Holdet 2024 ol/3a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Kristine Bülow Clausen
Hold 2024 ol/3a (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Demokrati og andre styreformer
Titel 2 Forløb#2 Homers Iliaden
Titel 3 Forløb#3 Græsk og Romersk Arkitektur
Titel 4 Forløb#4 Græsk tragedie Sofokles' Antigone
Titel 5 Forløb#5 Filosofi: Platons Symposion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Demokrati og andre styreformer

Formålet med introduktionsforløbet er at give eleverne en indføring i hvad oldtidskundskab er, fagets metoder (bl.a. autopsi) og hvorfor faget er relevant på både kort og lidt længere sigt.

Eleverne stifter undervejs bekendtskab med:
- Den antikke græsk-romerske verden.
- Det athenske demokrati.
- Perserkrigene (490-479 f.Kr.) og Den peloponnesiske krig (431-404 f.Kr.)

Som kernestof læses i kompendium:
- Herodots historie (III, 80-83), Tronintriger i Perserriget - den første forfatningsdebat, T. Hastrup, L. Hjortsø & F. Jorsal (2008), Hellenere og barbarer, Gyldendal, s. 49-52.
- Thukydids historie (II, 37-41), uddrag af Perikles' gravtale, H. Friis Johansen (1963), Verdensklassikere Thukydid, Gyldendal, s. 26-28.
- Den gamle oligark/Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning (Kapitel 1.1-10; kapitel 2.17-20), H. Frisch, Athenernes Statsforfatning: en filologisk-historisk analyse af Pseudo-Xenofons skrift De Re Publica Atheniensium, København 1941.
- Platons Staten (VIII, 556c-561e), uddrag af Platons Staten, M. Harbsmeier et. al. (2018), Platon i udvalg I, Staten, Gyldendal, s. 349-356.
- Ciceros De re publica (Om staten), 1. bog, 35-71, uddrag af Scipios tale om statsforfatningerne, F. Blatt et al. (1969), Ciceros Filosofiske Skrifter, København, Gads Forlag, s. 137-151, 167-169.

Som perspektivtekst læses:
E. Everett, Talen ved Gettysburg 19. november 1863 (indledningen), oversat af Rasmus Gottschalck.

Supplerende stof:
Podcast fra Politiken Historie: Gamle grækere #4: Kleisthenes og Perikles.
M. Herman Hansen, Kilder til Demokratiet i Athen, København, Nyt Nordisk Forlag 1994, s. 40-43.

Fokuspunkter:
- Nærlæsning og tekstanalyse.
- De tre store styreformer (demokrati, oligarki, monarki).

Temaer:
- Demokratiets fordele og ulemper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 Homers Iliaden

Tekstsøjlens litterære tema dækker Homer som kernestof, med læsning af 4 af Iliadens sange. Værket læses, som en del af den trojanske sagnkreds, med en moderat viden om denne som forudsætning. I læsningen af de udvalgte basistekster, tager vi udgangspunkt i deres placering i den trojanske sagnkreds, heroiske idealer, kvindernes rolle, guderne vs. menneskenes rolle, motivation og livssyn. Vi arbejder med genrebedømmelse med fokus på mundtlig tradition, genretræk og det homeriske spørgsmål. Vi har desuden diskuteret værkets mulige historiske kerne og receptionshistorie.

Centrale begreber og fokuspunkter:
De episke genretræk: prooimion, musepåkaldese, metrum (daktylisk heksameter), patronymer, homeriske lignelser, formelvers, epiteton ornans (besmykkende adjektiv/navnetillæg).
Den græske krigers identitet samt krigsglorificering eksemplificeret ved Achilleus, Agamemnon, Paris, Menelaos og Hektor (areté (bedsthed), timé (ære, anseelse), kléos (ry, berømmelse).
Græsk mytologi, skæbne, hybris, nemesis, antropomorfisme, do ut des, varsler og orakler.

Kernestof:
Homers Iliade. Oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 1999 (HB)
1. sang s. 9-27
3. sang s. 61-74
Uddrag af 6. sang s. 138-146
22. sang s. 491-506

Perspektiverende stof:
S. Huss, Achilles (2017)
W.H. Auden, The shield of Achilles (1955)
Wolfgang Petersens film Troy (2004)

Supplerende stof:
TED-Ed: Did ancient Troy really exist?: https://www.youtube.com/watch?v=gQbZX9JEQsQ&t=11s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb#3 Græsk og Romersk Arkitektur

Eleven skal kunne: beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur. Som grundbog har vi benyttet K. Holm & M. Kluge 2020: Kunsten at se på Monumenter, Aarhus: Systime.

Fokuspunkter: visuel analyse og formsprog, arkitekturordner (dorisk, ionisk og korinthisk).

Centrale begreber: utilitas, firmitas og venustas, som beskrevet af Vitruvius i De architectura ca. 30-20 f.Kr. Krepis (stereobat og stylobat), kannelurer, kapitæl, (echinus, abacus, volut, perlestav, æggestav, akantusblade), arkitrav, metope, triglyf, mutuli, guttae, tandsnit, geison, tympanon, sima, naos (cella), pronaos, opisthodomos, peripteral, dipteral, pseudoperipteral, peristyle og amphiprostyle. Teater: orchestra, diazoma, kerkides, skene og paradoi.

Elevgennemgang af følgende monumenter:

Græske monumenter:
Erechtheion på Athens Akropolis
Nike-templet på Athens Akropolis
Parthenon på Athens Akropolis
Heratemplerne i Pæstum

Romerske monumenter:
Portunus-templet i Rom
Pantheon i Rom  
Teatret i Epidavros og/eller Colosseum i Rom

Perspektivmonumenter: C.F. Harsdorffs Palæ på Kongens Nytorv, Borgerhusene i Vestergade i København,  Vor frue Kirke i København, Københavns Byret ,  Christiansborgs Slotskirke, Thorvaldsens Museum i København, Det Kongelige Teater i København.
Eleverne har desuden været på rundvisning på Gladsaxe Rådhus opført af Vilhelm Lauritzen og Knud Munk i hhv. 1935-1937, 1950-1953 og 1986.

Supplerende stof:
Nils Thorsen, Trump: Offentlige amerikanske bygninger skal være 'smukke'. Politiken 24/12 2020.
Præsidentielt dekret à 20/1 2025: Promoting Beautiful Federal Civic Architecture: https://www.whitehouse.gov/presidential-actions/2025/01/promoting-beautiful-federal-civic-architecture/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#4 Græsk tragedie Sofokles' Antigone

Kernestof:
Sofokles: Antigone, oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels Forlag, 2019.

Perspektivmateriale:
Uddrag af Jean Anouilh: Antigone, 1944, oversat af Paul la Cour, Gyldendal 1946/1965, s. 38-46.
Uddrag af filmen "Sophie Scholl - de sidste dage", Marc Rothemund (2005).

Supplerende materiale:
Oplæg ved lærer om Sofokles og det græske teater baseret på Paideia. Grundbog til
oldtidskundskab v. Andreasen og Refslund. Systime 2013: s. 101-108 og s. 115-116.
Klip fra operarejsen 2 – teatret i Syrakus (Min. 27:31-32:00):
https://www.dr.dk/drtv/se/operarejsen_-baronens-seng_364086

I dette forløb læses og analyseres den græske tragedie "Antigone" af Sofokles. Der fokuseres på tragediens centrale temaer og konflikter, f.eks.: individ vs. stat, samvittighed vs. jura, religion vs. politik, magt vs. ret, civil ulydighed samt det at sætte livet på spil for en højere sag.

Som græske kernebegreber inddrages nomos/fysis, genos/polis, peripéteia (vendepunkt), anagnórisis (genkendelse eller opklaring), stichomythi (regelmæssigt skifte af verslinjer) og rhesis (en tale). Desuden bruges der tid på at karakterisere de konfliktfyldte forhold mellem tragediens karakterer, f.eks.: Antigone vs. Kreon,
Kreon vs. Haimon, Antigone vs. Ismene.

Gennem sideløbende lærerforedrag skabes der overblik over opførelsesforholdene for den græske tragedie, tragediens struktur og generelle genretræk.

Som perspektivering læses et uddrag af en moderne omskrivning af dramaet, således at tragedien sættes i en virkningshistorisk kontekst. Dette suppleres med et uddrag af filmen Sophie Scholl, der behandler beslægtede problemstillinger fra 2. Verdenskrig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#5 Filosofi: Platons Symposion

Kernestof:

Uddrag af Platons Symposion, oversat af J. Mejer og C. Gorm Tortzen: Kend dig selv. Et
Platonudvalg, Gyldendal 2000/2006, s. 91-98 (Indledningen) og s. 125-143 (Sokrates’ tale).

Perspektiverende materiale: A.W. Schack von Staffeldt (1769-1826): “Liljen og Dugdraaben”, fra digtsamlingen Nye Digte (1808).

Supplerende materiale:
Oplæg ved lærer om Sokrates og Platon og græsk filosofi baseret på Paideia. En grundbog til oldtidskundskab v. B. Andreasen og J. Refslund Poulsen. Systime 2013: s. 137-138 og s. 146-154.

Forløbets kernetekster er uddrag af Platons Symposion: Indledningen og Sokrates' tale.
Forløbet danner grundlag for en undersøgelse af Platon som filosof, idélæren og det dualistiske verdensbillede, og den antikke filosofiske tradition. Der fokuseres i Symposion på vejen til Det Skønne og erkendelse gennem kærligheden, samt forestillingen om udødelighed. I denne forbindelse vil det pæderastiske forhold blive belyst.

Som perspektivering læses A.W. Schack von Staffeldt (1769-1826) digt “Liljen og Dugdraaben”, fra digtsamlingen Nye Digte (1808), som handler om, at mennesket har både legemlige (liljen) og åndelige (dråben) behov. Digtet trækker på Platons filosofiske verdensbillede og menneskets plads og muligheder inden for dette. Liljen symboliserer kroppen og fænomenenernes verden, mens dugdråben symboliserer sjælen og ideernes verden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer