Holdet 2024 ol/3u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Gladsaxe Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Mia Sommergaard
Hold 2024 ol/3u (3u ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Styreformer til debat - politisk filosofi
Titel 2 Epos: Iliaden
Titel 3 Græske myter
Titel 4 Kunst Skulptur
Titel 5 Underholdning i antikken

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Styreformer til debat - politisk filosofi


Filosofisk søjle med udgangspunkt i moderne problemstilling.

Forløbet er baseret på det centrale spørgsmål: Er demokrati den bedste styreform? Igennem et udvalg af tekster fra forskellige forfattere og perioder bliver I introducerede for det antikke samfunds politiske ideologier med et særligt fokus på det athenske demokrati og forskellige holdninger hertil.
Vi afslutter med et kort projektforløb hvor I skal reflektere over antikkens tanker om demokrati og præsentere hvordan det kunne inspirere ændringer i forhold til hvordan samarbejdet er organiseret på GG.

Temaer: Styreformer. Athens demokrati. Demokrati til diskussion.

I skal kunne:
• Analysere og fortolke græske eller romerske tekster i deres antikke kontekst
• Nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger gennem læsning af antikke tekster.
• Differentiere mellem de forskellige styreformer og relatere dem til det antikke samfund.
• Relaterer holdninger i de antikke tekster til forfatteren og konteksten.
• Forstå det athenske demokrati og hvordan det adskiller sig fra det moderne demokrati.
• Have en basal forståelse af Platon og hans filosofi
• Identificere, forklare og forholde jer til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster.

Kernetekster
• Herodot ”Persernes diskussion af den bedste forfatning” 3. bog, kapitel 80-83 i "Herodots historie I - Bog I-IV", oversat af Thure Hastrup og Leo Hjortsø, Gyldendal 2016.
• Thukydid ”Perikles’ gravtale”  i "Kilder til demokratiet i Athen", oversat af Mogens Herman Hansen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1994
• Platon ”Staten” –5.bog 452c-457c og Bog 8 557a-561e (Platons samlede værker IV)
• Aristoteles ""Statslæren: Om demokrati" (i ”Kilderne til Athens demokrati” af Mogens Herman Hansen, Hans Reitzels Forlag 2007
• Cicero ”Om styreformer” (tekst 14 i ”Drømme eller Mareridt” af Johnny Thiedecke, Pantheon 2011)

Perspektivtekster
"Derfor er demokrati bedre end andre styreformer" Svend-Erik Skaaning (2017), videnskab.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epos: Iliaden

Med hovedfokus på Achilleus og Hektor udforskes fremstillingen af den homeriske helt og centrale begreber som kleos og timé.
Eleverne skal kunne
• Analysere og fortolke en græsk tekst i dens antikke kontekst
• Genkende de træk som er karakteristiske for epos og forklare brugen af dem.
• Analysere tekstudvalget i forhold til genretræk.
• Identificere de forskellige heltetyper og sammenstille dem med den moderne opfattelse af en helt.
• Forklare forholdet mellem de græske guder og karaktererne i Iliaden.

Kernetekster
1.sang 1-356
3. sang 1-75, 161-244 og 326-461
6. sang 301-529
22. sang 90-375

Perspektivtekster:
Klip fra "Troy" instr. W. Petersen (2004)
"The First of the Gang to Die" Morrissey (2004)

Supplerende materiale
What are kudos (and kleos) and aidos in Homeric Literature - Iliad and Odyssey? (https://www.youtube.com/watch?v=OK6kJ7BPxKE)

Selvproduceret mytefilm:
- Paris' dom
- Den skønne Helene
- Ifigenia
- Achilleus vej til Troja
- Den trojanske hest
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Græske myter

Formål
Vi vil i dette forløb stifte bekendtskab med nogen af de mest kendte myter/skikkelser fra antikken som har sat spor i eftertiden. Vi læser et udvalg af litterære genre dog med en overvægt af poesi.

Fokuspunkter: myternes formål i antikken, genre bevidsthed, myternes fortsatte liv efter antikken.
I skal kunne:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde jer til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes myterne og skikkelser fra myterne fra antikken har sat sig spor i efterantikken
- overveje hvilket formål myten oprindelig har haft i antikken

Kernetekster
Medusa
- Pseudo-Apollodorus  “Bibliotheke” 2.4.2-3
- Hesiod “Theogonien” v. 270-283
- Ovids ”Metamorfoser” 4.765-803
Lukian ”Paris’ dom”
Prometheus
- Hesiod ”Theogonien” vers 507-616
- Aischylos “Prometheus”:
           Prologen vers 1-126
           1. Epeisodion vers 188-278
           2. Epeisodion vers437-526
           4. Epeisodion  vers 914-1043
- Platon “Protagoras” 320d-323a

Perspektivtekster:
Uddrag om Prometheus fra "Mythos" af Stephen Fry

Supplerende materiale:
Hvad er en myte? (fra ”Paideia – en grundbog til oldtidskundskab”)
Det græske teater (fra ”Paideia – en grundbog til oldtidskundskab”)
Forskellige fremstillinger af Paris' dom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10,5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kunst Skulptur

Vi arbejder med skulptur fra antikken (arkaisk, klassisk, hellenistisk og romersk). Vi skal se på hvordan skulpturen udvikler sig gennem den antikke periode i sit udtryk og anvendelse og hvordan den antikke skulptur lever videre i efterantikken.

I skal kunne:
• Analysere og fortolke græske og romerske monumenter både i forhold til den antikke kontekst og i forhold til betydningen for senere europæisk kultur.
• Genkende træk fra de forskellige periode: Arkaisk (sen/tidlig), Klassisk (tidlig/høj/sen), Hellenistisk (barok/rokoko/ekstrem realisme) og Romersk (kejserportrættet).
• Datere skulpturen på baggrund af stiltræk.

Gennemgået skulpturer:

Arkaisk skulptur:
• New York kouros
• Phrasikleia kore
• Kritios drengen
• Euthydikos-koren
Klassisk
• Athene og Marsyas
• Diskoskasteren
• Doryphoros
• Amazone
• Den knidiske Afrodite
• Apollon sauroktonos (firbendræberen)
Hellenistisk
• Afrodite, Pan og Eros
• Thermebokseren
• Gamle fulde kone
• Laokoon
• Herakles Farnese
• Ludovisi gallergruppen

Romersk
• Augustus Prima Porta
• Augustus som borger
• Augustus som Jupiter

Perspektiverende
• David af Donatello
• David af Michelangelo
• David af Bernini

Supplerende materiale:
- Uddrag fra ”Paideia”  
- Udflugt til Glyptoteket.  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Underholdning i antikken

Som afsluttende forløb undersøger vi betydningen og udviklingen af sport/underholdning i antikken. Forløbet dækker udvikling fra de mytiske gravlege, de historiske olympiske lege og gladiatorkampe til de moderne olympiske lege. Forløbet tjener som en opsamling for året, da teksterne vi læser kan relateres til de 4 andre forløb vi har været igennem Epos, Styreformer og Myter samt antik skulptur.

Temaer:
Underholdning i antikken, kroppen, grækerne og romerne

I skal kunne:
• Analysere og fortolke græske eller romerske tekster i deres antikke kontekst.
• Vise hvordan antikken har haft betydning for europæisk kultur.
• Differentiere og forklare sportens betydning i forbindelse med homeriske gravlege, antikke græske lege, romerske lege og det moderne OL.
• Trække tråde tilbage til de tidligere forløb vi har gennemgået: Styreformer i antikken, Myter, Epos og Skulptur.

Kernetekster
• Homer ”Iliaden” sang 23 vers 651-883
• Pindar "1. olympiske ode"
• Platon ”Staten” 3. bog 403c-405a og 410b-412a
• Xenophon ”Hieron”
• Udvalg af romerske forfattere om gladiatorer/cirkuslegene (Seneca, Cicero, Plinius d. Yngre, Augustin og Petronius)

Perspektivtekst
"Myten om OL", H. Bonde, kronik i Politikken den 27. august 2004.
"Gladiator II" dir. R. Scott (2025)

Supplerende materiale:
The Try Guys Try The Ancient Olympics (https://www.youtube.com/watch?v=e_CTxlsCL7E)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer