Holdet 2024 sa/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anna Grann, Karen Bjerregaard
Hold 2024 sa/a (1a sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb samfundsfag
Titel 2 Hvem har magten i Danmark?
Titel 3 Kan vi frit vælge identitet i det senmoderne?
Titel 4 Har vi råd til (at undvære) velfærdsstaten?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb samfundsfag

I dette grundforløb har vi overordnet arbejdet med, hvordan forskellige elementer i samfundet har betydning for hvordan vi opfatter os selv socialt og samfundsmæssigt - vores identitet i bred forstand. Forløbet har introduceret  til de tre hovediscipliner i samfundsfag (politik: politisk identitet/ holdninger, økonomi: identitet som forbruger, sociologi: socialisering, køn mm.), men med primært fokus på sociologi, herunder de særlige aspekter ved det senmoderne samfund og hvordan disse sætter særlige rammer om identitetsdannelsen. Vi har også arbejdet med samfundsfaglig metode, herunder forskellen på det kvantitative og det kvalitative.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet

Kernestof:

politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
kvantitativ og kvalitativ metode.
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.


Vi har brugt bogen ”Luk samfundet Op 3. udgave.” Sider læst i grundbogen:
12-20 intro
30-44 Identitet, normer og social kontrol
63-77 Samfund og individ, sociologiske teorier
81-88 unge og identitet,

108-123 Ideologier, værdi og fordelingspolitik
177-190 Velfærdstrekanten, økonomiske mål

Supplerende materiale:
Barndom på bistand, DR 2016, sæson 1, afsnit 1
Materiale fra Sex & Samfund (2021): Unges forhold til og forståelse af samtykke i seksuelle relationer
De perfekte piger, DR 2018, sæson 1, afsnit 1
http://poltest.dk/index.php
Økonomi for dummies DR 2014, afsnit 1: vækst og inflation
Blod, sved og t-shirts, DR afsnit 3
Den grønne optur, DR 2022, sæson 2, afsnit 2
”Et helt menneske” DR 2022, sæson 1, afsnit 1
https://livsstil.tv2.dk/samliv/2016-07-31-her-er-danmarks-37-forskellige-familieformer
https://nyheder.tv2.dk/2022-02-04-unge-har-sex-selvom-de-ikke-har-lyst-det-er-ikke-saa-nemt-at-sige-nej
"Elever: Frygten for at vælge forkert får unge til at gå i stå", Politiken 17102018
Danmarks Naturfredningsforening: https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/baeredygtighed/cirkulaer-okonomi/



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvem har magten i Danmark?

I dette forløb har vi undersøgt, hvem der har magten i Danmark. Det altoverskyggende fokus har været på den politiske magt, så forløbet har også handlet om hvordan politisk magt  i et demokrati kan bruges til at påvirke holdninger, gennemføre lovgivning osv. Vi har således både arbejdet med forskellige magtbegreber og med, hvad det danske repræsentative demokrati er tilrettelagt  (ideelt og konkret), herunder fx institutionerne i magtens tredeling osv. Vi har kort sammenlignet den demokratiske styreform med andre styreformer, fx. det autoritære styre. En del af forløbet har også handlet om, hvad det vil sige at være politisk uenige. Her har vi undersøgt de klassiske ideologiske positioner og hvordan de kobler sig til de eksisterende partier. Vi har set på, hvordan fordelingspolitik og værdipolitik kan udgøre ret forskellige skillelinjer i politiske uenigheder.

Faglige mål:
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ ̶ formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
̶̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

Anvendt materiale: Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke. Luk samfundet op!, 3. udgave. 4. oplag 2018. Forlaget Columbus.

- Politiske ideologier (herunder fordelingspolitik og værdipolitik), s. 108-118
- partier og ideologier, s. 118-123.
- Politik, det politiske system og forskellige styreformer, s. 125-131
- Magt i politik, s. 132-133
- Valg og vælgere, 133-135
- Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, s. 135-137
- lovgivningsprocessen s. 138-142
- EU's betydning for dansk lovgivning s. 142-145
- Politisk deltagelse, rettigheder og pligter s. 147-154

Partifilm om demokrati og medborgerskab
https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-demokrati-og-medborgerskab  

Supplerende stof:

Grundloven
https://www.youtube.com/watch?v=hTpbLHPbeQw

Styreformer
https://www.youtube.com/watch?v=O8CfvHH7VOE

Regeringen
https://www.youtube.com/watch?v=355ppBksedw

Fra ide til lov
https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o

Lovforslag:
https://www.ft.dk/da/dokumenter/dokumentlister/lovforslag

Regeringen
https://www.youtube.com/watch?v=355ppBksedw

Fra ide til lov
https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o

Mandatfordeling valg 2022:
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2022/11/valgresultat-2022

Statsministerens nytårstale
https://www.dr.dk/drtv/episode/statsministerens-nytaarstale_-statsministerens-nytaarstale_496088

Indfødsretsprøve
https://www.indfodsretsprove.dk/gratis-prove  



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kan vi frit vælge identitet i det senmoderne?

I dette forløb beskæftiger vi os med forskellige samfundstyper, og hvordan de har sat forskellige rammer for individdets identitetsdannelse. Vi undersøger muligheder og udfordringer for individet i det senmoderne samfund og kigger i den forbindelse på, hvordan og i hvilket omfang den enkelte selv konstruere sin identitet i det senmoderne samfund. Vi undersøger, hvordan sociale medier påvirker den måde, vi opfatter hinanden og os selv på, og hvordan både kulturelle og sociale forhold (og forskelle) har betydning for hvordan vi socialiseres og danner vores identitet. Vi har på den måde både arbejdet videre med senmodernitetens frisættelse af individet og med en problematisering af dette: at sociale og kulturelle forhold fortsat sætter rammer og begrænsninger for individets udfoldelsesmuligheder, identitetsmæssigt og socialt.  

Faglige mål:
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering
-sociale og kulturelle forskelle.

Anvendt materiale: Brøndum, Peter og Hansen, Thor Banke. Luk samfundet op!, 3. udgave. 4. oplag 2018. Columbus.

S. 53- 60
S. 61-62
S. 63-67
S. 67-74
S. 74-77

Supplerende materiale:

"Det er blevet sværere at være ung", Politiken, november 2016
https://www.dr.dk/levnu/boern/det-er-blevet-svaerere-vaere-ung

"Det er hårdt at være ung - og det er okay", Jyllandsposten, Marts 2024
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16897290/det-er-haardt-at-vaere-ung-og-det-er-okay/

Doggystyle, DR 2018, 1. afsnit

Macho, DR 2021, sæson 2, 1. afsnit

Hvem styrer dit liv? DR 2022, introduktionen

Medborgerskabsundersøgelsen 2024 (udvalgte tabeller: 'Har du indenfor det seneste år kontaktet en politiker...", "I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til frit at vælge din nuværende ægtefælle?" og "Hvor enig er du i, at mænd har mere ret til arbejde end kvinder (hvis der ikke er jobs til alle)"

Rockwool-Fonden: Den usynlige tråd: https://www.youtube.com/watch?v=X6whem_l1eU







Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Har vi råd til (at undvære) velfærdsstaten?

I dette forløb har vi arbejdet med velfærdsstatens økonomi. Vi har undersøgt, hvad forskellige velfærdsmodeller går ud på og har især fokuseret på den universelle model, der kendetegner det danske velfærdssamfund. Med afsæt i et overblik over velfærdstatens udfordringer, har vi undersøgt, hvordan forskellige former for økonomiske politik kan være mulige løsninger på disse udfordringer. Vi har kigget på de samfundsøkonomiske mål og på hvad det betyder, at samfundsøkonomien kan bevæge sig i forskellige konjunkturer. I forlængelse af dette har vi arbejdet med finans- og pengepolitik som mere kortsigtede former for politisk indgriben i økonomien. Vi har dog også undersøgt de langsigtede perspektiver i økonomisk politik: reformer af velfærdssamfundet: strukturpolitikken. Her har vi særligt haft fokus på arbejdsmarkedspolitikken, herunder den seneste kontanthjælpsreform og det såkaldte 'ungeløft'. Vi har set på forskellige arbejdsmarkedspolitiske strategier og på, hvordan valget af disse strategier ofte kan kobles til politisk-ideologiske holdninger.

Faglige mål:
̶ undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶ det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
̶ sociale og kulturelle forskelle.

Anvendt materiale:
Luk samfundet op, 3. udg. Columbus (2017) s. 177-198, 201-208, 217
Vores samfund, 1. udg. Columbus (2024) s. 60-65

Supplerende materiale:
DR-udsendelse: Reality-tjek 12/3-2020 - A. Vanopslagh på besøg hos kontanthjælpsmodtager
DR-Debatten, 20/3 2025: Mere forsvar - mindre velfærd? (første 15 min.)
DR-Nyheder 13/10-2023: Ny kontanthjælpsaftale giver ro i systemet - men 10.000 falder i ydelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Erhvervslivet har en unik chance for at gøre en forskel for udsatte unge, 29/1-2025
Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering: Undersøgelse af kontanthjælpsmodtagere (2022)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer