 Tænkningens. udfordringer i en digital tidsalder 136-137 Howard Gardner - 7 forskellige intelligenser (pdf-fil på drev) Kilde: Larsen, Ole Schultz, Psykolgiens veje, Systime Awareness test https://www.youtube.com/watch?v=xNSgmm9FX2s Mesterhjerner - hukommelse, dr.dk https://www.dr.dk/drtv/se/mesterhjerner_-hukommelse_55187 9.Z mod Kina, CFU IQ test https://mensa.dk/iqtest/ Svedige børn husker bedre, Politiken, 2017 (ligger på drev) https://politiken.dk/danmark/art5987097/Svedige-børn-husker-bedre-det-de-lige-har-lært Centrale begreber: Selektiv opmærksomhed Delt opmærksomhed Arousal Multitasking Switchtasking Sensorisk hukommelse Arbejdshukommelse Langtidshukommelse Korttidshukommelse Digital amnesi Situeret læring Motivation Selvbestemmelsesteorien Inde motivation Ydre motivation Albert Bandura: mestringsfornemmelse Piaget: kognitive skemaer, akkomodation, assimilation Vygotski: zonen for nærmeste udvikling Kahnemann: system 1 og 2 Kognitive bias Ekkokamre
Indhold	Kernestof: I skal hjemme have læst s. 168-175 om hukommelsen i Psykologiens veje. I skal desuden allesammen have et spil kort med. Vh Anna Hukommelsesquiz.docx I skal hjemme have læst s. 121 'Hukommelsen i en digitaliseret verden' og 123 'Et alternativt perspektiv på læring'. Det er ikke i bogen men i den pdf-fil jeg har lagt på drev. Find psykologiholdet --> vælg mappen der hedder noget med læring og find Arbejd selv 17. januar.docx I skal hjemme have læst s. 124-130 om motivation og læring (i fil på drev). Vh Anna Opgaver til motivation.docx ingen lektier. Iq test Ingen lektier Gardner de forskellige intelligenser.docx Arbejdsspørgsmål til Intelligenstest.docx Ekspertens anbefalinger.docx Eksamensopgave læring.docx
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Ung i det senmoderne samfund Identitet i det senmoderne samfund Vi kigger på, hvilke muligheder der er for individet i det senmoderne samfund, og vi kigger også på hvilke udfordringer, der kan være forbundet med at være ung i det senmoderne samfund. I forbindelse med sidstnævnte kigger vi på, om der er nogle tendenser, der kan give unge stress. Vi beskæftiger os derfor også med stress - hvordan opleves det at have stress? Og hvordan påvirker det kroppen at være stresset. Kernestof: – identitet og personlighed – individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping Materialer: Materialer Larsen, Ole Schultz, Psykologiens veje, 1. udgave, Systime, 2015 Kulturel frisættelse, mange valgmuligheder, øget grad af individualisering, zappergenerationen S. 281-287 Identitet S. 288-289 Giddens: Identiteten bliver et refleksivt projekt S. 294-295 Risikosamfundet S. 295-296 Narcissistisk ungdom S. 296-298 Akut og kronisk stress S. 399-401 Stress: et samspil mellem ydre og indre faktorer S. 401-407 Andre Philip Ravn, Flemming og Wolf, Troels, Fra celle til selfie, 2015, Forlaget Columbus Hartmut Rosa: Højhastighedssamfundet S. 112-114 (ligger på drev i mappen Ung i det senmoderne samfund) - Nielsen, Peder, Grundlæggende psykologi og socialpsykologi, Forlaget Økonom, 2013 Coping (ligger på drev i mappen Ung i det senmoderne samfund) S. 306 FOMO, dr.dk https://www.dr.dk/drtv/program/fomo_252332 Stress aktiverer kroppens dopaminfabrik, dr.dk https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/stresstegneserie Superhjerner - stress, dr.dk https://www.dr.dk/drtv/se/superhjerner-_-med-peter-lund-madsen_-stress_73379 Det er blevet sværere at være ung, dr.dk, november 2026 https://www.dr.dk/levnu/boern/det-er-blevet-svaerere-vaere-ung Det er hårdt at være ung - og det er okay, Jyllands-posten.dk, marts 2024 https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16897290/det-er-haardt-at-vaere-ung-og-det-er-okay/ Centrale begreber: Det senmoderne samfund Thomas Ziehe: Kulturel frisættelse Zappergenerationen Øget individualisering Identitet Anthony Giddens: Identiteten bliver et refleksivt projekt tvivl og usikkerhed Beck: Risikosamfundet Narcissistisk ungdom Hartmut Rosa: Højhastighedssamfundet (de tre former for acceleration), konkurrencesamfund, omstillingsparat Stress Akut stress og kronisk stress Indre og ydre faktorer Forskellige slags krav Forskellige symptomer krav-kontrol model Optimistisk og pessimistisk forklaringsstil coping
Indhold	Kernestof: I skal have psykologiens veje med. Vh Anna Det er blevet sværere at være ung Det er hårdt at være ung – og det er okay Hartmut Rosa.pdf Arbejdsspørgsmål til Hartmut Rosa.docx Hav bogen med. Vh Anna https://www.dr.dk/interaktiv/webfeature/stresstegneserie Coping.pdf Case om stress og coping.docx Rapport viser høje tal af stressramte unge
Omfang	Estimeret: 11,00 moduler Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Forløb#1
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb