Titel
1
|
Buddhisme
INTRODUKTION
De 4 forløb har været Buddhisme, Islam, Kristendom og Nyateisme.
De fleste anvendte materialer findes i de 5 kompendier - ét til hvert forløb, samt et om "fænomenologi og metode". Ikke alt materiale i kompendierne er læst.
*En oversigt over alt anvendt materiale ligger på drev (og sendes til censor).
Kun hjemmesider på denne liste må besøges i forberedelseslokalet. Det anbefales at downloade det anvendte materiale og tavlenoter til egen computer fra Google Drev.
FÆNOMENOLOGI
Vi har (ved hjælp af kompendiet) koncentreret os om begreberne:
Ritual (Podemann-Sørensen), Fundamentalisme, Overgangsritual (van Gennep), Konversion (Lewis Rambo), samt Buddhismetyper (Melford Spiro).
Derudover har vi mere overfladisk berørt:
Indefra/udefra, Monoteisme (Monolatri, Polyteisme, Afguderi), Soteriologi, Eskatologi, Myte (Ætiologi), Helligt/Profant, Beskyttelsestabu, Synkretisme og Kognitiv dissonans.
Vi berørte også overfladisk Max webers fortryllede/traditionelle og affortryllede/moderne samfund - og Anthony Giddens senmoderne (aftraditionaliserede, individualistiske og refleksive) samfund, der ser ud til at føre til genfortryllelse og synkretisme. Endelig bevægelsen mod et post-faktuelt genfortryllet samfund.
OVERSIGT OVER LÆST MATERIALE
En excel-oversigt over læst materiale ligger i drev under eksamensforberedelse.
For nemheds skyld opsummeres dog her:
*Kuplen, muren, graven - side: 128-131, 156-162, 168, 177-180, 204-208, 210-217.
*Buddhisme (Nielsen) - side: 19-41, 46-51, 62-63, 121-126, 131-136
*Metodekompendium - side: 1-5, 12-28 (Dvs. ikke renhed, åbenbaring og offer)
*Ateismekompendium - side: 2-19
*Islamkompenium - side: 2-20
*Kristendomskompendium - side: 2-3, 5-26
*Buddhismekompendium - side: 2-12, 15-17
yderligere materiale ses i excel-arket på drev.
FORLØB 1: BUDDHISME
Forløb, der tager udgangspunkt i den oprindelige Theravada-buddhisme, der har Buddhas egen livsførelse som sit ideal. Forløbet ser buddhismen som en reaktion på nye tanker i hinduismen, og i de første moduler tager vi udgangspunt i de 3 juveler: Buddha (og legenden om hans erkendelse), Dharma (jeg-illusionen, den 8-ledede (middel)-vej, de 4 ædle sandheder, de 5 skandaer, Årsagskæden, livshjulet og de 3 rodårsager), og Sangha (Sila, paramitaerne, meditation, offer, bøn og dana).
Det endelige mål: At udslukkes og dermed blive fra for lidelsen (og genfødslerne) ved at bringe sindet til ro gennem meditation og munkelivets ikke-tilknytning/-livstørst.
Herefter overgangen fra Arhat idealet til Mahayanas Bodhisattvaideal om omsorg og visdom, der skal føre til udslukkelsen af ikke kun ens egen lidelse men alle bevidsthedsvæsners lidelse. Herunder tilkomsten af en ændret meditationspraksis og flere "virksomme midler" (upaya), først og fremmest recitation og hengivelse til bodhisattvaer og himmelske væsner. Størst af dem Amitabha, der kan give genfødsel i Amaitabhas rene land.
Til sidst har vi set på Mahayana varianten Vajrayana - både i en tibatansk udformning (repræsenteret ved filmen The Unmistaken Child) og en moderne vestlig udformning ved besøg på Buddhistisk Center. Her hørte vi om at erfare sin og andres buddhanatur, vi hørte om at så karmiske frø, og vi hørte at vestlig vajrayana "faktisk" er mere autentisk end vajrayana og mahayana i østen, som er alt for præget af kristne frelser-forestillinger. Endelig det, at erfaringen af sindets usårlighed gør os frydefulde, frygtløse og kærlige.
Endelig sluttede vi selvfølgelig af med en sang - True Happiness This Way Lies (af TheThe), der beskriver, hvordan mennesket aldrig er tilfredst og at lykke findes i at være fri for alt begær.
|